Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.

Kristeligt Dagblad bragte i september måned et læserbrev, der blandt andet handlede om, hvorvidt Putin er fascist eller ej. Skribenten bag læserbrevet klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde redigeret og forkortet læserbrevet på en måde, så budskabet fremstod forvansket. Nævnet fandt, at redigeringen lå inden for avisens redigeringsret, og at klagers synspunkter fortsat kommer til udtryk i læserbrevet, og udtalte derfor ikke kritik.

Berlingske bragte i august 2022 et debatindlæg, hvor skribenten med udgangspunkt i lukningen af en højreorienteret blog gengav blandt andre udgiverens oplevelse af forløbet op til lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse. Redox klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt krænkende udsagn, som mediet ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som en subjektiv vurdering af Redox’ adfærd, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Ugebladet Hørsholm bragte i januar 2022 en klumme om ekskluderingen af et medlem fra et lokalparti, herunder partiets gruppeformands og formands ageren i den forbindelse. Den omtalte gruppeformand og formand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at klummen indeholdt krænkende oplysninger, som de ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering , der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en klumme.

FrederiksbergLIV bragte i oktober 2021 et læserbrev. Ud over angivelsen af navnet på skribenten, havde avisen tilføjet oplysning om, at skribenten var medlem af en bestyrelse. Skribenten klagede til Pressenævnet over tilføjelsen, da han havde afsendt læserbrevet som privatperson og ikke ønskede at skabe tvivl herom. Pressenævnet (flertallet) fandt, at oplysningen om bestyrelsesposten var relevant, men kritiserede FrederiksbergLIV for at tilføje det som en oplysning, der kom fra afsenderen. Nævnet bemærkede, at oplysningen i stedet kunne have være blevet tilføjet som en redaktionel bemærkning.

Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.

Weekendavisen bragte i maj måned en artikel med en analyse om investeringer i grøn energi. Det var ikke fremhævet, at der var tale om en analyse. Et selskab, der var omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen ikke var deklareret som en analyse, at den indeholdt faktuelt forkerte oplysninger, og at indholdet derfor burde være blevet forelagt for selskabet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at det generelt er hensigtsmæssigt, at indhold deklareres tydeligt. Pressenævnet fandt dog, at det fremgik tilstrækkelig tydeligt af indholdet, at skribenten kom med sin personlige, subjektive analyse i artiklen. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af, at indholdet ikke var forelagt for selskabet inden offentliggørelsen.

Fyns Amts Avis bragte i juni et læserbrev, hvor Fyns Amts Avis havde redigeret overskriften i forhold til læserbrevets oprindelige version. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente forvanskede hans læserbrev. Pressenævnet fandt redigeringen uhensigtsmæssig, da den første sætning i læserbrevet brødtekst henviser til overskriften. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis, da læserbrevets øvrige indhold ikke var redigeret, og indholdet ikke fremstår forvansket.

I to artikler fra januar måned gengav Frihedens Stemme oplysninger, som en person havde delt på forskellige måder på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme ikke havde indhentet hendes samtykke til at gengive indholdet af hendes Facebook-opslag i artiklerne. Pressenævnet fandt, at Frihedens Stemme havde omtalt personens Facebook-aktivitet på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklerne, udtalte nævnet ikke kritik af Frihedens Stemme.

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt skadelige og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at oplysningerne udgør et angreb på hendes personlige anseelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at (omtalens karakter) ikke kan indebære en krænkelse af personen privatliv.

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til forløbet efter en retssag, herunder blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende, uden at hun har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at billedet ikke viste personen i en krænkende situation, ligesom personen selv har omtalt sagen.

En læserbrevsskribent klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens redigering af hans læserbrev, og at læserbrevet blev bragt med Jyllands-Postens ændringer uden hans godkendelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Jyllands-Postens opsætning og redigering, og at der ikke var indgået en aftale mellem Jyllands-Posten og læserbrevsskribenten om, at læserbrevsskribenten skulle godkende den redigerede udgave af læserbrevet forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over et læserbrev, som var blevet bragt i Skive Folkeblad i april måned, og som indeholdt kritik af klageren. Pressenævnet fandt, at det påklagede læserbrev klart fremstod som skribentens kommentar til tidligere læserbreve, som klageren ligeledes havde fået bragt i Skive Folkeblad, og hvor klageren selv havde anvendt et groft sprog. Uanset det grove sprogbrug i det påklagede læserbrev fandt Pressenævnet, at de vide rammer for frisprog i læserbreve ikke var overskredet, og nævnet udtalte ikke kritik.

Berlingske bragte i december 2018 en kommentar til debatten om julemandens køn, hvori skribenten udtrykte uenighed med en klager, som tidligere har ytret sig i debatten. Klageren mente, at kommentaren indeholdt en række fordrejende udsagn, der udgjorde et angreb på hans personlige anseelse og krænkede hans privatliv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod satiriske i sammenhængen, og at de vide rammer for frisprog i en kommentar ikke var overskredet.

Ugebladet for Møn bragte i februar 2019 et læserbrev om et medies praksis om optagelse af læserbreve. Det omtalte medie klagede til Pressenævnet over, at læserbrevet, herunder læserbrevets overskrift og en række udsagn, indeholdt skadelige oplysninger, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for frisprog i et læserbrev ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at læserbrevet klart fremstod som læserbrevsskribentens subjektive holdning, og at de påklagede udsagn og overskriften fremstod som satiriske kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En læserbrevsskribent har klaget til Pressenævnet over, at Herlev Bladet bragte hans læserbreve om samme emne på to forskellige platforme, henholdsvis det ene læserbrev i den trykte udgave af Herlev Bladet og det opfølgende læserbrev på herlevbladet.dk. Læserbrevsskribenten klagede desuden over Herlev Bladets redigering af overskriften i det ene læserbrev. Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at Herlev Bladet ikke havde forpligtet sig til at bringe begge læserbreve i Herlev Bladets trykte avis, og at indholdet af det ene læserbrev ikke fremstod forvansket på grund af Herlev Bladets redigering. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En kommune klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i december 2018 af en omstridt vejsag, herunder en udvalgsformands rolle i sagen. Kommunen klagede over, at artiklen gengav et læserbrev fra en anonym borger, og at JydskeVestkysten ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for den anonyme borger. Kommunen klagede også over, at artiklen ikke indeholdt en oplysning om, at udvalgsformanden havde afvist at kommentere artiklens indhold. Da udsagnene i læserbrevet var udtryk for den anonyme borgers subjektive holdning til udvalgsformandens rolle i kommunen, der var sket forelæggelse, og JydskeVestkysten efterfølgende har bragt en beklagelse med udvalgsformandens kommentar, fandt nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik.