Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-09256

Ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel fra 2021

En person klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist at slette en artikel bragt i 2021, som omhandlede personens (nu tidligere) virksomhed med produktion af kager til børn. Af artiklen fremgik det blandt andet, at personen havde været nødt til at stoppe jobbet som kok, da det havde medført vanskeligheder med knæet, og fordi hun ikke ville risikere at være handicappet om 10 år. Det var på denne baggrund, at hun i sin tid havde stiftet den i artiklen omtalte virksomhed. Personen klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist hendes anmodning om sletning mv. med henvisning til, at artiklen indeholdt helbredsoplysninger, som ikke havde offentlig interesse. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Herning Folkeblad for at have afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klageren, der selv havde kontaktet Herning Folkeblad og frivilligt medvirkede i artiklen ved interview og fotografering, hvor hun fremkom med oplysninger om blandt andet sine helbredsmæssige forhold. Nævnet lagde også vægt på, at artiklen også indeholdt erhvervsoplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en vis offentlig interesse.

Sagsnummer: 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen. Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-05376

TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

TV 2 bragte i november 2024 en udsendelse i Operation X om en dansk leder af en hjælpeorganisation i Vestafrika, som modtager støtte fra den danske stat og har til formål at hjælpe kvinder ud af prostitution. I udsendelsen afdækkede TV 2, at lederen modtog seksuelle ydelser for modydelser af forskellig karakter. I udsendelsen indgik skjulte optagelser af lederen foretaget af TV 2s journalister, som foregav at ville udarbejde en dokumentar om lederen og hans arbejde i organisationen. Den omtalte leder klagede til Pressenævnet over TV 2s brug af skjulte optagelser og fiktiv identitet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse, hvorvidt hjælpeorganisationer i udlandet, der modtager støttemidler fra den danske stat, ledes etisk forsvarligt, at optagelserne belyste klagers virke som leder af organisationen, og at den fornødne dokumentation for klagers forvaltning af sin betroede stilling vanskeligt kunne fremskaffes uden brug af skjult kamera og fiktiv identitet.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-09654

Kritik for at afvise tilføjelse af kommentar til omtale af muligt hærværk

Berlingske bragte i august sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for hærværk. I artiklen indgik endvidere en videooptagelse af to personer, der med en spraydåse malede ordene ”Stop drab” på fortovet foran slagterbutikken, og Berlingske oplyste i videoen, at et overvågningskamera havde fanget øjeblikket, hvor to mænd udøvede ”hærværk” på en slagterbutik. Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, klagede til Berlingske over, at mediet omtalte videoepisoden som ”hærværk” og oplyste i den forbindelse, at der i videoen blev anvendt kridtmaling, og at dette ifølge foreningen var lovlig aktivisme. Berlingske afviste foreningens indsigelser. Vegan Activism Denmark klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde omtalt hændelsen i videoen som hærværk og afvist at rette omtalen på baggrund af deres henvendelse.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for omtalen af fortovsmalingen som hærværk, da nævnet fandt, at dette måtte anses for at have haft dækning i de faktiske forhold, herunder at videoen gav indtryk af, at der blev malet med graffiti, og at mediet – på baggrund af sagens forløb og de øvrige episoder, der blev beskrevet i artiklen – ikke havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet udtalte imidlertid kritik af Berlingske for at overskride rammerne for redigering ved at afvise at tilføje foreningens kommentar. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Berlingske – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kunne forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen, da mediet blev gjort opmærksom herpå, idet den måtte anses for at have betydning for det samlede billede.

Sagsnummer: 2025-08317

TV 2 får ikke kritik for udsendelse om omstridt læge

TV 2 bragte i juni 2025 en udsendelse og en artikel, som omhandlede en omstridt praktiserende læges drift af to lægeklinikker, herunder lægens travlhed og håndtering af patienter. I den ene af lægeklinikkerne var en anden læge anført som fast lægekapacitet, selv om denne læge imidlertid ikke fungerede som fast tilknyttet læge i klinikken. Denne læge klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2s omtale efterlod et misvisende samlet indtryk af, at han havde ageret som ”stråmandslæge”. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra.

Sagsnummer: 2025-08473

Kritik for at bringe nummerplade uden sløring

B.T. bragte i juni sidste år en artikel med omtale af en hændelse, hvor personer i to forskellige biler kastede æg på en studentervogn. Artiklen var ledsaget af en video af episoden, hvor man blandt andet kunne se de to biler følge efter studentervognen og køre over for rødt lys. De to bilers nummerplade-oplysninger var synlige i videoen.
Ejeren af den ene bil klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde bragt optagelsen uden at sløre hans bils nummerplade, og at B.T. efterfølgende havde afvist at sløre optagelsen. Pressenævnet kritiserede B.T. for at have bragt optagelsen uden at have sløret nummerpladen på klagers bil. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at artiklens omtale og navnlig indholdet af selve videooptagelsen indeholdt oplysninger om en mulig lovovertrædelse, og at de uslørede optagelser derfor måtte anses for at vise forhold, der i sig selv kunne være krænkende for klager. Derudover lagde nævnet også vægt på, at omtalen af den konkrete hændelse kunne være bragt uden at vise nummerplade-oplysninger. Nævnet kritiserede også B.T. for at afvise klagers efterfølgende anmodning om sløring.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-06196

DR får ikke kritik for at afvise at slette omtale

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette en artikel, en YouTube-video og et Facebook-opslag bragt i 2018, som omhandlede personens succes som influencer på YouTube, herunder at en af personens videoer gik viralt med 1,6 millioner visninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen stammede fra personen selv, der fortalte om sin succes som influencer på YouTube, at omtalen angik forhold i relation til personens daværende virke, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-02487

TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

TV 2 bragte i november 2024 en udsendelse i dokumentarserien ”Gud er din læge”, som omhandlede en kvinde, som under sin indlæggelse på en psykiatrisk afdeling – og efter sin udskrivelse – modtog besøg af personer fra det frikirkelige miljø. I udsendelsen afdækkede TV 2, at en af de læger, der behandlede kvinden på psykiatrisk afdeling, også besøgte hende som præst i hendes hjem. I udsendelsen indgik skjulte optagelser af lægen foretaget af TV 2s muldvarp af blandt andet en sjælesorgssamtale med muldvarpen, hvor han foretager en bøn om udfrielse på muldvarpen. Den omtalte læge og præst klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s brug af skjulte optagelser og fiktiv identitet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse, hvordan det frikirkelige miljø i Danmark agerer over for sårbare personer med psykiske sygdomme, at optagelserne belyste klagers ageren over for personer med psykiske udfordringer, og at den fornødne dokumentation for klagers håndtering af adskillelsen af rollen som psykiater og præst, herunder rådgivning af og uddrivelse på en person med psykiske lidelser, vanskeligt kunne fremskaffes uden anvendelse af fiktiv identitet.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-16440

Ekstra Bladet får kritik for artikler om trossamfund

I artikler bragt i september 2024 omtalte Ekstra Bladet et trossamfunds håndtering af medlemmers sager i et internt organ før involvering af myndighederne. Det fremgik af den første artikel, at trossamfundet har en intern ’domstol’, som forholder sig til onani, hvilket ikke var korrekt. I to efterfølgende artikler havde Ekstra Bladet ikke bragt trossamfundets svar på kritikken i artiklerne. Det omtalte trossamfund klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets forelæggelse, at Ekstra Bladet havde bragt den ukorrekte og skadelige oplysning, som ikke var berigtiget tilstrækkeligt, og at Ekstra Bladet ikke havde gengivet trossamfundets svar i de to efterfølgende artikler. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig rettelse samt for ikke at bringe trossamfundets svar i sammenhæng med angrebene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-09472

Kommunen.dk får ikke kritik for omtale af botilbud

Kommunen.dk bragte i juni og juli 2024 en række artikler med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Kommunen.dk forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-01255 og 2025-01256

Medier får kritik for at bringe misvisende oplysning

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis bragte i januar måned en række artikler med omtale af forløbet for og sammenhængen mellem et kommunalt tilskud til et idrætsanlæg til indkøb af et loungeområde fra en navngiven producent og en sponsoraftale mellem en boldklub og den navngivne producent. Bestyrelserne i idrætsanlægget og boldklubben havde de samme medlemmer, og næstformanden i begge bestyrelser havde forestået forhandlingerne med kommunen og producenten på vegne af både idrætsanlægget og boldklubben. Medierne omtalte i den forbindelse i en faktaboks, at to navngivne politikere havde stillet spørgsmålstegn ved, om kommunale midler kunne være endt hos boldklubben gennem et sponsorat fra producenten. Idrætsanlægget og boldklubben klagede til Pressenævnet blandt andet over, at oplysningen i faktaboksen var ukorrekt og ikke havde dækning i politikernes udtalelser. Nævnet fandt, at måden, hvorpå oplysningen var bragt, gav et misvisende indtryk af politikernes udtalelser. Nævnet udtalte derfor kritik.