Sagsnummer: 2025-09697

B.T får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I august 2025 omtalte B.T. en forening, der havde modtaget offentlige midler, og i den forbindelse omtalte en politiker foreningen som ”venstreekstrem”. Foreningen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, som ikke var blevet forelagt for foreningen.
B.T. havde forud for offentliggørelsen fremsendt tre mails til foreningen. Foreningen oplyste, at disse ikke var kommet frem. Pressenævnet fandt – henset til beskyldningernes karakter – at B.T. i den konkrete sag var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge beskyldningerne, og at B.T., da mediet ikke modtog svar på de mails, de havde sendt, burde have forsøgt at opnå kontakt på anden vis.

Sagsnummer: 2025-09799

B.T. får ikke kritik for svarfrist

I en artikel bragt i juli 2025 omtalte B.T., at en person havde fået udsat sit hus for hærværk kort efter, at Researchkollektivet Redox offentliggjorde hans adresse i en artikel med omtale af en forestående folkefest for højrefløjen på hans adresse. Researchkollektivet Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev forelagt i rimelig tid. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at henvendelsen havde en karakter, som det for Researchkollektivet Redox burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, at henvendelsen fra B.T. blev sendt til Researchkollektivet Redox’ officielle kontaktmail i dagtimerne på en hverdag, og at henvendelsen henstod ubesvaret på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen, som skete ca. fem timer efter den fastsatte deadline.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-06221

Ekstra Bladet får kritik for konfrontationsoptagelse

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen indgik en optagelse af Ekstra Bladets konfrontation med journalisten og hendes ægtefælle, som skete i nærheden af deres bolig. Den omtalte journalist og hendes ægtefælle klagede til Pressenævnet over manglende forelæggelse, og at Ekstra Bladet havde bragt konfrontationsoptagelsen med dem. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladets måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Sagsnummer: 2025-03941

TjekDet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed i forsøget på at forelægge

TjekDet omtalte i marts 2025, at et medie, der blandt andet i en podcast havde delt indhold op til det grønlandske valg, ikke oplyste, hvem der stod bag mediet, og hvad formålet var. I omtalen var også nævnt, hvor en af podcastværterne var ansat. Den omtalte podcast-vært klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, og at TjekDet havde krænket hendes privatliv ved at omtale, hvor hun var ansat til daglig. Pressenævnet fandt, at TjekDet havde dokumenteret, at mediet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den omtalte og efterprøve de beskyldninger, der blev fremsat i artiklen, og at omtalen havde samfundsmæssig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-16300

Redox får kritik for alvorlig beskyldning og for at afvise anonymisering

Redox bragte i december 2024 en artikel, hvoraf det fremgik, at en navngiven person, der havde været aktiv i fanmiljøet omkring en større dansk fodboldklub, også havde tilknytning til højreekstreme og nynazistiske miljøer. I artiklen blev den navngivne person blandt andet omtalt som en aktiv del af miljøet omkring Active Club, som ifølge artiklens oplysninger er en ny international organisationsform for højreekstremister. Den navngivne person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende påstande, da han ikke var en aktiv del af et højreekstremistisk eller nynazistisk netværk eller miljø. Han klagede ligeledes over, at Redox havde afvist at slette eller anonymisere hans navn i artiklen samt billederne af ham.
Pressenævnet fandt, at Redox på baggrund af sagens oplysninger og de oplysninger, som fremgik af artiklen, ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre den alvorlige beskyldning. Nævnet fandt endvidere, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at anonymisere klager og sløre ham på de offentliggjorte billeder. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

Sagsnummer: 2024-11179

Ikke kritik af 16 artikler bragt af Viborg Stifts Folkeblad

Viborg Stifts Folkeblad omtalte i en række artikler bragt i juni og juli måned 2024 forholdene på en uddannelsesinstitution, hvor en leder var fratrådt. Den pågældende leder klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at mediet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at få en kommentar fra den omtalte leder. Nævnet lagde vægt på, at mediet havde forsøgt at få kontakt til hende via flere kanaler, herunder et brev sendt med fysisk post, ligesom det i de påklagede artikler løbende var fremhævet, at mediet havde forsøgt at få en kommentar fra den omtalte tidligere leder.

Sagsnummer: 2024-10855

Kritik af TønderNYT for manglende forelæggelse

TønderNYT bragte i august 2024 en kritisk artikelserie om et projekt, hvor der skulle samles skrald i et naturområde. Der var i artiklerne bragt en række grove beskyldninger mod initiativtageren til projektet og dennes far. Faren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen, hvor der var rettet beskyldninger mod ham, blev bragt, uden at han havde fået lejlighed til at komme til orde, fordi mediet havde sendt forelæggelsesmailen til en mailadresse, som han efter det oplyste ikke anvendte. Pressenævnet fandt, at TønderNYT, henset til beskyldningernes alvorlige karakter, burde have foretaget yderligere bestræbelser på at få kontakt med den omtalte, og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2024-10796

Kritik af TønderNYT for manglende forelæggelse

TønderNYT bragte i august 2024 en kritisk artikelserie om en initiativtager til et projekt, hvor der skulle samles skrald i et naturområde. Der var i artiklerne bragt en række grove beskyldninger mod initiativtageren, der klagede til Pressenævnet over blandt andet manglende forelæggelse. De to første artikler i artikelserien blev bragt, uden at initiativtageren havde fået lejlighed til at komme til orde, fordi mediet ved en fejl havde sendt forelæggelsesmailen til en mailadresse, der sluttede på ”.dk”, hvor det rettelig skulle have været ”.com”. Pressenævnet fandt, at TønderNYT ved simpel omhu kunne have fundet frem til initiativtagerens korrekte mailadresse, og at mediet, henset til beskyldningernes alvorlige karakter, burde have foretaget yderligere bestræbelser på at få kontakt med den omtalte. Nævnet udtalte herefter kritik af TønderNYT.

Sagsnummer: 2024-06877

EnergiWatch får ikke kritik for omtale af konkurs

I en artikel bragt i maj 2024 omtalte EnergiWatch, at et elselskab var blevet erklæret konkurs, og at en række tidligere kunder havde lidt økonomiske tab i forbindelse med konkursen. Artiklen blev publiceret kort efter Jyllands-Postens samme artikel om konkursen, hvor EnergiWatch forinden direkte fra Jyllands-Posten var gjort bekendt med Jyllands-Postens omtale og forelæggelse. Klagen over Jyllands-Posten blev behandlet i Pressenævnets sag nr. 2024-06876. Ejeren af elselskabet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at EnergiWatch af Jyllands-Posten var gjort bekendt med de forudgående forgæves forelæggelsesbestræbelser, som nævnet ikke har fundet grundlag for at udtale kritik af i klagesag nr. 2024-06876.

Sagsnummer: 2024-06876

Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af konkurs

I en artikel bragt i maj 2024 omtalte Jyllands-Posten, at et elselskab var blevet erklæret konkurs, og at en række tidligere kunder havde lidt økonomiske tab i forbindelse med konkursen. Jyllands-Posten havde inden offentliggørelsen af artiklen forgæves forsøgt at forelægge kritikpunkterne for ejeren af selskabet via selskabets mail. Ejeren af elselskabet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid forsøgte at gøre ejeren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at Jyllands-Posten måtte have haft en berettiget forventning om, at mediets henvendelse var nået frem til selskabet, herunder ejeren.

Sagsnummer: 2023-10401

B.T. får ikke kritik for omtale af afgørelse

I en artikel bragt i november 2023 omtalte B.T., at den svenske sundhedsmyndighed Inspektionen för vård och omsorg (IVO) havde fundet, at en plastikkirurgisk klinik i Sverige ikke opfyldte gældende krav til dokumentation, da journaler manglede væsentlige oplysninger. B.T. havde i denne sammenhæng omtalt en dansk plastikkirurg, som havde været ansat på klinikken. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde bragt hans billede og nævnt hans navn i sammenhæng med omtalen af afgørelsen, selv om der i afgørelsen ikke rettes kritik mod ham og hans arbejde. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. korrekt havde gengivet, at plastikkirurgen ikke nævnes med navn i IVOs afgørelse, og at flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der var mangelfulde, havde været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, som IVO havde undersøgt. Nævnet lagde også vægt på, at plastikkirurgen blev forelagt kritikken, og at hans synspunkt om, at klinikkens informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, er gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2023-06836

Berlingske får ikke kritik for manglende forelæggelse af kronik

Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.

Sagsnummer: 2023-05221

Berlingske får ikke kritik for utilstrækkelig forlæggelse

Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.

Sagsnummer: 2023-04690

Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af Facebook-opslag

Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.

Sagsnummer: 2022-80-0931

TV 2 får ikke kritik for omtale af våbenmekaniker

TV 2 bragte i april 2022 en udsendelse i Station 2, som handlede om, hvor de våben, der bliver brugt i skudepisoder i Danmark, kommer fra. I udsendelsen omtalte TV 2 en våbenmekaniker, som blev idømt 7½ års fængsel for at have ombygget og solgt våben. Våbenmekanikeren havde på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse anket dommen til frifindelse. Den omtalte våbenmekaniker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde omtalt straffesagen mod ham og nævnt hans fulde navn, og at der i udsendelsen blev vist et billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold, at billedet af våbenmekanikeren ikke viste ham i en privat eller en krænkende situation, og at det fremgik af udsendelsen, at han på stedet ankede dommen til frifindelse.

Sagsnummer: 2022-80-0935

Licitationen får kritik for utilstrækkelig forelæggelse (Dissens)

Licitationen bragte i november 2022 en artikel om ændringerne i ledelsen og ejerstrukturen i et entreprenørfirma. Det fremgik af artiklen, at entreprenøren udtrådte som henholdsvis administrerende direktør og medlem af bestyrelsen i firmaet, og at han nu var den ultimative ejer af selskabet, efter at han havde købt sine fire partnere ud. Det fremgik også af artiklen, at entreprenøren i juni 2022 blev dømt for bestikkelse i forbindelse med et milliardbyggeri i Københavns Nordhavn. Forud for offentliggørelsen af artiklen havde Licitationen forsøgt at indhente en kommentar fra entreprenøren uden dog at nævne straffedommen og uden angivelse af svarfrist. Den omtalte entreprenør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans straffedom var omtalt i artiklen, selv om dette ikke havde noget med de selskabsretlige ændringer at gøre, og at Licitationen ikke havde forelagt artiklens indhold for ham.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af Licitationen for utilstrækkelig forelæggelse. Et mindretal fandt på baggrund af Licitationens henvendelser til entreprenøren og artiklens indhold ikke grundlag for at kritisere Licitationen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2022-80-0922

Fyens Stiftstidende får kritik for at omtale en ældre straffedom (Dissens)

I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.

Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.

Sagsnummer: 2022-80-0877

Lokalavisen Favrskov får ikke kritik for omtale af nabokonflikt

Lokalavisen Favrskov bragte i juni måned en artikel om en nabokonflikt. En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen og et hertil bragt billede krænker hans privatliv, og at han ikke havde fået forelagt artiklens indhold forud for offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt avisen havde forsøgt at kontakte klageren. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klageren ikke var omtalt ved navn, og at det anvendte billede ikke viste forhold, der i sig selv kan anses for krænkende for ham. Nævnet lagde endvidere til grund, at avisen på flere forskellige måder havde forsøgt at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen.