I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person var blevet dømt for hæleri og fund af hælervarer i hans lagerrum. Den omtalte person, som ikke var navngivet i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders angivelse af personens alder, køn og bynavnet for det omtalte lagerrum, ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den dømte person.

Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel. Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen. I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T. en straffesag, hvor en person blev idømt fængselsstraf for bedrageri. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens indhold om sagen var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, herunder personens forklaringer for retten, og at det fremgik klart af omtalen, at personen havde anket dommen.

I en artikel bragt i juli 2023 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for voldtægt. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ved at offentliggøre hans navn havde lagt hindringer i vejen for efterforskningen i straffesagen mod ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Fyens Stiftstidende i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Fyens Stiftstidende derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde og fandt på baggrund af sagens oplysninger det ikke godtgjort, at artiklens oplysninger kunne lægge hindringer i vejen for sagens opklaring.

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på to års fængsel for voldtægt. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter, alvor og aktualitet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning.

Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.

Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

TV 2 bragte i april 2022 en udsendelse i Station 2, som handlede om, hvor de våben, der bliver brugt i skudepisoder i Danmark, kommer fra. I udsendelsen omtalte TV 2 en våbenmekaniker, som blev idømt 7½ års fængsel for at have ombygget og solgt våben. Våbenmekanikeren havde på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse anket dommen til frifindelse. Den omtalte våbenmekaniker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde omtalt straffesagen mod ham og nævnt hans fulde navn, og at der i udsendelsen blev vist et billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold, at billedet af våbenmekanikeren ikke viste ham i en privat eller en krænkende situation, og at det fremgik af udsendelsen, at han på stedet ankede dommen til frifindelse.

Licitationen bragte i november 2022 en artikel om ændringerne i ledelsen og ejerstrukturen i et entreprenørfirma. Det fremgik af artiklen, at entreprenøren udtrådte som henholdsvis administrerende direktør og medlem af bestyrelsen i firmaet, og at han nu var den ultimative ejer af selskabet, efter at han havde købt sine fire partnere ud. Det fremgik også af artiklen, at entreprenøren i juni 2022 blev dømt for bestikkelse i forbindelse med et milliardbyggeri i Københavns Nordhavn. Forud for offentliggørelsen af artiklen havde Licitationen forsøgt at indhente en kommentar fra entreprenøren uden dog at nævne straffedommen og uden angivelse af svarfrist. Den omtalte entreprenør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans straffedom var omtalt i artiklen, selv om dette ikke havde noget med de selskabsretlige ændringer at gøre, og at Licitationen ikke havde forelagt artiklens indhold for ham.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af Licitationen for utilstrækkelig forelæggelse. Et mindretal fandt på baggrund af Licitationens henvendelser til entreprenøren og artiklens indhold ikke grundlag for at kritisere Licitationen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.

I en artikel bragt i oktober 2022 omtalte Viborg Stifts Folkeblad en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank. I omtalen nævnte Viborg Stifts Folkeblad den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde nævnt hans navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Viborg Stifts Folkeblad i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Viborg Stifts Folkeblad derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold.

Viborg Stifts Folkeblad bragte i juli måned en artikel om en straffesag, hvor en kvinde var blevet idømt to års fængsel i byretten. Kvinden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun var nævnt ved navn i artiklen, og at artiklen indeholdt ukorrekt information. Nævnet fandt, at Viborg Stifts Folkeblad i artiklen havde fulgt en klar og saglig linje for omtale af navne på dømte personer, og at de oplysninger, der fremgik i artiklen, havde dækning i faktiske forhold. Nævnet udtalte ikke kritik.

Frihedens Stemme bragte i juli måned tre artikler, der indeholdt en række beskyldninger mod Redox. Artiklerne henviste blandt andet til en artikel fra 2011 fra et andet medie, der omtalte en straffesag, hvor Redox var sigtet for overtrædelse af terrorlovgivningen. Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt krænkende beskyldninger, der ikke var blevet forelagt, og at Frihedens Stemme ikke havde oplyst i artiklerne, at der i den omtalte straffesag ikke blev rejst tiltale for overtrædelse af terrorlovgivningen. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne skulle have været forelagt for Redox, og at den manglende omtale af straffesagens afslutning var en tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet udtalte kritik.

I artikler bragt i april 2022 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for at have påført sit nyfødte barn alvorlige skader. I omtalen nævnte Fyens Stiftstidende den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde nævnt hans navn i artiklerne i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet udtalte kritik af Fyens Stiftstidende og lagde vægt på, at avisen i den konkrete sag ikke havde fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager om alvorlige overgreb på børn, hvis den dømtes navn kan tjene til identificering af ofret, som var tilfældet i den omtale straffesag.

I en artikel bragt i juni 2021 omtalte Redox en straffesag, hvor en person i byretten blev dømt for hærværk mod en jødisk gravplads. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om, at han i en tidligere straffesag blev dømt for æreskrænkelser, og at han har stået bag chikane og trolling. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt den ukorrekte oplysning og den grove beskyldning, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Berlingske bragte i januar måned et portræt af en kendt musiker og iværksætter. Artiklen indeholdt bl.a. omtale af en tvist, som iværksætteren havde haft med en tidligere ansat. Det fremgik, at iværksætteren havde meldt sin tidligere medarbejder til politiet for underslæb, men at politiet havde afvist at rejse sigtelse eller tiltale. I artiklen fremgik endvidere omtale af byrettens dom i den civile retssag, som iværksætteren efterfølgende havde rejst mod sin tidligere ansatte.
Den tidligere ansatte klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse fremstillede retssagen som en straffesag. Pressenævnet fandt, at Berlingskes omtale af retssagen var retvisende, og nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over en artikel fra juni 2020 bragt på retsrapport.dk med detaljeret omtale af personens straffedom. Personen klagede over, at artiklens omtale samt portrætbillede af ham krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over, at artiklen indeholder ukorrekt information, samt at retsrapport.dk ikke har imødekommet hans anmodning om sletning. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde i den forbindelse navnlig vægt på straffelovsovertrædelsens karakter og dommens længde. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af retsrapport.dk for at have afvist at slette artiklen.

En person klagede over Dagbladet Ringkøbing-Skjerns omtale af en straffesag, hvor hun blev dømt for medvirken til bedrageri. Personen klagede blandt andet over, at hun via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hendes privatliv. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede over, at Ekstra Bladet havde bragt en artikel med omtale af en straffesag mod ham. Personen mente, at artiklen indeholdte ukorrekte oplysninger. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at omtale straffesagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at personen ikke var identificeret ved navn i artiklen, og at oplysningerne i artiklen blev bragt på baggrund af en udskrift fra retsbogen.

En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.