En person klagede over, at Fyens Stiftstidende ikke bragte hans annonce. Personen havde tidligere fået bragt lignende annoncer. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs henset til, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe.
Politiken bragte i november 2020 flere annoncer, som var blevet indrykket af en privat person. I to af annoncerne blev der rettet konkrete beskyldninger om lovovertrædelser mod en navngiven advokat.
Advokaten klagede til Pressenævnet over, at Politiken havde bragt annoncerne uden nærmere efterprøvelse, herunder ved forelæggelse for ham. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne mod advokaten var af en sådan karakter, at de skulle have været forelagt for ham inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.
En person klagede over en annonce, som hun mente, fremstod som en redaktionel artikel. Da personen ikke selv var omtalt, var hun ikke klageberettiget. Klagen blev derfor afvist uden nærmere behandling.
Helsingør Dagblad bragte den anonyme annonce ”Lad os tage Helsingør tilbage!” med forkerte oplysninger om Enhedslistens stemmeafgivelse. Da der var tale om en annonce under en politisk valgkamp, udtaler Pressenævnet ikke kritik.
Klager – en person – klagede over artiklen ”STORE AMBITIONER” i Københavneravisen.
Klager – en forening – klagede over tre artikler i Samsø Posten.