Sagsnummer: 2025-07492

DR får ikke kritik for omtale af forlag

I marts 2025 bragte DR en udsendelse med omtale af blandt andet en række forfattere og fotografers utilfredshed med et forlag. Forlaget og en medejer klagede til Pressenævnet over blandt andet DRs brug af en kilde, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet kildernes udtalelser.
Pressenævnet fandt, at DR havde givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, og at DR ikke i den konkrete sammenhæng havde overskredet rammerne for mediets redigering ved at anvende kilden. Nævnet fandt endvidere, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort forlaget bekendt med kritikken, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-06267

PROSAbladet får kritik for manglende forelæggelse og redigering af citat

PROSAbladet bragte i april 2025 en artikel med kritisk omtale af en virksomheds arbejdsmiljø. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt krænkende oplysninger, som virksomheden ikke var blevet forelagt og dermed ikke havde fået mulighed for at kommentere, og at mediet havde bragt et citat ude af kontekst. Pressenævnet fandt, at omtalen havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at virksomheden burde være forelagt omtalen, så de havde haft mulighed for at besvare denne i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet fandt endvidere, at der ved PROSAbladets redigering var sket en forvanskning af citatet. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-07206

NordsøPosten får ikke kritik for at afvise genmæle

NordsøPosten bragte i maj 2025 en artikel, der omtalte, at mediet ikke ville publicere indhold indsendt af en konkret person. Pågældende klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at redigeringen af svarene samt valget af kilder lå inden for mediets redigeringsret. Pressenævnet fandt, at NordsøPosten var berettiget til at afvise pågældendes genmæletekst, idet det ikke var klart angivet, hvilke faktiske oplysninger der ønskedes genmæle over for, og fordi teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-02730

Ikke kritik af JydskeVestkysten for afvisning af genmæle

JydskeVestkysten bragte i januar måned to artikler, der indeholdt kritisk omtale af en uddannelsesinstitution. Uddannelsesinstitutionen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen havde redigeret i de svar, uddannelsesinstitutionen havde givet til mediet, at centrale kilder ikke var hørt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at redigeringen af svarene samt valget af kilder lå inden for mediets redigeringsret. Pressenævnet fandt videre, at JydskeVestkysten var berettiget til at afvise uddannelsesinstitutionens genmæletekst, idet det ikke var klart angivet, hvilke faktiske oplysninger der ønskedes genmæle over for, og fordi teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2025-03692

Ikke kritik for omtale af lægeklinik og afvisning af genmæle

JydskeVestkysten omtalte i januar måned i en overskrift, at en lægeklinik udskrev Wegovy ”stik imod anbefalingerne”. Den omtalte læge, der stod bag klinikken, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen ikke var korrekt, og at mediet havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at der var dækning for formuleringen i overskriften og lagde blandt andet vægt på, at det i brødteksten var uddybet, hvorledes lægen udskrev medicinen, og at han fulgte reglerne på området. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at vedkommende var kommet til orde i artiklen, og at det således tilstrækkelig tydeligt fremgik, at den omtalte læge ikke havde overtrådt reglerne.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-15124

Forsamlingshus Nyt får ikke kritik for at afvise genmæle

Medlemsbladet Forsamlingshus Nyt bragte i august 2024 en artikel, hvor en formand for en landsdelsforening for forsamlingshuse beskrev en konflikt med et unavngiven bestyrelsesmedlem. Det pågældende bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at Forsamlingshus Nyt havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Forsamlingshus Nyt for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde vægt på, at genmæleteksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til de af Forsamlingshus Nyt offentliggjorte oplysninger, og at teksten ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-07807

TV 2 får ikke kritik for at afslå genmæle

TV 2 bragte i maj og juni programserien ”Den sorte svane”, hvor der i to af udsendelserne indgik omtale af en persons tidligere virke som talsmand for en rockergruppering. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i genmæleteksten ikke var klart angivet hvilke faktiske oplysninger, der ønskes genmæle overfor, og at teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til omtalen af personen i TV 2s programserie.

Sagsnummer: 2024-04096

Tipsbladet får kritik for ukorrekt information og manglende forelæggelse

Tipsbladet bragte i februar en artikel om en freelance sportsjournalist, herunder med oplysning om, at sportsjournalisten ofte går agenters ærinde og får sine informationer derfra, og at et selskab bag sportsjournalisten har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale. Sportsjournalisten klagede blandt andet over, at oplysningerne var ukorrekte, og at han ikke var blevet forelagt oplysningerne inden artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt, at oplysningerne kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og at oplysningen om, at et selskab bag sportsjournalisten har kontaktet klubber med et tilbud om, at de kan købe sig til omtale, kunne efterlade læseren med et ukorrekt indtryk. Nævnet udtalte herefter kritik.

Sagsnummer: 2023-04746

DR får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse

I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-04749

Berlingske får ikke kritik for podcastudsendelse

Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Sagsnummer: 2023-04088

Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Sagsnummer: 2023-05374, 2023-05272, 2023-05435, 2023-05440 og 2023-05441

Medier får ikke kritik for omtale af en højesteretsdom om tortgodtgørelse

I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.

Sagsnummer: 2023-03934

Ekstra Bladet får kritik for at linke til kritiseret artikel

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-03950

B.T. får kritik for indslag om retssag

B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-04104

Folkeskolen får kritik for at bringe ukorrekt information

Folkeskolen bragte i april måned en artikel om en skole, hvor en række ansatte var blevet opsagt. En af de i artiklen omtalte unavngivne ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som leder var blevet afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked. Folkeskolen havde erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad. Pressenævnet kritiserede Folkeskolen for at have bragt den ukorrekte oplysning.

Sagsnummer: 2023-03935

Avisen Danmark får ikke kritik for udeladelse af oplysning

Avisen Danmark bragte i april en artikel, som omhandlede en retssag, hvor en politiker var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Det fremgik af artiklen, at en af den tiltalte politikers livvagter i retten blandt andet havde forklaret, at overhalingen af en lastbil i en højrekurve var dybt uforsvarlig.
Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet navnlig over, at det ikke fremgik af artiklen, at livvagten i retten ændrede sin forklaring, da livvagten blev konfronteret med sin egen rapport om hændelsen, hvor han havde skrevet, at det var overhalingen af den fjerde personbil, der var kritisabel og ikke overhalingen af lastbilen. Politikeren klagede også over, at Avisen Danmark havde afslået at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Avisen Danmark. Nævnet lagde vægt på, at udeladelsen af den påklagede oplysning i den konkrete sammenhæng udgjorde en mindre væsentlig udeladelse, herunder at der var tale om gengivelse af en vidneforklaring. Det kunne endvidere ikke anses for afgørende for artiklen, at livvagten ændrede forklaring til, at det var en personbil bag lastbilen og ikke lastbilen, som livvagten mente, at politikeren havde overhalet på uforsvarlig vis. Det fremgik således med tilstrækkelig klarhed, at politikeren var tiltalt for hensynsløs kørsel ved at have foretaget hasarderede overhalinger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Avisen Danmark for at have afvist at bringe politikerens genmæle.

Sagsnummer: 2023-80-0990

Forening får ret til genmæle i Weekendavisen

Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.

Sagsnummer: 2023-80-0971

Ikke kritik for at bringe redaktionel kommentar til læserbrev

JydskeVestkysten bragte i januar måned et læserbrev, der indeholdt nogle beskyldninger af faktisk karakter mod avisen. Avisen besvarede disse i en kommentar til læserbrevet. Skribenten bag læserbrevet klagede til Pressenævnet over, at der var bragt en kommentar med ukorrekte oplysninger til læserbrevet. Pressenævnet fandt, at kommentaren tydeligt var angivet som chefredaktørens konkrete svar på de beskyldninger, der var fremsat i læserbrevet, og at det lå inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar i forlængelse af læserbrevet.