Sagsnummer: 2025-10162

B.T. får ikke kritik for redigering af citat

B.T. bragte i august 2025 en artikel med omtale af en demonstration, som en fagforening var medarrangør af. B.T. havde i artiklen bragt en historikers citater fra en DR-artikel med samme omtale. Historikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. havde bragt hans citater ude af kontekst, og at det fejlagtigt fremstod som om, at han advarede om en ”farlig strategi”, og at han havde udtalt, at fagforeningen burde ”træde varsomt”. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at B.T. ved redigeringen af historikerens citater og det indledende afsnit havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet lagde vægt på blandt andet, at historikerens overordnede budskab og baggrunden for citaterne ikke fremstod forvanskede, og at det indledende afsnit fremstod som B.T.s sammenfatning af hans citater. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-06016

Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker. I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt. Det var ubestridt, at billedteksten var ukorrekt, og da Jyllands-Posten ikke havde berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen, udtalte Pressenævnet kritik.

Sagsnummer: 2025-05935

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet. Se og Hør bragte i den forbindelse en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at have berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen.

Sagsnummer: 2025-03111

B.T. får kritik for misvisende omtale og manglende berigtigelse

B.T. bragte i januar måned en artikel med omtale af Københavns Kommunes indkøb af et kunstværk lavet af aluminium og koprolit. B.T. henviste i den forbindelse til den medicinske definition af koprolit og ikke den palæontologiske definition. Kunstneren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det i omtalen fejlagtigt fremstod som om, at værkerne var lavet af indtørret afføring og ikke fossile ekskrementer, og at B.T. ikke havde berigtiget henvisningen. Nævnet fandt, at henvisningen til den medicinske definition af koprolit var upræcis, og at B.T. burde have berigtiget henvisningen. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2024-11958

Frihedsbrevet får kritik for kort svarfrist

I en artikel bragt i september 2024 omtalte Frihedsbrevet, at Københavns Kommune over en periode havde udbetalt mere end 1,1 milliarder kr. til en række selskaber og fonde, hvor en advokat var involveret i enten bestyrelsen eller direktionen. Den omtalte advokat og hans advokatselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at advokaten ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist kritik over for deres kilde. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for forelæggelsen, som på grund af sagens omfang og kompleksitet ikke var mulig at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-16450

Kritik af Bornholms Tidende for misvisende overskrift

Bornholms Tidende omtalte i september 2024 en rapport udarbejdet af Teknologisk Institut og Københavns Energi (nu HOFOR) om brug af rottespærrer. I overskriften var rapporten omtalt som ”falsk”, og den blev i artiklen kritiseret af en professor. HOFOR klagede til Pressenævnet over blandt andet, at overskriften var misvisende, og at kritikken fra professoren ikke var blevet forelagt for selskabet. Pressenævnet kritiserede Bornholms Tidende for at omtale rapporten som falsk samt for ikke at efterprøve beskyldninger tilstrækkeligt.

Sagsnummer: 2025-00346

Sjællandske Nyheder får kritik for ukorrekt oplysning og manglende berigtigelse

I artikler bragt i december 2024 omtalte Sjællandske et byrådsmedlems partiskifte og rolle i en sag om forpagtningen af en lokal hal. Det fremgik af en af artiklerne, at byrådsmedlemmet ”sad med ved bordet, da hans datter og svigersøn fik en forpagteraftale til 0 kroner”. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at oplysningen var ukorrekt, idet han ikke deltog i det bestyrelsesmøde, hvor forpagtningsaftalen blev godkendt, og at Sjællandske Nyheder ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at have bragt den ukorrekt oplysning og for den manglende berigtigelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-01443

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at bringe oplysning

I januar måned bragte Vejle Amts Folkeblad en artikel med omtale af blandt andet en DR-dokumentar om en drengs forsvinden. En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en ukorrekt oplysning om, at hans familie havde antydet, at politiet havde en andel i drengens forsvinden. Pressenævnet fandt, at oplysningen var udtryk for Vejle Amts Folkeblads sammenfattende vurdering af familiemedlemmernes udtalelser i dokumentaren, som havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-00067

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale tvangsauktion

Fyens Stiftstidende omtalte i januar måned, at en ejendom, hvori der lå et værtshus, var sendt på tvangsauktion. Forpagterne af værtshuset klagede til Pressenævnet over, at overskriften var misvisende, da den – som den var bragt sammen med et billede af den ene af forpagterne – kunne give et indtryk af, at de som forpagtere var gået konkurs og ”på tvang”. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere mediet og lagde blandt andet vægt på, at det i underrubrikken var præciseret, at det var ejendommen, der var sat på tvangsauktion, og at det i brødteksten var præciseret, hvem der ejede bygningen.

Sagsnummer: 2024-11751

POV International får kritik for manglende forelæggelse og utilstrækkelig berigtigelse

POV International bragte i juni 2024 et debatindlæg, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af et selskab, der driver dambrug og havbrug. Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at debatindlægget indeholdt en række urigtige oplysninger, som selskabet ikke var blevet forelagt, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde berigtiget de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt, at bestemte udsagn i debatindlægget fremstod som oplysninger af faktisk karakter, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for selskabet, som burde have været forelagt. Nævnet kritiserede derfor POV International for manglende forelæggelse af disse udsagn. Nævnet udtalte endvidere kritik af POV International for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2024-10165

Ekstra Bladet får ikke kritik for artikel om straffesag

Ekstra Bladet bragte i august 2024 en citathistorie fra Se og Hør, der omhandlede en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager blev idømt fire måneders fængsel, og at han skulle ”i fængsel igen”. Efter offentliggørelsen foretog Ekstra Bladet rettelser i artiklens overskrift og brødtekst, så det fremgår af omtalen, at han har valgt at anke dommen. Den omtalte realitydeltager klagede til Pressenævnet over, at det ikke fremgik af artiklen, at dommen i straffesagen mod ham var anket og derfor ikke endeligt afgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet meget hurtigt efter at være gjort bekendt med anken til landsretten opdaterede artiklen, og at det af den oprindelige artikel klart fremgik, at han nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Sagsnummer: 2024-10164

Se og Hør får ikke kritik for artikel om straffesag

I en artikel bragt i august 2024 omtalte Se og Hør en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager blev idømt fire måneders fængsel, og at han skulle ”i fængsel igen”. Efter offentliggørelsen foretog Se og Hør rettelser i artiklens overskrift og brødtekst, så det fremgår af omtalen, at han ”har tænkt sig at anke sagen”, ligesom Se og Hør indsatte et link i artiklen til en anden artikel, hvor anken omtales. Den omtalte realitydeltager klagede til Pressenævnet over, at det ikke fremgik af artiklen, at dommen i straffesagen mod ham var anket og derfor ikke endeligt afgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Se og Hør meget hurtigt efter at være gjort bekendt med anken til landsretten opdaterede artiklen, og at det af den oprindelige artikel klart fremgik, at han nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Sagsnummer: 2024-08733 og 2024-08734

Medier får ikke kritik for at afvise at berigtige artikler

I artikler bragt i juni 2024 omtalte ITWatch og KapitalWatch, at en virksomhed havde fået et kapitalindskud. Det fremgik også af artiklerne, at virksomheden havde ændret navn på grund af en navnestrid med et andet selskab, og det tidligere selskabsnavn fremgik i den forbindelse af omtalen i artiklerne. Direktøren for selskabet, som den omtalte virksomhed havde navnestrid med, klagede til Pressenævnet over, at ITWatch og KapitalWatch havde afvist hendes anmodning om berigtigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen om det tidligere selskabsnavn havde dækning i de faktiske forhold, og at det fremgik af artiklerne, at navneskiftet var et resultat af en navnestrid med et andet selskab, som blev afgjort i december 2023.

Sagsnummer: 2024-07184

Ikke kritik af Weekendavisen for forelæggelse med kort svartid

Weekendavisen omtalte i maj 2024 en injuriesag, anlagt af en journalist mod en debattør. Weekendavisen anmodede i den forbindelse debattøren om en kommentar. Debattøren informerede journalisten om, at det ikke var muligt for hende at komme med en kommentar inden den fastsatte tidsfrist, og artiklen blev bragt uden en kommentar fra debattøren. Denne debatør klagede efterfølgende til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger og anklager, som avisen ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen i den konkrete situation i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort debattøren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at hun havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at spørgsmålene havde en karakter, som det for debattøren burde have været muligt at besvare uden længere forberedelsestid.

Sagsnummer: 2024-08708

Ikke kritik af Bornholms Tidende for redigering

Bornholms Tidende bragte i marts 2024 en artikel om en uopklaret sag, hvor ukendte gerningsmænd havde fældet træer på en grund, der ikke tilhørte dem. Ejerne af den grund, træerne var fældet på, klagede til Pressenævnet over omtalen, som de mente indeholdt ukorrekt information, idet mediet ikke havde omtalt, at den nabo, der havde været mistænkt for den ulovlige handling, tidligere havde været i politiets søgelys i en anden sag. Nævnet fandt, at mediets valg og fravalg af information lå inden for redigeringsretten og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-08066

Politiken får ikke kritik for madanmeldelse

Politiken bragte i juni 2024 en anmeldelse af en restaurant, som ifølge brugernes anmeldelser på rejseguiden Tripadvisor var Københavns bedste restaurant. Restauranten klagede herefter til Pressenævnet over omtalen, herunder at anmeldelsen indeholdt ukorrekt information om priserne, irrelevant omtale af personalet, samt avisens brug af billeder. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt med en præcis prisangivelse, men fandt, at det i den konkrete sammenhæng fremstod som en mindre væsentlig fejl. Nævnet fandt herudover, at anmeldelsen klart fremstod som skribentens subjektive vurdering og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-06816

Kritik af Frihedsbrevet for redigering og udeladelse af oplysninger

Frihedsbrevet bragte i maj måned en kritisk artikel om, hvorvidt en virksomhed, der havde modtaget støtte fra Erhvervsstyrelsen til et projekt, der skulle hjælpe kvindelige iværksættere i gang, levede op til kravene for modtagelse af støtte. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om deltagerne i projektet og deres virksomheder, at mediet havde redigeret i et citat, og at væsentlige oplysninger var udeladt. Pressenævnet fandt, at mediet havde overskredet rammerne for redigering ved at omtale en vurdering fra en tidligere afgørelse fra Erhvervsstyrelsen uden i sammenhængen at omtale resultatet af afgørelsen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik på de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-05772

Redox får ikke kritik for ikke at bringe citat

I april omtalte Redox et essay og bragte i den forbindelse en række citater fra dette. Forfatteren til essayet klagede over blandt andet, at citatet ikke var bragt i sin helhed og ude af sin kontekst, hvilket var skadende for hans ry og omdømme. Pressenævnet fandt, at Redox ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at redigeringen af citatet ikke indebar en krænkelse af forfatterens privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at citatet ikke i den sammenhæng, det var bragt, gav læseren et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-05818

Sjællandske Nyheder får kritik for manglende forelæggelse

I en artikel bragt i marts 2024 omtalte Sjællandske Nyheder to brødres udlejning af deres barndomshjem. Det fremgik af artiklen, at lejerne havde misligholdt ejendommen, og at det tydede på, at lejerne havde dyrket hash i ejendommen. Lejerne havde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse navne- og adressebeskyttelse, og Sjællandske Nyheder kunne derfor ikke få kontaktoplysninger på dem via folkeregisteret. De omtalte lejere klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet forelagt oplysningerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for den manglende forelæggelse, da Sjællandske Nyheder ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til lejerne inden offentliggørelsen af artiklen, og at Sjællandske Nyheder på anden vis burde have forelagt oplysningerne for lejerne.