Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.
Ikke kritik for at bringe redaktionel kommentar til læserbrev
24/05/2023JydskeVestkysten bragte i januar måned et læserbrev, der indeholdt nogle beskyldninger af faktisk karakter mod avisen. Avisen besvarede disse i en kommentar til læserbrevet. Skribenten bag læserbrevet klagede til Pressenævnet over, at der var bragt en kommentar med ukorrekte oplysninger til læserbrevet. Pressenævnet fandt, at kommentaren tydeligt var angivet som chefredaktørens konkrete svar på de beskyldninger, der var fremsat i læserbrevet, og at det lå inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar i forlængelse af læserbrevet.
Dkdox.tv får kritik for ikke at efterleve pålæg om at bringe kritik
09/05/2023Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af dkdox.tv i en sag, hvor en person og en forening blandt andet havde klaget over, at dkdox.tv havde bragt interview med personer, som kritiserede foreningens økonomi, ligesom Pressenævnet pålagde dkdox.tv at offentliggøre et genmæle. Dkdox.tv anmodede efterfølgende om genoptagelse, hvilket Pressenævnet afviste. Herefter bragte dkdox.tv nævnets kritik med kommenterende tilføjelser og afviste samtidig at bringe genmælet. Den omtalte person og foreningen klagede herefter til Pressenævnet over, at dkdox.tv ikke havde bragt genmælet, og nævnet konstaterede, at dkdox.tv havde bragt nævnets kritik med kommenterende tilføjelser. På den baggrund udtalte nævnet kritik af dkdox.tv for ikke at have efterlevet nævnets pålæg i klagesagen og pålagde samtidig dkdox.tv at offentliggøre den ved kendelse pålagte kritik i klagesagen.
Ikke kritik af Kontant-udsendelse på DR
27/03/2023DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.
TV2 Nord får ikke kritik for artikel om nabostridigheder
24/03/2023I en artikel bragt i maj 2022 gengav TV2 Nord et interview med en kommunaldirektør om antallet af uoverensstemmelser mellem naboer i kommunen og de ressourcemæssige forbrug forbundet med behandlingen af disse sager. I artiklen omtalte TV2 Nord også en udsendelse bragt på TV 2 om et ægtepar, som bliver udsat for chikane og stalking. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at TV2 Nord havde foretaget en sammenkobling mellem hendes sager og kommunen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at omtalen gav et retvisende billede af den chikane, som kvinden har været udsat for, og at kommunaldirektørens udtalelser i artiklen klart fremstod som hans generelle vurderinger.
Alvorlig kritik for at bringe særdeles krænkende påstande uden grundlag
28/02/2023Dkdox.tv bragte i august 2022 to udsendelser, som navnlig drejede sig om kritik af en forenings regnskab. I udsendelserne blev der fremsat en række udtalelser om foreningen og et medlem af foreningens bestyrelse. Disse klagede begge efterfølgende til Pressenævnet over, at programmerne indeholdt påstande om pædofili og mandatsvig i forhold til klagerne samt manglende genmæle. Pressenævnet fandt, at omtalen var særdeles skadelig og krænkende for foreningen samt det omtalte bestyrelsesmedlem, og at dkdox.tv ikke havde dokumenteret at have grundlag for at offentliggøre de særdeles krænkende og skadelige oplysninger. Nævnet udtalte på denne baggrund alvorlig kritik af dkdox.tv for at bringe de påklagede udsendelser. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give foreningen og det omtalte bestyrelsesmedlem delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige.
Kritik af Berlingske og ret til genmæle
27/02/2023Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.
Ritzaus Bureau får ikke kritik for referat af en straffesags afslutning
13/10/2022Ritzaus Bureau udsendte i september 2017 et telegram, som omhandlede Advokatrådets politianmeldelse af en tidligere advokat. Den tidligere advokat blev sigtet for bedrageri. Rigsadvokaten opgav efterfølgende sigtelsen, og Ritzaus Bureau udsendte herefter et telegram herom. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ritzaus Bureau havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af, at han blev definitivt frifundet, idet Rigsadvokatens afgørelse ikke blev omgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at Ritzaus Bureau havde udsendt et selvstændigt telegram i den løbende nyhedsstrøm, og at læserne således havde fået klar mulighed for at blive gjort bekendt med sagens afslutning.
B.T. får ikke kritik for at afslå genmæle
26/08/2022B.T. bragte i december 2021 en artikelserie, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab, herunder en række parkanters oplevelser med opkrævning af kontrolafgifter. Selskabet klagede til Pressenævnet og henviste til, at B.T. havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række ukorrekte oplysninger, der var egnet til at påføre parkeringsselskabet økonomisk skade eller anden skade af betydning. Nævnet fandt, at B.T. ikke havde bragt faktuelt forkerte oplysninger, der kan berettige til at få et genmæle, og allerede af den grund udtalte nævnet ikke kritik af B.T.
DR får kritik for udsendelse om værkstedskæde
25/05/2022DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse med kritisk omtale af en værkstedskæde, som beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til kunderne. I udsendelsen viste DR en række kundeoplevelser om dyre og unødvendige bilreparationer, og DR omtalte en værkstedstest på flere af værkstedskædens værksteder, som indgik i en retssag om værkstedskædens markedsføring. Ejerne af kæden klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om værkstedstesten, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at DR havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt blandt andet, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om de omtalte værkstedstests og udtalte kritik af DR for redigeringen og for at bringe ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte også kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt desuden grundlag for at give ejerne et genmæle over for en oplysning.
24syv får kritik for alvorlig beskyldning om straffesag
16/03/202224syv bragte i november 2021 en udsendelse i radioprogrammet ”BABYLON” om sikkerhed på filmset i forbindelsen med håndtering af filmvåben, hvor blandt andre en direktør for en special effects-virksomhed medvirkede. I udsendelsen udtalte radioværten, at Rigspolitiet havde oplyst, at der lå en straffesag mod virksomheden. Oplysningen var forkert. Direktøren klagede til Pressenævnet over, at 24syv ikke forud for udsendelsen forelagde ham oplysningen, og at 24syv havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at oplysningen om, at der forelå en straffesag mod virksomheden, var en alvorlig beskyldning mod direktøren, og nævnet udtalte kritik af 24syv for den manglende forelæggelse. Nævnet fandt også grundlag for at give direktøren et genmæle over for oplysningen.
Altinget får ikke kritik for at ændre kronik efter offentliggørelse
03/03/2022Altinget bragte i efteråret en kronik, hvori skribenten rettede kritik mod et afsluttet forskningsprojekt. Efter kronikkens offentliggørelse valgte Altinget at slette et udsagn i kronikken og tilføje en note i forlængelse af kronikken, hvor den foretagne rettelse blev forklaret. Skribenten klagede til Pressenævnet over Altingets ændring af hans kronik. Pressenævnet fandt, at Altinget havde handlet inden for redaktørens redigeringsret, og nævnet udtalte ikke kritik.
Kritik for tilføjelse af oplysninger om afsender af læserbrev (Dissens)
03/03/2022FrederiksbergLIV bragte i oktober 2021 et læserbrev. Ud over angivelsen af navnet på skribenten, havde avisen tilføjet oplysning om, at skribenten var medlem af en bestyrelse. Skribenten klagede til Pressenævnet over tilføjelsen, da han havde afsendt læserbrevet som privatperson og ikke ønskede at skabe tvivl herom. Pressenævnet (flertallet) fandt, at oplysningen om bestyrelsesposten var relevant, men kritiserede FrederiksbergLIV for at tilføje det som en oplysning, der kom fra afsenderen. Nævnet bemærkede, at oplysningen i stedet kunne have være blevet tilføjet som en redaktionel bemærkning.
TV 2 får ikke kritik for brug af lydoptagelse
03/03/2022TV 2 bragte i august 2021 en udsendelse om en drabssag fra 2002, hvori blandt andet datteren af gerningspersonen gav et interview. I udsendelsen ringede journalisten til en advokat, som havde skrevet til TV 2, at han repræsenterede blandt andet datteren af gerningspersonen, og at hun ikke ønskede at deltage i udsendelsen, hvilket ikke var tilfældet. Journalisten konfronterede advokaten om klientrepræsentationen. Den omtalte advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde anvendt en båndet telefonsamtale med ham uden hans samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at journalisten ved samtalen præsenterede sig og oplyste, at hun ringede fra TV 2, at optagelsen ikke vedrørte advokatens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som advokat, samt at der efter nævnets opfattelse ikke var tale om en skjult lydoptagelse.
Anmodning om genoptagelse afvist
07/02/2022Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.
Dagbladet Arbejderen får kritik for at lade fakta fremstå som citater
18/01/2022Dagbladet Arbejderen omtalte i september 2021, at et universitet havde investeret i virksomheder, der opererer i ulovlige israelske bosættelser. I artiklen fremkom udtalelser, der fremstod som en koncerncontroller fra det pågældende universitets kommentarer til de konkrete investeringer Koncerncontrolleren klagede til Pressenævnet over, at hun var blevet citeret i artiklen. Koncerncontrolleren havde alene videreformidlet oplysninger om de konkrete investeringer fra universitetets kapitalforvaltere til Dagbladet Arbejderen. Pressenævnet kritiserede, at Dagbladet Arbejderen i artiklen ukorrekt havde fremstillet oplysningerne fra universitetets kapitalforvaltere som udtalelser fra koncerncontrolleren.
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
DR får ikke kritik for at afslå genmæle
20/08/2021DR bragte i december 2020 en kritisk udsendelse om blandt andet markedsføringen af tre produkter til at bekæmpe coronavirus. Selskabet bag et af de omtalte produkter klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række faktuelt forkerte oplysninger om produktets virkning, som udsendelsen indeholdt. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR for at have afvist at bringe selskabets genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som vurderinger, og at oplysningerne af faktisk karakter, som ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, ikke var egnede til at påføre selskabet skade af betydning.
Ej kritik af NORDJYSKE for kritiske artikler om privat parkeringsselskab
25/06/2021NORDJYSKE bragte i august 2020 fire artikler, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab. Der blev i artiklerne rettet både generel og konkret kritik mod parkeringsselskabet for måden hvorpå, parkeringsselskabet forvalter reglerne for parkering på de parkeringspladser, selskabet kontrollerer. Parkeringsselskabet klagede til Pressenævnet over artiklerne. Selskabet klagede navnlig over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE i sagen. Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på, at NORDJYSKE inden offentliggørelsen af artiklerne havde givet parkeringsselskabet mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik, hvilket selskabet havde afslået.
TV 2 får ikke kritik for udsendelse om retssag
25/06/2021TV 2 bragte i juni 2020 en udsendelse om debatten og de deraf følgende konsekvenser efter byrettens afgørelse i en retssag, hvor den tiltalte var frifundet for tiltale om voldtægt. Udsendelsen indeholdt blandt andet interviewoptagelser af parterne i sagen, herunder også et konfrontationsinterview mellem dem. Forud for offentliggørelsen af udsendelsen meddelte den forurettede i sagen over for TV 2, at hun ønskede at trække sit samtykke til medvirken tilbage, hvilket TV 2 ikke imødekom. Den forurettede klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 undlod at efterkomme hendes ønske om at tilbagekalde sit samtykke. Nævnt fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 i tilstrækkeligt omfang havde gjort den forurettede opmærksom på, hvad udsendelsen ville omhandle, herunder udsendelsens vinkel, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet hende i udsigt, og at præmissen for udsendelsen således efter nævnets opfattelse ikke ændrede sig undervejs.