Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel. Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen. I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X, hvor TV 2s journalist under dække af at være direktør i et nødlidende selskab henvendte sig til en konkursrådgiver med henblik på at få rådgivning om sine muligheder. I rådgivningen udpegede konkursrådgiveren en vurderingsmand til at foretage en vurdering af det fiktive selskabs aktiver. Den omtalte konkursrådgiver klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 mødte uanmeldt op og foretog et tv-interview med ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at konkursrådgiveren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om den overordnede kritik vedrørende sin rådgivning, at konkursrådgiveren under konfrontationen, der foregik på en neutral lokalitet, valgte at svare på visse spørgsmål, samt den samfundsmæssige interesse i afdækningen.

Fagbladet Journalisten bragte i marts 2022 en artikel om en persons anmodninger til en række medier om anonymisering eller afindeksering af artikler om ham samt Pressenævnets kendelser herom. Fagbladet Journalisten angav i den forbindelse personens fulde navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fagbladet Journalisten havde nævnt hans navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, men bemærkede, at det er nævnets opfattelse, at en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering eller en klage til Pressenævnet som udgangspunkt ikke bør medføre en fornyet offentliggørelse i medierne af de tidligere offentliggjorte oplysninger, som sagen drejer sig om. Nævnet lagde vægt på sagernes aktualitet, at der var tale om sager af offentlig interesse, og at Fagbladet Journalisten i artiklen korrekt havde beskrevet de faktiske forhold.

I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en højesteretsdom i en sag om tortgodtgørelse, som en familie havde anlagt i forlængelse af omtale i en tv-udsendelse. Den omtalte familie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift ikke havde dækning, og at omtalen var sket på en måde, der indebar en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften fremstod som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse, og at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kunne tjene til identificering af klagerne.

I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i juni 2021 omtalte Redox en straffesag, hvor en person i byretten blev dømt for hærværk mod en jødisk gravplads. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om, at han i en tidligere straffesag blev dømt for æreskrænkelser, og at han har stået bag chikane og trolling. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt den ukorrekte oplysning og den grove beskyldning, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

TV 2 bragte i april en udsendelse om en kvindes bortførelse af sin søn, som fandt sted kort tid efter, at kvinden blev dømt for som rugemor at have bedraget tre par. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt tilkendegivelser fra TV 2s journalister, som ikke var objektive, samt at TV 2 ikke havde foretaget en effektiv sløring af hendes hus. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som journalisternes vurderinger af kvindens ageren i forbindelse med den omtalte børnebortførelsessag, samt at kvindens husnummer, der umiddelbart ville kunne medføre identificering af hende, var sløret, ligesom oplysninger om husets nærmere placering ikke fremgik.

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende, uden at hun har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at billedet ikke viste personen i en krænkende situation, ligesom personen selv har omtalt sagen.

En person klagede til Pressenævnet over en artikel fra juni 2020 bragt på retsrapport.dk med detaljeret omtale af personens straffedom. Personen klagede over, at artiklens omtale samt portrætbillede af ham krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over, at artiklen indeholder ukorrekt information, samt at retsrapport.dk ikke har imødekommet hans anmodning om sletning. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde i den forbindelse navnlig vægt på straffelovsovertrædelsens karakter og dommens længde. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af retsrapport.dk for at have afvist at slette artiklen.

I en omtale af en mærkedag bragt i april 2020 omtalte 2770 Tårnby en fødselars tidligere straffedom. Fødselaren klagede til Pressenævnet over, at 2770 Tårnby i omtalen af mærkedagen beskrev straffedommen. Nævnet fandt, at omtalen af den ældre straffedom ikke havde en relevant sammenhæng med den aktuelle omtale af personens fødselsdag. Pressenævnet udtalte derfor kritik af 2770 Tårnby for at omtale den ældre straffedom.

I en omtale af en mærkedag bragt i maj 2020 omtalte Amager Bladet en fødselars tidligere straffedom. Fødselaren klagede til Pressenævnet over, at Amager Bladet i omtalen af mærkedagen beskrev straffedommen. Nævnet fandt, at omtalen af den ældre straffedom ikke havde en relevant sammenhæng med den aktuelle omtale af personens fødselsdag. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Amager Bladet for at omtale den ældre straffedom.

En person klagede over, at Redox i januar 2020 i forbindelse med deres omtale af hans straffesag betegnede ham som en aktivist. Personen henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at der var udelagt væsentlige oplysninger om den omtalte straffesag imod ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Redox og lagde blandt andet vægt på, at Redox forud for artiklens offentliggørelse havde henvendt sig til personen med en række spørgsmål vedrørende dennes politiske tilhørsforhold, som vedkommende imidlertid ikke havde forholdt sig til.

Point of View International bragte i november 2019 en artikel på deres netavis, der omhandlede tvangsfjernelse af et barn og Haagerkonventionens anvendelse i den forbindelse. En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt oplysninger, der krænker hendes privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse, samt over, at POV International ikke imødekom hendes ønske om sletning af artiklen. Uanset personen ikke var nævnt ved navn i artiklen, fandt nævnet på grund af de anvendte benævnelser i sammenhæng med de konkrete oplysningers karakter, at POV International ikke var berettiget til at bringe oplysningerne uden personens samtykke. Nævnet udtalte endvidere kritik af POV International for at bringe oplysningerne uden at give personen mulighed for at komme til orde i forbindelse med offentliggørelsen. Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere POV Internationals afvisning af at slette artiklen, da personens navn ikke fremgår af artiklen, og da POV International efterfølgende har ændret benævnelserne i omtalen.

En person, der er sigtet for et overfald på en medindsat, klagede til Pressenævnet over, at han i Ekstra Bladets omtale af sagen får fremdraget en tidligere dom og bliver benævnt ”lille Lundin”, ligesom hans stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgår af omtalen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at personen tidligere er dømt for lignende kriminalitet, ligesom omtalen ved øgenavnet ikke kunne anses for krænkende set i sammenhæng med personens baggrund og tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for, at personens stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgik af omtalen, idet det klart fremgik af artiklen, at personens advokat ikke havde ønsket at udtale sig.

En person klagede over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale af en straffesag, hvor hun blev dømt for medvirken til bedrageri. Personen klagede blandt andet over, at hun via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hendes privatliv. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Ritzaus Bureau udsendte i januar måned et telegram vedrørende en byretssag, hvor en advokat var blevet kendt skyldig i dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Advokaten klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at telegrammet indeholdt forkerte oplysninger om dommen, og at det ikke fremgik af telegrammet, at advokaten nægtede sig skyldig, og at sagen var anket til landsretten.

Forud for klagen til Pressenævnet havde advokaten rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt et korrigeret telegram og et ”infoflash” til sine kunder, hvor de faktuelle fejl var blevet rettet, og et nyt afsnit vedrørende advokatens stillingtagen til skyldsspørgsmål og anke var blevet tilføjet. Pressenævnet fandt herefter, at Ritzaus Bureau havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til telegrammet, som herefter fandtes at være i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet pålagde derfor ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

Ritzaus Bureau udsendte et telegram, som omhandlede en retssag, hvor en person ved byretten var blevet kendt skyldig i blandt andet mandatsvig og forsøg på bedrageri. Personen, som blev idømt 60 dages betinget fængsel, og som havde udbedt sig betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om anke, klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i telegrammet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ritzaus Bureau for at have nævnt personens navn. Nævnet lagde blandt andet vægt på karakteren af de forhold, klageren var blevet dømt for, samt at de blev begået, mens han var i tjeneste i en højtstående stilling i Forsvaret.

En person klagede over, at Fredericia Avisen bragte oplysninger om en straffesag, hvor han blev frifundet, og i den forbindelse nævnte hans fulde navn. En fældende dom mod klager fra 2009 blev desuden nævnt, ligesom der blev bragt ukorrekte oplysninger om hans tidligere ansættelse.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fredericia Avisen for at omtale hverken straffesagen eller klagers tidligere dom og lagde blandt andet vægt på, at straffesagen havde almen interesse, idet den omhandlede overtrædelse af et forbud mod at beskæftige sig med børn og unge, ligesom der var klar sammenhæng med klagers tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Avisen for at have bragt oplysninger om klagers navn og arbejdsplads, da det klart fremgik af artiklen, at klager blev frikendt, ligesom artiklen citerede et offentligt byrådsmøde, hvor klagers fulde navn og straffesagen blev nævnt.