Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2024-13209

Ikke kritik af Magasinet KBH for gengivelse af citat i anonymiseret form

Magasinet KBH omtalte i september 2024 etableringen af en gang- og cykelbro i København, der i lokalområdet gav anledning til debat. Magasinet KBH gengav i den forbindelse en række synspunkter fra en gruppe borgere med bopæl i området, og som mente, at den planlagte placering af broen var uhensigtsmæssig. To konkrete personer, der var citeret i artiklen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde citeret en af personerne, selv om oplysningerne alene var givet til baggrund. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis Magasinet KBH havde gengivet oplysningerne fra den ene kilde uden brug af direkte citater, som denne havde frabedt sig, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, herunder at den citerede person ikke var nævnt ved navn, ikke anledning til at kritisere Magasinet KBH for omtalen.

Sagsnummer: 2018-80-0207

Berlingske får ikke kritik for kritisk artikel om caféejer

Berlingske bragte i august 2018 en artikel om ejeren af flere caféer i København. Der blev i artiklen fremsat beskyldninger fra tidligere medarbejdere om, at der foregår sort aflønning på caféerne, og at medarbejderne bliver overvåget gennem caféernes overvågningskameraer. Caféejeren klagede til Pressenævnet over artiklens indhold og over Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser.

Sagsnummer: 2018-80-0178

Nykøbing Avis får ikke kritik for omtale af virksomhed

En person klagede til Pressenævnet over, at Nykøbing Avis bragte en artikel med omtale af hans virksomhed. Personen mente, at omtalen krænker hans privatliv, og har desuden klaget over manglende forelæggelse, samt over Nykøbing Avis’ manglende sletning af artiklen.

Nævnet fandt ikke, at omtalen er krænkende for personen, ligesom nævnet ikke udtalte kritik af den manglende forelæggelse. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der er tale om offentligt tilgængelige selskabsoplysninger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Nykøbing Avis for ikke at imødekomme personens anmodning om sletning af artiklen.

Sagsnummer: 2018-80-0166

Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af dømt i straffesag

En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Sagsnummer: 2018-80-0083

Ikke kritik af TV ØST for nyhedsindslag vedrørende plejecenter

TV ØST bragte i juli og august 2017 omtale vedrørende et kommunalt plejecenter. I omtalen, der var kritisk over for plejecenteret, blev der afspillet lydoptagelser, som en dement beboers pårørende havde foretaget på plejecenteret uden plejecenterets viden. Ansatte på plejecenteret klagede til Pressenævnet, idet det var de ansattes opfattelse, at det var i strid med god presseskik at bringe lydoptagelserne i indslagene. De ansatte klagede blandt andet også over, at TV ØST ikke havde været tilstrækkeligt kritiske over for den demente beboers pårørendes oplysninger.
Pressenævnet fandt, at afspilningen af de skjulte lydoptagelser var berettiget. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af indslagene.

Sagsnummer: 17-70-01085

14-årig skoleelev kunne udtale sig offentligt uden forældresamtykke

Faderen til en 14-årig skoleelev klagede over, at datteren var omtalt og afbildet i Dagbladet Struer, selvom han tidligere over for skolen havde gjort opmærksom på, at han generelt ikke ønskede, at hans børn fremgik af offentlige billeder. Pressenævnet udtalte ikke kritik af avisen for at bringe datterens udtalelse. Nævnet tog ikke stilling til, hvorvidt skolen burde have grebet ind på baggrund af faderens tilkendegivelse.

Sagsnummer: 14-70-00640

TV 2 indhentede ikke fuldmagter

TV 2 får kritik for omtale af institutionen Lyngbo. TV 2 havde ikke indhentet fuldmagter fra en beboer og en tidligere ansat, så institutionen kunne udtale sig.