I en artikel bragt i november 2022 omtalte Frihedens Stemme en kendt musikers død. Forældrene til den afdøde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedens Stemme havde krænket privatlivets fred ved at offentliggøre deres søns død, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt, at oplysningen om dødsfaldet som udgangspunkt hører under privatlivets fred, men fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at afdøde var en offentlig kendt musiker, at oplysningen om dødsfaldet stammede fra en offentlig myndighed og var faktisk korrekt, at videregivelse af denne oplysning i sammenhængen ikke kunne anses for krænkende, og at artiklen blev offentliggjort fire dage efter dødsfaldet.

I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en højesteretsdom i en sag om tortgodtgørelse, som en familie havde anlagt i forlængelse af omtale i en tv-udsendelse. Den omtalte familie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift ikke havde dækning, og at omtalen var sket på en måde, der indebar en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften fremstod som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse, og at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kunne tjene til identificering af klagerne.

JydskeVestkysten bragte i januar måned et mindeord i tre dele over en person, som havde været offentligt kendt i sit lokalområde. Mindeordet indeholdt bl.a. private og krænkende oplysninger om den afdødes familie, herunder om hans afdøde far, og om hans helbredsmæssige forhold. Den afdødes bror klagede til Pressenævnet over mindeordets omfang og indhold. Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysninger om den afdøde og hans far, som anses for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.

DR bragte i januar 2020 en dokumentarudsendelse om en fotograf, som følges i sit professionelle virke som krigsfotograf i verdens brændpunkter og familielivet i København som fraskilt far til fire børn. Udsendelsen omhandlede blandt andet tiden, da krigsfotografens ekskone, som er mor til hans tre ældste børn, blev bisat. To af afdødes søskende og afdødes far klagede til Pressenævnet blandt andet over DRs offentliggørelse af optagelser fra bisættelsen, som de indgår i, og som de ikke har givet samtykke til blev bragt samt over, at DR havde afvist at slette optagelserne. Nævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der skal udvises størst muligt hensyn ved omtale af begravelser og bisættelser. Nævnet fandt herefter, at den forholdsvis beskedne almene interesse i de konkrete optagelser af klagerne måtte vige for hensynet til klagerne, der som pårørende deltog i en privat bisættelse. På den baggrund fandt nævnet, at DR ikke var berettiget til at bringe optagelserne uden klagernes samtykke og udtalte kritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist klagernes anmodning om sletning.

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en retssag efter et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde havde mistet livet, da en lastbil på motorvejen var kørt op bag i hendes bil. Det fremgik af artiklen, at det var kommet frem på retsmødet, at kvinden havde været påvirket af alkohol og bedøvelsesmedicin, og at hendes bil på ulykkestidspunktet havde kørt meget langsomt eller stået helt stille på motorvejen. Den afdøde kvindes datter klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten med formuleringer i artiklen ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn til hendes mor eller til hende som pårørende. Pressenævnet udtrykte forståelse for, at visse formuleringer i artiklen kunne opfattes som stødende, men nævnet fandt ikke, at artiklen var i strid med god presseskik.

Broren til afdøde klagede over, at Sjællandske Medier omtalte en ung mands død som en drukneulykke. Broren fandt, at omtalen var i strid med de presseetiske regler om privatlivets fred. Da den omtalte hændelse fandt sted på et offentlig sted, da der var alarmberedskab og mange vidner tilstede, og da identiteten på afdøde var tilstrækkeligt sløret, udtalte Pressenævnet ikke kritik.

Broren til afdøde klagede over, at Helsingør Dagblad omtalte en ung mands død som en drukneulykke. Broren fandt, at omtalen var i strid med de presseetiske regler om privatlivets fred. Da den omtalte hændelse fandt sted på et offentlig sted, da der var alarmberedskab og mange vidner tilstede, og da identiteten på afdøde var tilstrækkeligt sløret, udtalte Pressenævnet ikke kritik.

Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad omtalte i artikler, og DR 2 i et nyhedsindslag, bragt i januar og februar måned, at en bog vedrørende det tyske parti NSDAPs virksomhed i Danmark før og under 2. verdenskrig havde anført, at der i denne periode var nazistisk aktivitet på en skole i København. Det blev i omtalen kritiseret, at skolen, blandt andet i et festskrift udgivet i 1975, havde undladt at omtale denne aktivitet. Festskriftets beskrivelse af skolens forhold i tiden omkring 2. verdenskrig var skrevet af en tidligere, nu afdød skoleinspektør på skolen.

Den tidligere skoleinspektørs datter klagede til Pressenævnet over omtalen, som ifølge hende var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at omtalen havde almen interesse. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til de konkrete omstændigheder vedrørende omfanget af nazistisk aktivitet på skolen og fandt i øvrigt, at de indklagede medier ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Samtidig fandt nævnet, at medierne på tilstrækkelig vis havde angivet kilden til de omtalte historiske oplysninger. Pressenævnet udtalte ikke kritik.

Fredericia Avisen omtalte i nogle artikler en borgers selvmord. Artiklerne måtte forstås som beskyldninger om, at der var en sammenhæng mellem Fredericia Kommunes behandling af afdøde og afdødes selvmord. Kommunen klagede til Pressenævnet. Pressenævnet har udtalt alvorlig kritik af avisen for at bringe de udokumenterede beskyldninger mod kommunen. Fredericia Avisen kritiseres også for ikke at have sikret sig, at kommunen fik mulighed for at kommentere de alvorlige beskyldninger.

I radioudsendelser om ”Den Brændende Mand” beskrev Radio24syv et selvmord foran Brøndby Rådhus. Radio24syv anførte blandt andet, at ansatte ved kommunen kunne have forhindret selvmordet, og at der var en sammenhæng mellem kommunens sagsbehandling og selvmordet. Nævnet har udtalt alvorlig kritik af radiostationen for at videregive de grove og udokumenterede beskyldninger.
Herudover er der kritik for at offentliggøre lange passager fra telefonsamtaler, der ikke kunne anses for at være citat.

Klager – fasteren til den dræbte – klagede over fire nyhedsindslag på TV 2/Bornholm og artiklerne ”Bilist dræbt ved alvorlig trafikulykke”, ”Mand dræbt i trafikulykke” og ”Vidner til ulykke efterlyses” på tv2bornholm.dk.