En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i to artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at afvise anonymisering og afindeksering af artikler
25/05/2023To personer klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere eller afindeksere to artikler bragt i 2017, som omhandlede personernes straffedomme for voldtægt og medvirken til voldtægt. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personerne, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om anonymisering eller afindeksering.
Ikke kritik for at bringe optagelser fra demonstration
24/03/2023TV 2 Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry) bragte i september en artikel om, at der havde været optøjer i forbindelse med en demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste en større gruppe mennesker, der højlydt tilråbte en person på et ikke dansk sprog. Personen, der blev tilråbt, klagede herefter til Pressenævnet over, at TV 2 Kosmopol havde bragt videoen af ham, som han fandt var krænkende, og at TV 2 Kosmopol havde afvist at slette videoen. Nævnte fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at bringe optagelserne uden klagers samtykke. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, at det havde offentlig interesse at vise, hvordan demonstrationen forløb, og at den konflikt, som klager havde haft med andre tilstedeværende ved demonstrationen, ikke havde været af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt krænkende for klager. Nævnet fandt heller grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at afvise at slette artiklen.
Newsbreak.dk skal ikke slette artikel om efterlysning fra 2019
22/03/2023En person klagede til Pressenævnet over, at Newsbreak.dk havde afvist at slette en artikel på Newsbreak.dk, som indeholdt en efterlysning af gerningsmanden til et groft hjemmerøveri. Personen, som var den efterlyste gerningsmand, blev efterfølgende idømt fængsel i fem år og to måneder for blandt andet hjemmerøveriet. Selv om artiklen indeholdt oplysninger, der måtte betragtes som værende særligt belastende for personen, fandt nævnet på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Newsbreak.dk for ikke at have imødekommet personens anmodning om sletning.
Fyens Stiftstidende får kritik for at omtale en ældre straffedom (Dissens)
23/02/2023I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.
Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.
Viborg Stifts Folkeblad får ikke kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person
23/02/2023I en artikel bragt i oktober 2022 omtalte Viborg Stifts Folkeblad en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank. I omtalen nævnte Viborg Stifts Folkeblad den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde nævnt hans navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Viborg Stifts Folkeblad i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Viborg Stifts Folkeblad derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold.
JydskeVestkysten får ikke kritik for portrætartikel
23/01/2023JydskeVestkysten bragte i november 2022 en artikel om en kvindes arbejdsliv og private forhold, herunder hvordan hun mødte sin nye partner og om sit tidligere ægteskab. Kvindens tidligere ægtefælle var ikke nævnt ved navn i artiklen. Den tidligere ægtefælle klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde omtalt ham i artiklen, og at omtalen forstyrrede hans privatliv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne ikke kunne tjene til identificering af ham, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tidligere ægtefælle.
DR får kritik for redigering af vagtlægeopkald
17/11/2022DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.
I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.
TV 2 skal ikke hindre tilgængeligheden af Station 2-udsendelse
17/11/2022En person klagede til Pressenævnet over TV 2s afvisning af at hindre tilgængeligheden af en Station 2-udsendelse, hvor personen medvirkede. Pressenævnet fandt, at der ikke lå tungtvejende grunde for, at TV 2 burde have imødekommet anmodningen om at hindre tilgængeligheden af udsendelsen. Nævnet lagde vægt på, at emnet for udsendelsen har klar almen interesse, at personens navn ikke fremgår af udsendelsen, og at personen er sløret på en sådan måde, at han ikke fremstår identificerbar for en bredere kreds.
Kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anonymisering af artikel fra 2011
26/08/2022En person klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes afvisning af at anonymisere en artikel fra 2011. Af artiklen fremgik, at personen i 2011 blev idømt et års fængsel for uagtsomt manddrab efter en trafikulykke. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at det ville være rimeligt at foretage en anonymisering af personens navn i artiklen. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 11 år, siden der faldt dom i sagen, at personen ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at personen ikke var en offentlig person. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Fyens Stiftstidende.
Person skal ikke anonymiseres i artikel på tv2bornholm.dk
24/08/2022En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2/Bornholm havde afvist at anonymisere ham i en artikel på tv2bornholm.dk, som omtalte et kursus i hæren, han havde deltaget i. Nævnet kritiserede ikke TV 2/Bornholm for at have afvist at anonymisere soldaten. Ved sin afgørelse lagde nævnet bl.a. vægt på, at personen frivilligt havde medvirket i artiklen, der alene er 2 ½ år gammel, og at artiklen ikke indeholder yderligere oplysninger, som kan tjene til identifikation af ham.
Person får hindret tilgængeligheden af artikler fra 2005 (Dissens)
30/05/2022En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.
Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.
Medier skal ikke hindre tilgængeligheden af artikler om ugebladssagen
06/04/2022En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.
Medier måtte gerne omtale mistænkeliggjort schweizisk advokat ved navn
03/03/2022I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.
TV 2 får ikke kritik for udsendelse om psykisk vold
19/01/2022TV 2 bragte i juni 2021 en udsendelse om tre kvinders individuelle oplevelser af at have levet i et psykisk voldeligt parforhold med en mand. Den omtalte mand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde krænket hans ret til privatlivets fred, idet han ikke var tilstrækkeligt anonymiseret i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet fandt, at omtale af psykisk vold i nære relationer har klar almen interesse og lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde sløret mandens ansigt og navn, så han ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man på forhånd havde kendskab til ham.
Århus Stiftstidende får kritik for artikel om arvestrid
16/12/2021I en artikel bragt i august 2021 omtalte Århus Stiftstidende en arvestrid. Artiklen var baseret på oplysninger fra en afdød kvindes datter. Datteren havde i flere år ikke haft kontakt til sin mor, og skifteretten udlagde boet til den afdøde kvindes niece. Af artiklen fremgik blandt andet, at datteren følte sig snydt af niecen, som blev beskyldt for at skjule værdier blandt andet en arv efter afdødes fætter. Den pågældende fætter havde imidlertid ingen arvinger. Den omtalte niece selv og på vegne af sine afdøde bedsteforældre klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Århus Stiftstidende havde anvendt billeder af dem, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for at bringe den krænkende og udokumenterede påstand om niecen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
TV 2 får ikke kritik for udsendelse om børnebortførelse
22/11/2021TV 2 bragte i april en udsendelse om en kvindes bortførelse af sin søn, som fandt sted kort tid efter, at kvinden blev dømt for som rugemor at have bedraget tre par. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt tilkendegivelser fra TV 2s journalister, som ikke var objektive, samt at TV 2 ikke havde foretaget en effektiv sløring af hendes hus. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som journalisternes vurderinger af kvindens ageren i forbindelse med den omtalte børnebortførelsessag, samt at kvindens husnummer, der umiddelbart ville kunne medføre identificering af hende, var sløret, ligesom oplysninger om husets nærmere placering ikke fremgik.
Fyns Amts Avis får ikke kritik for omtale af fratrædelse
19/11/2021I en artikel bragt i maj og juni 2021 omtalte Fyns Amts Avis en skoleleders fratrædelse af sin stilling i forbindelse med iværksættelsen af en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet på skolen. Den omtalte skoleleder klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde offentliggjort hans navn, samt at Fyns Amts Avis havde afvist at slette hans navn fra de påklagede artikler. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at skolelederen havde virket i et hverv af offentlig interesse, hvor han blandt andet havde været ansvarlig for skolens drift, og at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for skolelederen.
Viborg Stifts Folkeblad får Ikke kritik for omtale af unavngiven person
20/09/2021Viborg Stifts Folkeblad bragte i april måned et portrætinterview af en borger fra lokalområdet. Af artiklen fremgik det blandt andet, at borgeren havde hjulpet en anden person i lokalområdet. Denne person klagede herefter til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger om pågældende. Pressenævnet udviste forståelse for, at klageren kunne opfatte omtalen stødende, men fandt ikke anledning til at udtale kritik. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne var bragt for at tegne et portræt af en anden, og at klager, der ikke var nævnt ved navn, ikke var identificerbar for personer, som ikke i forvejen havde kendskab til personen.
DR får ikke kritik for udsendelse om momssvindel med leasingbiler
23/08/2021DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.