Sagsnummer: 2025-05180

TV 2 får ikke kritik for brug af optagelse af gardere

TV 2 bragte i foråret 2025 en udsendelse om brug af stoffer i livgarden. I udsendelsen indgik flere klip af gardere i forskellige arbejdssituationer. To tidligere gardere klagede til Pressenævnet over, at de ikke havde samtykket til offentliggørelsen af en kort optagelse, hvor de som en del af en større gruppe gardere iført uniform stod i geled. Klagerne henviste til, at de med optagelsen blev associeret til udsendelsens tema om brug af stoffer i livgarden. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have bragt optagelserne uden at have indhentet klagernes samtykke. Nævnet fandt, at udsendelsen havde klar offentlig interesse og lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at optagelserne ikke viste klagerne i en privat situation, men som led i deres daværende arbejde som gardere, og at billedet ikke viste klagerne i en krænkende situation. Nævnet lagde også vægt på, at udsendelsen ikke gav konkret indtryk af, at de konkrete personer på billedet havde noget at gøre med det emne, som udsendelsen omhandlede, og at klagerne indgik i en optagelse, hvor der fremgik mere end 10 gardere, og at de ikke kunne anses for at have en fremhævet eller i øvrigt fremtrædende position på billedet.

Sagsnummer: 2025-00716

DR får ikke kritik for at afvise sletning og anonymisering

DR bragte i januar 2024 en artikel om, at der havde været uroligheder i forbindelse med demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste noget postyr mellem nogle demonstranter, hvor en person hev et skilt ud af hænderne på en anden demonstrant. Personen, der havde taget skiltet fra den anden person, klagede herefter til Pressenævnet over, at DR havde afvist at anonymisere eller slette artiklen, hvori videoen indgik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere DR for at afvise at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, og at det, der blev vist på optagelsen, ikke var af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt belastende eller krænkende for klager. Endelig lagde nævnet vægt på, at klager offentligt havde tilkendegivet i et debatindlæg med ham som afsender, at han var den person, der ses tage skiltet fra en anden demonstrant i videooptagelsen.

Sagsnummer: 2024-10037

TV 2 får kritik for ikke at have overholdt aftale om gennemsyn

TV 2 bragte i foråret 2024 programserien ”Pigerne vi tabte” i tre udsendelser. I udsendelserne fulgte man tre unge piger, som havde været anbragt og fået støtte på grund af forskellige årsager. Fælles for de tre medvirkende var, at de var fyldt 18 år og havde søgt om at få den hjælp, som de hidtil havde modtaget, forlænget – såkaldt efterværn. Programserien havde fokus på, hvad efterværn eller manglende tildeling af efterværn havde af konsekvenser for de medvirkende. En af de medvirkende samt dennes ene forælder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt den medvirkendekontrakt, som parterne forud for deltagelsen havde underskrevet. Af denne kontrakt fremgik det, at de medvirkende havde ret til at se de færdigklippede programmer i god tid før offentliggørelsen. Forælderen til den medvirkende havde ikke set de færdigklippede programmer i fuld længde, og nævnet fandt derfor grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke at overholde medvirkendekontraktens aftale herom. Klagerne havde endvidere blandt andet klaget over, at TV 2 havde udnyttet en særligt sårbar person med svær psykisk sygdom, utilstrækkelig anonymisering, og at udsendelsen gav en forvansket fremstilling af de faktiske omstændigheder, herunder ved at udelade væsentlige informationer. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik for så vidt angik klagernes øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-16300

Redox får kritik for alvorlig beskyldning og for at afvise anonymisering

Redox bragte i december 2024 en artikel, hvoraf det fremgik, at en navngiven person, der havde været aktiv i fanmiljøet omkring en større dansk fodboldklub, også havde tilknytning til højreekstreme og nynazistiske miljøer. I artiklen blev den navngivne person blandt andet omtalt som en aktiv del af miljøet omkring Active Club, som ifølge artiklens oplysninger er en ny international organisationsform for højreekstremister. Den navngivne person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende påstande, da han ikke var en aktiv del af et højreekstremistisk eller nynazistisk netværk eller miljø. Han klagede ligeledes over, at Redox havde afvist at slette eller anonymisere hans navn i artiklen samt billederne af ham.
Pressenævnet fandt, at Redox på baggrund af sagens oplysninger og de oplysninger, som fremgik af artiklen, ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre den alvorlige beskyldning. Nævnet fandt endvidere, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at anonymisere klager og sløre ham på de offentliggjorte billeder. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

Sagsnummer: 2024-10177

B.T. får ikke kritik for at afvise anonymisering og sletning af artikler

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. ikke ville anonymisere eller slette seks artikler bragt i 2016, som omhandlede personens anholdelse, fængsling og straffedom på et år og seks måneder i en straffesag i udlandet. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af B.T. for at afvise anmodningen om anonymisering og sletning.

Sagsnummer: 2024-08960

Århus Stiftstidende får kritik for at afvise anonymisering af lederartikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende ikke ville anonymisere en lederartikel fra 2009, som omhandlede højreorienterede grupperinger i en by, herunder at en navngiven ung person havde armen strakt ud i en nazihilsen, og at han havde overvåget og filmet et antiracistisk fodboldoptog. Pressenævnet kritiserede Århus Stiftstidende for at afvise anonymisering af lederartiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på personens unge alder, da han var aktiv i det omtalte miljø, sammenholdt med, at der var gået næsten 16 år, siden de beskrevne aktiviteter fandt sted. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen ikke indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke var en offentlig person.

Sagsnummer: 2024-07813

JydskeVestkysten får ikke kritik for at afvise anonymisering og afindeksering af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i 2024, som omhandlede en ung kvindes oplevelser og sygdomsforløb, herunder kommunens påtænkte afslag på hendes ansøgning om støtte til en handicapbil. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2024-01940, 2024-02976, 2024-02977, 2024-02978 og 2024-02979

Medier får ikke kritik for at afvise sletning eller anonymisering af artikler

En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

Sagsnummer: 2023-07580

Netavisen Gribskov får ikke kritik for optagelser af lastbilchauffør

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte Netavisen Gribskov et jordforbedringsprojekt, herunder bekymringer for en mulig jordforurening i området. Til artiklen var indsat en video, hvor en formand for det lokale vandværk talte med en lastbilchauffør, som fragtede jord til området. Lastbilchaufføren var sløret i videoen. Lastbilchaufføren klagede til Pressenævnet over, at Netavisen Gribskov havde bragt optagelser af ham, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de anvendte optagelser ikke viste forhold, der var egnede til at krænke lastbilchaufførens privatliv, og at optagelserne af lastbilchaufføren, der vises kortvarigt, ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans arbejde som lastbilchauffør, der fragtede jord til den omtalte mark.

Sagsnummer: 2023-04879

Ikke grundlag for afindeksering eller anonymisering

En person klagede til Pressenævnet over manglende afindeksering eller anonymisering af en artikel bragt af Vejle Amts Folkeblad i maj 2020. Artiklen omtalte klagers afskedigelse fra en større uddannelsesinstitution, og Vejle Amts Folkeblad havde afvist klagers anmodning om at anonymisere hende eller afindeksere artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Vejle Amts Folkeblads afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klager – selv om hun ikke havde været øverste leder af uddannelsesinstitutionen – havde haft en fremtrædende og offentlig rolle, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en almen interesse.

Sagsnummer: 2023-04532

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for afvisning af anonymisering

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i en række artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2023-04163

Fredericia Dagblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Fredericia Dagblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede personens oplevelser med at udøve parkour. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Dagblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2023-04253

Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2015, som omhandlede personens oplevelser med at yde livreddende førstehjælp ved en trafikulykke på motorvejen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2023-04562

TV 2 Øst får ikke kritik for at afvise sletning og anonymisering  

TV 2 Øst bragte i april 2022 på tveast.dk en artikel, der omtalte, at en navngiven direktør for et botilbud var blevet bortvist fra sin stilling og politianmeldt af botilbuddets bestyrelse, som mistænkte direktøren for at have haft ulovlig omgang med offentlige midler. Politiet valgte efterfølgende at indstille efterforskningen af den omtalte direktør, da politiet ikke fandt grundlag for at fortsætte efterforskningen. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet over TV 2 Østs afvisning af at slette eller anonymisere artiklen fra 2022 med henvisning til, at politiet havde indstillet efterforskningen, og at artiklen påvirkede hans professionelle virke.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 Øst for ikke at imødekomme klagerens anmodning om at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet lagde navnlig vægt på, at den omtalte direktør havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for en virksomhed, der har udført opgaver på vegne af offentlige myndigheder, samt at oplysningerne havde væsentlig interesse for offentligheden. Nævnet bemærkede endvidere, at artiklen var opdateret med oplysninger om, at politiet havde indstillet efterforskningen, og at den omtalte direktør ikke var tiltalt eller dømt i sagen.

Sagsnummer: 2023-80-0989

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for afvisning af anonymisering

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i to artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2023-80-0965

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise anonymisering og afindeksering af artikler

To personer klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere eller afindeksere to artikler bragt i 2017, som omhandlede personernes straffedomme for voldtægt og medvirken til voldtægt. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personerne, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om anonymisering eller afindeksering.

Sagsnummer: 2022-80-0912

Ikke kritik for at bringe optagelser fra demonstration

TV 2 Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry) bragte i september en artikel om, at der havde været optøjer i forbindelse med en demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste en større gruppe mennesker, der højlydt tilråbte en person på et ikke dansk sprog. Personen, der blev tilråbt, klagede herefter til Pressenævnet over, at TV 2 Kosmopol havde bragt videoen af ham, som han fandt var krænkende, og at TV 2 Kosmopol havde afvist at slette videoen. Nævnte fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at bringe optagelserne uden klagers samtykke. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, at det havde offentlig interesse at vise, hvordan demonstrationen forløb, og at den konflikt, som klager havde haft med andre tilstedeværende ved demonstrationen, ikke havde været af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt krænkende for klager. Nævnet fandt heller grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at afvise at slette artiklen.

Sagsnummer: 2022-80-0925

Newsbreak.dk skal ikke slette artikel om efterlysning fra 2019

En person klagede til Pressenævnet over, at Newsbreak.dk havde afvist at slette en artikel på Newsbreak.dk, som indeholdt en efterlysning af gerningsmanden til et groft hjemmerøveri. Personen, som var den efterlyste gerningsmand, blev efterfølgende idømt fængsel i fem år og to måneder for blandt andet hjemmerøveriet. Selv om artiklen indeholdt oplysninger, der måtte betragtes som værende særligt belastende for personen, fandt nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Newsbreak.dk for ikke at have imødekommet personens anmodning om sletning.

Sagsnummer: 2022-80-0922

Fyens Stiftstidende får kritik for at omtale en ældre straffedom (Dissens)

I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.

Sagsnummer: 2022-80-0924

Viborg Stifts Folkeblad får ikke kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

I en artikel bragt i oktober 2022 omtalte Viborg Stifts Folkeblad en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank. I omtalen nævnte Viborg Stifts Folkeblad den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde nævnt hans navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Viborg Stifts Folkeblad i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Viborg Stifts Folkeblad derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold.