Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-10957

Researchkollektivet Redox får ikke kritik for overskrift og billedbrug

Researchkollektivet Redox bragte i september 2025 en artikel med omtale af en video, hvor en person knækkede et socialistisk partis fane, med overskriften ”Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i Odense”. Personen klagede til Pressenævnet over artiklens overskrift, samt at Researchkollektivet Redox havde bragt to billeder af ham uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Researchkollektivet Redox’ vurdering på baggrund af personens tidligere tilknytning til det nazistiske miljø, der ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af, at han fortsat havde en relation til miljøet. Nævnet fandt endvidere, at anvendelsen af billederne ikke indebar en krænkelse af hans privatliv med henvisning til blandt andet, at billederne ikke viste ham i en krænkende situation. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-09280

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en lederartikel om omfanget og håndteringen af sager om overgreb mod børn, herunder en straffesag mod en tidligere minister for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at udsagnene fremstod som journalistens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Sagsnummer: 2025-09942

NORDJYSKE får ikke kritik for at omtale og bringe billede af privat bolig

NORDJYSKE bragte i august 2025 en artikel med omtale af et botilbuds økonomiske dispositioner, herunder at en af stifternes sønner var ansat som ekstern konsulent hos botilbuddet og havde udlejet sin private bil og et kontor i hans private bolig til botilbuddet. Der var i artiklen bragt et billede af sønnens hus og indkørsel samt tre biler, der holdt på gårdspladsen. Sønnen klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde omtalt og bragt et billede af hans private bolig. Nævnet fandt, at omtalen og anvendelsen af billedet ikke indebar en krænkelse af sønnens privatliv og lagde i den forbindelse vægt på, at billedet ikke viste forhold, der var egnet til at krænke hans privatliv, at omtalen vedrørte hans erhvervsmæssige virke, hvor han havde udlejet sin private bil og et kontor i hans private bolig til botilbuddet, samt at omtalen havde almen interesse. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-06228

Ekstra Bladet får ikke kritik for ikke at forelægge generelle udtalelser

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, der omtalte, at en journalist var blevet sigtet for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen var bragt en udtalelse fra en psykolog, der udtalte sig om stalking. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra psykologen og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som generelle udtalelser og ikke som en kommentar til den konkrete sag.

Sagsnummer: 2025-09936

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af nabokonflikt

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2025 en voldsepisode omkring en minigolfbane. Sammen med omtalen var bragt et billede af en nabo til minigolfbanen, der ikke var en del af den omtalte voldsepisode. Af overskriften fremgik det, at en kvinde var sigtet for vold. Naboen klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham var bragt i en misvisende sammenhæng. Pressenævnet fandt, at det var tydeligt for læserne, at det var en kvinde og ikke manden på det bragte billede, der var sigtet i sagen, og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-09654

Kritik for at afvise tilføjelse af kommentar til omtale af muligt hærværk

Berlingske bragte i august sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for hærværk. I artiklen indgik endvidere en videooptagelse af to personer, der med en spraydåse malede ordene ”Stop drab” på fortovet foran slagterbutikken, og Berlingske oplyste i videoen, at et overvågningskamera havde fanget øjeblikket, hvor to mænd udøvede ”hærværk” på en slagterbutik. Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, klagede til Berlingske over, at mediet omtalte videoepisoden som ”hærværk” og oplyste i den forbindelse, at der i videoen blev anvendt kridtmaling, og at dette ifølge foreningen var lovlig aktivisme. Berlingske afviste foreningens indsigelser. Vegan Activism Denmark klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde omtalt hændelsen i videoen som hærværk og afvist at rette omtalen på baggrund af deres henvendelse.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for omtalen af fortovsmalingen som hærværk, da nævnet fandt, at dette måtte anses for at have haft dækning i de faktiske forhold, herunder at videoen gav indtryk af, at der blev malet med graffiti, og at mediet – på baggrund af sagens forløb og de øvrige episoder, der blev beskrevet i artiklen – ikke havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet udtalte imidlertid kritik af Berlingske for at overskride rammerne for redigering ved at afvise at tilføje foreningens kommentar. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Berlingske – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kunne forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen, da mediet blev gjort opmærksom herpå, idet den måtte anses for at have betydning for det samlede billede.

Sagsnummer: 2025-09202

Kritik for manglende forelæggelse

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2025 en nabokonflikt mellem en nabo til en minigolfbane og minigolfbanens ejer. Det blev i den forbindelse omtalt, at der var rejst tiltale mod naboen til minigolfbanen for blandt andet chikane rettet mod Minigolfparken og dennes ansatte. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Sjællandske Nyheder ikke havde forelagt beskyldningerne mod ham forud for offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2025-08473

Kritik for at bringe nummerplade uden sløring

B.T. bragte i juni sidste år en artikel med omtale af en hændelse, hvor personer i to forskellige biler kastede æg på en studentervogn. Artiklen var ledsaget af en video af episoden, hvor man blandt andet kunne se de to biler følge efter studentervognen og køre over for rødt lys. De to bilers nummerplade-oplysninger var synlige i videoen.
Ejeren af den ene bil klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde bragt optagelsen uden at sløre hans bils nummerplade, og at B.T. efterfølgende havde afvist at sløre optagelsen. Pressenævnet kritiserede B.T. for at have bragt optagelsen uden at have sløret nummerpladen på klagers bil. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at artiklens omtale og navnlig indholdet af selve videooptagelsen indeholdt oplysninger om en mulig lovovertrædelse, og at de uslørede optagelser derfor måtte anses for at vise forhold, der i sig selv kunne være krænkende for klager. Derudover lagde nævnet også vægt på, at omtalen af den konkrete hændelse kunne være bragt uden at vise nummerplade-oplysninger. Nævnet kritiserede også B.T. for at afvise klagers efterfølgende anmodning om sløring.

Sagsnummer: 2025-05251

Ikke kritik for omtale af en persons tilknytning til privat bosteds-kæde

Frihedsbrevet bragte i foråret 2025 en artikel, som omtalte en tilknytning mellem en person og en kritiseret privat bostedskæde, som havde en kontroversiel ejerkreds med blandt andet en tidligere islamisk ekstremist iblandt. Personen, der blev knyttet til bostedskæden, var i offentligheden kendt fra en dokumentarserie, som viste, hvordan blandt andet rockere og bandemedlemmer samarbejder med advokater og erhvervsfolk i forbindelse med blandt andet hvidvask og skattesnyd.
Af den påklagede artikel, der kritisk omtalte blandt andet selskabskonstruktionen bag den omtalte bostedskæde, fremgik det, at hun som led i ansættelsen hos et revisionsfirma havde foretaget en ændring i bostedskædens CVR-oplysninger. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt misvisende omtale, som efterlod læseren med et indtryk af, at hun havde en tilknytning til ejerkredsen i selskabet, herunder at artiklens overskrift og billedbrug var misvisende. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og lagde endvidere vægt på, at personen var blevet forelagt oplysningerne, og at det i artiklerne fremgik, at hun afviste ethvert kendskab til selskabet bag bostedskæden og dets ejere. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af artiklens overskrift eller billedbrug.

Sagsnummer: 2025-08493

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af tiltale

I juli 2025 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven person. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke i tilstrækkelig grad og i rimelig tid var blevet forelagt artiklens oplysninger, og at overskriften var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets henvendelse havde en karakter, der var mulig for ham at besvare uden længere forberedelsestid, at han ikke havde besvaret henvendelsen, og at den påklagede overskrift havde dækning i de faktiske forhold.

Sagsnummer: 2025-08783

B.T. får kritik for brug af billede uden samtykke

B.T. bragte i juli 2025 en artikel med kritisk omtale af den demografiske fordeling i danske grundskoler, som har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst. Som illustration til artiklen havde B.T. brugt et billede af to mindreårige elever i et klasselokale. B.T. havde efterfølgende fjernet billedet fra artiklen. Den ene af de to elever klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde brugt billedet af ham i en krænkende sammenhæng og uden forældresamtykke. Pressenævnet kritiserede B.T. for brugen af billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng og uden at have indhentet samtykke hertil.

Sagsnummer: 2025-06100

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet bragte i maj 2025 en artikel og en podcastepisode, der blandt andet omtalte, at en person var blevet tilkendt en erstatning for de skader, han havde pådraget sig i forbindelse med, at han var blevet stoppet på knallert af en færdselsbetjent. Den pågældende betjent var omtalt ved navn, og omtalen indeholdt henvisninger til tidligere omtale bragt af Ekstra Bladet. Den omtalte tidligere færdselsbetjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt og krænkende information. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt færdselsbetjenten ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt færdselsbetjentens navn. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-03303

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet omtalte i to artikler og i en podcast-episode i februar 2025, at en færdselsbetjent fra flere sider var blevet beskyldt for at fremprovokere hastighedsforseelser. Den omtalte betjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen krænkede hans privatliv. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt den pågældende færdselsbetjent ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt navnet. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet nævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet for krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-07590

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for at bringe billede

Fyens Stiftstidende bragte i juni 2025 en artikel med omtale af en restauratør, der var udsat for afpresning og hærværk. I den forbindelse bragte Fyens Stiftstidende et sløret billede af to mænd, der stod uden for restauratørens restaurant. De to mænd klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende ikke i tilstrækkelig grad havde sløret billedet. Nævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde foretaget en tilstrækkelig anonymisering, idet mændene ikke var nævnt ved navn, og deres ansigter var sløret, således at de ikke fremstod identificerbare for en bredere kreds.

Sagsnummer: 2025-05037

Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en forsideomtale af en podcastudsendelse og en artikel om en navngiven persons kriminelle fortid og hans rolle i forbindelse med en film. Forsideomtalen og artiklen indeholdt et pressebillede af de medvirkende fra filmen. En af de afbildede personer har klaget til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet har bragt billedet i en krænkende sammenhæng uden hendes samtykke. Henset til omtalens karakter fandt nævnet, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik ved uden samtykke at have bragt billedet uden at sløre klager, der ikke var genstand for omtalen.

Sagsnummer: 2025-07053

Kritik for at bringe billede af badende kvinde uden udtrykkeligt samtykke

Sjællandske Nyheder bragte i maj 2025 en forsidehenvisning til en artikel om indvielsen af en badebro i den trykte udgave af Sjællandske Slagelse. Forsidehenvisningen var ledsaget af et billede fra indvielsen, hvis primære fokus var en badende kvinde iført bikini på vej op af vandet. Kvinden på billedet klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde bragt billedet uden hendes samtykke. Forsidehenvisningen udgjorde omtrent halvdelen af forsidens redaktionelle indhold.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af den konkrete situation, at Sjællandske Nyheder burde have fået et udtrykkeligt samtykke fra kvinden til at bringe det påklagede billede på forsiden af avisen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig lagt vægt på billedets karakter, herunder beskæringen og proportionerne af billedet på forsiden, hvorefter det alene var kvinden i bikini, der var det primære fokus på billedet, ligesom billedet i meget begrænset omfang måtte anses for at illustrere begivenheden om indvielsen af badebroen.

Sagsnummer: 2025-05180

TV 2 får ikke kritik for brug af optagelse af gardere

TV 2 bragte i foråret 2025 en udsendelse om brug af stoffer i livgarden. I udsendelsen indgik flere klip af gardere i forskellige arbejdssituationer. To tidligere gardere klagede til Pressenævnet over, at de ikke havde samtykket til offentliggørelsen af en kort optagelse, hvor de som en del af en større gruppe gardere iført uniform stod i geled. Klagerne henviste til, at de med optagelsen blev associeret til udsendelsens tema om brug af stoffer i livgarden. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have bragt optagelserne uden at have indhentet klagernes samtykke. Nævnet fandt, at udsendelsen havde klar offentlig interesse og lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at optagelserne ikke viste klagerne i en privat situation, men som led i deres daværende arbejde som gardere, og at billedet ikke viste klagerne i en krænkende situation. Nævnet lagde også vægt på, at udsendelsen ikke gav konkret indtryk af, at de konkrete personer på billedet havde noget at gøre med det emne, som udsendelsen omhandlede, og at klagerne indgik i en optagelse, hvor der fremgik mere end 10 gardere, og at de ikke kunne anses for at have en fremhævet eller i øvrigt fremtrædende position på billedet.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.