Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i en artikel vedrørende forurening hos et vandværk.
Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine synspunkter. Pressenævnet afviste anmodningen.
Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i en artikel med interview af en advokat, der fortalte om en chikanesag, samt afvisning på sletning. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine synspunkter. Pressenævnet afviste anmodningen.
Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i flere artikler om en chikanesag, samt afvisning på sletning. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine synspunkter. Pressenævnet afviste anmodningen.
To mindreårige klagede til Pressenævnet over, at DR i en kritisk omtale, hvor et stort pladeselskab blev beskyldt for at bruge mindreårige influencers til at lave skjult reklame rettet mod børn, havde vist en video fra de to klageres profil på en musikapp som et konkret eksempel på skjult reklame. Et flertal i Pressenævnet fandt, at omtalen var krænkende, og nævnet udtalte kritik af DR for at anvende videoen uden nærmere anonymisering af klagerne.
DR anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Det var DRs opfattelse, at nævnets kendelse var blevet truffet på et faktuelt forkert grundlag, da nævnet i kendelsen havde lagt til grund, at DR havde anvendt en musikvideo fra 2016, hvor pigerne var henholdsvis 12 og 13 år, mens DR rettelig havde anvendt en video fra starten af 2018, hvor pigerne var 13 og 14 år. På baggrund af DRs anmodning berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Ved afgørelsen havde nævnet imidlertid lagt vægt på pigernes alder på tidspunktet for DRs offentliggørelse af videoen, og nævnet fandt derfor, at fejlen ikke var af væsentlig betydning. Anmodningen om genoptagelse blev herefter afvist.
Pressenævnet afviste at behandle en klage, hvor en person klagede over en artikel bragt i Politiken. Klagen blev afvist, da klagen var indgivet efter klagefristens udløb. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da klager fandt det undskyldeligt, at han ikke havde klaget rettidigt. Anmodningen om genoptagelse blev afvist.
En politiker klagede til Pressenævnet over en artikel i Gråsten Avis. Politikeren klagede blandt andet over, at artiklens overskrift er misvisende, mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Sagen blev genoptaget efter anmodning fra politikeren, grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis.
Gråsten Avis anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da Gråsten Avis hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person anmodede Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af en sag, hvor Jyllands-Posten havde omtalt et retsmøde i Københavns Byret i en straffesag, hvor personen blev straffet med fængsel og udvisning. Personen anmodede nævnet om at genoptage sagen på baggrund af uddybende oplysninger, der underbyggede personens oplysning om, at anklagerens udsagn i retten ikke var korrekt. Pressenævnet bemærkede, at Jyllands-Posten i omtalen gengav, hvad anklageren havde sagt i retten, og at Jyllands-Postens gengivelse ikke var bestridt. Dertil anførte nævnet, at nævnet ikke har kompetence til at tage stilling til, om anklagerens udsagn i retten var korrekt. Nævnet afslog derfor at genoptage sagen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Pressenævnet udtalte ikke kritik af, at NORDJYSKE Medier havde afvist at fjerne klagers navn fra en artikel om et offentligt opsat rollespil til et 2. verdenskrigs-træf. Klager var afbilledet iklædt tysk uniform samt nævnt ved navn i artiklen.
Klager har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi har ikke mener, at nævnet til fulde har taget stilling til klagen. Da klager hverken har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, har nævnet afvist at genoptage sagen.
En klimaforsker anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag vedrørende FORSKERforums artikel ”Forvreden fremstilling af klimaproblem”. Pressenævnet udtalte i februar 2018 kritik af FORSKERforum for ikke at give klimaforskeren mulighed for at besvare beskyldninger fra en anden klimaforsker i sammenhæng med, at de blev fremsat.
I sin anmodning om genoptagelse bestred klimaforskeren, at han skulle tilhøre et mindretal af klimaforskere. Han medsendte som dokumentation nye oplysninger. Pressenævnet fandt, at det ikke havde afgørende betydning for udfaldet af Pressenævnets kendelse i februar 2018, om klimaforskeren kan betragtes som tilhørende et mindretal af klimaforskere eller ej. Pressenævnet fandt, at klimaforskeren hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet afslog derfor at genoptage sagen.
En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Rudersdal Avis havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kendt Birkerød-erhvervsmand erklæret konkurs” fra 2010. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.
En person anmodede Pressenævnet om at genoptage behandlingen af en sag, hvor Politiken havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Kreditorer anklager Sundown-arrangør for fup” fra 2012. På baggrund af anmodningen berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Da nævnet ikke fandt væsentlige sagsbehandlingsfejl, blev anmodningen om genoptagelse afvist.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over billeder til en artikel bragt i Familie Journal pga. fristoverskridelse. Pressenævnet afviste personen anmodning om genoptagelse i sag nr. 2017-80-0033. Personen anmodede på ny Pressenævnet om at genoptage sagen og medsendte nye oplysninger. Nævnet afviste på ny anmodningen, da de nye oplysninger ikke havde betydning for vurderingen af spørgsmålet om klagens rettidighed, og fordi der ikke var påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over billeder til en artikel bragt i Familie Journal pga. fristoverskridelse. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse og medsendte oplysninger, som nævnet fandt ikke havde betydning for vurderingen af spørgsmålet om klagens rettidighed. Pressenævnet afviste anmodningen.
Pressenævnet udtalte ikke kritik af en forfatters kommentar om Foreningen Far bragt i dagbladet Informations ugentlige indslag ”Icenesat”. Foreningen Far anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine oprindelige bemærkninger. Pressenævnet afviste anmodningen.
Foreningen Far klagede over, at politiken.dk i januar 2017 ændrede titlen på personen bag debatindlægget ”Fædrebevægelserne har skabt myten om den onde skilsmissemor” oprindelig bragt på politiken.dk i oktober 2016. Foreningen anmodede også at få genoptaget sagen, hvor Pressenævnet tog stilling til debatindlægget. Pressenævnet afviste at behandle både klagen og genoptagelsesanmodningen.
Pressenævnet afgjorde i marts måned en sag, hvor et dansk forældrepar klagede over Politikens omtale af en kenyansk pige, som de ønskede at adoptere, og som de havde haft i pleje. Pressenævnet antog, at det var den biologiske, kenyanske mor, der havde forældremyndigheden. De danske plejeforældre har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, da det var børnehjemmet, der havde forældremyndigheden. Uanset, om det var den biologiske mor eller børnehjemmet, der havde forældremyndigheden over barnet, var det ikke det danske par. Nævnet afviser derfor at genoptage behandlingen af sagen.
Weekendavisen bragte en kritisk boganmeldelse i 2014. Ifølge avisens anmelder opfyldte klagers bog blandt andet ikke kriterierne for historisk videnskabelig metode. Pressenævnet udtalte ikke kritik i 2014, da boganmeldelsen var et udtryk for anmelderens subjektive vurdering af bogen. Klager anmodede i 2015 om genoptagelse og uddybede sin oprindelige klage fra 2014 og henviste til nogle artikler, men nævnet fandt ikke, at der var nye oplysninger af væsentlig betydning, som kunne medføre en genoptagelse af sagen.