En person, som var direktør for en række virksomheder, klagede til Pressenævnet over, at Frihedsbrevet ikke ville slette en række artikler bragt i 2022, som indeholdt kritisk omtale af personen med beskyldninger om en mistænkelig og mulig ulovlig forvaltning af offentlige midler, som hendes virksomheder modtog. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Frihedsbrevet. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for virksomheder, der havde udført opgaver på vegne af offentlige myndigheder, sagens karakter, alvor og aktualitet.

TV 2 Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry) bragte i september en artikel om, at der havde været optøjer i forbindelse med en demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste en større gruppe mennesker, der højlydt tilråbte en person på et ikke dansk sprog. Personen, der blev tilråbt, klagede herefter til Pressenævnet over, at TV 2 Kosmopol havde bragt videoen af ham, som han fandt var krænkende, og at TV 2 Kosmopol havde afvist at slette videoen. Nævnte fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at bringe optagelserne uden klagers samtykke. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, at det havde offentlig interesse at vise, hvordan demonstrationen forløb, og at den konflikt, som klager havde haft med andre tilstedeværende ved demonstrationen, ikke havde været af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt krænkende for klager. Nævnet fandt heller grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at afvise at slette artiklen.

En person klagede til Pressenævnet over NORDJYSKEs afvisning af at slette en artikel fra november 2019. Af artiklen fremgik, at personen i november 2019 som 26-årig blev idømt fængsel i fem år og to måneder for blandt andet hjemmerøveri. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE for at afvise anmodningen om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at Newsbreak.dk havde afvist at slette en artikel på Newsbreak.dk, som indeholdt en efterlysning af gerningsmanden til et groft hjemmerøveri. Personen, som var den efterlyste gerningsmand, blev efterfølgende idømt fængsel i fem år og to måneder for blandt andet hjemmerøveriet. Selv om artiklen indeholdt oplysninger, der måtte betragtes som værende særligt belastende for personen, fandt nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Newsbreak.dk for ikke at have imødekommet personens anmodning om sletning.

I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en artikel bragt i 2014, som omhandlede personens oplevelser med at være kristen og homoseksuel på Færøerne. Personens fulde navn fremgik af artiklen, og der var også indsat et billede af ham. DR fjernede i 2022 personens efternavn og billedet af ham fra artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, og at DR havde fjernet både personens efternavn og billedet af ham fra artiklen.

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke ville slette to artikler bragt i 2020, som omhandlede personens deltagelse i et realityprogram og personens parforhold og efterfølgende brud med personens daværende kæreste. Artiklerne var afindekseret af Ekstra Bladet. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet. Nævnet lagde vægt på, at personen dengang selv havde udtalt sig om sin deltagelse i realityprogrammet og sit parholdhold offentligt, og at oplysningerne i artiklerne således stammede fra personen selv og i øvrigt var offentligt tilgængelige. Nævnet lagde endvidere lagt vægt på, at personen i 2019 og i 2020 havde deltaget i realityprogrammer og været offentligt omtalt i forbindelse hermed, at der i artiklerne var tale om nyere oplysninger, og at artiklerne var afindekseret af Ekstra Bladet.

To personer klagede til Pressenævnet over Frihedens Stemmes afvisning af at slette eller anonymisere et billede samt personoplysninger i en artikel fra 2020. Artiklen indeholdt en beskyldning mod klagernes familie om at have begået en lovovertrædelse, og beskyldningen var bragt i sammenhæng med omtale af terrordømte personer. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at anonymisere klagerne og sløre dem på det bragte billede. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en grov beskyldning om lovovertrædelse, der ikke var dokumenteret, og at beskyldningen mod dem i sammenhæng med omtalen af terrordømte personer var krænkende.

En person klagede til Pressenævnet over TV 2s afvisning af at hindre tilgængeligheden af en Station 2-udsendelse, hvor personen medvirkede. Pressenævnet fandt, at der ikke lå tungtvejende grunde for, at TV 2 burde have imødekommet anmodningen om at hindre tilgængeligheden af udsendelsen. Nævnet lagde vægt på, at emnet for udsendelsen har klar almen interesse, at personens navn ikke fremgår af udsendelsen, og at personen er sløret på en sådan måde, at han ikke fremstår identificerbar for en bredere kreds.

Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl, som allerede er erkendt af Ekstra Bladet. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for manglende dokumentation og for utilstrækkelig forelæggelse, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en højesteretsdom i en sag om tortgodtgørelse, som en familie havde anlagt i forlængelse af omtale i en tv-udsendelse. Den omtalte familie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift ikke havde dækning, og at omtalen var sket på en måde, der indebar en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften fremstod som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse, og at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kunne tjene til identificering af klagerne.

I en kendelse afsagt i marts måned udtalte Pressenævnet kritik af TV2 Østjylland for ikke at have gengivet et retvisende billede af en miljøorganisations udtalelser, som lå til grund for flere artikler, hvor miljøorganisationen blev fremstillet kritisk.

Miljøorganisationen klagede på ny til Pressenævnet, da organisationen ønskede, at de af nævnet tidligere kritiserede artikler blev slettet fra TV2 Østjyllands hjemmeside. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere TV2 Østjylland for at have afvist at slette artiklerne. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at artiklerne ikke indeholder private oplysninger, samt at det tydeligt fremgår af artiklerne, at Pressenævnet har udtalt kritik af dem.

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

DR bragte i december 2015 en artikel om VM i kvindehåndhold. En af spillerne klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en video af hende, som var indsat i artiklen. Videoen indeholdt et interview med spilleren, og videoen var optaget i den såkaldte mixed zone efter en kamp til turneringen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist at slette videoen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at videoen ikke kan anses for følsom eller privat i en sådan grad, at den er særligt belastende for personen.

I efteråret 2021 bragte Frihedens Stemme en reportage fra en politisk begivenhed. Reportagen indeholdt flere letgenkendelige billeder af unge drenge, som var mødt op til begivenheden. De følgende dage bragte Frihedens Stemme en række artikler om én af de unge drenge. Disse artikler indeholdt flere krænkende udsagn og private oplysninger om drengen og hans mor. Samtidig indeholdt artiklerne mange billeder, hvor drengen var let genkendelig og fremstillet i krænkende situationer.

Pressenævnet fandt, at artiklerne udgjorde en grov tilsidesættelse af god presseskik, fordi artiklerne samlet set fremstod som et forsøg fra Frihedens Stemme på at kritisere drengens mor ved at bringe krænkende omtale af drengen. Konkret kritiserede nævnet Frihedens Stemme for ikke at have forelagt artiklernes krænkende oplysninger om drengen for drengens forældre inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også Frihedens Stemme for at have bragt let genkendelige og krænkende fotos af drengen uden forinden at have indhentet forældrenes samtykke hertil, samt for at have krænket drengens privatlivs fred ved at have bragt private oplysninger om ham. Endelig kritiserede nævnet Frihedens Stemme for at have afvist at slette artiklernes oplysninger om og fotos af drengen.

En historiker klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at slette en artikel bragt på berlingske.dk i december 2020. Artiklen indeholder et debatinterview med en dansk forsker. I interviewet kommer forskeren ind på en række forhold, og forskeren kritiserer bl.a. historikeren, som forskeren har haft et samarbejde med. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme og private i en sådan grad, at de er særligt belastende for historikeren. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.

I en artikel bragt i oktober 2020 omtalte Ekstra Bladet en straffesag, hvor tre personer med tilknytning til rockergruppen Bandidos blev sigtet for drabsforsøg. En af de sigtede klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have afvist anmodningen om sletning. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og aktualitet, og at personens navn ikke fremgår af artiklen.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor personen var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Personen fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage afindeksering af artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

I artikler og indslag bragt i marts 2021 omtalte TV 2 Nord tvangsopløsningen af et museums fond, herunder en advokats rolle som likvidator. Af omtalen fremgik blandt andet, at barnebarnet efter museets nu afdøde stifter havde klaget til skifteretten over varetagelsen af likvidationen. Den omtalte likvidator og et advokatfirma klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen grundlæggende byggede på den forkerte præmis, at efterkommeren til en af fondsstifterne havde juridisk interesse i tvangsopløsningen, og at TV 2 Nord ikke havde udvist kildekritik ved valget af en navngiven advokat som ekspertkilde i omtalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at der i museets fonds vedtægter ikke står noget om, hvem der skal arve i tilfælde af en opløsning af fonden, og at et eventuelt overskud efter opløsningen går til staten. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra kilden fremstod som kildens vurdering. Nævnet udtalte dog kritik af, at TV 2 Nords svar til klagerne ikke havde været ledsaget af en klagevejledning.

I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.