Intet nyt | Pressenævnet
En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at bringe to af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde afvist at bringe ti af klagers læserbreve. Klagen blev afvist af Pressenævnets formand som åbenbart grundløs.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde fjernet personens kommentarer til et opslag på DR Nyheders Facebookside, fordi DR betragtede kommentarerne som hadefulde. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da sletning af kommentarer på debatsider, hvor udefrakommende kan skrive uredigerede debatindlæg/kommentarer, ikke hører under nævnets kompetence.
Personen anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Pressenævnet afviste at behandle en klage, hvor en person klagede over en artikel bragt i Berlingske. Klagen blev afvist på grund af klagers manglende retlige interesse. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da han anså sig for klageberettiget. Anmodningen om genoptagelse afvises.
Berlingske bragte i december 2017 et læserbrev med overskriften ”Arrogance, dovenskab og dårligt håndværk – vi betaler”. Kort efter fjernede Berlingske læserbrevet, da det, efter Berlingskes vurdering, indeholdt påstande, som ikke umiddelbart kunne dokumenteres. Læserbrevsskribenten anmodede Pressenævnet om at få bragt et genmæle, hvilket Pressenævnet afslog med henvisning til, at der ikke var tale om faktiske oplysninger, der var egnet til at påføre læserbrevsskribenten skade af betydning.
Læserbrevsskribenten anmodende herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da læserbrevsskribenten hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over Jyllands-Postens afvisning af at bringe hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, da redaktøren måtte anses for berettiget til at beslutte ikke at bringe kronikken. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, da personen mente, at nævnet ikke havde taget stilling til hans egentlige spørgsmål til nævnet. Spørgsmålet gik på, om et dokument, der omtales i kronikken, kan klassificeres blandt ”informationer af væsentlig betydning for offentligheden”. Pressenævnet afviste anmodningen, da personen hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
I en tidligere afgørelse havde Pressenævnet taget stilling til en klage, hvor klageren ikke havde fået medhold. Kolding Ugeavis og JydskeVestkysten offentliggjorde herefter kendelsen i fuld længde og omtalte kendelsen. Nævnet fandt ikke anledning til kritik.
I en kendelse kritiserede Pressenævnet i maj måned Ekstra Bladet og pålagde offentliggørelse på ”Ekstrabladet.dk”. Ekstra Bladet offentliggjorde herefter nævnets kendelse i avisens betalingsunivers Ekstra Bladet+ (ekstrabladet.dk/plus). Et flertal i Pressenævnet anså offentliggørelsen på undersiden ”ekstrabladet.dk/plus” for utilstrækkelig og pålagde ekstrabladet.dk at bringe nævnets kendelse på forsiden af ekstrabladet.dk som en frit tilgængelig (gratis) nyhed og med nævnets logo. En mindretal fandt offentliggørelsen på ekstrabladet.dk/plus for tilstrækkelig.
Ekstra Bladet anmodede efterfølgende om genoptagelse og uddybede sine oprindelige bemærkninger. Pressenævnet afviste anmodningen.
Pressenævnet afviste at behandle en klage, hvor en person klagede over Jyllands-Postens omtale. Klagen blev afvist pga. klagers manglende retlige interesse. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da han anså sig klageberettiget. Anmodningen om genoptagelse afvises.
Pressenævnet kritiserede i en kendelse BT for at have fejlciteret klager i forbindelse med omtale af en tysk artikel.
Klager mente, at BT bevidst havde bragt et forkert citat, da den tyske artikel ikke gav belæg for at oversætte indholdet som sket af BT. Nævnet finder det ikke dokumenteret og har afvist at genoptage behandlingen af sagen.
Pressenævnet afviste at behandle en sag, hvor en person klagede over TV2’s valg af kommentator under dækningen af EM i herrefodbold 2016. Klagen blev afvist pga. klagers manglende retlige interesse. Klager anmodede efterfølgende om at få sagen genoptaget, da han var uenig i afgørelsen. Nævnet afviste anmodningen.
Pressenævnet har afvist at genoptage behandlingen af to sager vedrørende presseetik fra 2013, hvor redaktøren i 2015 blev frifundet for bagvaskelse (efter straffeloven) ved domstolene.
Forældregruppen anmodede Pressenævnet om at tillægge gruppen retlig interesse i bredere forstand. Nævnet afviste.
Pressenævnet kritiserede Jyllands-Posten for en artikelserie og pålagde offentliggørelse af kritikken i avisen. Klager er utilfreds med både teksten i kritikken og den plads i avisen, hvor kritikken blev placeret. Nævnet ændrer ikke sin tidligere kendelse.
Pressenævnet kritiserede ikke en artikel, selv om klager kaldte den subjektiv og fjendtlig. Han har klaget over nævnets afgørelse, idet han synes, den er fyldt med fejl og mangler. Pressenævnet finder ikke, at klager kommer med nye oplysninger af betydning og afslår derfor at genoptage sagen.
Se og Hør fik kritik af Pressenævnet og bragte kendelsen på forsiden af seoghoer.dk. Klager er utilfreds med, at Se og Hør ikke samtidigt bragte hendes navn og et foto, så læserne kunne se, hvem det drejer sig om. Pressenævnet finder, at Se og Hør har fulgt nævnets retningslinjer.