I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Politiken får ikke kritik for mediekommentar
24/11/2023Politiken bragte i foråret 2023 en mediekommentar om skribentens holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af en dokumentarserie. Den omtalte virksomhed, som havde produceret dokumentarserien, klagede til Pressenævnet over, at kommentaren indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar.
Ikke kritik af Frihedsbrevets brug af kilder
23/11/2023I en artikel bragt af Frihedsbrevet i marts 2023 blev arbejdsforholdene på et museum omtalt. To navngivne kilder samt en række anonyme kilder rettede kritik af en konkret person i ledelsen. Denne klagede til Pressenævnet blandt andet over brugen af anonyme kilder og mediets kontrol af de beskyldninger, kilderne rettede mod ham. Pressenævnet fandt, at læserne havde mulighed for at vurdere troværdigheden af kilderne, og at mediet havde gjort tilstrækkeligt for at efterprøve kildernes udsagn. Nævnet udtalte ikke kritik.
Kritik af Frihedsbrevet for manglende forelæggelse
23/11/2023Frihedsbrevet omtalte i marts måned arbejdsforholdene på et museum. I artiklen optrådte en række kilder, herunder en navngiven kilde, som kritiserede en museumschef for at have ansat flere familiemedlemmer. Kilden refererede en episode, hvor denne havde talt med museumschefens mor. Moren klagede til Pressenævnet over, at kilden havde fremsat beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet kritiserede Frihedsbrevet for ikke at forelægge beskyldningerne for moren inden offentliggørelsen.
B.T. får kritik for indslag om retssag
23/11/2023B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Århus Stiftstidende får kritik for utilstrækkelig forelæggelse (Dissens)
01/11/2023Århus Stiftstidende bragte i april en artikel, som navnlig omhandlede udfordringer med ulovlig beboelse i kolonihavehuse i en kommune. Artiklen gengav en for læseren anonym henvendelse til den pågældende kommune, hvor en beboer i en navngiven haveforeningen beskyldte fem ud af syv medlemmer af haveforeningens bestyrelse for at bo ulovligt hele året i deres kolonihavehuse. Denne påstand var forud for artiklens offentliggørelse forelagt foreningens bestyrelsesformand. Haveforeningens bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at denne beskyldning ikke var forelagt hver enkelt medlem af bestyrelsen. Nævnet fandt, at beskyldningerne – henset til karakteren af oplysningerne – burde være have forelagt for samtlige medlemmer af bestyrelsen. Et mindretal fandt, at det var tilstrækkeligt, at der var sket forelæggelse for haveforeningens formand.
B.T. får ikke kritik for udtalelser i underholdningsprogram
27/10/2023B.T. bragte i januar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om” om blandt andet en af paneldeltagernes historie om to unavngivne tidligere veninder i forbindelse med et anonymt brev, der var blevet afleveret på paneldeltagerens adresse, og en sms-besked, hun havde modtaget. En af de tidligere veninder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde krænket hendes privatliv, og at B.T. havde bragt en række ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere den tidligere veninde i en bredere kreds, og at omtalen fremstod som paneldeltagerens subjektive oplevelse og vurdering af forløbet omkring modtagelsen et anonymt brev.
Folkeskolen får kritik for at bringe ukorrekt information
27/10/2023Folkeskolen bragte i april måned en artikel om en skole, hvor en række ansatte var blevet opsagt. En af de i artiklen omtalte unavngivne ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som leder var blevet afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked. Folkeskolen havde erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad. Pressenævnet kritiserede Folkeskolen for at have bragt den ukorrekte oplysning.
B.T. får ikke kritik for artikler om uoverensstemmelse på Folkemødet
25/10/2023B.T. bragte i juli en artikel, som navnlig omhandlede en uoverensstemmelse mellem en politiker, som talte i megafon på en offentlig vej, og en ejer af en restaurant. B.T. bragte i juli endvidere en artikel om den omtalte restaurants økonomi, hvor uoverensstemmelsen mellem politikeren og restaurantejeren også kort var omtalt.
Det fremgik af artiklerne blandt andet, at den omtalte politiker stod ude foran restauranten, og at han råbte. Den omtalte politiker klagede herefter til Pressenævnet over, at artiklerne navnlig indeholdt ukorrekte oplysninger, og at oplysningerne ikke var blevet forelagt ham og henviste i den forbindelse til, at han ikke stod foran restauranten, idet dette i givet fald ville være inden for den zone, hvor han havde påbud mod at opholde sig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet det var ubestridt, at den omtalte politiker befandt sig i umiddelbar nærhed af restauranten, og at det således lå inden for mediets redigeringsret at betegne dette som ”ude foran”. Nævnet fandt også, at brugen af ordet ”råbte” mv. i forhold til politikerens anvendelse af megafon fremstod som mediets vurdering, der havde tilstrækkelig grundlag i de faktiske forhold.
B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger
13/10/2023B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.
Avisen Danmark får ikke kritik for udeladelse af oplysning
06/10/2023Avisen Danmark bragte i april en artikel, som omhandlede en retssag, hvor en politiker var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Det fremgik af artiklen, at en af den tiltalte politikers livvagter i retten blandt andet havde forklaret, at overhalingen af en lastbil i en højrekurve var dybt uforsvarlig.
Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet navnlig over, at det ikke fremgik af artiklen, at livvagten i retten ændrede sin forklaring, da livvagten blev konfronteret med sin egen rapport om hændelsen, hvor han havde skrevet, at det var overhalingen af den fjerde personbil, der var kritisabel og ikke overhalingen af lastbilen. Politikeren klagede også over, at Avisen Danmark havde afslået at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Avisen Danmark. Nævnet lagde vægt på, at udeladelsen af den påklagede oplysning i den konkrete sammenhæng udgjorde en mindre væsentlig udeladelse, herunder at der var tale om gengivelse af en vidneforklaring. Det kunne endvidere ikke anses for afgørende for artiklen, at livvagten ændrede forklaring til, at det var en personbil bag lastbilen og ikke lastbilen, som livvagten mente, at politikeren havde overhalet på uforsvarlig vis. Det fremgik således med tilstrækkelig klarhed, at politikeren var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Avisen Danmark for at have afvist at bringe politikerens genmæle.
EjendomsWatch får kritik for utilstrækkelig forelæggelse
05/10/2023EjendomsWatch bragte i februar 2023 artikler med kritisk omtale af blandt andet en detailhandelskædes udviklingsselskabs arbejdsmetoder i forbindelse med ydelse af partistøtte. Det fremgik af den ene artikel, at selskabets direktør tilbød en daværende formand for et parti at donere 100.000 kr., som kunne gives blandt andet i fem portioner af 19.999 kr., idet donationer under 20.000 kr. ikke skulle offentliggøres i partiets årsregnskab. Den omtalte direktør og detailhandelskæden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at EjendomsWatch ikke havde forelagt denne kritik for direktøren, og at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger. Pressenævnet kritiserede EjendomsWatch for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Sjællandske for manglende forelæggelse
05/10/2023Sjællandske Medier omtalte i foråret en række artikler om en nabostrid, hvor en nabo til en minigolfbane gav udtryk for at være utilfreds med etableringen af denne. Sjællandske bragte i den forbindelse en artikel, hvor ejeren af minigolfbanen fremsatte en række beskyldninger mod naboen. Naboen klagede til Pressenævnet over, at mediets dækning var ensidig, og at han ikke var blevet hørt. Nævnet fandt, at mediet ikke havde dokumenteret, at de konkrete beskyldninger i artiklen var blevet forelagt for naboen og kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse.
Kritik af B.T. for misvisende overskrift og manglende forelæggelse
04/10/2023B.T. bragte i april måned en artikel om PETs seneste trusselsvurdering og vurderingen af indirekte trusler fra det, der blev omtalt som antimyndighedsekstremisme. B.T. kædede trusselsvurderingen sammen med en offentlig debattør med mange følgere, der havde udtalt sig kritisk om blandt andet corona-håndteringen og krigen i Ukraine. Debattøren klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at avisen i overskriften havde skrevet, at myndighederne mente, at hun kunne være en mulig trussel, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. B.T. havde på eget initiativ ændret overskriften og berigtiget artiklen efter henvendelse fra klager. Pressenævnet fandt, at B.T. havde tilsidesat god presseskik ved at bringe en misvisende overskrift og ikke at have forelagt debattøren de konkrete beskyldninger.
DR får kritik for utilstrækkelig sløring og manglende forelæggelse
05/09/2023I en artikel samt radio- og nyhedsindslag bragt i januar omtalte DR udfordringerne med det manglende efterværn til kvinder, som forlader et krisecenter efter endt ophold. I omtalen medvirkede en kvinde, som havde været på krisecenter, og som fortalte, at hun i et tidligere forhold var blevet udsat for blandt andet psykisk vold. Kvindens stemme var ikke sløret i indslagene. Kvindens forhenværende partner klagede til Pressenævnet over, at han er identificerbar i DRs omtale, som krænker hans privatliv, at DR ikke havde forelagt beskyldningen for ham, og at DR havde bragt en ensidig skildring af sagen. Pressenævnet kritiserede DR for den utilstrækkelige sløring og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Berlingske for formulering af underrubrik
01/09/2023Berlingske omtalte i februar måned i en artikelserie en række sager om overgreb i den katolske kirke i Danmark. I artiklerne var en række præster nævnt ved navn. En af de nævnte præster klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt hans navn, billede af ham samt oplysninger om, hvor han boede. Pågældende klagede også over, at det af en underrubrik fremgik, at en navngiven kilde var blevet misbrugt. Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken og lagde vægt på, at der var tale om en påstand fra en part, der blev præsenteret som en faktisk oplysning, der ikke var dækning for, da den omtalte sag ikke havde medført nogle strafferetlige sanktioner. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik i af de øvrige klagepunkter.
Se og Hør får kritik for omtale af politianmeldelse og manglende forelæggelse
29/08/2023I en artikel bragt i marts 2023 omtalte Se og Hør, at politiet i Sverige kulegravede, at en politiker blandt andet havde ført hetz mod en folkegruppe. Der var i artiklen indsat et billede af politikeren, hvor det fremgik af billedteksten, at han var blevet politianmeldt i Danmark. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, at Se og Hør havde omtalt politianmeldelsen, som vedrørte en anden sag, og at Se og Hør ikke havde forelagt oplysningen for ham. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at omtale politianmeldelsen og for den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Omtale af happening lå inden for redigeringsretten
25/08/2023Redox omtalte i februar måned en kunstnerisk happening, der blev gennemført i København. Redox omtalte i den forbindelse personen, der stod bag den omtalte happening, som højreradikal, men oplyste ikke titlen på værket. Den pågældende klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at han er højreradikal, og at Redox ikke omtalt værket ved dets titel. Pressenævnet fandt, at betegnelsen ”højreradikal” fremstod som mediets subjektive vurdering på baggrund af klagers handlinger under den omtalte happening. Nævnet fandt herudover også, at undladelsen af at omtale titlen på værket lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Forening får ret til genmæle i Weekendavisen
25/08/2023Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.
Altinget får ikke kritik for redigering af citater
24/08/2023Altinget bragte i februar 2023 en artikel, som navnlig omhandlede kommunikationen mellem en borgmester og hendes forvaltning om et socialt projekt, som kommunen samarbejdede med nogle organisationer om. Artiklen gengav blandt en korrespondance mellem kommunens socialforvaltning og Socialstyrelsen om projektet, og det fremgik heraf, at forvaltningen udtrykte utilfredshed med en af de organisationer, som deltog i samarbejdet. Den omtalte organisation klagede til Pressenævnet over, at Altinget undlod at bringe eller omtale de fulde citater, som organisationen havde givet som svar på Altingets forelæggelse af blandt andet den kritiske korrespondance. Nævnet fandt, at Altinget ikke havde forpligtet sig til at bringe de konkrete citater, og nævnet fandt ikke grundlag for kritisere Altinget for at have redigeret i organisationens citater.