I en artikel samt radio- og nyhedsindslag bragt i januar omtalte DR udfordringerne med det manglende efterværn til kvinder, som forlader et krisecenter efter endt ophold. I omtalen medvirkede en kvinde, som havde været på krisecenter, og som fortalte, at hun i et tidligere forhold var blevet udsat for blandt andet psykisk vold. Kvindens stemme var ikke sløret i indslagene. Kvindens forhenværende partner klagede til Pressenævnet over, at han er identificerbar i DRs omtale, som krænker hans privatliv, at DR ikke havde forelagt beskyldningen for ham, og at DR havde bragt en ensidig skildring af sagen. Pressenævnet kritiserede DR for den utilstrækkelige sløring og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021. Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op. Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode. NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen. Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.
Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.

Berlingske bragte i januar artikler om en smykkevirksomhed og ejeren af virksomheden, som blandt andet indeholdt omtale af, at ejeren af virksomheden angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design. Ejeren af smykkevirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske i artiklerne uden dokumentation havde fremsat denne alvorlige påstand, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at Berlingske ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe den kritiske omtale af, at smykkevirksomheden og dennes ejer angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design og udtalte på denne baggrund kritik. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Frederiksborg Amts Avis bragte i februar måned en artikel om Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge. Det blev i artiklen omtalt, at embedsmændene i kommunen havde advaret en direktør i kommunen om problemer ved aftalen, og at direktøren havde ignoreret advarsler om ulovligheder fra både embedsværket og Kammeradvokaten. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at kommunen ikke havde fået forelagt beskyldningerne. Frederiksborg Amts Avis havde i forbindelse med sagen erkendt flere af klagepunkterne. Pressenævnet fandt, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved omtalen og udtalte kritik.

NORDJYSKE bragte i september 2022 en artikel om en børnechefs fratrædelse, herunder hendes rolle i en række belastende børne- og familiesager. Det fremgik af artiklen, at der i kølvandet på en omtalt familiesag blev lavet en kritisk redegørelse fra en konsulentvirksomhed, som indeholdt en kraftig kritik af børnechefen. Denne sammenkobling var ikke korrekt. NORDJYSKE rettede artiklen og bragte en rettelse ved en opdatering af artiklen. Børnechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at NORDJYSKE havde foretaget en ukorrekt sammenkobling mellem familiesagen og redegørelsen, at NORDJYSKE ikke havde forelagt artiklens indhold for hende, og at NORDJYSKE havde udvist manglende kildekritik. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde foretaget en utilstrækkelig rettelse og forelæggelse, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, og idet NORDJYSKE ikke havde forelagt børnechefen de konkrete oplysninger om de belastende børne- og familiesager, og nævnet udtalte kritik af NORDJYSKE. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.

I artikler bragt i august 2022 omtalte Politiken, at en kunsthal ikke fulgte forvaltningslovens principper om inhabilitet i en kommende udstilling, idet kurator på udstillingen var søster til en af de udstillende kunstnere. En af artiklerne, der blev bragt både trykt og online, havde ved publiceringen overskriften ”Eksperter slår fast: Berømt kunsthal følger ikke loven, som direktøren ellers påstår”. Kunsthallens direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, samt over artiklernes overskrift, som hun mente var misvisende og groft krænkende. Pressenævnet fandt, at overskriften kunne efterlade læserne med det indtryk, at kunsthallen havde begået lovbrud, som ikke havde ikke dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik af DR for overskriftens misvisende formulering. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.

Dkdox.tv bragte i august 2022 to udsendelser, som navnlig drejede sig om kritik af en forenings regnskab. I udsendelserne blev der fremsat en række udtalelser om foreningen og et medlem af foreningens bestyrelse. Disse klagede begge efterfølgende til Pressenævnet over, at programmerne indeholdt påstande om pædofili og mandatsvig i forhold til klagerne samt manglende genmæle. Pressenævnet fandt, at omtalen var særdeles skadelig og krænkende for foreningen samt det omtalte bestyrelsesmedlem, og at dkdox.tv ikke havde dokumenteret at have grundlag for at offentliggøre de særdeles krænkende og skadelige oplysninger. Nævnet udtalte på denne baggrund alvorlig kritik af dkdox.tv for at bringe de påklagede udsendelser. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give foreningen og det omtalte bestyrelsesmedlem delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige.

DR bragte i august måned en udsendelse, der tegnede et portræt af en politiker. Under udsendelsen var der gæster i studiet, og der blev afspillet et lydklip med et interview med en talsperson fra en forening, der kritiserede politikeren. Foreningen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde tilsidesat aftalen om præmisserne for interviewet, og at DR havde redigeret i interviewet på en måde, så væsentlige dele var udeladt. Nævnet kunne ikke tage stilling til, hvilken aftale, der var indgået mellem parterne, og fandt herudover, at redigeringen af interviewet lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Politiken bragte i efteråret 2022 en artikel om vand på kartoner. Artiklen omtalte blandt andet forskellen mellem vand på kartoner og vand på plastikflasker. Producenten, der var den i artiklen omtalte producent af vand på kartoner, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at nogle oplysninger i artiklen ikke var forelagt for producenten, og at disse oplysninger stod uimodsagt i artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen var skadelig for producentens omdømme. Selv om producenten havde fået forelagt centrale elementer i kritikken, kritiserede Pressenævnet Politiken for ikke at have givet producenten tilstrækkelig mulighed for at kommentere på en rapport fra en troværdig kilde, der indgik i artiklen på en måde, så beskyldningerne mod producenten stod uimodsagt.

Fyens Stiftstidende bragte i september en artikel, der omtalte konstitueringen af byrådet i en kommune på Fyn efter kommunalvalget i 2021. Artiklen tog udgangspunkt i et interview med en navngiven politiker fra et navngivent parti. En vælgerforening fra et andet parti klagede herefter til Pressenævnet over, at den interviewede politiker fik lejlighed til at fremkomme med ukorrekte oplysninger og beskyldninger i artiklen. Vælgerforeningen henviste blandt andet til, at avisen kendte sagens korrekte omstændigheder, da disse tidligere var beskrevet i avisen. Pressenævnet fandt, at påstandene fremstod som den interviewede politikers subjektive kommentar, og at klager var kommet tilstrækkeligt til orde i artiklen.

Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.

DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse og en artikel om tre forskellige forsikringskunders oplevelser med deres respektive forsikringsselskaber, hvor de af kunderne anmeldte beløb ikke blev erstattet af selskaberne. Et af forsikringsselskaberne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forholdt sig kritisk over for forsikringstager, og at selskabet ikke fik tilstrækkelig mulighed for at komme til orde i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen og artiklen, hvem kilden var, og hvilken relation kilden havde til selskabet, at selskabet fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at selskabets afvisning af kritikken tydeligt fremgik af udsendelsen og artiklen.

Berlingske bragte i juni måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en iværksætter og hendes CV. Iværksætteren klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift og underrubrik var faktuelt forkerte, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og at det fremgik klart af artiklen, hvor oplysningerne stammede fra.

NORDJYSKE bragte i april måned en artikel om en tidligere elev på en efterskole, som var blevet bortvist fra skolen. I artiklen udtalte den omtalte elevs forældre sig om deres oplevelse med bortvisningen, hvor de fremkom med nogle beskyldninger mod skolens daværende forstander. Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt forældrenes beskyldninger. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt alle beskyldningerne inden offentliggørelsen af artiklen, og nævnet udtalte derfor kritik.

I en række artikler bragt i marts 2022 omtalte TV 2 Nord en neurologs ageren i forbindelse med en forsinket diagnosticering af en patient, herunder Patienterstatningens afgørelse om erstatning. Patienten var ansat som producerassistent hos TV 2 Nord. Den omtalte neurolog klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2 Nords vinkling, og at TV 2 Nord ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at neurologens afvisning af kritikken fremgik af omtalen, at TV 2 Nord i artiklerne havde gjort opmærksom på, at patienten var ansat hos TV 2 Nord, og at patienten ingen ansættelsesmæssige beføjelser havde i forhold til journalisten til artiklerne eller redaktøren af TV 2 Nord.

I artikler bragt i juni 2022 omtalte Nordvestnyt en menighedsrådsformands beskyldninger mod en sognepræst om at mobbe en kollega. Den omtalte sognepræst klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udtalelser, som var groft krænkende og kunne være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af artiklerne, hvilken relation kilden havde til sognepræsten, at omtalen angik forhold i relation til sognepræstens adfærd i sit offentlige virke som sognepræst, og at sognepræsten forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne.

TV 2 bragte i maj 2021 en udsendelse i Operation X om et håndværkerfirma, herunder en række kunders erfaringer med firmaet, og firmaets konkurs og overførsel af aktiver til et nyt selskab. Den omtalte direktør for håndværkerfirmaet klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens vinkling, og at TV 2 ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at direktøren fik tilstrækkelig mulighed for at udtale sig om kritikken fremsat af blandt andre tidligere kunder hos håndværkerfirmaet, og at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation en omtalt kilde havde haft til håndværkerfirmaet.