Sagsnummer: 2025-08473

Kritik for at bringe nummerplade uden sløring

B.T. bragte i juni sidste år en artikel med omtale af en hændelse, hvor personer i to forskellige biler kastede æg på en studentervogn. Artiklen var ledsaget af en video af episoden, hvor man blandt andet kunne se de to biler følge efter studentervognen og køre over for rødt lys. De to bilers nummerplade-oplysninger var synlige i videoen.
Ejeren af den ene bil klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde bragt optagelsen uden at sløre hans bils nummerplade, og at B.T. efterfølgende havde afvist at sløre optagelsen. Pressenævnet kritiserede B.T. for at have bragt optagelsen uden at have sløret nummerpladen på klagers bil. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at artiklens omtale og navnlig indholdet af selve videooptagelsen indeholdt oplysninger om en mulig lovovertrædelse, og at de uslørede optagelser derfor måtte anses for at vise forhold, der i sig selv kunne være krænkende for klager. Derudover lagde nævnet også vægt på, at omtalen af den konkrete hændelse kunne være bragt uden at vise nummerplade-oplysninger. Nævnet kritiserede også B.T. for at afvise klagers efterfølgende anmodning om sløring.

Sagsnummer: 2025-06100

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet bragte i maj 2025 en artikel og en podcastepisode, der blandt andet omtalte, at en person var blevet tilkendt en erstatning for de skader, han havde pådraget sig i forbindelse med, at han var blevet stoppet på knallert af en færdselsbetjent. Den pågældende betjent var omtalt ved navn, og omtalen indeholdt henvisninger til tidligere omtale bragt af Ekstra Bladet. Den omtalte tidligere færdselsbetjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt og krænkende information. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt færdselsbetjenten ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt færdselsbetjentens navn. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-11179

Ikke kritik af 16 artikler bragt af Viborg Stifts Folkeblad

Viborg Stifts Folkeblad omtalte i en række artikler bragt i juni og juli måned 2024 forholdene på en uddannelsesinstitution, hvor en leder var fratrådt. Den pågældende leder klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at mediet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at få en kommentar fra den omtalte leder. Nævnet lagde vægt på, at mediet havde forsøgt at få kontakt til hende via flere kanaler, herunder et brev sendt med fysisk post, ligesom det i de påklagede artikler løbende var fremhævet, at mediet havde forsøgt at få en kommentar fra den omtalte tidligere leder.

Sagsnummer: 2024-13952

Ikke kritik for brug af arkivbillede

Dagbladet Ringkøbing-Skjern bragte i 2020 samt september 2024 artikler, som omhandlede forskellige forhold vedrørende en fiskefabrik, herunder et bødeforlæg fra Fødevarestyrelsen på grund af vildledende forbrugerinformation. Artiklerne var blandt andet ledsaget af et billede, hvor der i forgrunden ligger et stykke fileteret fisk, og i baggrunden optræder to medarbejdere – iført hårnet, forklæde og handsker – der arbejder på fiskefabrikken. Billedet var taget i forbindelse med en virksomhedsreportage på fabrikken, som Dagbladet Ringkøbing-Skjern tidligere havde bragt. Den ene af de to medarbejdere klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Ringkjøbing-Skjern havde bragt billedet af hende uden hendes samtykke, og at mediet havde afvist hendes anmodning om at slette billedet fra de påklagede artikler. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Dagbladet Ringkøbing-Skjern for ikke at have indhentet samtykke og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at billedet ikke viste klager i en krænkende situation, og at det fremgik af billedteksten, at der var tale om et arkivfoto. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere, at mediet havde afvist klagers anmodning om sletning af billedet.

Sagsnummer: 2024-10710

B.T. får ikke kritik for artikelserie om plejehjem

B.T. bragte i august 2024 en artikelserie om forholdene på et plejehjem. Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde vægt på, at forstanderen havde fået forelagt de konkrete beskyldninger, at hun havde fået mulighed for at kommentere på en lang række citater, og at kilderne var præsenteret på en sådan måde, at læserne kunne vurdere deres troværdighed. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-08692

Radio4 får ikke kritik for omtale af politiker

Radio4 omtalte i en radioudsendelse i juli 2024, at en lokalpolitiker havde haft rod i nogle bilag, da han for år tilbage havde haft en chefstilling som embedsmand i kommunen. Den omtalte lokalpolitiker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde omtalt ham ved navn, da sagen om bilagene ikke havde noget med hans politiske virke at gøre, men derimod omhandlede hans stilling som embedsmand. Pressenævnet fandt, at den omtalte politiker i kraft af sit virke som folkevalgt politiker måtte tåle en mere kritisk omtale af sin person og sine handlinger og fandt, at hensynet til hans privatliv ikke oversteg den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale.

Sagsnummer: 2023-11214

JydskeVestkysten får kritik for manglende sløring af medarbejder

JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2022-80-0921

Ikke kritik af TV2 Nord for at bringe optagelser

TV2 Nord bragte i oktober måned et indslag i en række nyhedsudsendelser om åbningen af en ny uddannelse. Der blev i den forbindelse vist optagelser fra et undervisningslokale. En person, der var til stede og med på optagelserne, klagede til Pressenævnet over, at TV2 Nord havde filmet ham på trods af, at han havde frabedt sig at være med på optagelserne. Da der mellem parterne var uenighed om, hvilken aftale der var indgået, kunne Pressenævnet ikke tage stilling til, om aftalen var tilsidesat. Nævnet fandt imidlertid, at klager på optagelserne ikke kunne identificeres for en bredere kreds og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0932

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for valg af billede

Fyens Stiftstidende bragte i november en artikel, der omtalte en sag om, at et kulturhus uretmæssigt havde delt billeder fra et overvågningskamera for at opklare en forbrydelse, der var begået mod kulturhuset. Avisen bragte sammen med omtalen et billede af kulturhusets formand og kulturchef. Formanden klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde valgt et arkivbillede, der var taget i en anden sammenhæng, og hvor de to personer så ud til at more sig, og som ikke havde nogen sammenhæng med den omtalte alvorlige sag. Presenævnet fandt, at billedet i sammenhæng med artiklen ikke udgjorde en krænkelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at arkivbilledet af formanden og kulturchefen var taget i en arbejdssituation. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0699

Århus Stiftstidende får kritik for artikel om arvestrid

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Århus Stiftstidende en arvestrid. Artiklen var baseret på oplysninger fra en afdød kvindes datter. Datteren havde i flere år ikke haft kontakt til sin mor, og skifteretten udlagde boet til den afdøde kvindes niece. Af artiklen fremgik blandt andet, at datteren følte sig snydt af niecen, som blev beskyldt for at skjule værdier blandt andet en arv efter afdødes fætter. Den pågældende fætter havde imidlertid ingen arvinger. Den omtalte niece selv og på vegne af sine afdøde bedsteforældre klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Århus Stiftstidende havde anvendt billeder af dem, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for at bringe den krænkende og udokumenterede påstand om niecen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2021-80-0677

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.

Sagsnummer: 2021-80-0611

TV 2 får ikke kritik for sløring af skjulte optagelser fra plejehjem

En medarbejder, som fremgik på skjulte optagelser vist i TV 2’s dokumentarudsendelse ”Plejehjemmene bag facaden”, klagede til Pressenævnet. Der blev i udsendelsen rejst kritik af den kommunale ældrepleje bl.a. på baggrund af de skjulte optagelser, som medarbejderen medvirkede i, og hun klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet tilstrækkeligt sløret på de viste optagelser i udsendelsen. Medarbejderen oplyste, at hun var blevet genkendt i udsendelsen af venner, kollegaer, naboer og familie, og at hun havde modtaget chikanerende beskeder efter udsendelsen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde foretaget en tilstrækkelig sløring af medarbejderen på de viste optagelser. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at medarbejderens stemme og ansigt var sløret, og at hun derfor ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man i forvejen havde kendskab til medarbejderne på det omtalte plejecenter.

Sagsnummer: 2020-80-0444

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for artikler om vandværk

Fyens Stiftstidende bragte i december 2019 en række artikler vedrørende forurening hos et vandværk.
Formanden for vandværkets bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og over manglende forelæggelse af den aktindsigt hos kommunen, der blev inddraget i artiklen. Formanden klagede desuden over brugen af anonyme kilder og det billede, der var indsat af ham i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på, at formanden selv havde valgt at stille op til interview og i den forbindelse også havde samtykket til, at der blev taget billeder af ham til artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere for manglende forelæggelse og inddragelsen af anonyme kilder.

Sagsnummer: 2019-80-0390

TV 2 får ikke kritik for kritisk dokumentar om daginstitutioner

TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En række medarbejdere i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil, og at TV 2 havde afvist at bringe deres genmæle. En af medarbejderne klagede desuden over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderne ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af medarbejderne. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik for den manglende forelæggelse og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelsen ikke kunne betragtes som værende krænkende, skadelig eller agtelsesforringende over for medarbejderen. Nævnet fandt derudover ikke grundlag for at imødekomme anmodningen om genmæle.

Sagsnummer: 2019-80-0374

TV 2 får ikke kritik for trailer til kritisk dokumentar om daginstitutioner

TV 2 bragte i maj 2019 en trailer til en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. En medarbejder i en af daginstitutionerne klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne i traileren uden at have indhentet hendes samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til medarbejderen ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af medarbejderen.

Sagsnummer: 2019-80-0290

Artikler bragt med fem måneders mellemrum ej behandlet som artikelserie

To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.

Sagsnummer: 2019-80-0271

B.T. får kritik for brug af billede

En person klagede over, at B.T. havde bragt et billede af ham på B.T.s hjemmeside samt på forsiden af den trykte udgave af avisen, da det krænkede hans privatliv. Personen klagede desuden over billedteksten, der indeholdt et citat, der ikke var af ham. På billedet var personen den eneste genkendelige person, og billedet blev bragt til en historie om sexkrænkelser, som han ikke var indvolveret i. Pressenævnet fandt billedteksten misvisende i forbindelse med B.T.s brug af billedet og udtalte kritik heraf.

Sagsnummer: 2018-80-0222

TV 2 får ikke kritik for visning af sløret Instagram-profil

TV 2 bragte i november 2018 et indslag i magasinet Go’ Morgen Danmark om, at flere influencere køber sig til at få mange følgere og likes på Instagram. En person klagede til Pressenævnet over, at indslaget indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om hende, samt at hendes Instagram-profil blev vist i indslaget uden hendes samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af visningen af Instagram-profilen. Nævnet lagde vægt på, at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af personens Instagram-profil, idet det alene var Instagram-profilens antal opslag, følgere og fulgte, der kunne ses.