I en række artikler bragt i marts 2022 omtalte TV 2 Nord en neurologs ageren i forbindelse med en forsinket diagnosticering af en patient, herunder Patienterstatningens afgørelse om erstatning. Patienten var ansat som producerassistent hos TV 2 Nord. Den omtalte neurolog klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2 Nords vinkling, og at TV 2 Nord ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at neurologens afvisning af kritikken fremgik af omtalen, at TV 2 Nord i artiklerne havde gjort opmærksom på, at patienten var ansat hos TV 2 Nord, og at patienten ingen ansættelsesmæssige beføjelser havde i forhold til journalisten til artiklerne eller redaktøren af TV 2 Nord.

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

NORDJYSKE omtalte i sensommeren og efteråret 2020 i en række artikler en sag vedrørende en ældre kvindes flytning på plejehjem. I artiklerne blev kvindens bopælskommune beskyldt for, at flytningen og det efterfølgende ophold på plejehjem var sket mod kvindens vilje. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at det i visse af artiklerne fremstod som et faktum, at der var blevet anvendt tvang i forbindelse med kvindens flytning, fordi beskyldningen herom var uimodsagt i disse artikler. Dette til trods for, at både kommunen og politiet havde afvist beskyldningen, hvilket også havde fremgået af andre artikler i artikelserien.

Pressenævnet fandt, at der var tale om grove beskyldninger, hvorfor kommunens afvisning heraf burde have fremgået af de påklagede artikler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunens udtalelser havde fremgået af andre artikler i artikelserien, da artiklerne var blevet bragt med flere ugers mellemrum.

Pressenævnet fandt endvidere anledning til at behandle kommunens klage over fotos af kvinden, som var blevet bragt i artikelserien. Nævnet udtalte i den forbindelse kritik af NORDJYSKE for at have bragt fotos af kvinden, som viste hende i en privat og krænkende situation.

To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.

Børsen bragte i en periode fra september 2017 til juni 2018 en række kritiske artikler om et amerikansk IT-firma, som har en dansk ejer. IT-firmaet klagede til Pressenævnet over Børsens samlede omtale af firmaet, som IT-firmaet på flere områder mente var i strid med god presseskik. Størstedelen af artiklerne var ikke påklaget rettidigt i forhold til klagefristen, og Pressenævnet fandt ikke, at den samlede omtale havde en sådan tids- og indholdsmæssig sammenhæng, at der var grundlag for at inddrage de for sent påklagede artikler i nævnets vurdering. Nævnet fandt endvidere, at de rettidigt påklagede artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik af Børsen.

Jyllands-Posten havde fra 2014 til 2018 bragt over 100 artikler vedrørende regnskabsmæssige problemer i en større dansk virksomhed. Virksomhedens stifter klagede til Pressenævnet over en artikel vedrørende virksomheden bragt i juli 2018, som han mente var i strid med god presseskik, og som han ønskede genmæle over for. Stifteren klagede også over en tekstboks på en temaside på jyllands-posten.dk, hvor Jyllands-Posten havde samlet sine artikler om virksomheden. Stifteren ønskede, at Pressenævnet vurderede klagen i lyset af Jyllands-Postens samlede omtale af virksomheden, som stifteren mente udgjorde en pressehetz.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at foretage en vurdering af Jyllands-Postens samlede omtale af sagen, som stifteren ikke tidligere havde klaget over. Nævnet fandt samtidig ikke grundlag for at udtale kritik for overtrædelse af god presseskik, ligesom der ikke var grundlag for genmæle.

To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net.

Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling.
Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

Sundhedspolitisk Tidsskrift udsendte i en periode fra marts 2017 til februar 2018 flere kritiske artikler om en professor. Professoren klagede til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

Under Pressenævnssagen erkendte Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet havde bragt faktuelt forkerte oplysninger i nogle af artiklerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i den anledning en berigtigelse på sin hjemmeside. Pressenævnet fandt, at den foretagne berigtigelse var utilstrækkelig, og nævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en enkelt af artiklerne unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende professoren, samt for ikke at have forelagt kritiske udsagn for professoren forud for offentliggørelsen af en anden af de påklagede artikler.

Pressenævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Søfart omtalte blandt andet, at den tidligere partner ikke måtte rette henvendelse til kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Den udtrådte partner henviste til et forlig, og Pressenævnet fandt, at han var berettiget til et genmæle over for oplysningen.

Skive Folkeblad bragte over nogle måneder en lang række artikler om nogle udviklingsprojekter i Skive Kommune, herunder artiklen ”Løn for frivilligt arbejde?” Avisen var kritisk over for en del af projekterne, herunder nogle frugtprojekter, som klager var involveret i. Han mener, at artiklerne er fulde af forkerte oplysninger, og at de sender signaler om misbrug af offentlige midler. Pressenævnet kritiserer ikke artikelserien.

Politiken skrev flere artikler mellem december ’14 og februar ’15 om et dødsfald ved en metrostation. Klager klagede så sent, at klagefristen for de første artikler var overskredet. Pressenævnet vurderer dog, at artiklerne hænger sammen og har besluttet at behandle klagen.

Nordjyske Medier skrev artiklen ”Folkecentret frygter risiko for ustabilitet”. Centeret har blandt andet klaget over, at avisen skrev ”nye medlemmer”, men centret brugte selv formuleringen, så Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Morsø Folkeblad skrev en artikelserie om nogle træer, som en grundeejerforening mente, kunne være plantet ulovligt. På tidspunktet for avisens omtale af foreningens henvendelse til kommunen, havde kommunen taget stilling til lovligheden. Først nogle dage senere bragte avisen den oplysning. Det får avisen kritik for, ligesom avisen også får kritik for ikke at rette sine fejl tydeligt nok.

ekstrabladet.dk skrev Sigtelse: “Gymnasiepige massevoldtaget i luksuslejlighed” og bragte et billede af en mand på en altan. Hans ansigt var sløret. Billedet blev også brugt ved flere efterfølgende artikler om sagen, men mandens ansigt var hver gang sløret. Pressenævnet finder, at billederne er tilstrækkelige slørede til, at han ikke kan genkendes.

Ekstra Bladet har i perioden fra sommeren 2012 til maj 2013 skrevet om blandt andet en dansk skibsfører, der var gidsel i Somalia i mere end to år.

Klagen var kun var rettidig i forhold til de nyeste artikler. Pressenævnet finder imidlertid, at såvel en artikel den 12. juni 2012 som alle dele af Ekstra Bladets kampagne i den trykte udgave, på ekstrabladet.dk og på to bannere har en sådan sammenhæng, at alle delene skal indgå i nævnets behandling af klagen. Det gælder dog ikke klagen over Ekstra Bladets side på Facebook, da den ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Ekstra Bladet har bragt flere artikler, blandt andet ”Champagnedreng skrider fra regninger”, om en 21-årig, der skulle have boet på hoteller uden at betale. Ekstra Bladet kalder ham boligløs og fortæller, at han blev tvunget ud af sin lejlighed, fordi han ikke har betalt husleje, og at hans selskab skylder cirka 30.000 kroner. Der er belæg for oplysningerne. Derfor får Ekstra Bladet ikke kritik.

Ekstra Bladet har bragt flere artikler, blandt andet ”Champagnedreng skrider fra regninger”, om en 21-årig, der skulle have boet på hoteller uden at betale. Ekstra Bladet kalder ham boligløs og fortæller, at han blev tvunget ud af sin lejlighed, fordi han ikke har betalt husleje, og at hans selskab skylder cirka 30.000 kroner. Der er belæg for oplysningerne. Derfor får Ekstra Bladet ikke kritik.