Pressenævnet udtalte ikke kritik af, at NORDJYSKE Medier havde afvist at fjerne klagers navn fra en artikel om et offentligt opsat rollespil til et 2. verdenskrigs-træf. Klager var afbilledet iklædt tysk uniform samt nævnt ved navn i artiklen.
Klager har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi har ikke mener, at nævnet til fulde har taget stilling til klagen. Da klager hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, har nævnet afvist at genoptage sagen.
En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde fjernet personens kommentarer til et opslag på DR Nyheders Facebookside, fordi DR betragtede kommentarerne som hadefulde. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da sletning af kommentarer på debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke hører under nævnets kompetence.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Pressenævnet afviste at behandle en klage, hvor en person klagede over en artikel bragt i Berlingske. Klagen blev afvist på grund af klagers manglende retlige interesse. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da han anså sig for klageberettiget. Anmodningen om genoptagelse afvises.
Berlingske bragte i december 2017 et læserbrev med overskriften ”Arrogance, dovenskab og dårligt håndværk – vi betaler”. Kort efter fjernede Berlingske læserbrevet, da det, efter Berlingskes vurdering, indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres. Læserbrevsskribenten anmodede Pressenævnet om at få bragt et genmæle, hvilket Pressenævnet afslog med henvisning til, at der ikke var tale om faktiske oplysninger, der var egnet til at påføre læserbrevsskribenten skade af betydning.
Læserbrevsskribenten anmodende herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da læserbrevsskribenten hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En klimaforsker anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag vedrørende FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem”. Pressenævnet udtalte i februar 2018 kritik af FORSKERforum for ikke at give klimaforskeren mulighed for at besvare beskyldninger fra en anden klimaforsker i sammenhæng med, at de blev fremsat.
I sin anmodning om genoptagelse bestred klimaforskeren, at han skulle tilhøre et mindretal af klimaforskere. Han medsendte som dokumentation nye oplysninger. Pressenævnet fandt, at det ikke havde afgørende betydning for udfaldet af Pressenævnets kendelse i februar 2018, om klimaforskeren kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere eller ej. Pressenævnet fandt, at klimaforskeren hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet afslog derfor at genoptage sagen.
En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Rudersdal Avis havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kendt Birkerød-erhvervsmand erklæret konkurs” fra 2010. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.
En person klagede over DK4’s udsendelse ”Wittrup Motel: Fortid og fremtid (2:2)”. Klager havde lavet arkitekttegninger til ombygningen af Wittrup Motel/Sallie’s Restaurant & Snack Bar og klagede blandt andet over, at projektlederen for ombygningsprojektet, der også stod for stil og indretning, var betegnet som ”arkitekt” i udsendelsen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da titlen ”arkitekt” ikke er en beskyttet titel og dermed kan anvendes om personer, der ved at planlægge, formgive, indrette og overvåge kan betegnes som arkitekten i forhold til et bygge/indretningsprojekt. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at DK4 ikke havde nævnt klager i udsendelsen.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over Jyllands-Postens afvisning af at bringe hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, da redaktøren måtte anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe kronikken. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, da personen mente, at nævnet ikke havde taget stilling til hans egentlige spørgsmål til nævnet. Spørgsmålet gik på, om et dokument, der omtales i kronikken, kan klassificeres blandt ”informationer af væsentlig betydning for offentligheden”. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Politiken havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup” fra 2012. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over billeder til en artikel bragt i Familie Journal pga. fristoverskridelse. Pressenævnet afviste personen anmodning om genoptagelse i sag nr. 2017-80-0033. Personen anmodede på ny Pressenævnet om at genoptage sagen og medsendte nye oplysninger. Nævnet afviste på ny anmodningen, da de nye oplysninger ikke havde betydning for vurderingen af spørgsmålet om klagens rettidighed, og fordi der ikke var påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl.
En person klagede over en udsendelse bragt på tv-kanalen DK4 og derefter på hjemmesiden dk4.dk. Pressenævnet afviste i sag nr. 2017-80-0041 at behandle klagen, da hjemmesiden dk4.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven og derfor ikke hører under nævnets område. Personen anmodende nævnet om genoptagelse, da klagen også vedrørte tv-kanalen DK4. Tv-kanalen DK4 blev i 1997 registreret i overensstemmelse med Radio- og fjernsynsloven hos Radio- og tv-nævnet. Pressenævnet fandt på denne baggrund, at DK4 er omfattet af medieansvarsloven og derved hører under Pressenævnets område. Eftersom Pressenævnet ikke ved kendelsen den 27. oktober 2017 behandlede klagen i forhold til tv-kanalen, genoptog nævnet behandlingen af klagen, for så vidt angår tv-kanalen.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over billeder til en artikel bragt i Familie Journal pga. fristoverskridelse. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og medsendte oplysninger, som nævnet fandt ikke havde betydning for vurderingen af spørgsmålet om klagens rettidighed. Pressenævnet afviste anmodningen.
Gråsten Avis anmodede nævnet om at genoptage behandlingen af en sag efter, at Pressenævnet havde ændret ordlyden af offentliggørelsesteksten fra ”afdødes familie” til ”afdødes datter og svigersøn”. Pressenævnet har afvist anmodningen om genoptagelse.
I en tidligere afgørelse havde Pressenævnet taget stilling til en klage, hvor klageren ikke havde fået medhold. Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten offentliggjorde herefter kendelsen i fuld længde og omtalte kendelsen. Nævnet fandt ikke anledning til kritik.
Pressenævnet udtalte ikke kritik af en forfatters kommentar om Foreningen Far bragt i dagbladet Informations ugentlige indslag ”Icenesat”. Foreningen Far anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine oprindelige bemærkninger. Pressenævnet afviste anmodningen.
I en kendelse kritiserede Pressenævnet i maj måned Ekstra Bladet og pålagde offentliggørelse på ”Ekstrabladet.dk”. Ekstra Bladet offentliggjorde herefter nævnets kendelse i avisens betalingsunivers Ekstra Bladet+ (ekstrabladet.dk/plus). Et flertal i Pressenævnet anså offentliggørelsen på undersiden ”ekstrabladet.dk/plus” for utilstrækkelig og pålagde ekstrabladet.dk at bringe nævnets kendelse på forsiden af ekstrabladet.dk som en frit tilgængelig (gratis) nyhed og med nævnets logo. En mindretal fandt offentliggørelsen på ekstrabladet.dk/plus for tilstrækkelig.
Ekstra Bladet anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine oprindelige bemærkninger. Pressenævnet afviste anmodningen.
I en kendelse kritiserede Pressenævnet i maj måned Ekstra Bladet og pålagde offentliggørelse på ”Ekstrabladet.dk”. Ekstra Bladet offentliggjorde herefter nævnets kendelse i avisens betalingsunivers Ekstra Bladet+ (ekstrabladet.dk/plus). Et flertal i Pressenævnet anså offentliggørelsen på undersiden ”ekstrabladet.dk/plus” for utilstrækkelig og har pålagt ekstrabladet.dk at bringe nævnets kendelse på forsiden af ekstrabladet.dk som en frit tilgængelig (gratis) nyhed og med nævnets logo. En mindretal fandt offentliggørelsen på ekstrabladet.dk/plus for tilstrækkelig.
Pressenævnet afviste at behandle en klage, hvor en person klagede over Jyllands-Postens omtale. Klagen blev afvist pga. klagers manglende retlige interesse. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da han anså sig klageberettiget. Anmodningen om genoptagelse afvises.
Pressenævnet kritiserede i en kendelse BT for at have fejlciteret klager i forbindelse med omtale af en tysk artikel.
Klager mente, at BT bevidst havde bragt et forkert citat, da den tyske artikel ikke gav belæg for at oversætte indholdet som sket af BT. Nævnet finder det ikke dokumenteret og har afvist at genoptage behandlingen af sagen.
Foreningen Far klagede over, at politiken.dk i januar 2017 ændrede titlen på personen bag debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” oprindelig bragt på politiken.dk i oktober 2016. Foreningen anmodede også at få genoptaget sagen, hvor Pressenævnet tog stilling til debatindlægget. Pressenævnet afviste at behandle både klagen og genoptagelsesanmodningen.