Sagsnummer: 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen. Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-05531

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedskliniks bonusordninger

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks bonusordninger på baggrund af tidligere medarbejderes anonyme udtalelser. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet navnlig over Jyllands-Postens brug af anonyme kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund, og at mediet havde forsøgt at kontrollere deres udtalelser ved forelæggelse for klinikken.

Sagsnummer: 2025-04452

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af skønhedsklinik

Jyllands-Posten bragte i marts 2025 to artikler med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter og konsekvensen heraf. I begge artikler udtalte tidligere medarbejdere sig anonymt og to eksperter forholdte sig konkret og generelt til genbrugen af kosmetiske sprøjter. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over navnlig Jyllands-Postens brug af kilder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde i den forbindelse vægt på, at Jyllands-Posten havde forelagt de anonyme kilder og ekspertkildernes udtalelser, at mediet i tilstrækkelig grad havde gjort det muligt for læserne at vurdere deres troværdighed, samt at skønhedsklinikkens afvisning på kritikken var gengivet i artiklerne.

Sagsnummer: 2025-05523

Ikke kritik af B.T. for omtale af skønhedsklinik

B.T. bragte i marts 2025 en artikel med omtale af en skønhedskliniks genbrug af kosmetiske sprøjter. Omtalen var i overvejende grad baseret på udtalelser fra anonyme kilder. Skønhedsklinikken klagede til Pressenævnet over, at B.T.s beskrivelse af fillersprøjter var ukorrekt og gav et misvisende indtryk af, at klinikken genbrugte sprøjter og filler, der var anvendt på en anden patient. Skønhedsklinikken klagede desuden over B.T.s brug af anonyme kilder. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. med henvisning til, at klinikkens afvisning af kritikken var gengivet i artiklen, at B.T. i tilstrækkelig grad havde oplyst læserne om kildernes baggrund og ved mediets forelæggelse havde kontrolleret rigtigheden af kildernes udtalelser.

Sagsnummer: 2025-00395

Ikke kritik af DR for dokumentar om udenlandsk arbejdskraft

DR bragte i oktober 2024 en dokumentar, som blandt andet omtalte forholdene på byggepladser i Danmark og brugen af udenlandsk arbejdskraft. En ejer af et af de selskaber, der blev omtalt i udsendelsen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger og beskyldninger mod selskabets ejer, som ikke var blevet tilstrækkelig forelagt, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, og at DR havde gjort brug af skjulte optagelser. Pressenævnet fandt, at DR inden offentliggørelsen havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til ejeren af den omtalte virksomhed. Nævnet lagde vægt på, at DR på forskellige måder gennem en længere periode, herunder ved fremsendelse af mails og aflevering af fysiske breve, og at DR modtog svar fra den omtalte persons advokat, som af DR var blevet gjort opmærksom på muligheden for at komme til orde i udsendelsen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere DR for brug af skjulte optagelser.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-09472

Kommunen.dk får ikke kritik for omtale af botilbud

Kommunen.dk bragte i juni og juli 2024 en række artikler med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Kommunen.dk forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2024-09471

Politiken får ikke kritik for omtale af botilbud

Politiken bragte i juni og juli 2024 en række artikler og en podcastepisode med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Politiken forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2024-16300

Redox får kritik for alvorlig beskyldning og for at afvise anonymisering

Redox bragte i december 2024 en artikel, hvoraf det fremgik, at en navngiven person, der havde været aktiv i fanmiljøet omkring en større dansk fodboldklub, også havde tilknytning til højreekstreme og nynazistiske miljøer. I artiklen blev den navngivne person blandt andet omtalt som en aktiv del af miljøet omkring Active Club, som ifølge artiklens oplysninger er en ny international organisationsform for højreekstremister. Den navngivne person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende påstande, da han ikke var en aktiv del af et højreekstremistisk eller nynazistisk netværk eller miljø. Han klagede ligeledes over, at Redox havde afvist at slette eller anonymisere hans navn i artiklen samt billederne af ham.
Pressenævnet fandt, at Redox på baggrund af sagens oplysninger og de oplysninger, som fremgik af artiklen, ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre den alvorlige beskyldning. Nævnet fandt endvidere, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at anonymisere klager og sløre ham på de offentliggjorte billeder. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

Sagsnummer: 2024-11274

FinansWatch får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte FinansWatch en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at FinansWatch havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-11273

EjendomsWatch får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte EjendomsWatch en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at EjendomsWatch havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-11270

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af erhvervsmand

I artikler bragt i august 2024 omtalte Jyllands-Posten en persons erhvervsaktiviteter og rolle i forbindelse med en række selskabers konkurser, herunder en tidligere straffedom mod personen for økonomisk kriminalitet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at Jyllands-Posten havde omtalt den tidligere straffedom. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at omtalen af den tidligere dom havde en sådan relevant sammenhæng med artiklernes omtale af personens aktuelle erhvervsaktiviteter.

Sagsnummer: 2024-10710

B.T. får ikke kritik for artikelserie om plejehjem

B.T. bragte i august 2024 en artikelserie om forholdene på et plejehjem. Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde vægt på, at forstanderen havde fået forelagt de konkrete beskyldninger, at hun havde fået mulighed for at kommentere på en lang række citater, og at kilderne var præsenteret på en sådan måde, at læserne kunne vurdere deres troværdighed. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-05998

Frihedsbrevet får kritik for annoncevideo

Frihedsbrevet bragte i april 2024 en artikel med kritisk omtale af formanden for en organisation, som hjælper sårbare og udsatte kvinder. Det fremgik af omtalen, at flere havde rettet beskyldninger mod formanden om udnyttelse, trusler og kontrol. Frihedsbrevet bragte også en annoncevideo som en del af Frihedsbrevets kampagne ”Operation 5000” om kampagnemål for nye medlemmer. I videoen udtalte Frihedsbrevets ansvarshavende chefredaktør, at formanden ”udsætter kvinder for social kontrol” og ”gerne lige [vil] have massage af dem”. Den omtalte formand og organisationen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedsbrevet havde bragt ukorrekte og krænkende oplysninger, som mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for at bringe udsagnene i annoncevideoen, som indeholdt journalistisk materiale, og som havde en faktisk og grov karakter og dermed overskred de vide rammer for annoncer. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-03238

TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

TV 2 bragte i september 2023 en udsendelse i programserien ”Den bitre smag af Michelin”, som omhandlede arbejdsmiljøet på en række anerkendte restauranter i Danmark. I udsendelsen afdækkede TV 2 problematiske arbejdsforhold for de ansatte, arbejdsvilkårene for udenlandske ansatte og tonen på arbejdspladsen, og der indgik skjulte optagelser inde fra en af restauranterne foretaget af TV 2s muldvarp, som var ansat som tjener hos restauranten. Restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s brug af skjulte optagelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen, at optagelserne belyste arbejdsforholdene og arbejdskulturen hos restauranten, herunder ejernes adfærd og håndtering i deres erhvervsmæssige virke, og at ejerne af restauranten alene optrådte på optagelserne i arbejdsmæssige situationer.

Sagsnummer: 2023-05190

Ikke kritik af Vejle Amts Folkeblad for omtale af stævning

Vejle Amts Folkeblad omtalte i juli 2023, at en højskoleforstander var blevet stævnet af en tidligere elev. Den tidligere elev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke havde ladet ham komme til orde i artiklen, og at avisen havde afsløret ham som kilde til omtalen. Nævnet fandt, at omtalen af sagen ikke overskred mediets redigeringsret, og at den omtaltes synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person selv havde sendt en kopi af den omtalte stævning til mediet, og at der ikke var indgået en aftale om, at han skulle være anonym i artiklen.

Sagsnummer: 2023-04194

Ikke kritik af Frihedsbrevets brug af kilder

I en artikel bragt af Frihedsbrevet i marts 2023 blev arbejdsforholdene på et museum omtalt. To navngivne kilder samt en række anonyme kilder rettede kritik af en konkret person i ledelsen. Denne klagede til Pressenævnet blandt andet over brugen af anonyme kilder og mediets kontrol af de beskyldninger, kilderne rettede mod ham. Pressenævnet fandt, at læserne havde mulighed for at vurdere troværdigheden af kilderne, og at mediet havde gjort tilstrækkeligt for at efterprøve kildernes udsagn. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0941

24syv får kritik for brug af lydoptagelse

24syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.

Sagsnummer: 2022-80-0948

NORDJYSKE får kritik for utilstrækkelig rettelse og forelæggelse

NORDJYSKE bragte i september 2022 en artikel om en børnechefs fratrædelse, herunder hendes rolle i en række belastende børne- og familiesager. Det fremgik af artiklen, at der i kølvandet på en omtalt familiesag blev lavet en kritisk redegørelse fra en konsulentvirksomhed, som indeholdt en kraftig kritik af børnechefen. Denne sammenkobling var ikke korrekt. NORDJYSKE rettede artiklen og bragte en rettelse ved en opdatering af artiklen. Børnechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at NORDJYSKE havde foretaget en ukorrekt sammenkobling mellem familiesagen og redegørelsen, at NORDJYSKE ikke havde forelagt artiklens indhold for hende, og at NORDJYSKE havde udvist manglende kildekritik. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde foretaget en utilstrækkelig rettelse og forelæggelse, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, og idet NORDJYSKE ikke havde forelagt børnechefen de konkrete oplysninger om de belastende børne- og familiesager, og nævnet udtalte kritik af NORDJYSKE. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-0962, 2023-80-0963 og 2023-80-0964

Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.