Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk. Professoren udtalte i artiklen, at en anden person havde deltaget i denne kunstaktion. Denne person klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde bragt ukorrekt og skadelig omtale af klager, ligesom nævnet fandt, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske.
NORDJYSKE får kritik for bringe ukorrekte oplysninger
23/08/2023NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021. Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op. Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode. NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen. Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.
Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.
Kritik for manglende forelæggelse af citathistorie
27/06/2023IT Watch bragte i februar måned en artikel om et selskab, der var under tvangsopløsning. I artiklen var henvist til omtale af sagen fra andre medier, og det var i den forbindelse gengivet, at der havde været beskyldninger mod selskabet om kunder, der ikke fandtes. Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at denne beskyldning ikke var blevet forelagt for selskabet. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af faktisk karakter mod selskabet, som burde være blevet forelagt. Nævnet kritiserede på den baggrund den manglende forelæggelse af de konkrete beskyldninger om manglende kunder.
Kritik af Frihedsbrevet for citathistorie
27/06/2023Frihedsbrevet omtalte i januar måned forvaltningen af en organisation, der bekæmper madspild. Organisationen klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at overskriften var misvisende, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at foreningen gang på gang havde indsendt dokumentation for sent til Indsamlingsnævnet, og at Frihedsbrevet ikke havde forelagt indholdet af en citathistorie. Pressenævnet fandt, at overskriften var misvisende, at der ikke var tilstrækkelig dækning i omtalen af indsendelse af dokumentation, og at beskyldningerne i en citathistorie burde være blevet forelagt for organisationen og udtalte kritik.
Kritik af Sjællandske for sen berigtigelse og utilstrækkelig forelæggelse
01/05/2023Sjællandske omtalte i to artikler i november 2022, at en række lejere kritiserede forholdene i et privatejet ejendomsselskab. Ejendomsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, da avisen blev gjort opmærksom på de faktuelle fejl, samt over, at avisen ikke havde forelagt de konkrete beskyldninger, der fremgik af artiklen. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som ejendomsselskabet ikke var blevet forelagt, og udtalte kritik af Sjællandske for utilstrækkelig forelæggelse og for sen berigtigelse af de faktuelle fejl.
Ikke kritik af overskrift i Fyens Stiftstidende
27/03/2023Fyens Stiftstidende bragte i december 2022 en artikel om en tøjforretning, som var i færd med at flytte lokaler. De to ejere af tøjforretningen klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens overskrift, som ifølge klagerne gav indtryk af, at forretningen var ved at lukke. Fyens Stiftstidende ændrede, samme dag som artiklen blev udgivet, artiklens overskrift, idet avisen anerkendte, at den første formulering af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læste hele artiklen. Fyens Stiftstidende fastholdt dog, at den oprindelige formulering af overskriften havde dækning i artiklen. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af forretningens situation. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først havde valgt at bringe.
Folketidende får ikke kritik for omtale af parkeringsselskab
23/03/2023I en artikel bragt i november 2022 omtalte Folketidende et parkeringsselskabs fremgangsmåde i forbindelse med udstedelse af kontrolafgifter ved automatisk nummerpladegenkendelse. Det fremgik af artiklen, at en chefkonsulent fra en interesseorganisation vurderede, at fremgangsmåden ikke var i overensstemmelse med loven. Det omtale parkeringsselskab klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udtalelserne fremstod som chefkonsulentens faglige vurdering, og at parkeringsselskabets svar fremgik af artiklen.
TV 2 får ikke kritik for udsendelse om chikane
24/02/2023TV 2 bragte i maj 2022 en udsendelse og artikel om et ægtepar, som bliver udsat for chikane og stalking. Udsendelsen indeholder blandt andet interviewoptagelser af ægteparret og beboere i området, samt parrets egne videooptagelser. Parret havde inden offentliggørelse af udsendelsen underskrevet en ”medvirkendekontrakt”, hvor der blev aftalt ret til gennemsyn. Det omtalte par klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt aftalen om medvirken med dem, idet de ikke fik udsendelsen til gennemsyn inden offentliggørelsen, og at en kommende principiel retssag skulle indgå i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at parret havde fået rimelig tid og fornøden mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen forud for offentliggørelsen, og at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at parret ville få udsendelsen til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for parret til at betinge, at offentliggørelsen af udsendelsen skulle afvente en afgørelse i parrets retssag.
Frederiksborg Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse
22/02/2023Frederiksborg Amts Avis bragte i oktober to artikler om en navngiven hund, der angiveligt havde angrebet flere hunde i lokalområdet. Den ene artikel indeholdt en række udtalelser fra navngivne personer, som bl.a. berettede om, hvordan hunden havde angrebet deres hunde, at mange mennesker efter sigende var bange for hunden, og at ejeren burde ”få styr på” hunden. Ejeren af den navngivne hund, som også selv blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde forelagt artiklens oplysninger og beretninger for ham. Pressenævnet fandt, at Frederiksborg Amts Avis burde havde forelagt artiklens indhold for hundens ejer og udtalte derfor kritik. Nævnet udtalte endvidere kritik for ikke at have berigtiget en ukorrekt oplysning rettidigt, idet avisen første bragte en berigtigelse fire dage efter, at avisen var blevet bekendt med fejlen.
Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred
23/12/2022Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.
Vejle Amts Folkeblad får kritik for at bringe ukorrekt oplysning
14/10/2022Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned artikler, hvoraf det blandt andet fremgik, at en 27-årig mand havde kørt spirituskørsel. Manden rettede henvendelse til Vejle Amts Folkeblad med oplysning om, at han ikke havde kørt spirituskørsel, og at han end ikke var sigtet for spirituskørsel. Avisen bragte herefter rettelser, hvor de præciserede, at der var tale om sigtelse for spirituskørsel. Den 27-årige mand klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse. Nævnet udtalte kritik for at have bragt ukorrekte oplysninger samt for utilstrækkelig berigtigelse. Nævnet udtalte dog ikke kritik af, at avisen havde skrevet, at han var sigtet for spirituskørsel, da denne oplysning var tilvejebragt af politiet, som sædvanligvis må anses for at være en troværdig kilde.
Politiken får kritik for misvisende overskrift og underrubrik
13/10/2022Politiken bragte i marts måned en artikel om den ukrainske ambassadørs opfordring til danske selskaber om at indstille samarbejdet med Rusland. Artiklen indeholdt blandt andet en udtalelse fra ambassadøren om, at danske firmaer får ukrainske børns blod på ærmerne, hvis de fortsætter handlen med Rusland. Et dansk selskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det fremgik af artiklens overskrift og underrubrik, at selskabets produkter solgtes videre i Rusland, og at det efterlod læseren med det fejlagtige indtryk, at ambassadørens udtalelser havde en særlig sammenhæng med selskabet. Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken var misvisende og udtalte kritik.
Ikke kritik af Bolius for at bringe oplysninger fra troværdig kilde
16/05/2022Magasinet Bolius bragte i januar måned en gennemgang af syv forskellige former for isoleringsmateriale. En brancheforening klagede til Pressenævnet over omtalen af et af de syv gennemgåede materialer. Brancheforeningen klagede blandt andet over, at Bolius havde afvist at berigtige nogle tal, som efter brancheforeningens opfattelse ikke var korrekte. Bolius henviste til, at tallene stammede fra en troværdig kilde og afviste at berigtige tallene, før kilden eventuelt måtte gøre dette. Brancheforeningen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Brancheforeningen repræsenterer efter det oplyste en række producenter af et af de omtalte former for isoleringsmateriale. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til brancheforeningen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik, da der var tale om oplysninger fra en troværdig kilde.
Ikke kritik af OLFI for formulering om garantiperiode
07/04/2022OLFI bragte i oktober 2021 en artikel om Forsvarets indkøb af motorbåde. Ejeren af det firma, som Forsvaret havde købt bådene igennem, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om betydningen af udløbet af garantien efter købsaftalen. Pressenævnet fandt, at artiklens formulering om garantiens udløb fremstod som OLFIs subjektive vurdering og bemærkede, at oplysningerne om garantiens udløb var præciseret i det efterfølgende afsnit i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik.
Formulering af overskrift overskred ikke rammerne for redigeringsret
03/03/2022Berlingske bragte i november måned et interview med en sygeplejerske, der var utilfreds med sygeplejerskernes arbejdsvilkår. I artiklen var gengivet en række citater fra sygeplejersken, og Berlingske havde i overskriften bragt en redigeret udgave af citaterne. Sygeplejersken klagede til Pressenævnet over, at overskriften fremstod som direkte citat. Pressenævnet fandt, at formuleringen lå inden for mediets redigeringsret, og at overskrifterne indholdsmæssigt havde dækning i brødteksten.
Anmodning om genoptagelse afvist
07/02/2022Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.
Dagbladet Arbejderen får kritik for at lade fakta fremstå som citater
18/01/2022Dagbladet Arbejderen omtalte i september 2021, at et universitet havde investeret i virksomheder, der opererer i ulovlige israelske bosættelser. I artiklen fremkom udtalelser, der fremstod som en koncerncontroller fra det pågældende universitets kommentarer til de konkrete investeringer Koncerncontrolleren klagede til Pressenævnet over, at hun var blevet citeret i artiklen. Koncerncontrolleren havde alene videreformidlet oplysninger om de konkrete investeringer fra universitetets kapitalforvaltere til Dagbladet Arbejderen. Pressenævnet kritiserede, at Dagbladet Arbejderen i artiklen ukorrekt havde fremstillet oplysningerne fra universitetets kapitalforvaltere som udtalelser fra koncerncontrolleren.
Berlingske får kritik for manglende faktatjek
15/12/2021Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af læge
20/08/2021Ekstra Bladet bragte i april 2021 en artikel med omtale af en læge, der på de sociale medier havde reklameret for attester, der kan undtage personer for test af Covid-19, og en mulig politianmeldelse i den forbindelse. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som Ekstra Bladet ikke havde berigtiget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på oplysningerne om lægens reklamation for fritagelsesattesterne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at den mulige politianmeldelse som udgangspunkt ikke burde omtales, men da beskyldningen relaterede sig til erhvervsmæssigt virke i forbindelse med forhold af offentlig interesse, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærkede, at lægen havde kommenteret oplysningerne i omtalen, herunder afvist beskyldningerne om en mulig politianmeldelse.