Sagsnummer: 2025-12294

Ekstra Bladet får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette en artikel bragt i 2018, som omhandlede personens oplevelser med at arbejde som dj og model. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor hun udtalte sig om sine oplevelser i sit daværende virke, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-06196

DR får ikke kritik for at afvise at slette omtale

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en artikel, en YouTube-video og et Facebook-opslag bragt i 2018, som omhandlede personens succes som influencer på YouTube, herunder at en af personens videoer gik viralt med 1,6 millioner visninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen stammede fra personen selv, der fortalte om sin succes som influencer på YouTube, at omtalen angik forhold i relation til personens daværende virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05612

TV 2 får ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist at hindre tilgængeligheden af en artikel bragt i 2023, som omhandlede debatten blandt universitetsstuderende om, hvorvidt undervisere kan kræve svar på spørgsmål af de studerende, som ikke har rakt hånden op i undervisningen. Personen, som var en af de interviewede studerende, udtalte sig til TV 2 om sine udfordringer. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-00716

DR får ikke kritik for at afvise sletning og anonymisering

DR bragte i januar 2024 en artikel om, at der havde været uroligheder i forbindelse med demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste noget postyr mellem nogle demonstranter, hvor en person hev et skilt ud af hænderne på en anden demonstrant. Personen, der havde taget skiltet fra den anden person, klagede herefter til Pressenævnet over, at DR havde afvist at anonymisere eller slette artiklen, hvori videoen indgik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere DR for at afvise at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, og at det, der blev vist på optagelsen, ikke var af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt belastende eller krænkende for klager. Endelig lagde nævnet vægt på, at klager offentligt havde tilkendegivet i et debatindlæg med ham som afsender, at han var den person, der ses tage skiltet fra en anden demonstrant i videooptagelsen.

Sagsnummer: 2025-03154

DR får ikke kritik for at afvise sletning af artikel og video

En tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en artikel og en video bragt i 2016, som omhandlede en krimifestival i København, hvor han som en af talerne under festivalen fortalte om sit virke som forsvarsadvokat. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen og videoen stammede fra den tidligere advokat selv, at omtalen angik forhold i relation til advokatens daværende erhvervsmæssige virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-02452

Ekstra Bladet får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke ville slette en artikel bragt i 2023, som omhandlede udsættelsen af en straffesag, som skete, da han som en af forsvarsadvokaterne i sagen meldte sig syg til retsmødet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen om forsvarsadvokatens manglende fremmøde stammede fra et offentligt retsmøde i en retssag, hvor han var forsvarsadvokat for en af de tiltalte i sagen, at omtalen angik forhold i relation til forsvarsadvokatens daværende erhvervsmæssige virke, og at der ikke var angivet nærmere oplysninger om sygdommens karakter eller helbredsoplysninger om forsvarsadvokaten.

Sagsnummer: 2024-11274

FinansWatch får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte FinansWatch en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at FinansWatch havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-11273

EjendomsWatch får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte EjendomsWatch en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at EjendomsWatch havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-11270

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte Jyllands-Posten en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at Jyllands-Posten havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-12135

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup får ikke kritik for at afvise sletning

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup bragte i marts 2021 en artikel om, at en niårig dreng af Røde Kors var blevet nomineret som Årets Førstehjælper for at have udøvet livreddende førstehjælp på sin fireårige lillebror, der var druknet i en pool. Mediet bragte efterfølgende en artikel om, at den niårige dreng var blevet kåret som Årets Førstehjælper. Artiklen om nomineringen var udarbejdet på baggrund af en pressemeddelelse fra Røde Kors, som Ugeavisen Møldrup-Aalestrup havde fået tilsendt af Røde Kors. Moren til de to drenge klagede til Pressenævnet over, at Ugeavisen Møldrup-Aalestrup havde afvist at slette artiklerne, som ifølge moren havde negative konsekvenser for familien. Nævnet fandt, at artiklernes omtale ud fra en presseetisk betragtning ikke kunne anses for følsom eller privat i en sådan grad, at det var særligt belastende for dem. Nævnet lagde desuden vægt på, at artiklen om nomineringen baserede sig på en pressemeddelelse, som byggede på oplysninger fra klager selv, og at den efterfølgende artikel om kåringen måtte anses som en opfølgning på artiklen om nomineringen. På denne baggrund fandt nævnet ikke anledning til at kritisere Ugeavisen Møldrup-Aalestrup.

Sagsnummer: 2024-12103

Viborg Stifts Folkeblad får ikke kritik for at afvise sletning

Viborg Stifts Folkeblad bragte i marts 2021 en artikel om, at en niårig dreng af Røde Kors var blevet nomineret som Årets Førstehjælper for at have udøvet livreddende førstehjælp på sin fireårige lillebror, der var druknet i en pool. Artiklen var udarbejdet på baggrund af en pressemeddelelse fra Røde Kors, som Viborg Folkeblad havde fået tilsendt af Røde Kors. Moren til de to drenge klagede til Pressenævnet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde afvist at slette artiklen, som ifølge moren havde negative konsekvenser for familien. Nævnet fandt, at artiklens omtale ud fra en presseetisk betragtning ikke kunne anses for følsom eller privat i en sådan grad, at det var særligt belastende for dem. Nævnet lagde desuden vægt på, at artiklen baserede sig på en pressemeddelelse, som byggede på oplysninger fra klager selv. På denne baggrund fandt nævnet ikke anledning til at kritisere Viborg Stifts Folkeblad.

Sagsnummer: 2024-10177

B.T. får ikke kritik for at afvise anonymisering og sletning af artikler

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. ikke ville anonymisere eller slette seks artikler bragt i 2016, som omhandlede personens anholdelse, fængsling og straffedom på et år og seks måneder i en straffesag i udlandet. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af B.T. for at afvise anmodningen om anonymisering og sletning.

Sagsnummer: 2024-12679

Randers Amtsavis får ikke kritik for at afvise sletning af billede

En person klagede over, at Randers Amtsavis ikke ville slette et billede af ham bragt i en navneomtale i 2008, som var taget i anledning af hans bryllup. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at billedet ikke kunne anses for følsomt eller privat, og at billedet blev taget på et offentligt tilgængeligt sted af en fotograf fra en fotovirksomhed, som herefter sendte billedet til Randers Amtsavis. Det forhold, at personen efterfølgende blev skilt fra sin ægtefælle, kunne ikke føre til en anden vurdering.

Sagsnummer: 2024-14371

Folketidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Folketidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders fængsel for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Folketidende for at afvise anmodningen om sletning.

Sagsnummer: 2024-06110 2024-06111 2024-06112 2024-06113 2024-06114

Medier får ikke kritik for at afvise sletning af artikler

En person, som var tidligere sexolog og parterapeut, klagede til Pressenævnet over, at medierne Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2011. Artiklerne indeholdt omtale af personens brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2023-11214

JydskeVestkysten får kritik for manglende sløring af medarbejder

JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.