Sagsnummer: 2024-11751

POV International får kritik for manglende forelæggelse og utilstrækkelig berigtigelse

POV International bragte i juni 2024 et debatindlæg, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af et selskab, der driver dambrug og havbrug. Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at debatindlægget indeholdt en række urigtige oplysninger, som selskabet ikke var blevet forelagt, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde berigtiget de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt, at bestemte udsagn i debatindlægget fremstod som oplysninger af faktisk karakter, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for selskabet, som burde have været forelagt. Nævnet kritiserede derfor POV International for manglende forelæggelse af disse udsagn. Nævnet udtalte endvidere kritik af POV International for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2024-12205

Ikke kritik af POV International for at bringe et debatindlæg

POV International bragte i september 2024 et debatindlæg, der kritiserede en række kronikker, som var bragt af forskellige medier. Tre forfattere bag en af de omtalte kronikker klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekt information, som de ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at det påklagede debatindlæg fremstod som forfatterens subjektive analyse og fandt ikke, at de beskyldninger, debatindlægget rettede mod skribenterne af den omtalte kronik, havde en sådan faktisk karakter, at der var tale om beskyldninger, der skulle forelægges. Nævnet fandt således, at indlægget ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-10033

Dagbladet Ringsted får ikke kritik for omtale af lokalpolitikere

Dagbladet Ringsted bragte i august 2024 en artikel og et læserbrev om en uoverensstemmelse mellem tre byrådspolitikere, hvor den ene byrådspolitiker havde filmet de to øvrige i forbindelse med et offentligt arrangement. Den byrådspolitiker, der havde filmet, klagede til Pressenævnet over, at det af artiklens overskrift og flere steder i brødteksten fremgik, at der havde været tale om en skjult optagelse. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften havde dækning i de faktiske forhold, der var beskrevet i artiklens brødtekst, herunder at det var de to andre byrådspolitikeres opfattelse, at de var blevet filmet i smug.

Sagsnummer: 2024-09201

Magasinet Ridehesten får kritik for manglende forelæggelse

Magasinet Ridehesten bragte i juli 2024 et læserbrev, hvori skribenten fremsatte sin kritik af den fremgangsmåde, som en hestepraksis og en dyrlæge havde udvist i forbindelse med behandlingen af hendes hest. Kritikken omhandlede specifikt deres forretningsstrategi og den manglende gennemsigtighed i forhold til prissætningen på dyrlægeydelsen. Den omtalte hestepraksis og dyrlæge klagede med nogle brancheorganisationer til Pressenævnet blandt andet over, at læserbrevet indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var forelagt dem, og som var skadelige for klagerne og dyrlægebranchen som helhed. Pressenævnet fandt, at skribentens udsagn fremstod som vurderinger af faktisk karakter, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den omtalte hestepraksis og dyrlæge, og kritiserede Magasinet Ridehesten for manglende forelæggelse. Pressenævnet udtalte ikke kritik i forhold til de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-09517

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for redigeringen af debatindlægs overskrifter

Sjællandske Nyheder bragte i juli 2024 to debatindlæg, hvori to byrådsmedlemmer hver især forholdt sig til en afstemning under et byrådsmøde. Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening. Det ene byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde redigeret overskrifterne på de to debatindlæg, så substansen af hans indlæg fremstod forvansket. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders redigering af debatindlæggene var i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens redigeringsret

Sagsnummer: 2024-08581

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for debatindlæg om afstemning i byråd

Sjællandske Nyheder bragte i juni 2024 et debatindlæg, hvor et byrådsmedlem forholdt sig kritisk til en politisk modparts fremgangsmåde i forbindelse med en afstemning under et byrådsmøde. Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening. Klager, der er byrådsmedlem, klagede til Pressenævnet blandt andet over debatindlæggets vinkling, at debatindlægget indeholdt ukorrekte oplysninger, og at klager ikke havde fået oplysningerne forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der i forhold til debatindlæg må indrømmes en høj grad af frisprog. Nævnet lagde endvidere vægt på, at debatindlægget ikke rummede udsagn, der i presseetisk forstand kunne anses for at være skadelige, krænkende eller som kunne virke agtelsesforringende for klager som person.

Sagsnummer: 2023-06836

Berlingske får ikke kritik for manglende forelæggelse af kronik

Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.

Sagsnummer: 2022-80-0907

Ikke kritik af Kristeligt Dagblad for redigering af læserbrev

Kristeligt Dagblad bragte i september måned et læserbrev, der blandt andet handlede om, hvorvidt Putin er fascist eller ej. Skribenten bag læserbrevet klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde redigeret og forkortet læserbrevet på en måde, så budskabet fremstod forvansket. Nævnet fandt, at redigeringen lå inden for avisens redigeringsret, og at klagers synspunkter fortsat kommer til udtryk i læserbrevet, og udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0905

Berlingske får ikke kritik for debatindlæg

Berlingske bragte i august 2022 et debatindlæg, hvor skribenten med udgangspunkt i lukningen af en højreorienteret blog gengav blandt andre udgiverens oplevelse af forløbet op til lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse. Redox klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt krænkende udsagn, som mediet ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som en subjektiv vurdering af Redox’ adfærd, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Sagsnummer: 2022-80-0782

Ugebladet Hørsholm får ikke kritik for omtale af lokalpolitikere

Ugebladet Hørsholm bragte i januar 2022 en klumme om ekskluderingen af et medlem fra et lokalparti, herunder partiets gruppeformands og formands ageren i den forbindelse. Den omtalte gruppeformand og formand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at klummen indeholdt krænkende oplysninger, som de ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering , der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en klumme.

Sagsnummer: 2021-80-0752

Kritik for tilføjelse af oplysninger om afsender af læserbrev (Dissens)

FrederiksbergLIV bragte i oktober 2021 et læserbrev. Ud over angivelsen af navnet på skribenten, havde avisen tilføjet oplysning om, at skribenten var medlem af en bestyrelse. Skribenten klagede til Pressenævnet over tilføjelsen, da han havde afsendt læserbrevet som privatperson og ikke ønskede at skabe tvivl herom. Pressenævnet (flertallet) fandt, at oplysningen om bestyrelsesposten var relevant, men kritiserede FrederiksbergLIV for at tilføje det som en oplysning, der kom fra afsenderen. Nævnet bemærkede, at oplysningen i stedet kunne have være blevet tilføjet som en redaktionel bemærkning.

Sagsnummer: 2021-80-0706

Berlingske får kritik for manglende faktatjek

Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.

Sagsnummer: 2021-80-0664

Weekendavisen får ikke kritik for at undlade forelæggelse

Weekendavisen bragte i maj måned en artikel med en analyse om investeringer i grøn energi. Det var ikke fremhævet, at der var tale om en analyse. Et selskab, der var omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen ikke var deklareret som en analyse, at den indeholdt faktuelt forkerte oplysninger, og at indholdet derfor burde være blevet forelagt for selskabet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at det generelt er hensigtsmæssigt, at indhold deklareres tydeligt. Pressenævnet fandt dog, at det fremgik tilstrækkelig tydeligt af indholdet, at skribenten kom med sin personlige, subjektive analyse i artiklen. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af, at indholdet ikke var forelagt for selskabet inden offentliggørelsen.

Sagsnummer: 2021-80-0681

Fyns Amts Avis får ikke kritik for redigering af læserbrev

Fyns Amts Avis bragte i juni et læserbrev, hvor Fyns Amts Avis havde redigeret overskriften i forhold til læserbrevets oprindelige version. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente forvanskede hans læserbrev. Pressenævnet fandt redigeringen uhensigtsmæssig, da den første sætning i læserbrevet brødtekst henviser til overskriften. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis, da læserbrevets øvrige indhold ikke var redigeret, og indholdet ikke fremstår forvansket.

Sagsnummer: 2021-80-0599

Ikke kritik af Frihedens Stemme for at gengive oplysninger fra Facebook

I to artikler fra januar måned gengav Frihedens Stemme oplysninger, som en person havde delt på forskellige måder på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme ikke havde indhentet hendes samtykke til at gengive indholdet af hendes Facebook-opslag i artiklerne. Pressenævnet fandt, at Frihedens Stemme havde omtalt personens Facebook-aktivitet på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklerne, udtalte nævnet ikke kritik af Frihedens Stemme.

Sagsnummer: 2020-80-0522

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt skadelige og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at oplysningerne udgør et angreb på hendes personlige anseelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at (omtalens karakter) ikke kan indebære en krænkelse af personen privatliv.

Sagsnummer: 2020-80-0517

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til forløbet efter en retssag, herunder blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Sagsnummer: 2020-80-0521

Ekstra Bladet får ikke kritik for debatindlæg

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende, uden at hun har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at billedet ikke viste personen i en krænkende situation, ligesom personen selv har omtalt sagen.