20 Artikler med emneordet “Anonymisering/sløring”

Sagsnummer: 2020-80-0444

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for artikler om vandværk

25-06-2020

Fyens Stiftstidende bragte i december 2019 en række artikler vedrørende forurening hos et vandværk.
Formanden for vandværkets bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og over manglende forelæggelse af den aktindsigt hos kommunen, der blev inddraget i artiklen. Formanden klagede desuden over brugen af anonyme kilder og det billede, der var indsat af ham i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på, at formanden selv havde valgt at stille op til interview og i den forbindelse også havde samtykket til, at der blev taget billeder af ham til artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere for manglende forelæggelse og inddragelsen af anonyme kilder.

Sagsnummer: 2019-80-0390

TV 2 får ikke kritik for kritisk dokumentar om daginstitutioner

04-06-2020

TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En række medarbejdere i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil, og at TV 2 havde afvist at bringe deres genmæle. En af medarbejderne klagede desuden over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderne ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af medarbejderne. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelsen ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelig eller agtelsesforringende over for medarbejderen. Nævnet fandt derudover ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle.

Sagsnummer: 2019-80-0374

TV 2 får ikke kritik for trailer til kritisk dokumentar om daginstitutioner

04-06-2020

TV 2 bragte i maj 2019 en trailer til en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En medarbejder i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne i traileren uden at have indhentet hendes samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderen ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af medarbejderen.

Sagsnummer: 2019-80-0290

Artikler bragt med fem måneders mellemrum ej behandlet som artikelserie

12-11-2019

To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.

Sagsnummer: 2019-80-0271

B.T. får kritik for brug af billede

14-10-2019

En person klagede over, at B.T. havde bragt et billede af ham på B.T.s hjemmeside samt på forsiden af den trykte udgave af avisen, da det krænkede hans privatliv. Personen klagede desuden over billedteksten, der indeholdt et citat, der ikke var af ham. På billedet var personen den eneste genkendelige person, og billedet blev bragt til en historie om sexkrænkelser, som han ikke var indvolveret i. Pressenævnet fandt billedteksten misvisende i forbindelse med B.T.s brug af billedet og udtalte kritik heraf.

Sagsnummer: 2018-80-0222

TV 2 får ikke kritik for visning af sløret Instagram-profil

21-06-2019

TV 2 bragte i november 2018 et indslag i magasinet Go’ Morgen Danmark om, at flere influencere køber sig til at få mange følgere og likes på Instagram. En person klagede til Pressenævnet over, at indslaget indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om hende, samt at hendes Instagram-profil blev vist i indslaget uden hendes samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af visningen af Instagram-profilen. Nævnet lagde vægt på, at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af personens Instagram-profil, idet det alene var Instagram-profilens antal opslag, følgere og fulgte, der kunne ses.

Sagsnummer: 2018-80-0089

Ritzaus Bureau får ikke kritik for at nævne navn ved omtale af retssag

21-06-2018

Ritzaus Bureau udsendte et telegram, som omhandlede en retssag, hvor en person ved byretten var blevet kendt skyldig i blandt andet mandatsvig og forsøg på bedrageri. Personen, som blev idømt 60 dages betinget fængsel, og som havde udbedt sig betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om anke, klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i telegrammet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ritzaus Bureau for at have nævnt personens navn. Nævnet lagde blandt andet vægt på karakteren af de forhold, klageren var blevet dømt for, samt at de blev begået, mens han var i tjeneste i en højtstående stilling i Forsvaret.

Sagsnummer: 2017-80-0003

Afgørelse vedrørende journalisters inhabilitet

05-10-2017

Dagbladet Holstebro-Struer omtalte koncerten ”Struer Går Live”. Den journalist, der dækkede koncerten, var selv medarrangør af en anden koncert samme dag. Arrangøren af ”Struer Går Live” klagede.

Pressenævnet finder, at journalisten, der også arrangerede koncerter, kunne have en interesse i, hvordan klager og arrangementet ”Struer Går Live” blev omtalt.

Under hensyn til oplysningerne i sagen var der dog ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at journalisten var inhabil. På den baggrund og da Pressenævnets behandling af klagen ikke gav anledning til kritik, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at journalistens interesse var afgørende for indholdet af artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 17-70-01097

Frederiksborg Amts Avis får ikke kritik for at omtale personfølsomme oplysninger

24-05-2017

En person klagede over avisens vinkling i en artikel om kommunens sagsbehandling og nogle politianmeldelser. Personen havde givet avisens journalist tilladelse til at indhente sagens akter hos kommunen. Pressenævnet fandt hverken grundlag for at kritisere avisen for at omtale indholdet af sagsakterne eller, at avisen ikke havde sikret en effektiv sløring af klager på billederne til artiklen.

Sagsnummer: 17-70-01117

Ikke kritik af tv-optagelser af læge på psykiatrisk hospital

24-05-2017

TV 2/Bornholm havde foretaget optagelser under et besøg på Psykiatrisk Center Bornholm. En læge, der fremgik af optagelserne, klagede til Pressenævnet. Nævnet fandt ikke optagelserne krænkende for lægen, og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 17-70-01110 og 17-70-01113

Friedanskere.net kritiseres for omtale af plakat på baggrund af anonym mail

20-04-2017

Pressenævnet kritiserer Frie Danskere for at omtale en plakat, hvor en redaktør var afbildet til teksten ”Skal dine børn udsættes for venstreradikal indoktrinering?” og en fotograf var afbildet “Kend din lokale FASCIST”. Frie Danskere gengav plakaten uden at kontrollere indholdet og uden at give klagerne rimelig tid til at svare.

Sagsnummer: 15-70-00809

Ikke kritik af billede til en artikel (3. sag)

21-08-2015

BT bragte ”Kælent par til byfest hængt ud”. Billedet viser en kvinde og en mand, som står tæt sammen. Manden har en hånd nede i bukserne på kvinden. Ansigterne er sløret, og man kan kun se noget af de to personers overkroppe. Kvinden på billedet har klaget, fordi billedet blev bragt uden hendes tilladelse. BT har oplyst, at artiklen er en citathistorie fra Jydske Vestkysten om, hvad der kan finde vej til nettet med den udbredte brug af mobiltelefoner og sociale medier. Billedet er taget på et frit tilgængeligt sted. På grund af billedets følsomme karakter har BT valgt at skjule personernes ansigter. Selv om klager er fanget i en kompromitterende situation, er hun ikke umiddelbart identificerbar for en bredere kreds. Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Sagsnummer: 14-70-00718

Berettiget at bringe foto af formand

18-12-2014

Nordjyske Medier skrev ”Hotelejerforening på St. Restrup er erklæret konkurs”. Artiklen var illustreret af et foto af klager, hvilket han finder vildledende. Da han var formand for foreningen, mens sagen stod på, udtaler Pressenævnet ikke kritik.

Sagsnummer: 14-70-00601

Faderen var ikke sløret godt nok

03-06-2014

SAMVÆR: TV 2│ØSTLYLLAND bragte udsendelsen ”Det hemmelige netværk”, hvor en far ikke fik mulighed for at svare på kritikken af ham. Han var sløret, men kunne genkendes. Pressenævnet finder, at han skulle have været sløret fuldstændigt og kalder udsendelsen for ensidig.

Sagsnummer: 14-70-00645

Satirisk artikel var i strid med god presseskik

29-05-2014

Ekstra Bladet bragte artiklen ”En lysende bureaukrat”, hvor en sagsbehandler hos Center for Parkering blev omtalt ved navn og bl.a. betegnet som en ”præmiebureaukrat”. Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for at udstille hende på en krænkende måde.

Sagsnummer: 13-70-00559

Skjulte optagelser og konfrontation bragt mod direktørs vilje

02-05-2014

TV 2s ”Operation X: Smarte forretninger blandt venner” handlede om firmaet Lyoness’ forretningsmetoder. TV 2 havde optaget direktøren med skjult kamera og mødte senere uanmeldt op for at interviewe direktøren, der afslog at medvirke. Normalt bør et medie respektere et afslag, men da direktøren alligevel svarede på nogle spørgsmål, og der var et misforhold mellem oplysninger på de skjulte optagelser og de officielle forklaringer, finder Pressenævnet ikke grundlag for kritik.