Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af dkdox.tv i en sag, hvor en person og en forening blandt andet havde klaget over, at dkdox.tv havde bragt interview med personer, som kritiserede foreningens økonomi. Dkdox.tv anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage sagen, fordi mediet bl.a. mente, at Pressenævnet havde udeladt væsentlige oplysninger og begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Da Pressenævnet fandt, at mediet hverken var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyns Amts Avis i en sag, hvor en person havde klaget over blandt andet, at avisen havde bragt privat information som læserbreve, som alene var tiltænkt som information til redaktionen.
Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

En kvinde klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod hende. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist klagerens anmodning.

Klageren anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnets formand fandt, at klageren ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger i sagen. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod personen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist personens anmodning.

Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet afviste anmodningen.

Pressenævnet udtalte kritik af POV International for at tilsidesætte god presseskik i en artikel og pålagde mediet at offentliggøre kritikken. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse, da hun ikke ønskede at få sit navn slettet fra offentliggørelsen af afgørelsen. Pressenævnet afviste anmodningen om genoptagelse, da der ikke forelå nye faktiske oplysninger.

To mindreårige klagede til Pressenævnet over, at DR i en kritisk omtale, hvor et stort pladeselskab blev beskyldt for at bruge mindreårige influencers til at lave skjult reklame rettet mod børn, havde vist en video fra de to klageres profil på en musikapp som et konkret eksempel på skjult reklame. Et flertal i Pressenævnet fandt, at omtalen var krænkende, og nævnet udtalte kritik af DR for at anvende videoen uden nærmere anonymisering af klagerne.

DR anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Det var DRs opfattelse, at nævnets kendelse var blevet truffet på et faktuelt forkert grundlag, da nævnet i kendelsen havde lagt til grund, at DR havde anvendt en musikvideo fra 2016, hvor pigerne var henholdsvis 12 og 13 år, mens DR rettelig havde anvendt en video fra starten af 2018, hvor pigerne var 13 og 14 år. På baggrund af DRs anmodning berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Ved afgørelsen havde nævnet imidlertid lagt vægt på pigernes alder på tidspunktet for DRs offentliggørelse af videoen, og nævnet fandt derfor, at fejlen ikke var af væsentlig betydning. Anmodningen om genoptagelse blev herefter afvist.

En patientforening og to patienter klagede over tre artikler i Politiken, som omhandlede faren ved mobilstråling. Klagerne var ikke identificeret i artiklerne, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen, da de fastholdt at have retlig interesse. Pressenævnet afviste anmodningen, da klagerne hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

En politiker klagede til Pressenævnet over en artikel i Gråsten Avis. Politikeren klagede blandt andet over, at artiklens overskrift er misvisende, mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Sagen blev genoptaget efter anmodning fra politikeren, grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis.
Gråsten Avis anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da Gråsten Avis hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

En person klagede over et debatindlæg i Berlingske. Pressenævnets formand afviste klagen, fordi personen ikke var omtalt eller afbildet i debatindlægget og derfor ikke var klageberettiget. Personen havde også klaget over, at Berlingske ikke havde bragt et læserbrev fra personen vedrørende debatindlægget. Pressenævnets formand afviste denne del af klagen som åbenbart grundløs.

Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at bringe to af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.

Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde afvist at bringe ti af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.

Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde fjernet personens kommentarer til et opslag på DR Nyheders Facebookside, fordi DR betragtede kommentarerne som hadefulde. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da sletning af kommentarer på debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke hører under nævnets kompetence.

Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.