Sagsnummer: 2025-06267

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat

PROSAbladet bragte i april 2025 en artikel med kritisk omtale af en virksomheds arbejdsmiljø. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt krænkende oplysninger, som virksomheden ikke var blevet forelagt og dermed ikke havde fået mulighed for at kommentere, og at mediet havde bragt et citat ude af kontekst. Pressenævnet fandt, at omtalen havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at virksomheden burde være forelagt omtalen, så de havde haft mulighed for at besvare denne i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet fandt endvidere, at der ved PROSAbladets redigering var sket en forvanskning af citatet. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-00671

Ikke kritik af Berlingske for omtale af udsagn fremsat i offentlig debat

Berlingske omtalte i november 2024, at en forsker i en offentlig debat havde udtalt sig om den klimamæssige belastning ved brugen af ”private jets” og sabotage heraf. Forskeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udtalelserne var sat ind i en misvisende sammenhæng, samt mediets redigering. Pressenævnet fandt, at Berlingskes redigering ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at angreb og svar var bragt på en sådan måde, at forskeren fik lejlighed til at besvare beskyldningerne i sammenhængen.

Sagsnummer: 2024-13209

Ikke kritik af Magasinet KBH for gengivelse af citat i anonymiseret form

Magasinet KBH omtalte i september 2024 etableringen af en gang- og cykelbro i København, der i lokalområdet gav anledning til debat. Magasinet KBH gengav i den forbindelse en række synspunkter fra en gruppe borgere med bopæl i området, og som mente, at den planlagte placering af broen var uhensigtsmæssig. To konkrete personer, der var citeret i artiklen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde citeret en af personerne, selv om oplysningerne alene var givet til baggrund. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Magasinet KBH havde gengivet oplysningerne fra den ene kilde uden brug af direkte citater, som denne havde frabedt sig, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, herunder at den citerede person ikke var nævnt ved navn, ikke anledning til at kritisere Magasinet KBH for omtalen.

Sagsnummer: 2024-08087

Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af sigtelse

Sjællandske Medier omtalte i juni måned, at brandvæsenet og politiet var rykket ud til en adresse, som grænsede op til en minigolfbane. Personen, der boede på den omtalte adresse, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, herunder omtale af en sigtelse, og at han var blevet fejlciteret. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere mediet og lagde vægt på, at oplysningen om sigtelsen kom fra en troværdig kilde, nemlig politiet. Der var mellem parterne uenighed om, hvorvidt klager var citeret korrekt i artiklen, og nævnet kunne ikke tage stilling til, hvilken forklaring der var den rigtige. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at klagers udtalelse ikke var gengivet som direkte citater, ligesom han var kommet til orde.

Sagsnummer: 2023-04809

Ekstra Bladet får ikke kritik for overskrifter og vinkling

Ekstra Bladet bragte i den trykte udgave af avisen flere artikler, hvor en tidligere deltager fra et datingprogram blev interviewet i anledning af sin nye bogudgivelse. Den tidligere datingprogram-deltager klagede til Pressenævnet navnlig over forsidehenvisningerne til artiklerne samt artiklernes overskrifter og vinkling, som hun mente var krænkende for hende. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager havde haft artiklerne – hvor de i overskriften anvendte citater indgik – til gennemsyn, og at klager efter det oplyste ikke havde haft kommentarer til disse citater. Nævnet lagde også vægt på, at klagers budskab fra interviewet efter en samlet vurdering ikke fremstod forvansket, ligesom nævnet lagde vægt på, at der ikke forud for artiklernes udgivelse var indgået aftale om, at klager skulle godkende den endelige version af de påklagede artikler, herunder disse artiklers overskrifter eller eventuelle forsidehenvisninger. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2023-04256

Omtale af bog var ikke i strid med god presseskik

Weekendavisen omtalte i april måned en bog og den kritik, som bogen var blevet mødt med fra anden side. Forfatteren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde bragt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, ved blandt andet at omtale bogens målgruppe forkert og ikke at gengive forfatterens citater korrekt. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen ved omtalen af bogen ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde i blandt andet vægt på, at forfatteren var kommet til orde i artiklen.

Sagsnummer: 2023-03950

B.T. får kritik for indslag om retssag

B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-0985

Altinget får ikke kritik for redigering af citater

Altinget bragte i februar 2023 en artikel, som navnlig omhandlede kommunikationen mellem en borgmester og hendes forvaltning om et socialt projekt, som kommunen samarbejdede med nogle organisationer om. Artiklen gengav blandt en korrespondance mellem kommunens socialforvaltning og Socialstyrelsen om projektet, og det fremgik heraf, at forvaltningen udtrykte utilfredshed med en af de organisationer, som deltog i samarbejdet. Den omtalte organisation klagede til Pressenævnet over, at Altinget undlod at bringe eller omtale de fulde citater, som organisationen havde givet som svar på Altingets forelæggelse af blandt andet den kritiske korrespondance. Nævnet fandt, at Altinget ikke havde forpligtet sig til at bringe de konkrete citater, og nævnet fandt ikke grundlag for kritisere Altinget for at have redigeret i organisationens citater.

Sagsnummer: 2022-80-0941

24syv får kritik for brug af lydoptagelse

24syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.

Sagsnummer: 2022-80-0943 og 2023-80-0956

Redox får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse

Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

Sagsnummer: 2023-80-0957

Ikke kritik for genanvendelse af citat eller for manglende forelæggelse

TV-Kalundborg bragte i januar måned to artikler om udskiftningen af medlemmer i et menighedsråd. I den ene artikel var et tidligere citat fra et af medlemmerne genanvendt. Personen, der var citeret, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet havde genanvendt hendes citat, at artiklerne indeholdte ukorrekt information, at mediet ikke havde forelagt beskyldninger i artiklerne for hende, samt at hendes navn var bragt uden hendes samtykke. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i artiklerne ikke i presseetisk forstand udgjorde beskyldninger, der skulle forelægges, og fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere brugen af citatet. Nævnet fandt herudover ikke, at omtalen af klager ved navn udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

Sagsnummer: 2022-80-0949

TV2 Nord får kritik for manglende forelæggelse

TV2 Nord bragte i december 2022 en artikel, som navnlig drejede sig om en ny miljøkonsekvensrapport om en vindmøllepark. Den nye rapport var blevet udarbejdet som følge af, at Planklagenævnet havde hjemvist plangrundlaget for vindmølleparken til fornyet behandling i de respektive kommuner. I artiklen indgik udsagn fra flere navngivne kilder, som udtalte sig kritisk om den nye rapport, herunder pålideligheden af denne. Energivirksomheden bag vindmølleparken og den nye miljøkonsekvensrapport klagede over, at disse konkrete udtalelser ikke var blevet forelagt for dem. Pressenævnet fandt, at to af de påklagede udtalelser havde en sådan karakter, at de burde være forelagt for energivirksomheden inden offentliggørelsen af artiklen. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV2 Nord for at have bragt disse udtalelser uden at have givet energivirksomheden mulighed for at forholde sig til dem.

Sagsnummer: 2022-80-0942

Ikke kritik af overskrift i Fyens Stiftstidende

Fyens Stiftstidende bragte i december 2022 en artikel om en tøjforretning, som var i færd med at flytte lokaler. De to ejere af tøjforretningen klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens overskrift, som ifølge klagerne gav indtryk af, at forretningen var ved at lukke. Fyens Stiftstidende ændrede, samme dag som artiklen blev udgivet, artiklens overskrift, idet avisen anerkendte, at den første formulering af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læste hele artiklen. Fyens Stiftstidende fastholdt dog, at den oprindelige formulering af overskriften havde dækning i artiklen. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af forretningens situation. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først havde valgt at bringe.

Sagsnummer: 2022-80-0869

Kritik for at bringe citat

Fredericia Dagblad bragte i juni måned en artikel om etablering af indkørsler i forbindelse med opførelsen af et nyt villakvarter. Et forslag gik på at etablere veje på tredjemands grund, og avisen kontaktede derfor ejeren af grunden. Selv om ejeren modsatte sig brugen af citat, indeholder artiklen et citat fra ejeren. Ejeren klagede til Pressenævnet. Nævnet fandt, at Fredericia Dagblad ikke havde godtgjort, at der forelå en aftale om, at ejeren ville citeres i artiklen, og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0781

Ikke kritik af Ekstra Bladet for brug af lydoptagelser

Ekstra Bladet bragte i januar måned en artikel om en læge, der havde afvist en patient, fordi denne ikke ville underskrive en vælgererklæring til et politisk parti. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var blevet tilstrækkelig efterprøvet. Lægen klagede også over, at Ekstra Bladet havde kontaktet ham på patienttelefonen, og at journalisten hverken havde oplyst ham om, at der var tale om et interview, eller at samtalen ville blive optaget. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne var blevet forelagt for lægen, der fik mulighed for at kommentere disse, og udtalte ikke kritik. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af, at telefonsamtalen var blevet optaget, da en lydoptager i dag anses for at være et almindelige journalistisk arbejdsredskab, og journalisten havde præsenteret sig som journalist fra indledningen af telefonsamtalen.

Sagsnummer: 2021-80-0745

Formulering af overskrift overskred ikke rammerne for redigeringsret

Berlingske bragte i november måned et interview med en sygeplejerske, der var utilfreds med sygeplejerskernes arbejdsvilkår. I artiklen var gengivet en række citater fra sygeplejersken, og Berlingske havde i overskriften bragt en redigeret udgave af citaterne. Sygeplejersken klagede til Pressenævnet over, at overskriften fremstod som direkte citat. Pressenævnet fandt, at formuleringen lå inden for mediets redigeringsret, og at overskrifterne indholdsmæssigt havde dækning i brødteksten.

Sagsnummer: 2021-80-0741

TV 2 får ikke kritik for brug af lydoptagelse

TV 2 bragte i august 2021 en udsendelse om en drabssag fra 2002, hvori blandt andet datteren af gerningspersonen gav et interview. I udsendelsen ringede journalisten til en advokat, som havde skrevet til TV 2, at han repræsenterede blandt andet datteren af gerningspersonen, og at hun ikke ønskede at deltage i udsendelsen, hvilket ikke var tilfældet. Journalisten konfronterede advokaten om klientrepræsentationen. Den omtalte advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde anvendt en båndet telefonsamtale med ham uden hans samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at journalisten ved samtalen præsenterede sig og oplyste, at hun ringede fra TV 2, at optagelsen ikke vedrørte advokatens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som advokat, samt at der efter nævnets opfattelse ikke var tale om en skjult lydoptagelse.

Sagsnummer: 2022-80-0786

Anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.

Sagsnummer: 2021-80-0700

Vejle Amts Folkeblad havde foretaget behørig forelæggelse

Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.

Sagsnummer: 2021-80-0695

Ikke kritik af TV 2 for vinkling og brug af ekspertudtalelser

TV 2 bragte en artikel om et højhusbyggeri. Entreprenøren klagede over, at artiklen indeholdt urigtige fortolkninger og redigerede citater, der var vinklet på en sådan måde, at det ikke gav et retvisende billede af en eventuel nedstyrtningsfare. Pressenævnet fandt, at vinklingen lå inden for redaktørens redigeringsret, og at det var gengivet i artiklen, hvor informationerne kom fra, ligesom selskabet var blevet forelagt kritikken og kommet til orde i artiklen.