Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-06231

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i marts 2025 en lederartikel, som kommenterede en dom, hvor en journalist var blevet dømt for stalking og identitetsmisbrug. I lederartiklen var det blandt andet omtalt, at den dømte under retssagen ikke havde angret.
Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekt information, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som skribentens vurdering af det samlede billede af sagen og ikke som faktuelle oplysninger.

Sagsnummer: 2025-09697

B.T får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I august 2025 omtalte B.T. en forening, der havde modtaget offentlige midler, og i den forbindelse omtalte en politiker foreningen som ”venstreekstrem”. Foreningen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, som ikke var blevet forelagt for foreningen.
B.T. havde forud for offentliggørelsen fremsendt tre mails til foreningen. Foreningen oplyste, at disse ikke var kommet frem. Pressenævnet fandt – henset til beskyldningernes karakter – at B.T. i den konkrete sag var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge beskyldningerne, og at B.T., da mediet ikke modtog svar på de mails, de havde sendt, burde have forsøgt at opnå kontakt på anden vis.

Sagsnummer: 2025-09078

Journalisten får ikke kritik for omtale af injuriesag

Fagbladet Journalisten omtalte i juli 2025 en byretsdom i en injuriesag. En journalist, der havde anlagt den omtalte injuriesag, klagede til Pressenævnet over, at beskyldningerne, der var omdrejningspunktet i sagen, var gentaget i artiklen, at status på ankesagen ikke var angivet korrekt, og at beskyldningerne mod ham ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at omtalen af status på ankesagen i den konkrete sammenhæng var en mindre væsentlig oplysning, og at omtalen ikke indeholdt nye oplysninger, der skulle forelægges. Nævnet bemærkede samtidig, at mediet havde forsøgt at indhente en kommentar fra den omtalte journalist, hvilket han afviste grundet ferie og ikke i øvrigt havde udbedt sig længere svartid.

Sagsnummer: 2025-10307

Politiken får ikke kritik for omtale af fratagelse af dansk statsborgerskab

Politiken bragte i august 2025 en artikel om politikeres indblanding i fratagelse af dansk statsborgerskab. Politiken omtalte i den forbindelse, at en navngiven person havde politianmeldt 16 personer for terrorbilligelse. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han havde anmeldt de pågældende personer på justitsministerens opfordring, og at mediet ikke havde forelagt ham denne oplysning. Nævnet fandt, at omtalen af anmeldelsen ikke i den konkrete sammenhæng kunne anses for væsentlig. Da omtalen endvidere ikke kunne anses for skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham, skulle Politiken ikke forelægge denne forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-06246

Se og Hør får ikke kritik for manglende forelæggelse

Se og Hør omtalte i marts 2025 en retssag, hvor en journalist var tiltalt i en sag om blandt andet identitetstyveri. I artiklen blev en kommunikationsrådgivers vurdering af den tiltaltes ægtefælles ageren omtalt. Den omtalte ægtefælle klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for ham. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges, og udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-06233 og 2025-06235

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge. For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

Sagsnummer: 2025-08665

Ikke kritik af Zetland for gengivelse af interview

Zetland omtalte i juli 2025, at en politiker i en bog havde takket en navngiven person. I den påklagede artikel undersøgte Zetland, hvem denne person var, og i den forbindelse blev en række andre personer, som havde kendskab til pågældende, omtalt. En af disse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Zetland havde bragt oplysninger fra en telefonsamtale med ham, uden at han havde samtykket til det. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Zetland for at offentliggøre og omtale interviewet og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tale om skjulte optagelser.

Sagsnummer: 2025-10392

B.T. får ikke kritik for svarfrist

I juli 2025 omtalte B.T. i en artikel, at to personer havde været udsat for hærværk, og at de omtalte personer havde en teori om, at det var nogen fra Researchkollektivet Redox eller den yderste venstrefløj, der stod bag hærværket. Researchkollektivet Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var forelagt i rimelig tid. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt en oplysning og udtalelser, der var beskyldninger af faktisk karakter mod Researchkollektivet Redox, som kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Researchkollektivet Redox og derfor skulle forelægges. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at B.T. i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort Researchkollektivet Redox bekendt med kritikpunkterne og fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-09617

SønderborgNYT får kritik for manglende forelæggelse

I august 2025 omtalte SønderborgNYT rengøringsforholdene på en skole i Sønderborg Kommune. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at SønderborgNYT ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kommunen. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt udtalelser, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for kommunen, og at SønderborgNYT derfor burde have forelagt oplysningerne for Sønderborg Kommune. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-07520

Radio IIII får ikke kritik for omtale af forening og forperson

Radio IIII omtalte i sommeren 2025, at en Instagram-konto med memes blev bestyret af en person, der også var forperson i en forening, der blandt andet beskæftigede sig med adfærd på nettet, og der blev i omtalen rettet en kritik heraf. Foreningen og den omtalte forperson klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelserne indeholdt ukorrekt information om foreningen, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at både foreningen og forpersonen var blevet gjort tilstrækkelig bekendt med den kritik, der blev rejst i de påklagede udsendelser.

Sagsnummer: 2025-07492

DR får ikke kritik for omtale af forlag

I marts 2025 bragte DR en udsendelse med omtale af blandt andet en række forfattere og fotografers utilfredshed med et forlag. Forlaget og en medejer klagede til Pressenævnet over blandt andet DRs brug af en kilde, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet kildernes udtalelser.
Pressenævnet fandt, at DR havde givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, og at DR ikke i den konkrete sammenhæng havde overskredet rammerne for mediets redigering ved at anvende kilden. Nævnet fandt endvidere, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort forlaget bekendt med kritikken, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-13374

Ikke kritik for omtale af afgørelse fra Ankestyrelsen

TV MIDTVEST bragte i november 2025 en artikel, der omtalte, at Ankestyrelsen havde hjemvist en kommunes afgørelse i en sag om blandt andet hjemmetræning til et barn med cerebral parese på grund af alvorlige fejl i sagsbehandlingen. Det fremgik af artiklen, at Ankestyrelsen havde begrundet hjemvisningen med, at kommunen ikke havde inddraget barnet ved samtale eller indirekte kontakt for at sikre, at barnets holdninger og synspunkter blev inddraget i den samlede vurdering af sagen, ligesom det fremgik, at TV MIDTVEST havde forsøgt at få et interview med børne- og familiechefen i den omtalte kommune, men at han ikke ønskede at udtale sig med den begrundelse, at kommunen ikke udtaler sig i konkrete borgersager. Der indgik i artiklen et skriftligt svar fra kommunen. Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens oplysninger ikke var efterprøvet i tilstrækkeligt omfang, og at det ikke var præciseret i artiklen, hvori den alvorlige fejl i sagsbehandlingen bestod. Han klagede endvidere over, at omtalen af, at han ikke ønskede at udtale sig, var misvisende, idet han ikke havde udtalt dette til TV MIDTVEST. Pressenævnet fandt, at det fremgik klart af artiklen, hvilken alvorlig mangel Ankestyrelsen havde begrundet hjemvisningsafgørelsen med, og at mediet ved at forelægge Ankestyrelsens afgørelse for kommunens børne- og familiechef i tilstrækkeligt omfang havde efterprøvet artiklens oplysninger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediet for den konkrete redigering af artiklens afsnit om børne- og familiechefen.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-06244

Se og Hør får ikke kritik for ikke at forelægge rådgivers vurdering

Se og Hør omtalte i februar 2025, at en person, der blandt andet var kendt fra radio og TV, var blevet sigtet i en sag. I artiklen var omtalt en kommunikationsrådgivers vurdering af sagen. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for hende. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2025-06228

Ekstra Bladet får ikke kritik for ikke at forelægge generelle udtalelser

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, der omtalte, at en journalist var blevet sigtet for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen var bragt en udtalelse fra en psykolog, der udtalte sig om stalking. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra psykologen og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som generelle udtalelser og ikke som en kommentar til den konkrete sag.

Sagsnummer: 2025-09936

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af nabokonflikt

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2025 en voldsepisode omkring en minigolfbane. Sammen med omtalen var bragt et billede af en nabo til minigolfbanen, der ikke var en del af den omtalte voldsepisode. Af overskriften fremgik det, at en kvinde var sigtet for vold. Naboen klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham var bragt i en misvisende sammenhæng. Pressenævnet fandt, at det var tydeligt for læserne, at det var en kvinde og ikke manden på det bragte billede, der var sigtet i sagen, og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-09736

TV2 Øst får kritik for manglende forelæggelse

TV2 Øst bragte i august 2025 omtale af en konflikt omkring en minigolfbane. En af de omtalte personer klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet forelagt for ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV2 Øst for at omtale sagen, men fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger, der burde have været forelagt, og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2025-09763

Netavisen.nu får kritik for manglende forelæggelse

Netavisen.nu bragte i august 2025 en artikel med omtale af, at en mand var blevet sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i forbindelse med en nabokonflikt omkring en minigolfbane. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over, at Netavisen.nu ikke havde forelagt beskyldningerne for ham forud for offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede mediet for manglende forelæggelse.