Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.

I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern en højesteretsdom i en sag om tortgodtgørelse, som en familie havde anlagt i forlængelse af omtale i en tv-udsendelse. Den omtalte familie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift ikke havde dækning, og at omtalen var sket på en måde, der indebar en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften fremstod som Dagbladet Ringkøbing-Skjerns sammenfatning af det fremsatte krav om godtgørelse, og at oplysningerne i artiklen ikke – for en bredere kreds – kunne tjene til identificering af klagerne.

Nordjyske Stiftstidende bragte i februar måned en artikel om den hospitalsbehandling, en patient havde fået, før han var gået bort. De pårørende til patienten fortalte om behandlingen til avisen, og der blev i den forbindelse taget et billede fra den afdøde patients gravsted. Selv om det efterfølgende var aftalt med de pårørende, at billedet fra gravstedet ikke skulle bringes i avisen, blev billedet bragt ved en fejl, og de pårørende klagede til Pressenævnet over dette. Nævnet fandt, at billedet ikke udgjorde en krænkelse af de pårørendes privatliv, men fandt samtidig, at de pårørende, på baggrund af aftalen med avisen, havde en berettiget forventning om, at billedet ikke ville blive bragt. Nævnet udtalte derfor kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at pålægge Nordjyske Stiftstidende at offentliggøre kritikken.

DR bragte i sommer podcastserien ”Mors afskedsbrev”, som omhandler en journalists søgen i sin egen familiehistorie. De pårørende til en afdød kvinde, som omtales i podcastseriens tredje afsnit, klagede til Pressenævnet over, at afsnittet indeholder grove og udokumenterede beskyldninger mod kvinden, der døde i 1962, og som var klagernes mor og mormor. Pressenævnet fandt, at DR ikke havde taget det fornødne hensyn til klagerne som efterladte, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have givet klagerne mulighed for at forholde sig til udsendelsens beskyldninger mod deres mor og mormor, inden udsendelsen blev bragt. Pressenævnet kritiserede også DR for, hvordan kvindens dødsulykke er beskrevet i den påklagede udsendelse.

I en artikel bragt i februar 2021 omtalte Ude og Hjemme en kvindes oplevelse af at have levet i et voldeligt parforhold med sin nu afdøde ekskæreste. Det fremgik blandt andet af artiklen, at kvinden blev udsat for fysisk og psykisk vold. Faren til den omtalte afdøde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Ude og Hjemme ikke havde udvist størst muligt hensyn til ham og hans afdøde søn.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var krænkende for den afdøde, og udtalte kritik af Ude Hjemme for den manglende forelæggelse. Et mindretal fandt, at afdøde var anonymiseret i tilstrækkelig grad for en videre kreds og fandt ikke grundlag for at kritisere Ude og Hjemme. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

TV 2 bragte i juni 2020 en udsendelse om debatten og de deraf følgende konsekvenser efter byrettens afgørelse i en retssag, hvor den tiltalte var frifundet for tiltale om voldtægt. Udsendelsen indeholdt blandt andet interviewoptagelser af parterne i sagen, herunder også et konfrontationsinterview mellem dem. Forud for offentliggørelsen af udsendelsen meddelte den forurettede i sagen over for TV 2, at hun ønskede at trække sit samtykke til medvirken tilbage, hvilket TV 2 ikke imødekom. Den forurettede klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 undlod at efterkomme hendes ønske om at tilbagekalde sit samtykke. Nævnt fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 i tilstrækkeligt omfang havde gjort den forurettede opmærksom på, hvad udsendelsen ville omhandle, herunder udsendelsens vinkel, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet hende i udsigt, og at præmissen for udsendelsen således efter nævnets opfattelse ikke ændrede sig undervejs.

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.

I en artikel bragt i februar måned omtalte Fyens Stiftstidende et færdselsuheld på Lillebæltsbroen. Fyens Stiftstidende havde i den forbindelse uden navns nævnelse gengivet et Instagram-opslag fra den i færdselsuheldet implicerede passager, som var blevet delt som et skærmbillede i en offentlig Facebook-gruppe. Den omtalte passager klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet hun blev betegnet som ”bilist”, og at Fyens Stiftstidende har ikke udvist hensyn til hende som offer for den omtalte ulykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den ukorrekte betegnelse af klager som ”bilist” ikke kunne anses for skadelig for klager, at Fyens Stiftstidende straks rettede fejlen, da de blev gjort opmærksom herpå, og at Fyens Stiftstidendes angivelse af klager som passager i færdselsuheldet og gengivelse af hendes Instagram-opslag ikke kunne tjene til identificering af hende.

I en artikel bragt i februar måned omtalte Vejle Amts Folkeblad et færdselsuheld på Lillebæltsbroen. Vejle Amts Folkeblad havde i den forbindelse uden navns nævnelse gengivet et Instagram-opslag fra den i færdselsuheldet implicerede passager, som var blevet delt som et skærmbillede i en offentlig Facebook-gruppe. Den omtalte passager klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet hun blev betegnet som ”bilist”, og at Vejle Amts Folkeblad har ikke udvist hensyn til hende som offer for den omtalte ulykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den ukorrekte betegnelse af klager som ”bilist” ikke kunne anses for skadelig for klager, at Vejle Amts Folkeblad straks rettede fejlen, da de blev gjort opmærksom herpå, og at Vejle Amts Folkeblads angivelse af klager som passager i færdselsuheldet og gengivelse af hendes Instagram-opslag ikke kunne tjene til identificering af hende.

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en retssag efter et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde havde mistet livet, da en lastbil på motorvejen var kørt op bag i hendes bil. Det fremgik af artiklen, at det var kommet frem på retsmødet, at kvinden havde været påvirket af alkohol og bedøvelsesmedicin, og at hendes bil på ulykkestidspunktet havde kørt meget langsomt eller stået helt stille på motorvejen. Den afdøde kvindes datter klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten med formuleringer i artiklen ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn til hendes mor eller til hende som pårørende. Pressenævnet udtrykte forståelse for, at visse formuleringer i artiklen kunne opfattes som stødende, men nævnet fandt ikke, at artiklen var i strid med god presseskik.

B.T. bragte i december 2018 et interview med en kvinde, som fortalte om sit forhold til en stofmisbruger. I interviewet fortalte hun blandt andet om, hvordan den pågældende døde i hendes arme. Afdødes forældre og søskende klagede til Pressenævnet over, at afdøde i artiklen blev omtalt ved sit fulde navn, at artiklen indeholdt billeder af ham, som var taget kort efter hans død, samt et billede af hans åbne kiste taget ved familiens afsked med ham, og at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Klagerne klagede desuden over B.T.s afvisning af at bringe et genmæle og slette et billede og enkelte afsnit i artiklen. Nævnet fandt det krænkende for klagerne, at B.T. uden klagernes samtykke havde bragt billederne, og udtalte kritik af B.T. for ikke at have udvist tilstrækkeligt hensyn over for klagerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have afvist klagernes anmodning om genmæle og sletning.

Filmmagasinet Ekko bragte i februar måned artiklen ”Overgreb i danske ungdomsfilm”, som omtalte, at flere børneskuespillere var blevet udsat for overgreb i 1970’erne under indspilning af flere ungdomsfilm. En af de daværende børneskuespillere klagede til Pressenævnet over flere forhold i artiklen. Pressenævnet udtalte kritik af Filmmagasinet Ekko for at have offentliggjort klagerens navn i artiklen uden på forhånd at have sikret sig vedkommendes godkendelse hertil. Nævnet kritiserede også, at der i artiklen var bragt krænkende oplysninger om klageren, som ikke var blevet forelagt for hende forud for artiklens offentliggørelse.

Et vidne klagede over en artikel bragt i Politiken vedrørende en skudepisode på Nørrebro. Af artiklen fremgik vidnets fulde navn. Pressenævnet fandt, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for vidnet. Nævnet udtalte derfor kritik af Politiken for at bringe vidnets navn.

BT omtalte en drabssag under overskriften ”Mystisk sexleg gik helt galt: Mand kvalt og fundet død i kørestol – Det ved politiet nu”. Det var imidlertid ikke dokumenteret, at der var tale om en ”sexleg”. Det var alene den sigtedes forklaring. Nævnet udtaler, at BT burde have været kritisk over for sigtedes forklaring, og kritiserer overskriftens formulering, samt at BT ikke udviste størst mulige hensyn over for de pårørende.

Politiken bragte artiklen ”Den dag [personen] døde”. Artiklen beskrev forløbet omkring en ung mands død. Samtidig fik læserne et indblik i mandens barske liv, som havde været præget af druk og en hård barndom. Hans søster klagede, fordi hun finder, at artiklen indeholder yderst private og negative oplysninger om hans familie. Pressenævnet udtaler ikke kritik.