I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om konkurs
27/11/2023Ekstra Bladet bragte i perioden fra april til juni 2023 en artikelserie med kritisk omtale af en tidligere direktørs økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans selskab, herunder omtale af usædvanligt høje lønudbetalinger fra selskabet til direktøren og hans hustru. Den omtalte direktør og hans hustru klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling samt over Ekstra Bladets brug af en lydoptagelse med direktøren. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, at direktøren var blevet forelagt kritikken, og at hans synspunkter var gengivet i artikelserien. Nævnet lagde også vægt på, at direktøren var bekendt med, at han talte med en journalist, og at optagelsen ikke vedrørte direktørens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som tidligere direktør for det konkursramte selskab.
Politiken får ikke kritik for mediekommentar
24/11/2023Politiken bragte i foråret 2023 en mediekommentar om skribentens holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af en dokumentarserie. Den omtalte virksomhed, som havde produceret dokumentarserien, klagede til Pressenævnet over, at kommentaren indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for billedbrug
27/10/2023Kristeligt Dagblad bragte i maj 2023 et debatindlæg om modstanden mod rewilding og naturnationalparker, herunder oplevelsen af hetz og chikane mod personer, som arbejder med naturbeskyttelse. I debatindlægget var indsat et billede fra en demonstration, hvor en forenings medlemmer deltog, og hvor foreningens navn fremgik af et banner. Formanden for foreningen klagede til Pressenævnet over, at Kristeligt Dagblad havde bragt billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billedet var taget til en demonstration, der omhandlede det tema, som også var omdrejningspunktet for indholdet af debatindlægget, og at teksten på banneret i den konkrete sammenhæng fremstod som en meningstilkendegivelse i forbindelse med demonstrationen og ikke som identifikation af den konkrete forening.
Sjællandske Medier får ikke kritik for omtale af retssag
25/10/2023I en artikel bragt i november 2022 omtalte Sjællandske Medier en retssag mod en kvinde, som var tiltalt for ærekrænkelse ved i et offentligt opslag på sin Facebook-profil at have fremsat beskyldninger mod to personer. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer, og nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.
Fredericia Dagblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel
25/10/2023En person klagede til Pressenævnet over, at Fredericia Dagblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede personens oplevelser med at udøve parkour. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Dagblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.
Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel
25/10/2023En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2015, som omhandlede personens oplevelser med at yde livreddende førstehjælp ved en trafikulykke på motorvejen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.
Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om døgninstitution
13/10/2023Ekstra Bladet bragte i februar 2023 en artikelserie om to 15-årige piger, som med kort tidsmæssigt mellemrum begik selvmord under deres anbringelse hos en døgninstitution. I artikelserien omtales pigernes ophold hos døgninstitutionen, herunder blandt andet med kritik af døgninstitutionens håndtering af pigernes selvmord. Den omtalte døgninstitution klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets vinkling, og at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt generelt, at afdækning af udfordringer på socialpædagogiske opholdssteder, herunder børn og unges trivsel, har væsentlig samfundsmæssig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen samlet set gav et retvisende billede af sagen samt af institutionens forsvar imod de rejste angreb, og at en række udsagn fremstod som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.
B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger
13/10/2023B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.
Ikke kritik af JydskeVestkysten for at bringe billede
09/10/2023JydskeVestkysten omtalte i april et møde mellem en gårdejer og kommunen, repræsenteret ved borgmesteren og en række embedsmænd. Gårdejeren havde selv rettet henvendelse til avisen og fortalt om mødet, og under mødet havde han oplyst avisen om, at han ikke ville med på et billede. Avisen bragte et billede fra mødet, hvor pågældende stod med ryggen til sammen med borgmesteren og embedsmændene. Gårdejeren klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Nævnet fandt, at billedet ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at avisen ikke skulle bringe et billede fra mødet, hvor han var fotograferet bagfra på et offentligt sted.
Pressenævnet behandler ikke klage over skjulte optagelser før publicering
06/10/2023TV 2 har til brug for et afsnit af programserien ”Operation X” haft en journalist ansat hos en stutterivirksomhed, som har foretaget skjulte optagelser på virksomhedens private ejendom. De skjulte optagelser skal i et vist omfang indgå i en udsendelse, som forventes udsendt på TV 2 i efteråret 2023. Stutterivirksomheden klagede til Pressenævnet over TV 2s handlemåde i forbindelse med indhentelsen af de skjulte optagelser.
Pressenævnet afviste at behandle klagen, da der ikke var sket en offentliggørelse af de skjulte optagelser. Der forelå derfor ikke et sådant indhold i medieansvarslovens forstand, at Pressenævnet efter den tillagte kompetence kunne tage stilling til, om de skjulte optagelser måtte være i overensstemmelse med god presseskik.
Kritik af Sjællandske for manglende forelæggelse
05/10/2023Sjællandske Medier omtalte i foråret en række artikler om en nabostrid, hvor en nabo til en minigolfbane gav udtryk for at være utilfreds med etableringen af denne. Sjællandske bragte i den forbindelse en artikel, hvor ejeren af minigolfbanen fremsatte en række beskyldninger mod naboen. Naboen klagede til Pressenævnet over, at mediets dækning var ensidig, og at han ikke var blevet hørt. Nævnet fandt, at mediet ikke havde dokumenteret, at de konkrete beskyldninger i artiklen var blevet forelagt for naboen og kritiserede Sjællandske Medier for manglende forelæggelse.
Tidligere CS:GO-spiller får ikke slettet navn og foto på HLTV.org
04/10/2023En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn og foto fra en spillerprofil på hjemmesiden.
HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at personens navn og foto hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom navnet og fotoet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette navnet og fotoet.
Tidligere CS:GO-spiller får ikke slettet navn på HLTV.org
29/09/2023En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn fra en spillerprofil på hjemmesiden.
HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at personens navn hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom navnet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette navnet.
Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af nabokonflikt
25/08/2023Sjællandske Medier omtalte i maj måned indvielsen af en minigolfbane og en nabos utilfredshed med dette. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at omtalen havde karakter af personlig hetz mod ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning af omtalen, og at mediets valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte ikke kritik.
Podimo får ikke kritik for podcastudsendelse
25/08/2023Podimo bragte i februar en udsendelse i en programserie, hvor to komikere ringer sammen. I den påklagede udsendelse indgik en samtale, hvor den ene komiker fortalte om en oplevelse, hvor han var blevet kontaktet af en person, som arbejdede for et firma, der solgte hundefoder. Komikeren fortalte blandt andet, at den pågældende person havde henvendt sig til ham et utal af gange for at tilbyde ham gratis hundefoder, og at han havde forsøgt at ignorere det. Komikeren fortalte endvidere, at hundefoderet, som han endte med at takke ja til, havde gjort hans hund syg. Personen, som havde taget kontakt til komikeren, klagede til Pressenævnet over, at komikeren havde fortalt en usand historie, som var krænkende for personen. Pressenævnet fandt, at den påklagede udsendelse fremstod som et program med satiriske elementer, og at de oplysninger, som fremgik af udsendelsen, ikke havde en sådan karakter, at de kunne anses for at udgøre en krænkelse af klagers privatliv. Pressenævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at klager ikke var nævnt ved navn, ligesom de øvrige oplysninger, der indgik i udsendelse ikke for en bredere kreds kunne tjene til identificering af klager.
Ekstra Bladet får kritik for at bringe interview med forvaringsdømt hooligan-leder
30/06/2023Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.
Berlingske får kritik for skadelig omtale uden tilstrækkeligt grundlag
29/06/2023Berlingske bragte i januar artikler om en smykkevirksomhed og ejeren af virksomheden, som blandt andet indeholdt omtale af, at ejeren af virksomheden angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design. Ejeren af smykkevirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske i artiklerne uden dokumentation havde fremsat denne alvorlige påstand, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at Berlingske ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe den kritiske omtale af, at smykkevirksomheden og dennes ejer angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design og udtalte på denne baggrund kritik. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Frihedens Stemme får kritik for at undlade at opdatere artikel efter navneforbud
26/06/2023Frihedens Stemme bragte i april 2023 en artikel om en sigtet person i en omtalt bortførelsessag, som indeholdt den sigtedes fulde navn og billede. Den sigtede person blev samme dag som artiklens offentliggørelse fremstillet i grundlovsforhør, hvor der blev nedlagt navneforbud i straffesagen. En person klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme bragte artiklen kort før, der blev nedlagt navneforbud i sagen. Pressenævnet udtalte kritik af Frihedens Stemme for at undlade at fjerne oplysningerne i artiklen, som gør det muligt at identificere den sigtede person, da det er nævnets vurdering, at der påhvilede Frihedens Stemme en selvstændig presseetisk forpligtelse til at opdatere artiklen, så den bringes i overensstemmelse med det nedlagte navneforbud.
DR får ikke kritik for at afvise sletning
23/06/2023En person klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist at slette hendes fødselsår og alder fra en artikel på dr.dks kunstnerside. Af artiklen fremgik desuden hendes navn og kunstneriske beskæftigelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at afvise klagers anmodning om at slette hendes fødselsår og alder fra artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om fødselsår og alder ikke kunne anses for særligt belastende for klager, og at de var offentliggjort i relation til klagers professionelle virke.