Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2024-11431, 2024-11649 og 2024-11656

Medier får ikke kritik for citathistorie om botilbud

Socialmonitor, DK Social og DK Nyt bragte i juni og juli 2024 en citathistorie fra Politiken og Kommunen.dk med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, som botilbuddet ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklerne, at ejeren over for de citerede medier afviste al kritik, og at medierne korrekt havde gengivet indholdet af Socialtilsyn Hovedstadens afgørelse om at lukke botilbuddet. Nævnet bemærkede, at der i de påklagede artikler var links til de oprindelige artikler, som blev bragt af Politiken og Kommunen.dk, hvor nævnet ikke har udtalt kritik.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-13317

Ekstra Bladet får kritik for at udelade kommentar                

Ekstra Bladet bragte i september 2024 en video på Ekstra Bladets Instagram-profil og YouTube-kanal, som omhandlede prisen på en flaske kildevand i cafeen Espresso House på Rigshospitalet. Af videoerne fremgik det blandt andet, at Espresso House ikke ville besvare Ekstra Bladets henvendelser om emnet, selv om Espresso House flere dage inden offentliggørelsen af videoerne havde sendt en kommentar, hvor det blandt andet fremgik, at det var muligt at få et gratis glas vand ved at henvende sig i cafeens bar. Espresso House klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde udeladt deres kommentar. Ekstra Bladet anførte i sagen for nævnet blandt andet, at der var tale om satire, og at videoerne på grund af de vide rammer for satire derfor var i overensstemmelse med god presseskik.
Det var nævnets opfattelse, at videoerne indeholdt kritisk omtale af Espresso House, og at videoerne kunne efterlade seeren med det indtryk, at Espresso House ikke i det hele taget ville besvare Ekstra Bladet på deres henvendelse om emnet. Nævnet fandt på denne baggrund grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da udeladelsen af Espresso Houses kommentar var ukorrekt og skadelig, og at den ikke kunne anses for uvæsentlig for det samlede billede i omtalen.

Sagsnummer: 2024-12423

Ekstra Bladet får kritik for at bringe skadelig påstand

Ekstra Bladet bragte i september 2024 en video på Ekstra Bladets hjemmeside, som omhandlede prisen på en flaske kildevand i cafeen Espresso House på Rigshospitalet. I videoen udtalte en af de forbipasserende personer, som blev interviewet af Ekstra Bladets journalist, at vandet i vandposterne på Rigshospitalet var så rustent, at han ville fraråde folk at drikke det. Rigshospitalet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det fremgår af videoen, at vandet på Rigshospitalet er rustent, hvilket er ukorrekt og skadeligt for hospitalet. Rigshospitalet klagede endvidere over, at Ekstra Bladet havde foretaget billedoptagelser uden for to af Rigshospitalets indgange, hvor der efter Rigshospitalets egne interne regler ikke måtte ske billedoptagelser, uden at der var indhentet tilladelse fra Rigshospitalet. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have foretaget optagelser på Rigshospitalets udendørsområde og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var foretaget på et område, der som udgangspunkt måtte anses for offentligt tilgængeligt, og optagelsernes indhold og karakter, herunder at de anvendte optagelser ikke viste forhold, der var egnede til at krænke de medvirkendes eller andre forbipasserendes privatliv. For så vidt angik klagen over udtalelserne om vandkvaliteten på Rigshospitalet fandt nævnet, at der var tale om skadelig information, som var uden dækning i de foreliggende faktiske oplysninger, og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2024-10933

BPLN.dk får kritik for manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred

BPLN.dk bragte i juli 2024 en artikel med kritisk omtale af en forurettet i en straffesag, hvor chefredaktøren for mediet blev frifundet for vold mod personen. Den omtalte forurettede i straffesagen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt, og at artiklen krænkede hans personlige anseelse og privatlivets fred. Pressenævnet fandt, at artiklens indhold overvejende fremstod som personligt motiveret chikanøs omtale af den forurettede og udtalte derfor kritik af BPLN.dk for manglende forelæggelse og krænkelse af privatlivets fred. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-13742

Ikke kritik for at bringe navn på svindeltiltalt erhvervsmand

Jyllands-Posten bragte i oktober 2024 en artikel, som omhandlede en tiltale mod en erhvervsmand for blandt andet skyldnersvig af særlig grov karakter i forbindelse med en konkurs. Erhvervsmanden klagede til Pressenævnet over, at mediet havde valgt at offentliggøre hans navn i forbindelse med omtalen og henviste i den forbindelse navnlig til, at dette ikke havde offentlig interesse, idet han ikke havde været erhvervsaktiv i Danmark i en længere årrække. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at have offentliggjort navnet. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at omtalen af klagers mulige økonomiske dispositioner i forløbet op til og efter konkursen havde almen interesse, og at hovedparten af de omtalte anklager i et vist omfang kunne siges at have sammenhæng med klagers tidligere hverv i Danmark, hvor han efter det oplyste havde været direktør for en række større erhvervsvirksomheder.

Sagsnummer: 2024-12135

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup får ikke kritik for at afvise sletning

Ugeavisen Møldrup-Aalestrup bragte i marts 2021 en artikel om, at en niårig dreng af Røde Kors var blevet nomineret som Årets Førstehjælper for at have udøvet livreddende førstehjælp på sin fireårige lillebror, der var druknet i en pool. Mediet bragte efterfølgende en artikel om, at den niårige dreng var blevet kåret som Årets Førstehjælper. Artiklen om nomineringen var udarbejdet på baggrund af en pressemeddelelse fra Røde Kors, som Ugeavisen Møldrup-Aalestrup havde fået tilsendt af Røde Kors. Moren til de to drenge klagede til Pressenævnet over, at Ugeavisen Møldrup-Aalestrup havde afvist at slette artiklerne, som ifølge moren havde negative konsekvenser for familien. Nævnet fandt, at artiklernes omtale ud fra en presseetisk betragtning ikke kunne anses for følsom eller privat i en sådan grad, at det var særligt belastende for dem. Nævnet lagde desuden vægt på, at artiklen om nomineringen baserede sig på en pressemeddelelse, som byggede på oplysninger fra klager selv, og at den efterfølgende artikel om kåringen måtte anses som en opfølgning på artiklen om nomineringen. På denne baggrund fandt nævnet ikke anledning til at kritisere Ugeavisen Møldrup-Aalestrup.

Sagsnummer: 2024-12103

Viborg Stifts Folkeblad får ikke kritik for at afvise sletning

Viborg Stifts Folkeblad bragte i marts 2021 en artikel om, at en niårig dreng af Røde Kors var blevet nomineret som Årets Førstehjælper for at have udøvet livreddende førstehjælp på sin fireårige lillebror, der var druknet i en pool. Artiklen var udarbejdet på baggrund af en pressemeddelelse fra Røde Kors, som Viborg Folkeblad havde fået tilsendt af Røde Kors. Moren til de to drenge klagede til Pressenævnet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde afvist at slette artiklen, som ifølge moren havde negative konsekvenser for familien. Nævnet fandt, at artiklens omtale ud fra en presseetisk betragtning ikke kunne anses for følsom eller privat i en sådan grad, at det var særligt belastende for dem. Nævnet lagde desuden vægt på, at artiklen baserede sig på en pressemeddelelse, som byggede på oplysninger fra klager selv. På denne baggrund fandt nævnet ikke anledning til at kritisere Viborg Stifts Folkeblad.

Sagsnummer: 2023-04197

B.T. får kritik for konfrontationsoptagelse

B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-03934

Ekstra Bladet får kritik for at linke til kritiseret artikel

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2022-80-0894

Frihedens Stemme får kritik for ikke at forelægge krænkende beskyldninger

Frihedens stemme bragte i sommeren 2022 en række artikler, der tog udgangspunkt i en persons ytringer på Twitter. I artiklerne blev udtalelserne kædet sammen med hans ansættelse i sundhedsvæsenet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at omtalen var bragt uden hans samtykke, og uden at beskyldningerne var forelagt for ham. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som burde have været forelagt for klageren, og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0874

Altinget får kritik for manglende forelæggelse

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i en forening, efter en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra marts måned havde kritiseret arbejdsmiljøet. I omtalen indgik en udtalelse fra et medlem af Socialudvalget i en kommune, som ville stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om kommunens samarbejde med foreningen. Foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at foreningen ikke havde fået forelagt oplysningerne om de politiske reaktioner. Pressenævnet fandt, at oplysningerne havde en sådan karakter, at de burde være forelagt for foreningen inden offentliggørelsen af artiklen, og nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0798

Ekstra Bladet får kritik for misvisende overskrift om podcastværter

Ekstra Bladet omtalte i februar måned, at en kendt podcast havde valgt at blive en del af en podcastplatform, der kræver brugerbetaling. Det fremgik af artiklen, at den pågældende podcastplatform er delvist ejet af et aktieselskab, der har investeret i en række virksomheder blandt andet i tobaksindustrien. Den kendte podcasts værter klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklens overskrift havde omtalt, at de var ”i lommen på tobaksgigant”. Pressenævnet fandt, at artikeloverskriften hverken havde dækning i artiklen eller i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0761

TV2 Østjylland får kritik for misvisende gengivelse af interview

TV2 Østjylland bragte i november 2021 flere nyhedsindslag og artikler, hvori der blev sat spørgsmålstegn ved korrektheden af Ørsteds løfte til deres kunder i Aarhus om, at den fjernvarme, de leverer, er produceret af 100 procent bæredygtig biomasse. I omtalen blev det fremstillet som om, at tvivlen skyldes, at en miljøorganisation, som certificerer biomasse for Ørsted, ikke kan love, at denne biomasse er 100 procent bæredygtig.

Miljøorganisationen klagede til Pressenævnet over, at TV2 Østjylland havde baseret deres omtale på et forvansket citat fra miljøorganisationens direktør. Pressenævnet fandt, at TV2 Østjylland havde handlet i strid med god presseskik ved i sin omtale at have anvendt direktørens citat i en kontekst, som mediet vidste, at miljøorganisationen opfattede som misvisende, uden at dette fremgik af omtalen. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0773

Dagens.dk får kritik for citathistorie om køkkenbrand

I en artikel bragt i december 2021 omtalte Dagens.dk en mindre køkkenbrand i Vejle. Artiklen var en citathistorie fra Vejle Amts Folkeblad. Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, at Dagens.dk ikke havde forelagt påstanden for hende, samt at artiklens overskrift ikke havde dækning. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at kvinden ikke måtte få hjælp af mænd, og nævnet udtalte kritik af Dagens.dk for den manglende forelæggelse og for overskriftens formulering.

Sagsnummer: 2021-80-0658

TV 2 Nord får ikke kritik for omtale af museum

I artikler og indslag bragt i marts 2021 omtalte TV 2 Nord tvangsopløsningen af et museums fond, herunder en advokats rolle som likvidator. Af omtalen fremgik blandt andet, at barnebarnet efter museets nu afdøde stifter havde klaget til skifteretten over varetagelsen af likvidationen. Den omtalte likvidator og et advokatfirma klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen grundlæggende byggede på den forkerte præmis, at efterkommeren til en af fondsstifterne havde juridisk interesse i tvangsopløsningen, og at TV 2 Nord ikke havde udvist kildekritik ved valget af en navngiven advokat som ekspertkilde i omtalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at der i museets fonds vedtægter ikke står noget om, hvem der skal arve i tilfælde af en opløsning af fonden, og at et eventuelt overskud efter opløsningen går til staten. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra kilden fremstod som kildens vurdering. Nævnet udtalte dog kritik af, at TV 2 Nords svar til klagerne ikke havde været ledsaget af en klagevejledning.

Sagsnummer: 2020-80-0598

Ikke kritik af Redox for at gengive bemærkninger fra tidligere klagesag

I løbet af 2020 bragte Redox flere artikler vedrørende den samme person, som efterfølgende klagede over disse artikler til Pressenævnet. I en artikel i december 2020 gengav Redox bl.a. kritik af mediet, som personen havde rejst over for Pressenævnet i forbindelse med én af de tidligere klagesager. Personen klagede efterfølgende til Pressenævnet over artiklen fra december 2020. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for at have gengivet personens bemærkninger fra den tidligere klagesag. Nævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at Redox inden offentliggørelsen havde forelagt artiklens indhold for personen, og at personen i den forbindelse ikke havde oplyst Redox, at han ikke ønskede sine tidligere bemærkninger offentliggjort.

Sagsnummer: 2021-80-0657

EM-fodboldkamp på viaplay.dk falder uden for Pressenævnets kompetence

En person klagede over viaplay.dks dækning af EM-fodboldkampen mellem Danmark og Finland, som blev spillet den 12. juni 2021. Da hjemmesiden viaplay.dk ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som derfor blev afvist uden behandling.