To mindreårige klagede til Pressenævnet over, at DR i en kritisk omtale, hvor et stort pladeselskab blev beskyldt for at bruge mindreårige influencers til at lave skjult reklame rettet mod børn, havde vist en video fra de to klageres profil på en musikapp som et konkret eksempel på skjult reklame. Et flertal i Pressenævnet fandt, at omtalen var krænkende, og nævnet udtalte kritik af DR for at anvende videoen uden nærmere anonymisering af klagerne.
DR anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Det var DRs opfattelse, at nævnets kendelse var blevet truffet på et faktuelt forkert grundlag, da nævnet i kendelsen havde lagt til grund, at DR havde anvendt en musikvideo fra 2016, hvor pigerne var henholdsvis 12 og 13 år, mens DR rettelig havde anvendt en video fra starten af 2018, hvor pigerne var 13 og 14 år. På baggrund af DRs anmodning berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Ved afgørelsen havde nævnet imidlertid lagt vægt på pigernes alder på tidspunktet for DRs offentliggørelse af videoen, og nævnet fandt derfor, at fejlen ikke var af væsentlig betydning. Anmodningen om genoptagelse blev herefter afvist.
Pressenævnet afviste at behandle en klage, hvor en person klagede over en artikel bragt i Politiken. Klagen blev afvist, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da klager fandt det undskyldeligt, at han ikke havde klaget rettidigt. Anmodningen om genoptagelse blev afvist.
En patientforening og to patienter klagede over tre artikler i Politiken, som omhandlede faren ved mobilstråling. Klagerne var ikke identificeret i artiklerne, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.
Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen, da de fastholdt at have retlig interesse. Pressenævnet afviste anmodningen, da klagerne hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En politiker klagede til Pressenævnet over en artikel i Gråsten Avis. Politikeren klagede blandt andet over, at artiklens overskrift er misvisende, mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Sagen blev genoptaget efter anmodning fra politikeren, grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis.
Gråsten Avis anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da Gråsten Avis hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person klagede over et debatindlæg i Berlingske. Pressenævnets formand afviste klagen, fordi personen ikke var omtalt eller afbildet i debatindlægget og derfor ikke var klageberettiget. Personen havde også klaget over, at Berlingske ikke havde bragt et læserbrev fra personen vedrørende debatindlægget. Pressenævnets formand afviste denne del af klagen som åbenbart grundløs.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at bringe to af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde afvist at bringe ti af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Gråsten Avis bragte i juni 2018 omtale af en politikers engagement i forbindelse med tilblivelsen af et regulativ. Politikeren klagede blandt andet over, at overskriften er misvisende og mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis. Politikeren anmodede nævnet om genoptagelse grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Eftersom det ikke kunne udelukkes, at den ukorrekte gengivelse af artiklernes rækkefølge kan have været af betydning for sagens afgørelse, genoptog nævnet behandlingen af klagen. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis blandt andet for manglende forelæggelse. Henset til, at politikeren i en efterfølgende artikel fik lejlighed til at udtale sig i Gråsten Avis, fandt nævnet dog ikke anledning til at pålægge Gråsten Avis offentliggørelse af nævnets kritik.
En person anmodede Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af en sag, hvor Jyllands-Posten havde omtalt et retsmøde i Københavns Byret i en straffesag, hvor personen blev straffet med fængsel og udvisning. Personen anmodede nævnet om at genoptage sagen på baggrund af uddybende oplysninger, der underbyggede personens oplysning om, at anklagerens udsagn i retten ikke var korrekt. Pressenævnet bemærkede, at Jyllands-Posten i omtalen gengav, hvad anklageren havde sagt i retten, og at Jyllands-Postens gengivelse ikke var bestridt. Dertil anførte nævnet, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om anklagerens udsagn i retten var korrekt. Nævnet afslog derfor at genoptage sagen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Pressenævnet udtalte ikke kritik af, at NORDJYSKE Medier havde afvist at fjerne klagers navn fra en artikel om et offentligt opsat rollespil til et 2. verdenskrigs-træf. Klager var afbilledet iklædt tysk uniform samt nævnt ved navn i artiklen.
Klager har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi har ikke mener, at nævnet til fulde har taget stilling til klagen. Da klager hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, har nævnet afvist at genoptage sagen.
En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde fjernet personens kommentarer til et opslag på DR Nyheders Facebookside, fordi DR betragtede kommentarerne som hadefulde. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da sletning af kommentarer på debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke hører under nævnets kompetence.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Pressenævnet afviste at behandle en klage, hvor en person klagede over en artikel bragt i Berlingske. Klagen blev afvist på grund af klagers manglende retlige interesse. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da han anså sig for klageberettiget. Anmodningen om genoptagelse afvises.
Berlingske bragte i december 2017 et læserbrev med overskriften ”Arrogance, dovenskab og dårligt håndværk – vi betaler”. Kort efter fjernede Berlingske læserbrevet, da det, efter Berlingskes vurdering, indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres. Læserbrevsskribenten anmodede Pressenævnet om at få bragt et genmæle, hvilket Pressenævnet afslog med henvisning til, at der ikke var tale om faktiske oplysninger, der var egnet til at påføre læserbrevsskribenten skade af betydning.
Læserbrevsskribenten anmodende herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da læserbrevsskribenten hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En klimaforsker anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag vedrørende FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem”. Pressenævnet udtalte i februar 2018 kritik af FORSKERforum for ikke at give klimaforskeren mulighed for at besvare beskyldninger fra en anden klimaforsker i sammenhæng med, at de blev fremsat.
I sin anmodning om genoptagelse bestred klimaforskeren, at han skulle tilhøre et mindretal af klimaforskere. Han medsendte som dokumentation nye oplysninger. Pressenævnet fandt, at det ikke havde afgørende betydning for udfaldet af Pressenævnets kendelse i februar 2018, om klimaforskeren kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere eller ej. Pressenævnet fandt, at klimaforskeren hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet afslog derfor at genoptage sagen.
En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Rudersdal Avis havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kendt Birkerød-erhvervsmand erklæret konkurs” fra 2010. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.
En person klagede over DK4’s udsendelse ”Wittrup Motel: Fortid og fremtid (2:2)”. Klager havde lavet arkitekttegninger til ombygningen af Wittrup Motel/Sallie’s Restaurant & Snack Bar og klagede blandt andet over, at projektlederen for ombygningsprojektet, der også stod for stil og indretning, var betegnet som ”arkitekt” i udsendelsen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da titlen ”arkitekt” ikke er en beskyttet titel og dermed kan anvendes om personer, der ved at planlægge, formgive, indrette og overvåge kan betegnes som arkitekten i forhold til et bygge/indretningsprojekt. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at DK4 ikke havde nævnt klager i udsendelsen.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over Jyllands-Postens afvisning af at bringe hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, da redaktøren måtte anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe kronikken. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, da personen mente, at nævnet ikke havde taget stilling til hans egentlige spørgsmål til nævnet. Spørgsmålet gik på, om et dokument, der omtales i kronikken, kan klassificeres blandt ”informationer af væsentlig betydning for offentligheden”. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Politiken havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup” fra 2012. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over billeder til en artikel bragt i Familie Journal pga. fristoverskridelse. Pressenævnet afviste personen anmodning om genoptagelse i sag nr. 2017-80-0033. Personen anmodede på ny Pressenævnet om at genoptage sagen og medsendte nye oplysninger. Nævnet afviste på ny anmodningen, da de nye oplysninger ikke havde betydning for vurderingen af spørgsmålet om klagens rettidighed, og fordi der ikke var påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl.
En person klagede over en udsendelse bragt på tv-kanalen DK4 og derefter på hjemmesiden dk4.dk. Pressenævnet afviste i sag nr. 2017-80-0041 at behandle klagen, da hjemmesiden dk4.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven og derfor ikke hører under nævnets område. Personen anmodende nævnet om genoptagelse, da klagen også vedrørte tv-kanalen DK4. Tv-kanalen DK4 blev i 1997 registreret i overensstemmelse med Radio- og fjernsynsloven hos Radio- og tv-nævnet. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at DK4 er omfattet af medieansvarsloven og derved hører under Pressenævnets område. Eftersom Pressenævnet ikke ved kendelsen den 27. oktober 2017 behandlede klagen i forhold til tv-kanalen, genoptog nævnet behandlingen af klagen, for så vidt angår tv-kanalen.