Sagsnummer: 2025-08839

B.T. får ikke kritik for at afvise at slette og anonymisere artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde afvist at slette og anonymisere en artikel fra 2022, hvor 21 kvinder havde anklaget blandt andre klager for svindel i forbindelse med salg af designertasker gennem hendes tidligere virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at omtalen angik hendes tidligere erhvervsmæssige forhold, at hun fremgik med hendes tidligere navn, og at omtalen havde almen interesse. Nævnet bemærkede dog, at det var beklageligt, at B.T., der havde tilbudt afindeksering, endnu ikke havde gennemført dette.

Sagsnummer: 2025-12294

Ekstra Bladet får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette en artikel bragt i 2018, som omhandlede personens oplevelser med at arbejde som dj og model. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, hvor hun udtalte sig om sine oplevelser i sit daværende virke, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2026-00989

Afvisning af klage over DR på grund af fristoverskridelse og manglende retlig interesse

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” og i november 2025 en artikel med udtalelser fra danske eksperter, der vurderede muligheden for et fremtidigt angreb fra Rusland mod et Nato-land. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at udsendelsen indeholdt misvisende oplysninger, og at artiklen gjorde brug af en kilde som uvildig ekspert uden at deklarere, at han var ”lobbyist for våbenindustrien”. Klagen over udsendelsen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen, og idet DR ikke kunne anses for at have givet afkald på klagefristen i deres korrespondance med klager, blev denne del af klagen til Pressenævnet afvist uden nærmere behandling. For så vidt angår klagen over artiklen blev denne klage også afvist, idet klager ikke var omtalt i artiklen og derfor ikke havde retlig interesse.

Sagsnummer: 2025-02488

Berlingske får kritik for misvisende omtale og manglende forelæggelse

Berlingske bragte i sommeren 2024 en artikel med omtale af en udenlandsk forretningsmands tilknytning til et anklageskrift i en hvidvasksag mod Nordea. Det fremgik af artiklen blandt andet, at forretningsmanden var tidligere rådgiver for den russiske præsident Vladimir Putin og stod bag en navngiven koncern. Endvidere fremgik det, at flere selskaber i den navngivne koncern havde foretaget transaktioner for over 700 millioner igennem Nordea. Af artiklen fremgik desuden, at forretningsmanden var blevet fængslet for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse i et navngivet land.
Forretningsmanden klagede til Pressenævnet over, at Berlingske med omtalen havde knyttet ham til hvidvasksagen mod Nordea og efterladt læseren med et ukorrekt indtryk af, at han var under konkret mistanke for hvidvask. Han klagede endvidere blandt andet over, at de skadelige oplysninger ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt misvisende omtale af forretningsmandens tilknytning til hvidvasksagen mod Nordea og kritiserede Berlingske. Nævnet kritiserede endvidere Berlingske for ikke at have forelagt artiklens oplysninger om, at han var tidligere rådgiver for Vladimir Putin, at han stod bag den navngivne koncern, som ifølge artiklen var ”en del af Nordeas hvidvask-sag”, samt oplysningen om, at han var ”tiltalt for at have finansieret terror og ulovligt krydset en grænse”. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at Berlingske havde omtalt forretningsmanden som ”tidligere rådgiver” for den russiske præsident Vladimir Putin, idet oplysningen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2025-05935

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet. Se og Hør bragte i den forbindelse en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at have berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen.

Sagsnummer: 2025-05246

Fyens Stiftstidende får kritik for utilstrækkelig omtale af en frifindelse og for at afvise anonymisering

I artikler bragt i perioden fra april 2024 til januar 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person blev tiltalt og af byretten idømt en fængselsstraf for voldtægt. Den dømte person blev efterfølgende frifundet i landsretten. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af frifindelsen udover som opdatering i en artikel, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ikke at have bragt omtale af frifindelsen som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm og for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering.

Sagsnummer: 2025-05612

TV 2 får ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist at hindre tilgængeligheden af en artikel bragt i 2023, som omhandlede debatten blandt universitetsstuderende om, hvorvidt undervisere kan kræve svar på spørgsmål af de studerende, som ikke har rakt hånden op i undervisningen. Personen, som var en af de interviewede studerende, udtalte sig til TV 2 om sine udfordringer. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Sagsnummer: 2025-12898

Afvisning af klage over Viborg Stifts Folkeblad på grund af fristoverskridelse  

En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt af Viborg Stifts Folkeblad. Klagen var indbragt for Viborg Stifts Folkeblad efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Da Viborg Stifts Folkeblad ikke kunne anses for at have givet afkald på klagefristen i deres korrespondance med personen om klagen, blev klagen til Pressenævnet afvist uden nærmere behandling.

Sagsnummer: 2025-10517

Afvisning af klage over TV 2 på grund af fristoverskridelse

En person klagede over TV 2s afvisning af en klage over en omtale. Klagen over TV 2s afvisning var indgivet til Pressenævnet efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at hun ikke var gjort bekendt med, at hendes advokat, som indgav klagen til TV 2 på hendes vegne, havde modtaget TV 2s afvisning. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-16714

DR får ikke kritik for at afvise sletning, anonymisering og afindeksering

Et selskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i oktober 2019 med omtale af selskabets involvering i byggeprojekter udført af et andet selskab. Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for selskabet, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv kunne tale for at hindre tilgængeligheden artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-12423

Ekstra Bladet får kritik for at bringe skadelig påstand

Ekstra Bladet bragte i september 2024 en video på Ekstra Bladets hjemmeside, som omhandlede prisen på en flaske kildevand i cafeen Espresso House på Rigshospitalet. I videoen udtalte en af de forbipasserende personer, som blev interviewet af Ekstra Bladets journalist, at vandet i vandposterne på Rigshospitalet var så rustent, at han ville fraråde folk at drikke det. Rigshospitalet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det fremgår af videoen, at vandet på Rigshospitalet er rustent, hvilket er ukorrekt og skadeligt for hospitalet. Rigshospitalet klagede endvidere over, at Ekstra Bladet havde foretaget billedoptagelser uden for to af Rigshospitalets indgange, hvor der efter Rigshospitalets egne interne regler ikke måtte ske billedoptagelser, uden at der var indhentet tilladelse fra Rigshospitalet. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have foretaget optagelser på Rigshospitalets udendørsområde og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var foretaget på et område, der som udgangspunkt måtte anses for offentligt tilgængeligt, og optagelsernes indhold og karakter, herunder at de anvendte optagelser ikke viste forhold, der var egnede til at krænke de medvirkendes eller andre forbipasserendes privatliv. For så vidt angik klagen over udtalelserne om vandkvaliteten på Rigshospitalet fandt nævnet, at der var tale om skadelig information, som var uden dækning i de foreliggende faktiske oplysninger, og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2024-14050

TV2 Østjylland får kritik for ikke retvisende omtale

TV 2 Østjylland bragte i oktober 2024 en artikel, som omhandlede lukningen af et botilbud. Af artiklen fremgik det blandt andet, at det var Socialstyrelsens opfattelse, at botilbuddets direktør havde forsøgt at ”nedtysse” en mulig sag om seksuel krænkelse. Af tilsynsrapporten, som mediet henviste til som grundlag for omtalen, fremgik det imidlertid, at dette var en beboers opfattelse. Direktøren klagede til Pressenævnet over, at artiklens fremstilling af sagen var ukorrekt. Pressenævnet kritiserede TV 2 Østjylland for at have bragt ikke retvisende information om Socialtilsynets opfattelse af direktørens adfærd, idet artiklens omtale ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Sagsnummer: 2024-11277

Kritik af Kristeligt Dagblad for at bringe beskyldninger i faktaboks

Kristeligt Dagblad omtalte i en periode fra maj til august 2024 forholdene i en forening, hvor en direktør var blevet opsagt. Den tidligere direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at hun ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der blev bragt i artiklerne. Klagefristen på 12 uger var for så vidt angår to af de påklagede artikler overskredet, og Pressenævnet fandt, der ikke var en sådan nær indholdsmæssig sammenhæng mellem artiklerne, at der var grundlag for at anse artiklerne for en artikelserie. Nævnet behandlede herefter alene klagen for så vidt angik de artikler, der var indbragt for Pressenævnet inden for klagefristen. Den ene artikel indeholdt et interview med den nyvalgte formand for foreningen, og der var i artiklen bragt en faktaboks, hvor der uimodsagt var gengivet en række beskyldninger mod klageren, som hun i forbindelse med forelæggelse af tidligere artikler havde afvist. Nævnet kritiserede Kristeligt Dagblad for ikke at bringe den tidligere direktørs afvisning af beskyldningerne i sammenhængen.

Sagsnummer: 2024-10177

B.T. får ikke kritik for at afvise anonymisering og sletning af artikler

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. ikke ville anonymisere eller slette seks artikler bragt i 2016, som omhandlede personens anholdelse, fængsling og straffedom på et år og seks måneder i en straffesag i udlandet. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af B.T. for at afvise anmodningen om anonymisering og sletning.

Sagsnummer: 2024-06642

Ikke kritik af Børsen for artikelserie om kryptofond

Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.

Sagsnummer: 2024-04544

DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse om politiet

DR bragte i oktober 2023 dokumentarudsendelsen ”Forfulgt af politiet?”, som omhandlede en familie, der følte sig chikaneret af politibetjente fra en bestemt politikreds. I udsendelsen blev der vist en række optagelser, som familien selv havde optaget af deres møder med politiet. Politiforbundet klagede på vegne af de omtalte politibetjente til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, at de var kritiske over for politiet, og at seerne efter nævnets opfattelse fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse. Nævnet lagde også vægt på, at politiinspektøren for politikredsen var kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholdt sig til udtalelserne og svarede delvist eller afviste at svare.

Sagsnummer: 2024-08551

Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise at slette navn og billede

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette eller afindeksere hans navn og billede i en artikel bragt i 2023 med omtale af embedsværket i en loge. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at logen til Horsens Folkeblad havde indsendt billedet og en pressemeddelelse, hvor hans navn og logetitel fremgik, samt offentliggjort dette på logens hjemmeside.

Sagsnummer: 2024-06804

B.T. får ikke kritik for omtale af selskab

I maj bragte B.T. en artikel med omtale af et selskab, herunder selskabets økonomiske situation. Selskabet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. fremstillede selskabet på en ukorrekt og negativ måde, og at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at overskriftens formulering i sammenhæng med B.T.s valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskred rammerne for redigering. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften var udtryk for B.T.s subjektive vurdering, der havde dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst, samt at selskabets direktør var kommet orde i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.