Sagsnummer: 2025-09078

Journalisten får ikke kritik for omtale af injuriesag

Fagbladet Journalisten omtalte i juli 2025 en byretsdom i en injuriesag. En journalist, der havde anlagt den omtalte injuriesag, klagede til Pressenævnet over, at beskyldningerne, der var omdrejningspunktet i sagen, var gentaget i artiklen, at status på ankesagen ikke var angivet korrekt, og at beskyldningerne mod ham ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at omtalen af status på ankesagen i den konkrete sammenhæng var en mindre væsentlig oplysning, og at omtalen ikke indeholdt nye oplysninger, der skulle forelægges. Nævnet bemærkede samtidig, at mediet havde forsøgt at indhente en kommentar fra den omtalte journalist, hvilket han afviste grundet ferie og ikke i øvrigt havde udbedt sig længere svartid.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-06715

Helsingør Dagblad får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i maj 2025 omtalte Helsingør Dagblad en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en betinget fængselsstraf for bedrageri og dokumentfalsk. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger, og at han var identificerbar i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Helsingør Dagblad havde fjernet den ukorrekte oplysning, og at angivelsen af oplysningerne i artiklen vanskeligt kunne tjene til identificering af personen.

Sagsnummer: 2025-05246

Fyens Stiftstidende får kritik for utilstrækkelig omtale af en frifindelse og for at afvise anonymisering

I artikler bragt i perioden fra april 2024 til januar 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev tiltalt og af byretten idømt en fængselsstraf for voldtægt. Den dømte person blev efterfølgende frifundet i landsretten. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af frifindelsen udover som opdatering i en artikel, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ikke at have bragt omtale af frifindelsen som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm og for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering.

Sagsnummer: 2025-04339

Ikke kritik af Bornholm.nu for omtale af politiker

Bornholm.nu omtalte i marts måned, at en politiker var blevet tiltalt for koran-skænding under Folkemødet. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Bornholm.nu i artiklen havde omtalt, at han flere gange skulle have været anholdt eller tiltalt i forbindelse med politiske aktioner. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-02606

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af straffesag

Sjællandske Nyheder bragte i februar måned en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev frifundet for overtrædelse af straffelovens § 266 b. Personen klagede på egne vegne og på vegne af hans virksomhed til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen krænkede henholdsvis deres privatliv og omdømme. Nævnet fandt, at omtalen ikke indebar en krænkelse af personens privatliv eller virksomhedens omdømme. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets angivelse af hans alder, erhvervsmæssige virke og området for virksomheden ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man havde kendskab til, at han var den omtalte, og at virksomheden ikke var nævnt i omtalen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-07170

Berlingske får ikke kritik i egen drift-sag

Pressenævnet besluttede af egen drift at tage Berlingskes artikel ”Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn” op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat. Nævnets begrundelse for at tage sagen op var, at det fremgår af artiklen, at tiltalte er ”en tidligere fremtrædende minister og nuværende topchef i det private erhvervsliv”, at han ”i en lang årrække [var] medlem af Folketinget og bestred her flere tunge poster”, at han ”for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere”, og at han ”siden har […] haft en topstilling i det private erhvervsliv og har jævnligt deltaget i den offentlige debat om diverse aktuelle emner”.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på den foreliggende sags helt særlige karakter, herunder indholdet af tiltalen, tiltaltes samlede rolle og betydning i det danske samfund og den væsentlige og velbegrundede offentlige interesse, der dermed måtte antages at være for sagen. Nævnet lagde herudover vægt på, at en anden retsstilling end den anførte ville indebære, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud – herunder i tilfælde, hvor det måtte antages, at betingelserne for navneforbud ikke er opfyldt, og at begæringen derfor ikke ville blive imødekommet af retten.

Sagsnummer: 2025-01203

Motor-magasinet får ikke kritik for omtale af dom og politianmeldelse

Motor-magasinet bragte i januar to artikler med omtale af en navngiven persons straffedom og forholdene forud herfor. Den navngivne person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han var nævnt ved navn i omtalen, og at den indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om, at han var blevet bortvist og politianmeldt. Nævnet fandt, at det ikke var i strid med god presseskik at nævne ham ved navn, og at oplysningerne havde karakter af faktiske oplysninger, som havde dækning i de faktiske forhold, og som mediet havde foretaget behørig forelæggelse af. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-03979

Kritik for omtale af politianmeldelse og bortvisning

Fyens Stiftstidende omtalte i marts måned lukningen af en slagterbutik, og at en medarbejder i den forbindelse var blevet politianmeldt og bortvist. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt omtalen med navn og billede af ham. Pressenævnet fandt, at omtalen af lukningen var af offentlig interesse, men nævnet fandt samtidig, at omtalen af, at medarbejderen skulle være politianmeldt og bortvist, ikke var underbygget i en sådan grad, at den konkrete omtale med navns nævnelse og billede kunne veje tungere end hensynet til pågældende.

Sagsnummer: 2024-13742

Ikke kritik for at bringe navn på svindeltiltalt erhvervsmand

Jyllands-Posten bragte i oktober 2024 en artikel, som omhandlede en tiltale mod en erhvervsmand for blandt andet skyldnersvig af særlig grov karakter i forbindelse med en konkurs. Erhvervsmanden klagede til Pressenævnet over, at mediet havde valgt at offentliggøre hans navn i forbindelse med omtalen og henviste i den forbindelse navnlig til, at dette ikke havde offentlig interesse, idet han ikke havde været erhvervsaktiv i Danmark i en længere årrække. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Jyllands-Posten for at have offentliggjort navnet. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at omtalen af klagers mulige økonomiske dispositioner i forløbet op til og efter konkursen havde almen interesse, og at hovedparten af de omtalte anklager i et vist omfang kunne siges at have sammenhæng med klagers tidligere hverv i Danmark, hvor han efter det oplyste havde været direktør for en række større erhvervsvirksomheder.

Sagsnummer: 2024-10165

Ekstra Bladet får ikke kritik for artikel om straffesag

Ekstra Bladet bragte i august 2024 en citathistorie fra Se og Hør, der omhandlede en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager blev idømt fire måneders fængsel, og at han skulle ”i fængsel igen”. Efter offentliggørelsen foretog Ekstra Bladet rettelser i artiklens overskrift og brødtekst, så det fremgår af omtalen, at han har valgt at anke dommen. Den omtalte realitydeltager klagede til Pressenævnet over, at det ikke fremgik af artiklen, at dommen i straffesagen mod ham var anket og derfor ikke endeligt afgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet meget hurtigt efter at være gjort bekendt med anken til landsretten opdaterede artiklen, og at det af den oprindelige artikel klart fremgik, at han nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Sagsnummer: 2024-10164

Se og Hør får ikke kritik for artikel om straffesag

I en artikel bragt i august 2024 omtalte Se og Hør en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager blev idømt fire måneders fængsel, og at han skulle ”i fængsel igen”. Efter offentliggørelsen foretog Se og Hør rettelser i artiklens overskrift og brødtekst, så det fremgår af omtalen, at han ”har tænkt sig at anke sagen”, ligesom Se og Hør indsatte et link i artiklen til en anden artikel, hvor anken omtales. Den omtalte realitydeltager klagede til Pressenævnet over, at det ikke fremgik af artiklen, at dommen i straffesagen mod ham var anket og derfor ikke endeligt afgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Se og Hør meget hurtigt efter at være gjort bekendt med anken til landsretten opdaterede artiklen, og at det af den oprindelige artikel klart fremgik, at han nægtede sig skyldig i samtlige forhold.

Sagsnummer: 2024-06757

TV MIDTVEST får ikke kritik for omtale af ”kuttersagen”

TV MIDTVEST bragte i april 2024 et nyhedsindslag og en artikel om den såkaldte ”kuttersag”, hvor fem fiskere var tiltalt for blandt andet at have frihedsberøvet og dræbt et sjette besætningsmedlem. I omtalen medvirkede blandt andet en tidligere drabschef, som blev interviewet om sagen. Den ene af de tiltalte personer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen var ensidig og objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV MIDTVEST i omtalen korrekt havde gengivet tiltalen, og at det klart fremgik, at oplysningerne stammede fra anklageskriftet. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af omtalen, at tre af de tiltalte nægtede sig skyldige, og at to af de tiltalte ikke ville sige, hvordan de forholdt sig til tiltalen inden retssagen, ligesom det var gengivet i omtalen, at de tiltalte havde forklaret, at de var nødt til at pacificere offeret, fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden.

Sagsnummer: 2024-05513

Sjællandske Nyheder får kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person blev idømt en behandlingsdom. I omtalen nævnte Sjællandske Nyheder den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde nævnt hans navn i artiklen i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at offentliggøre navnet på personen, da Sjællandske Nyheder i den konkrete sag ikke havde fulgt egen fast praksis om ikke at nævne navne på personer, som idømmes behandlingsdomme. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-03520

Århus Stiftstidende får ikke kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Århus Stiftstidende en straffesag, hvor en person, som var tiltalt for blandt andet voldtægt, afgik ved døden kort inden domsafsigelsen. Samleveren til den afdøde tiltalte klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde identificeret afdøde, og at artiklen var skrevet ensidigt fra anklagerens udtalelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidendes angivelse af afdødes alder, køn, frisure og fremtoning under retsmødet ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tiltalte person, og at både den forurettedes og den tiltaltes synspunkter var gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2024-04495

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af straffesag

Fyens Stiftstidende bragte i februar en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev dømt for vold. Personen klagede til Pressenævnet over, at han var identificerbar i omtalen, og at omtalen ikke var objektiv. Nævnet fandt, at omtalens oplysninger om klageren ikke kunne tjene til identificering af ham, og at Fyens Stiftstidende overordnet havde sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-02627

JydskeVestkysten får ikke kritik for omtale af tidligere navn på en dømt person

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte JydskeVestkysten en straffesag, hvor en tidligere dansk generalkonsul var blevet idømt fængsel for indsmugling af narkotika. JydskeVestkysten havde i artiklen også angivet personens tidligere navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde offentliggjort hans tidligere navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at JydskeVestkysten i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom i første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at JydskeVestkysten derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på, at angivelsen af personens tidligere navn, som han havde på tidspunktet for forholdene, som dommen omfatter, havde en relevant sammenhæng med omtalen af hans straffedom.