Sagsnummer: 2026-05118

Klage over DRs handlemåde afvises

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke havde offentliggjort omtale på baggrund af hans henvendelse til mediet vedrørende lovovertrædelser begået af statslige myndigheder. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, da der ikke forelå en offentliggjort omtale, som Pressenævnet efter deres tillagte kompetence kunne tage stilling til, om DRs handlemåde måtte være i overensstemmelse med god presseskik, og da DR havde handlet inden for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-10957

Researchkollektivet Redox får ikke kritik for overskrift og billedbrug

Researchkollektivet Redox bragte i september 2025 en artikel med omtale af en video, hvor en person knækkede et socialistisk partis fane, med overskriften ”Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i Odense”. Personen klagede til Pressenævnet over artiklens overskrift, samt at Researchkollektivet Redox havde bragt to billeder af ham uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Researchkollektivet Redox’ vurdering på baggrund af personens tidligere tilknytning til det nazistiske miljø, der ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af, at han fortsat havde en relation til miljøet. Nævnet fandt endvidere, at anvendelsen af billederne ikke indebar en krænkelse af hans privatliv med henvisning til blandt andet, at billederne ikke viste ham i en krænkende situation. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10502

Ekstra Bladet får ikke kritik for overskrift

Ekstra Bladet bragte i september 2025 en artikel som en del af et tema og en artikelserie med overskriften ”Det pædofile Danmark”, hvori Ekstra Bladet satte fokus på straffesager i Danmark om blandt andet besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. I artiklen omtalte Ekstra Bladet straffesagen mod en tidligere minister og en række andre straffesager om besiddelse og deling af overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet over, at overskriften var ukorrekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet i artiklen korrekt havde gengivet udfaldet af straffedommen mod den tidligere minister, og at Ekstra Bladet havde refereret hans forklaring for retten.

Sagsnummer: 2025-10307

Politiken får ikke kritik for omtale af fratagelse af dansk statsborgerskab

Politiken bragte i august 2025 en artikel om politikeres indblanding i fratagelse af dansk statsborgerskab. Politiken omtalte i den forbindelse, at en navngiven person havde politianmeldt 16 personer for terrorbilligelse. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han havde anmeldt de pågældende personer på justitsministerens opfordring, og at mediet ikke havde forelagt ham denne oplysning. Nævnet fandt, at omtalen af anmeldelsen ikke i den konkrete sammenhæng kunne anses for væsentlig. Da omtalen endvidere ikke kunne anses for skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham, skulle Politiken ikke forelægge denne forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10065

Se og Hør får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

I august 2025 bragte Se og Hør to forsidehenvisninger og en artikel med omtale af et Facebook-opslag, hvor en navngiven person havde beskrevet en episode, efter at hendes søn havde lavet dørfis. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at forsidehenvisningerne og artiklens overskrift indeholdt ukorrekt og krænkende information samt skabte et misvisende billede af episoden. Nævnet fandt, at formuleringerne var udtryk for Se og Hørs vurderinger af, hvordan personen havde udtrykt sig i Facebook-opslaget, og at formuleringerne havde tilstrækkelig dækning i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10162

B.T. får ikke kritik for redigering af citat

B.T. bragte i august 2025 en artikel med omtale af en demonstration, som en fagforening var medarrangør af. B.T. havde i artiklen bragt en historikers citater fra en DR-artikel med samme omtale. Historikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. havde bragt hans citater ude af kontekst, og at det fejlagtigt fremstod som om, at han advarede om en ”farlig strategi”, og at han havde udtalt, at fagforeningen burde ”træde varsomt”. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at B.T. ved redigeringen af historikerens citater og det indledende afsnit havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet lagde vægt på blandt andet, at historikerens overordnede budskab og baggrunden for citaterne ikke fremstod forvanskede, og at det indledende afsnit fremstod som B.T.s sammenfatning af hans citater. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10392

B.T. får ikke kritik for svarfrist

I juli 2025 omtalte B.T. i en artikel, at to personer havde været udsat for hærværk, og at de omtalte personer havde en teori om, at det var nogen fra Researchkollektivet Redox eller den yderste venstrefløj, der stod bag hærværket. Researchkollektivet Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var forelagt i rimelig tid. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt en oplysning og udtalelser, der var beskyldninger af faktisk karakter mod Researchkollektivet Redox, som kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Researchkollektivet Redox og derfor skulle forelægges. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at B.T. i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort Researchkollektivet Redox bekendt med kritikpunkterne og fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10237

Journalisten får ikke kritik for at omtale en af Pressenævnets kendelser

I en artikel fra august 2025 omtalte Journalisten en af Pressenævnets kendelser. Journalisten angav i den forbindelse klagerens fulde navn. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens overskrift og brødtekst, samt at mediet havde bragt hans navn. Nævnet fandt, at artiklens overskrift og brødtekst fremstod som Journalistens sammenfatning af Pressenævnets afgørelse, og at der ikke var grundlag for at kritisere mediet for at bringe hans navn henset til sagens aktualitet, at der var tale om en sag af offentlig interesse om en offentligt kendt person, og at Journalistens omtale havde tilstrækkelig dækning i kendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08839

B.T. får ikke kritik for at afvise at slette og anonymisere artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde afvist at slette og anonymisere en artikel fra 2022, hvor 21 kvinder havde anklaget blandt andre klager for svindel i forbindelse med salg af designertasker gennem hendes tidligere virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at omtalen angik hendes tidligere erhvervsmæssige forhold, at hun fremgik med hendes tidligere navn, og at omtalen havde almen interesse. Nævnet bemærkede dog, at det var beklageligt, at B.T., der havde tilbudt afindeksering, endnu ikke havde gennemført dette.

Sagsnummer: 2025-07492

DR får ikke kritik for omtale af forlag

I marts 2025 bragte DR en udsendelse med omtale af blandt andet en række forfattere og fotografers utilfredshed med et forlag. Forlaget og en medejer klagede til Pressenævnet over blandt andet DRs brug af en kilde, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet kildernes udtalelser.
Pressenævnet fandt, at DR havde givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, og at DR ikke i den konkrete sammenhæng havde overskredet rammerne for mediets redigering ved at anvende kilden. Nævnet fandt endvidere, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort forlaget bekendt med kritikken, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-09464

TV 2 får ikke kritik for omtale af plagiathistorie

I august 2025 bragte TV 2 en video på TV 2 Echos TikTok-profil med omtale af en plagiathistorie, hvor en dansk kunstner havde anklaget to internationale kunstnere for at have plagieret hans sang. Det fremgik af videoen, at TV 2 havde fået tilsendt en video fra den danske kunstner, som var optaget i 2020, men to it-virksomheder konkluderede efter en undersøgelse, at der var blevet ændret i videoens metadata, og at oprettelsesdatoen var blevet manipuleret. Den danske kunstner klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt it-virksomhedernes rapporter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 forud for offentliggørelsen i tilstrækkeligt omfang havde gjort kunstneren bekendt med indholdet af rapporterne, og at hans svar på rapporternes konklusioner fremgik af videoen.

Sagsnummer: 2025-08562

Fyens Stiftstidende får kritik for betegnelsen ”cateringssvindler”

Fyens Stiftstidende bragte i juli 2025 en artikel med omtale af en navngiven person, der var tiltalt for bedrageri, og hvordan politiet håndterer sådanne sager. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han i artiklens overskrift var omtalt som ”cateringsvindler”, selv om han aldrig var blevet tiltalt eller dømt for bedrageri i forbindelse med hans cateringvirksomhed. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes anvendelse af betegnelsen ”cateringsvindler”, som det var bragt i sammenhæng med citatet ”det er ikke slaraffenland for kriminelle”, ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2025-09256

Ikke kritik for at afvise at hindre tilgængeligheden af artikel fra 2021

En person klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist at slette en artikel bragt i 2021, som omhandlede personens (nu tidligere) virksomhed med produktion af kager til børn. Af artiklen fremgik det blandt andet, at personen havde været nødt til at stoppe jobbet som kok, da det havde medført vanskeligheder med knæet, og fordi hun ikke ville risikere at være handicappet om 10 år. Det var på denne baggrund, at hun i sin tid havde stiftet den i artiklen omtalte virksomhed. Personen klagede til Pressenævnet over, at Herning Folkeblad havde afvist hendes anmodning om sletning mv. med henvisning til, at artiklen indeholdt helbredsoplysninger, som ikke havde offentlig interesse. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Herning Folkeblad for at have afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra klageren, der selv havde kontaktet Herning Folkeblad og frivilligt medvirkede i artiklen ved interview og fotografering, hvor hun fremkom med oplysninger om blandt andet sine helbredsmæssige forhold. Nævnet lagde også vægt på, at artiklen også indeholdt erhvervsoplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en vis offentlig interesse.

Sagsnummer: 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen. Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-05376

TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

TV 2 bragte i november 2024 en udsendelse i Operation X om en dansk leder af en hjælpeorganisation i Vestafrika, som modtager støtte fra den danske stat og har til formål at hjælpe kvinder ud af prostitution. I udsendelsen afdækkede TV 2, at lederen modtog seksuelle ydelser for modydelser af forskellig karakter. I udsendelsen indgik skjulte optagelser af lederen foretaget af TV 2s journalister, som foregav at ville udarbejde en dokumentar om lederen og hans arbejde i organisationen. Den omtalte leder klagede til Pressenævnet over TV 2s brug af skjulte optagelser og fiktiv identitet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse, hvorvidt hjælpeorganisationer i udlandet, der modtager støttemidler fra den danske stat, ledes etisk forsvarligt, at optagelserne belyste klagers virke som leder af organisationen, og at den fornødne dokumentation for klagers forvaltning af sin betroede stilling vanskeligt kunne fremskaffes uden brug af skjult kamera og fiktiv identitet.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-09654

Kritik for at afvise tilføjelse af kommentar til omtale af muligt hærværk

Berlingske bragte i august sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for hærværk. I artiklen indgik endvidere en videooptagelse af to personer, der med en spraydåse malede ordene ”Stop drab” på fortovet foran slagterbutikken, og Berlingske oplyste i videoen, at et overvågningskamera havde fanget øjeblikket, hvor to mænd udøvede ”hærværk” på en slagterbutik. Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, klagede til Berlingske over, at mediet omtalte videoepisoden som ”hærværk” og oplyste i den forbindelse, at der i videoen blev anvendt kridtmaling, og at dette ifølge foreningen var lovlig aktivisme. Berlingske afviste foreningens indsigelser. Vegan Activism Denmark klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde omtalt hændelsen i videoen som hærværk og afvist at rette omtalen på baggrund af deres henvendelse.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Berlingske for omtalen af fortovsmalingen som hærværk, da nævnet fandt, at dette måtte anses for at have haft dækning i de faktiske forhold, herunder at videoen gav indtryk af, at der blev malet med graffiti, og at mediet – på baggrund af sagens forløb og de øvrige episoder, der blev beskrevet i artiklen – ikke havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet udtalte imidlertid kritik af Berlingske for at overskride rammerne for redigering ved at afvise at tilføje foreningens kommentar. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at Berlingske – navnlig henset til karakteren af omtalen, der kunne forstås som en beskyldning om en lovovertrædelse – burde have tilføjet Vegan Activism Denmarks kommentar til omtalen, da mediet blev gjort opmærksom herpå, idet den måtte anses for at have betydning for det samlede billede.

Sagsnummer: 2025-08385

Shitstormdoktor får ikke kritik for omtale af anholdelse i dokumentar

I juni 2025 bragte Shitstormdoktor en artikel med omtale af blandt andet en optagelse af en anholdelse bragt i en DR-dokumentar. Personen, der blev anholdt, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen var krænkende og burde være forelagt ham. Pressenævnet fandt, at omtalen fremstod som journalistens subjektive vurdering af anholdelsen og DRs redigeringsret, og at omtalen ikke indeholdt beskyldninger rettet mod personen, der kunne anses for skadelige, krænkende eller agtelsesforringende og dermed skulle forelægges personen forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.