Sagsnummer: 2025-06229

Ekstra Bladet får ikke kritik for citathistorie om straffesag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en citathistorie fra Ritzau, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen udtalte den forurettedes bistandsadvokat sig om konsekvenserne for ofre i sager om digital vold og krænkelser. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift var misvisende, idet overskriften, som blev bragt sammen med et billede af journalisten, henviste til, at forurettede havde modtaget hadefulde og krænkende beskeder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det tilstrækkelig klart fremgik af underrubrikken, der var placeret over billedet, at forurettede blev kontaktet af privatpersoner, og at det således var præciseret, at det var andre end journalisten, der var afsendere af de omtalte beskeder.

Sagsnummer: 2025-02488

Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse

Berlingske bragte i sommeren 2024 en artikel med omtale af en udenlandsk forretningsmands tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea. Det fremgik af artiklen blandt andet, at forretningsmanden var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag en navngiven koncern. Endvidere fremgik det, at flere selskaber i den navngivne koncern havde foretaget transaktioner for over 700 millioner igennem Nordea. Af artiklen fremgik desuden, at forretningsmanden var blevet fængslet for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i et navngivet land.
Forretningsmanden klagede til Pressenævnet over, at Berlingske med omtalen havde knyttet ham til hvidvasksagen mod Nordea og efterladt læseren med et ukorrekt indtryk af, at han var under konkret mistanke for hvidvask. Han klagede endvidere blandt andet over, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt misvisende omtale af forretningsmandens tilknytning til hvidvasksagen mod Nordea og kritiserede Berlingske. Nævnet kritiserede endvidere Berlingske for ikke at have forelagt artiklens oplysninger om, at han var tidligere rådgiver for Vladimir Putin, at han stod bag den navngivne koncern, som ifølge artiklen var ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, samt oplysningen om, at han var ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse”. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske havde omtalt forretningsmanden som ”tidligere rådgiver” for den russiske præsident Vladimir Putin, idet oplysningen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-11431, 2024-11649 og 2024-11656

Medier får ikke kritik for citathistorie om botilbud

Socialmonitor, DK Social og DK Nyt bragte i juni og juli 2024 en citathistorie fra Politiken og Kommunen.dk med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, som botilbuddet ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklerne, at ejeren over for de citerede medier afviste al kritik, og at medierne korrekt havde gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke botilbuddet. Nævnet bemærkede, at der i de påklagede artikler var links til de oprindelige artikler, som blev bragt af Politiken og Kommunen.dk, hvor nævnet ikke har udtalt kritik.

Sagsnummer: 2025-02606

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af straffesag

Sjællandske Nyheder bragte i februar måned en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev frifundet for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Personen klagede på egne vegne og på vegne af hans virksomhed til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen krænkede henholdsvis deres privatliv og omdømme. Nævnet fandt, at omtalen ikke indebar en krænkelse af personens privatliv eller virksomhedens omdømme. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets angivelse af hans alder, erhvervsmæssige virke og området for virksomheden ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man havde kendskab til, at han var den omtalte, og at virksomheden ikke var nævnt i omtalen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-10165

Ekstra Bladet får ikke kritik for artikel om straffesag

Ekstra Bladet bragte i august 2024 en citathistorie fra Se og Hør, der omhandlede en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager blev idømt fire måneders fængsel, og at han skulle ”i fængsel igen”. Efter offentliggørelsen foretog Ekstra Bladet rettelser i artiklens overskrift og brødtekst, så det fremgår af omtalen, at han har valgt at anke dommen. Den omtalte realitydeltager klagede til Pressenævnet over, at det ikke fremgik af artiklen, at dommen i straffesagen mod ham var anket og derfor ikke endeligt afgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet meget hurtigt efter at være gjort bekendt med anken til landsretten opdaterede artiklen, og at det af den oprindelige artikel klart fremgik, at han nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Sagsnummer: 2023-04746

DR får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse

I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-09554

Ritzau får ikke kritik for omtale af advokatsalær

I en fødselsdagsomtale bragt i juli 2023 omtalte Ritzau blandt andet en fond, der var stiftet af fødselaren, og at denne fond var blevet kendt for at betale advokatsalær til en navngiven advokat i en konkret sag. Advokaten klagede til Pressenævnet over navnlig, at oplysningen om, at fonden havde betalt hans salær ikke var korrekt eller relevant i sammenhængen, og at mediet havde afvist at berigtige fejlen. Pressenævnet fandt, at Ritzau ikke havde tilsidesat god presseskik ved at gengive oplysningen om advokatsalæret, som flere år tidligere havde været omtalt i en række andre medier. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen i sammenhængen ikke fremstod skadelig, krænkende eller agtelsesforringende, ligesom oplysningen i den kontekst, den var gengivet, fremstod mindre væsentlig. Pressenævnet bemærkede endvidere, at Ritzau korrigerede oplysningen om advokatsalæret, efter et af de andre medier, der var kilde til oplysningen, også havde korrigeret denne.

Sagsnummer: 2023-07709

B.T. får ikke kritik for omtale af bedrageridom

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T. en straffesag, hvor en person blev idømt fængselsstraf for bedrageri. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens indhold om sagen var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, herunder personens forklaringer for retten, og at det fremgik klart af omtalen, at personen havde anket dommen.

Sagsnummer: 2023-08035

B.T. får ikke kritik for omtale af konkurs

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T., at en tidligere forretningsmands holdingselskab var blevet erklæret konkurs, og at konkursen skyldes, at hans firma ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. Kort efter offentliggørelsen modtog B.T. en indsigelse fra forretningsmanden om, at oplysningen var ukorrekt, idet det var en kundes firma, der ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. B.T. bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om årsagen til konkursen af holdingselskabet kunne virke agtelsesforringende for forretningsmanden. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at B.T. bragte den ukorrekte oplysning, og nævnet lagde i den forbindelse vægt på den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt.

Sagsnummer: 2023-05189

Ikke kritik af Ekstra Bladet for at bringe citathistorie

Ekstra Bladet bragte i august 2023 en citathistorie fra et lokalmedie, der omtalte en politianmeldelse af to borgere. De to borgere klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde bragt historien uden at kontrollere, om oplysningerne var korrekte. Pressenævnet fandt, at oplysningen om politianmeldelsen kom fra en troværdig kilde, og at den således var tilstrækkeligt solidt underbygget. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklen havde gengivet klagernes kommentar til den omtalte politianmeldelse, og at de to klagere således var kommet til orde i citathistorien.

Sagsnummer: 2023-03934

Ekstra Bladet får kritik for at linke til kritiseret artikel

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-03643

B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger

B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.

Sagsnummer: 2023-03935

Avisen Danmark får ikke kritik for udeladelse af oplysning

Avisen Danmark bragte i april en artikel, som omhandlede en retssag, hvor en politiker var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Det fremgik af artiklen, at en af den tiltalte politikers livvagter i retten blandt andet havde forklaret, at overhalingen af en lastbil i en højrekurve var dybt uforsvarlig.
Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet navnlig over, at det ikke fremgik af artiklen, at livvagten i retten ændrede sin forklaring, da livvagten blev konfronteret med sin egen rapport om hændelsen, hvor han havde skrevet, at det var overhalingen af den fjerde personbil, der var kritisabel og ikke overhalingen af lastbilen. Politikeren klagede også over, at Avisen Danmark havde afslået at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Avisen Danmark. Nævnet lagde vægt på, at udeladelsen af den påklagede oplysning i den konkrete sammenhæng udgjorde en mindre væsentlig udeladelse, herunder at der var tale om gengivelse af en vidneforklaring. Det kunne endvidere ikke anses for afgørende for artiklen, at livvagten ændrede forklaring til, at det var en personbil bag lastbilen og ikke lastbilen, som livvagten mente, at politikeren havde overhalet på uforsvarlig vis. Det fremgik således med tilstrækkelig klarhed, at politikeren var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Avisen Danmark for at have afvist at bringe politikerens genmæle.

Sagsnummer: 2023-03561

EjendomsWatch får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

EjendomsWatch bragte i februar 2023 artikler med kritisk omtale af blandt andet en detailhandelskædes udviklingsselskabs arbejdsmetoder i forbindelse med ydelse af partistøtte. Det fremgik af den ene artikel, at selskabets direktør tilbød en daværende formand for et parti at donere 100.000 kr., som kunne gives blandt andet i fem portioner af 19.999 kr., idet donationer under 20.000 kr. ikke skulle offentliggøres i partiets årsregnskab. Den omtalte direktør og detailhandelskæden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at EjendomsWatch ikke havde forelagt denne kritik for direktøren, og at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger. Pressenævnet kritiserede EjendomsWatch for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-1003

Se og Hør får kritik for omtale af politianmeldelse og manglende forelæggelse

I en artikel bragt i marts 2023 omtalte Se og Hør, at politiet i Sverige kulegravede, at en politiker blandt andet havde ført hetz mod en folkegruppe. Der var i artiklen indsat et billede af politikeren, hvor det fremgik af billedteksten, at han var blevet politianmeldt i Danmark. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, at Se og Hør havde omtalt politianmeldelsen, som vedrørte en anden sag, og at Se og Hør ikke havde forelagt oplysningen for ham. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at omtale politianmeldelsen og for den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-0998, 2023-80-0999, 2023-80-1000, 2023-80-1001, 2023-80-1002 og 2023-80-1004

Medier får ikke kritik for omtale af politiker

I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.

Sagsnummer: 2023-80-0976

Kritik for manglende forelæggelse af citathistorie

IT Watch bragte i februar måned en artikel om et selskab, der var under tvangsopløsning. I artiklen var henvist til omtale af sagen fra andre medier, og det var i den forbindelse gengivet, at der havde været beskyldninger mod selskabet om kunder, der ikke fandtes. Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at denne beskyldning ikke var blevet forelagt for selskabet. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af faktisk karakter mod selskabet, som burde være blevet forelagt. Nævnet kritiserede på den baggrund den manglende forelæggelse af de konkrete beskyldninger om manglende kunder.

Sagsnummer: 2023-80-0970

Kritik af Frihedsbrevet for citathistorie

Frihedsbrevet omtalte i januar måned forvaltningen af en organisation, der bekæmper madspild. Organisationen klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at overskriften var misvisende, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at foreningen gang på gang havde indsendt dokumentation for sent til Indsamlingsnævnet, og at Frihedsbrevet ikke havde forelagt indholdet af en citathistorie. Pressenævnet fandt, at overskriften var misvisende, at der ikke var tilstrækkelig dækning i omtalen af indsendelse af dokumentation, og at beskyldningerne i en citathistorie burde være blevet forelagt for organisationen og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2023-80-0962, 2023-80-0963 og 2023-80-0964

Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.