Randers Amtsavis omtalte i efteråret 2023 i en række artikler, at et forslag om vedtagelse af en ny lokalplan i et boligområde havde mødt modstand fra de omkringboende borgere. En ejendomsinvester og byrådspolitiker, der stod bag forslaget, klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger om antallet og karakteren af indsigelser i forbindelse med høringen over den nye lokalplan og over, at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet bemærkede, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis mediet havde anvendt en ensartet terminologi ved omtalen af antallet af indsigelser modtaget i høringsprocessen om den nye lokalplan. Nævnet fandt, at det fremgik, at der var tale om massiv kritik fra mange borgere, ligesom flere lokalpolitikere havde udtalt sig om antallet og bemærkede, at klager var kommet til orde i artiklerne. Nævnet udtalte ikke kritik.
Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og utilstrækkelig berigtigelse
22/08/2024I en artikel bragt i december 2023 omtalte Jyllands-Posten ophøret af et samarbejde om håndtering af tekstilaffald mellem to virksomheder samt forløbet forud herfor. En af virksomhederne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Jyllands-Posten havde bragt en ukorrekt oplysning om, at virksomheden modtog betaling for at modtage tekstilaffald fra den anden virksomhed, som Jyllands-Posten ikke havde berigtiget tilstrækkeligt, og at omtalen gav et negativt og fejlagtigt billede af virksomheden. Pressenævnet udtalte kritik af Jyllands-Posten for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig berigtigelse heraf samt for at give læserne et ukorrekt indtryk af virksomheden. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
DR får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse
04/06/2024I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
NORDJYSKE får kritik for formulering af overskrift og underrubrik samt manglende berigtigelse
03/06/2024NORDJYSKE omtalte i november 2023, at en revisor var skyld i en virksomheds konkurs og revisorens øvrige sager. Revisionsvirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskrift og underrubrik var ukorrekt, og at NORDJYSKE burde berigtige dette. Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken fremstod som NORDJYSKEs opsummerende vurderinger af revisionsvirksomhedens rolle i konkursen og dennes øvrige sager, der havde faktisk karakter, men som ikke havde dækning i artiklen. Nævnet fandt endvidere, at NORDJYSKE burde have bragt en berigtigelse af overskrift og underrubrik, da mediet blev bekendt med de ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte derfor kritik.
Ritzau får ikke kritik for omtale af advokatsalær
30/05/2024I en fødselsdagsomtale bragt i juli 2023 omtalte Ritzau blandt andet en fond, der var stiftet af fødselaren, og at denne fond var blevet kendt for at betale advokatsalær til en navngiven advokat i en konkret sag. Advokaten klagede til Pressenævnet over navnlig, at oplysningen om, at fonden havde betalt hans salær ikke var korrekt eller relevant i sammenhængen, og at mediet havde afvist at berigtige fejlen. Pressenævnet fandt, at Ritzau ikke havde tilsidesat god presseskik ved at gengive oplysningen om advokatsalæret, som flere år tidligere havde været omtalt i en række andre medier. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen i sammenhængen ikke fremstod skadelig, krænkende eller agtelsesforringende, ligesom oplysningen i den kontekst, den var gengivet, fremstod mindre væsentlig. Pressenævnet bemærkede endvidere, at Ritzau korrigerede oplysningen om advokatsalæret, efter et af de andre medier, der var kilde til oplysningen, også havde korrigeret denne.
Avisen Danmark havde forelagt tilstrækkeligt
27/03/2024Avisen Danmark bragte i september 2023 en artikel om en kronisk syg person, der havde købt bistand af en privat socialrådgiver. Den omtalte socialrådgiver klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at avisen ikke havde beskrevet de omstændigheder, hun havde oplyst til mediet om sagen. Pressenævnet fandt, at den omtalte socialrådgiver forud for offentliggørelsen af artiklen, herunder ved en skriftlig forelæggelse og ved to telefonsamtaler med henholdsvis journalisten og chefredaktøren, havde fået forelagt de centrale elementer i den kritik, som omtalen i artiklen rettede mod hende. Nævnet fandt endvidere, at valget af kilder og vinklingen af artiklen lå inden for redaktørens redigeringsret, og udtalte ikke kritik.
Berlingske får ikke kritik for podcastudsendelse
27/03/2024Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement
26/03/2024I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
Berlingske får kritik for manglende forelæggelse
05/03/2024Berlingske bragte i september 2023 en artikel om en kommentar bragt af Altinget i samme måned om en ny koranlov. I artiklen var en navngiven person omtalt. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens underrubrik indeholdt et ukorrekt og agtelsesforringende udsagn om, at personens ”sammensvorne” afholder ”sporadiske demonstrationer”, som ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at udsagnet var ukorrekt og agtelsesforringende for personen, hvorfor det skulle have være forelagt ham. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af udsagnet, og udtalte herefter kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.
JydskeVestkysten får ikke kritik for billedtekst
23/02/2024JydskeVestkysten bragte i juli 2023 et læserbrev med et billede efterfulgt af en billedtekst, der vedrørte en navngiven person. I billedteksten omtaltes personen som “højreaktivist”, og det fremgik, at han havde brændt bibler af. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som “højreaktivist”, og at det var ukorrekt og agtelsesforringende, at det var omtalt, at han havde brændt en bibel af. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at betegnelsen “højreaktivist” fremstod som JydskeVestkystens vurdering på baggrund af personens ytringer og holdninger i det offentlige rum. Med hensyn til oplysningen om, at han havde brændt bibler af, fandt nævnet, at JydskeVestkysten havde foretaget en behørig berigtigelse, så snart mediet fik kendskab til den fejlagtige oplysning.
Ikke kritik af Horsens Folkeblad for omtale af politianmeldelse
22/02/2024Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i august 2023, at en kommune havde politianmeldt to personer for chikane. De to personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke ville fremlægge dokumentation for den omtalte politianmeldelse. Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side fandt Pressenævnet, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen.
Berlingske får kritik for at bringe ukorrekt information og utilstrækkelig rettelse
30/01/2024I en artikel bragt i august 2023 omtalte Berlingske blandt andet en politikers holdning til et forbud mod koranafbrændinger. I artiklen omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik af artiklen, at han havde udtalt, at han ville pisse på koranen foran et tyrkisk kulturhus, såfremt det blev forbudt at brænde koranen af foran den tyrkiske ambassade. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at han var citeret forkert. Nævnet udtalte kritik af Berlingske for at have fejlciteret klageren og for utilstrækkelig rettelse heraf.
DR får ikke kritik for kritisk omtale af isoleringsfirmaer
30/01/2024DR bragte i april 2023 en Kontant-udsendelse og et nyheds- og radioindslag om efterisolering af hulmure. I udsendelsen vises der eksempler på udført isoleringsarbejde fra fire forskellige firmaer, hvor efterisoleringen i konkrete tilfælde af bygningssagkyndige vurderes mangelfulde. Der sættes i udsendelsen fokus på to firmaer. Et af isoleringsfirmaerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at en bygningssagkyndigs vurdering af det udførte isoleringsarbejde kunne være påvirket af DR. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i omtalen stammede fra, at isoleringsfirmaet havde fået lejlighed til at forholde sig til kritikken, og at isoleringsfirmaets synspunkter var gengivet i udsendelsen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at DR skulle have påvirket den bygningssagkyndiges udtalelser.
TV 2/Bornholm får ikke kritik for overskrift
13/12/2023TV 2/Bornholm bragte i maj en artikel om status for antallet af almene boliger i en navngiven region, og det fremgik af artiklens overskrift, at der ikke var kommet flere almene boliger siden udarbejdelsen af en boligstrategi fem år tidligere. Artiklen baserede sig på et debatprogram om boligmangel i regionen, hvor blandt andet fire lokalpolitikere samt en direktør for et alment boligselskab deltog. En af lokalpolitikerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften var fejlagtig og misvisende, idet der i perioden var bygget almene ungdomsboliger, hvilket den pågældende lokalpolitiker også under debatten havde bemærket. Da direktøren for det almene boligselskab under debatten havde udtalt, at der ikke var kommet nogen nye almene boliger i den forgangne femårige periode, fandt Pressenævnet, at overskriften ikke kunne anses for at være uden dækning i de faktiske forhold, og udtalte på denne baggrund ikke kritik.
Ekstra Bladet får kritik for at linke til kritiseret artikel
30/11/2023I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
B.T. får kritik for indslag om retssag
23/11/2023B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Folkeskolen får kritik for at bringe ukorrekt information
27/10/2023Folkeskolen bragte i april måned en artikel om en skole, hvor en række ansatte var blevet opsagt. En af de i artiklen omtalte unavngivne ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som leder var blevet afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked. Folkeskolen havde erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad. Pressenævnet kritiserede Folkeskolen for at have bragt den ukorrekte oplysning.
Frihedsbrevet får kritik for misvisende overskrift
27/10/2023I en artikel bragt af Frihedsbrevet i februar 2023 fremgik af overskriften, at en museumschef var chef for sin mor, svoger og fætter. Den omtalte museumschef klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften var misvisende, idet han ikke var chef for sin mor. Frihedsbrevet rettede efterfølgende overskriftens formulering. Pressenævnet fandt, at den oprindelige overskrift kunne efterlade læserne med et misvisende indtryk af, at museumschefen var chef for sin mor og kritiserede Frihedsbrevet for at bringe overskriften.
B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger
13/10/2023B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.
Avisen Danmark får ikke kritik for udeladelse af oplysning
06/10/2023Avisen Danmark bragte i april en artikel, som omhandlede en retssag, hvor en politiker var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Det fremgik af artiklen, at en af den tiltalte politikers livvagter i retten blandt andet havde forklaret, at overhalingen af en lastbil i en højrekurve var dybt uforsvarlig.
Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet navnlig over, at det ikke fremgik af artiklen, at livvagten i retten ændrede sin forklaring, da livvagten blev konfronteret med sin egen rapport om hændelsen, hvor han havde skrevet, at det var overhalingen af den fjerde personbil, der var kritisabel og ikke overhalingen af lastbilen. Politikeren klagede også over, at Avisen Danmark havde afslået at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Avisen Danmark. Nævnet lagde vægt på, at udeladelsen af den påklagede oplysning i den konkrete sammenhæng udgjorde en mindre væsentlig udeladelse, herunder at der var tale om gengivelse af en vidneforklaring. Det kunne endvidere ikke anses for afgørende for artiklen, at livvagten ændrede forklaring til, at det var en personbil bag lastbilen og ikke lastbilen, som livvagten mente, at politikeren havde overhalet på uforsvarlig vis. Det fremgik således med tilstrækkelig klarhed, at politikeren var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Avisen Danmark for at have afvist at bringe politikerens genmæle.