Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-06233 og 2025-06235

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge. For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-06221

Ekstra Bladet får kritik for konfrontationsoptagelse

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen indgik en optagelse af Ekstra Bladets konfrontation med journalisten og hendes ægtefælle, som skete i nærheden af deres bolig. Den omtalte journalist og hendes ægtefælle klagede til Pressenævnet over manglende forelæggelse, og at Ekstra Bladet havde bragt konfrontationsoptagelsen med dem. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladets måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Sagsnummer: 2025-06229

Ekstra Bladet får ikke kritik for citathistorie om straffesag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en citathistorie fra Ritzau, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen udtalte den forurettedes bistandsadvokat sig om konsekvenserne for ofre i sager om digital vold og krænkelser. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift var misvisende, idet overskriften, som blev bragt sammen med et billede af journalisten, henviste til, at forurettede havde modtaget hadefulde og krænkende beskeder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det tilstrækkelig klart fremgik af underrubrikken, der var placeret over billedet, at forurettede blev kontaktet af privatpersoner, og at det således var præciseret, at det var andre end journalisten, der var afsendere af de omtalte beskeder.

Sagsnummer: 2025-06223

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen gengav Ekstra Bladet en radioværts Facebook-opslag med kritik af journalisten og hendes Instagram-opslag om sagen. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra radioværten og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som radioværtens subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2021-80-0754, 2021-80-0755, 2021-80-0756, 2021-80-0757 og 2021-80-0758

Medier måtte gerne bringe omtale af politikers ægtefælle

I forlængelse af, at en kendt politiker i efteråret 2021 annoncerede, at han var blevet gift med en kvinde, hvis identitet, han ikke ønskede at afsløre, bragte flere medier få dage efter brylluppet omtale af kvinden. I artiklerne, som hverken indeholdt politikerens ægtefælles navn eller billede, omtalte medierne, hvordan politikerens ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder havde optrådt frivilligt i medierne. Ægtefællen havde bl.a. udtalt sig flere gange til medierne om sit forhold til en drabsdømt person.

Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne og anførte bl.a., at medierne med artiklerne havde krænket hans privatlivs fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklerne. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at omtalen af to offentlige personers ægteskab var af offentlig interesse, og at politikeren selv havde inviteret pressen til at overvære brylluppet, og at han derfor måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hans ægtefælle.

Sagsnummer: 2018-80-0209

Kritik af manglende forelæggelse inden udsendelse om kendte misbrugere

I en tv-udsendelse bragt på DR1 i oktober 2018 fortalte udsendelsens hovedperson om, hvordan hans forbrug af alkohol og stoffer havde påvirket hans familieliv. Hovedpersonen fortalte, at hans børns mor ikke ville udlevere børnene til samvær med ham, og i udsendelsen fulgte man ham på vej til et møde i fogedretten, hvor han forsøgte at få børnene udleveret.

Børnenes mor klagede til Pressenævnet over udsendelsen. Hun klagede blandt andet over, at DR ikke havde taget hensyn til børnene ved at omtale fogedretssagen, og at DR burde have givet hende mulighed for at forholde sig til oplysningerne i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at DR burde have orienteret moderen om udsendelsen inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have forelagt moderen udsendelsens oplysninger om fogedretssagen.

Sagsnummer: 17-70-01093

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for omtale ifm. klagers anmodning om sletning

En person anmodede Ekstra Bladet om at slette nogle artikler fra 2010 og 2011. Artiklerne omtalte en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. Avisen omtalte anmodningen og beskrev samtidig dommen igen. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af avisens omtale i 2017. Dissens.

Pressenævnet fandt derimod ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne fra 2010 og 2011. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv havde udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. En række andre medier var også anmodet om at slette lignende artikler fra perioden 2010 – 2013. Kendelserne kan læses nedenfor.

Sagsnummer: 17-70-01072

SE OG HØR kritiseres for på ny at omtale en syv år gammel bøde

En person klagede over, at SE OG HØR på ny omtalte klagers syv år gamle bøde i en artikel om ”De ti kendte krimikvinder”. Klager var i 2010 blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. De øvrige ni kvinder i artiklen havde begået betydeligt alvorligere kriminalitet. Pressenævnet udtaler kritik af SE OG HØR for på ny at omtale dommen i den krænkende sammenhæng.

Personen havde også klaget over, at en række medier havde afvist at slette artikler fra 2010 – 2013. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette disse artikler. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv har udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. Kendelserne kan læses nedenfor.

Sagsnummer: 15-70-00901

Delvis kritik af omtale af kæresteforhold

I en artikel omtalte SE OG HØR en offentlig persons formodede kæresteforhold. Pressenævnet kritiserede ikke omtalen, da personen blandt andet tidligere selv havde udtalt sig til pressen om sine forhold. Nævnet kritiserede dog overskriften ”Besat af mænd”, hvilken der ikke var dækning for.