Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

I en artikel bragt i november 2022 omtalte Sjællandske Medier en retssag mod en kvinde, som var tiltalt for ærekrænkelse ved i et offentligt opslag på sin Facebook-profil at have fremsat beskyldninger mod to personer. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer, og nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel, som handlede om de såkaldte ”beneficial owner”-sager. I udsendelsen og artiklen bragte TV 2 kritisk omtale af en dansk forretningsmand, som havde grundlagt og solgt en it-virksomhed, og af hans far, som på et senere tidspunkt overtog direktørposten i selskabet. Den omtalte forretningsmand og hans far klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at SKAT anlagde sag mod forretningsmanden, at TV 2 havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at det fremgik klart af omtalen, at der endnu ikke er afsagt dom.

DR bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018. Den omtalte kilde blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR havde bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning, at DR ikke have omtalt forholdet om tyveri, og at DR havde indsat opfølgninger i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagernes afslutning.

Jyllands-Posten bragte i november 2018 et fødselsdagsportræt af en departementschef. I den forbindelse omtalte Jyllands-Posten blandt andet et læk fra ministeriet til Politiken, som ifølge omtalen stammede fra ”en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt”. Den omtalte medarbejder blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

Fagbladet Journalisten bragte i maj 2021 en artikel om Pressenævnets kendelse i en sag mod Berlingske, som fik kritik for at afvise at bringe omtale af en påtaleopgivelse. Sagen omhandlede en artikelserie om en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at Journalisten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Journalisten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

TV 2 bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde bragt en begrænset omtale af politianmeldelsen for brud på tavshedspligten, og at TV 2 havde indsat en opfølgning i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagens afslutning. Da TV 2 ikke havde omtalt politianmeldelsen og den efterfølgende sigtelse for tyveri fandt nævnet, at TV 2s afvisning af at omtale frifindelsen for tyveri faldt inden for redaktørens redigeringsret.

I en artikel bragt i september 2021 omtalte TV 2 et konsulentfirmas kritik af et byggefirmas opførelse af to parkeringskældre. Af omtalen fremgik også, at byggefirmaet var blevet politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et højhus. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet med henvisning til, at politianmeldelsen mod selskabet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet, og udtalte derfor ikke kritik.

I artikler bragt i september 2021 omtalte Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad et ejendomsselskabs køb af byggeretter i København. Af omtalen fremgik også, at selskabet købte byggeretterne af byggefirma, som var under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under et højhus, og som blev efterforsket af politiet for dokumentfalsk i forbindelse med svindlen. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at politianmeldelsen mod byggefirmaet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt blandt andet, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet og udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Licitationen tiltalen mod blandt andet direktøren for et entreprenørfirma og hans rolle i bestikkelsessagen om PFA’s milliardbyggeri Nordø. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid, og at Licitationen havde offentliggjort hans navn. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Licitationens henvendelse til direktøren havde en karakter, som det for direktøren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at Licitationen afventede hans kommentar inden offentliggørelsen af artiklen, der skete med hans advokats bemærkninger. Nævnet lagde endvidere vægt på sagens alvorlige karakter og karakteren af det forhold, som direktøren blev tiltalt for.

I en artikel bragt i september 2021 omtalte Lokalavisen Aarhus en straffesag, hvor en psykolog var tiltalt for trusler, vold og afpresning begået mod en ekskæreste. Den omtalte psykolog klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Lokalavisen Aarhus havde nævnt hans navn, selv om der ikke var faldet dom i sagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på tiltalens karakter og omfang, og at det fremgik af artiklen, at psykologen under sagen nægtede sig skyldig.

I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.

DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.

Berlingske bragte i oktober 2018 en artikelserie, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Pressenævnet udtalte kritik af Berlingske for at afvise anmodningen om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske har bragt en omfattende dækning af de episoder, der førte til politianmeldelsen af den omtalte medarbejder for brud på tavshedspligten, og at omtalen særligt vedrørte dette forhold.

I artikler og i et Facebook-opslag bragt i maj 2020 omtalte Folketidende, at en person var tiltalt for groft misbrug af en kvindens afhængighed af ham i professionel sammenhæng. Ifølge den omtalte tiltale havde personen skaffet sig og en tredjemand seksuelle ydelser hos kvinden. Det fremgik blandt andet af artiklerne, at den tiltalte havde involveret to andre mænd i den omtalte sag. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det er ukorrekt, at han skulle have involveret mere end én mand i det seksuelle forhold, at Folketidende ikke havde oplyst, at han nægtede sig skyldig i tiltalen. Pressenævnet udtalte kritik af Folketidende for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at oplyse om den tiltaltes stillingtagen til skyldsspørgsmålet. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I artikler fra juni 2019 bragte Ekstra Bladet kritisk omtale af en persons og hans virksomheds forvaltning af en klients aktiver. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om dem, herunder at Ekstra Bladet fejlagtigt havde skrevet, at personen har modtaget et Rolex ur fra sin klient. Personen klagede desuden over artiklens kritik ikke blev forelagt ham på et efter omstændighederne fyldestgørende grundlag og i rimelig tid, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig forelæggelse, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en række artikler bragt i juli 2019 omtalte Sjællandske politianmeldelsen af en tidligere medarbejder på en friskole, herunder kritik af skolens håndtering af sagen. Den omtalte tidligere medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske i artiklen blandt andet havde angivet, at han blev ”bortvist” fra sin arbejdsplads, idet han rettelig blev hjemsendt efter aftale. Klager klagede desuden over manglende forelæggelse, ensidig omtale af sagen, og at Sjællandske havde identificeret ham som den omtalte tidligere medarbejder. Nævnet udtalte kritik af Sjællandske for at have bragt den ukorrekte oplysning om bortvisning, men nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.

En person, der er sigtet for et overfald på en medindsat, klagede til Pressenævnet over, at han i Ekstra Bladets omtale af sagen får fremdraget en tidligere dom og bliver benævnt ”lille Lundin”, ligesom hans stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgår af omtalen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at personen tidligere er dømt for lignende kriminalitet, ligesom omtalen ved øgenavnet ikke kunne anses for krænkende set i sammenhæng med personens baggrund og tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for, at personens stillingtagen til skyldspørgsmålet ikke fremgik af omtalen, idet det klart fremgik af artiklen, at personens advokat ikke havde ønsket at udtale sig.

En person klagede over Folketidendes rettelse af en artikel med omtale af en episode, der fandt sted på personens bopæl. Personen klagede over, at rettelsen var mangelfuld, at han via artiklens oplysninger kunne identificeres, og at omtalen krænkende hans privatliv. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager, og at Folketidende havde foretaget en behørig berigtigelse.