Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-02487

TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser

TV 2 bragte i november 2024 en udsendelse i dokumentarserien ”Gud er din læge”, som omhandlede en kvinde, som under sin indlæggelse på en psykiatrisk afdeling – og efter sin udskrivelse – modtog besøg af personer fra det frikirkelige miljø. I udsendelsen afdækkede TV 2, at en af de læger, der behandlede kvinden på psykiatrisk afdeling, også besøgte hende som præst i hendes hjem. I udsendelsen indgik skjulte optagelser af lægen foretaget af TV 2s muldvarp af blandt andet en sjælesorgssamtale med muldvarpen, hvor han foretager en bøn om udfrielse på muldvarpen. Den omtalte læge og præst klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s brug af skjulte optagelser og fiktiv identitet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse, hvordan det frikirkelige miljø i Danmark agerer over for sårbare personer med psykiske sygdomme, at optagelserne belyste klagers ageren over for personer med psykiske udfordringer, og at den fornødne dokumentation for klagers håndtering af adskillelsen af rollen som psykiater og præst, herunder rådgivning af og uddrivelse på en person med psykiske lidelser, vanskeligt kunne fremskaffes uden anvendelse af fiktiv identitet.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-16440

Ekstra Bladet får kritik for artikler om trossamfund

I artikler bragt i september 2024 omtalte Ekstra Bladet et trossamfunds håndtering af medlemmers sager i et internt organ før involvering af myndighederne. Det fremgik af den første artikel, at trossamfundet har en intern ’domstol’, som forholder sig til onani, hvilket ikke var korrekt. I to efterfølgende artikler havde Ekstra Bladet ikke bragt trossamfundets svar på kritikken i artiklerne. Det omtalte trossamfund klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets forelæggelse, at Ekstra Bladet havde bragt den ukorrekte og skadelige oplysning, som ikke var berigtiget tilstrækkeligt, og at Ekstra Bladet ikke havde gengivet trossamfundets svar i de to efterfølgende artikler. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig rettelse samt for ikke at bringe trossamfundets svar i sammenhæng med angrebene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-09472

Kommunen.dk får ikke kritik for omtale af botilbud

Kommunen.dk bragte i juni og juli 2024 en række artikler med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Kommunen.dk forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-01255 og 2025-01256

Medier får kritik for at bringe misvisende oplysning

Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis bragte i januar måned en række artikler med omtale af forløbet for og sammenhængen mellem et kommunalt tilskud til et idrætsanlæg til indkøb af et loungeområde fra en navngiven producent og en sponsoraftale mellem en boldklub og den navngivne producent. Bestyrelserne i idrætsanlægget og boldklubben havde de samme medlemmer, og næstformanden i begge bestyrelser havde forestået forhandlingerne med kommunen og producenten på vegne af både idrætsanlægget og boldklubben. Medierne omtalte i den forbindelse i en faktaboks, at to navngivne politikere havde stillet spørgsmålstegn ved, om kommunale midler kunne være endt hos boldklubben gennem et sponsorat fra producenten. Idrætsanlægget og boldklubben klagede til Pressenævnet blandt andet over, at oplysningen i faktaboksen var ukorrekt og ikke havde dækning i politikernes udtalelser. Nævnet fandt, at måden, hvorpå oplysningen var bragt, gav et misvisende indtryk af politikernes udtalelser. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2024-16639

Frihedsbrevet får ikke kritik for omtale af Dansk Palæstinensisk Venskabsforening

I oktober 2024 bragte Frihedsbrevet en artikel med omtale af et debatmøde, hvor formanden for Dansk Palæstinensisk Venskabsforening holdt et oplæg. Foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen var misvisende og ikke forelagt foreningen. Nævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at omtalen, der var baseret på en optagelse fra et offentligt debatmøde, ikke havde en sådan karakter, at den skulle forelægges for foreningen.

Sagsnummer: 2024-16755 og 2024-16756

Midtfyns Posten og Fyens Stiftstidende får kritik for ikke at forelægge

I artikler bragt i december 2024 omtalte Midtfyns Posten og Fyens Stiftstidende en ung kvindes oplevelser med overgreb og svigt i sin opvækst. Det fremgik af artiklerne, at den unge kvindes mor skulle have været ”en alkoholiseret mor” og ”alkoholiker”. Midtfyns Posten og Fyens Stiftstidende fjernede efter offentliggørelsen af artiklerne udsagnene om alkoholmisbrug og bragte en rettelse. Den omtalte mor klagede til Pressenævnet over, at oplysningen om, at hun skulle have haft et alkoholmisbrug, var ukorrekt og skadelig, og at hun ikke var blevet forelagt oplysningen inden offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Midtfyns Posten og Fyens Stiftstidende for at have bragt oplysningen uden forelæggelse for den omtalte mor.

Sagsnummer: 2025-03877

Ekstra Bladet får ikke kritik for forelæggelse

I en artikel bragt i februar 2025 omtalte Ekstra Bladet en partiformands udtalelse i et debatprogram om Ruslands fremmarch i Ukraine, som partiformanden var blevet kritiseret for at have fremsat. Den omtalte partiformand klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets forelæggelse var utilstrækkelig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at henvendelserne fra Ekstra Bladet til partiformanden og kommunikationschefen for partiet havde en karakter, som det burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation, og at Ekstra Bladet i artiklen havde gengivet partiformandens udsagn fremsat i debatprogrammet korrekt.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-15739

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af forpagtningssag

Sjællandske Nyheder bragte i perioden fra september til november 2024 en række artikler med blandt andet kritisk omtale af et byrådsmedlems rolle i en sag om forpagtningen af en lokal hal. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt urigtige og skadelige oplysninger, der ikke var blevet efterprøvet. Nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne fremstod som Sjællandske Nyheders vurderinger og sammenfatninger af forløbet omkring forpagtningen af hallen, at byrådsmedlemmet var kommet til orde i artiklerne, og at hans udlægning af sagen var gengivet i sammenhæng med den øvrige omtale.

Sagsnummer: 2024-15124

Forsamlingshus Nyt får ikke kritik for at afvise genmæle

Medlemsbladet Forsamlingshus Nyt bragte i august 2024 en artikel, hvor en formand for en landsdelsforening for forsamlingshuse beskrev en konflikt med et unavngiven bestyrelsesmedlem. Det pågældende bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at Forsamlingshus Nyt havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Forsamlingshus Nyt for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde vægt på, at genmæleteksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til de af Forsamlingshus Nyt offentliggjorte oplysninger, og at teksten ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-16714

DR får ikke kritik for at afvise sletning, anonymisering og afindeksering

Et selskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i oktober 2019 med omtale af selskabets involvering i byggeprojekter udført af et andet selskab. Nævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for belastende for selskabet, men at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at de i sig selv kunne tale for at hindre tilgængeligheden artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-09471

Politiken får ikke kritik for omtale af botilbud

Politiken bragte i juni og juli 2024 en række artikler og en podcastepisode med kritisk omtale af et bo- og dagtilbud for borgere med blandt andet autisme og udviklingshandikap. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere ansatte og pårørende til tidligere beboere på bostedet, som blandt andet kritiserede ejerens økonomiske dispositioner og forholdene på bostedet. Ejeren af det omtalte bo- og dagtilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Politiken forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde ejeren bekendt med kritikpunkterne, og at hendes afvisning af kritikken og hendes synspunkter var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2024-10037

TV 2 får kritik for ikke at have overholdt aftale om gennemsyn

TV 2 bragte i foråret 2024 programserien ”Pigerne vi tabte” i tre udsendelser. I udsendelserne fulgte man tre unge piger, som havde været anbragt og fået støtte på grund af forskellige årsager. Fælles for de tre medvirkende var, at de var fyldt 18 år og havde søgt om at få den hjælp, som de hidtil havde modtaget, forlænget – såkaldt efterværn. Programserien havde fokus på, hvad efterværn eller manglende tildeling af efterværn havde af konsekvenser for de medvirkende. En af de medvirkende samt dennes ene forælder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt den medvirkendekontrakt, som parterne forud for deltagelsen havde underskrevet. Af denne kontrakt fremgik det, at de medvirkende havde ret til at se de færdigklippede programmer i god tid før offentliggørelsen. Forælderen til den medvirkende havde ikke set de færdigklippede programmer i fuld længde, og nævnet fandt derfor grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke at overholde medvirkendekontraktens aftale herom. Klagerne havde endvidere blandt andet klaget over, at TV 2 havde udnyttet en særligt sårbar person med svær psykisk sygdom, utilstrækkelig anonymisering, og at udsendelsen gav en forvansket fremstilling af de faktiske omstændigheder, herunder ved at udelade væsentlige informationer. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik for så vidt angik klagernes øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-01602

JydskeVestkysten får kritik for manglende forelæggelse

JydskeVestkysten bragte i januar 2025 to artikler med omtale af en redningsaktion af en række katte, der var blevet efterladt af deres tidligere ejer, efter vedkommende var fraflyttet sin bolig, som i omtalen var gengivet med adresseoplysning. Den tidligere ejer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen i den første artikel indeholdte krænkende oplysninger, som ikke var forelagt hende. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende forelæggelse, da JydskeVestkysten ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til den tidligere ejer inden offentliggørelsen af artiklerne. En forgæves søgning på Krak kunne således ikke anses for tilstrækkeligt.

Sagsnummer: 2024-15729

Villabyerne får ikke kritik for omtale i debatindlæg

Villabyerne bragte i september 2024 et debatindlæg, hvori skribenten, der var beboer i et bofællesskab, blandt andet omtalte en anden beboer kritisk i forbindelse med dennes virke som bestyrelsesmedlem. Den omtalte beboer, der i debatindlægget var nævnt ved sit efternavn, klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at hendes efternavn og adresse fremgik af debatindlægget. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at et debatindlæg i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor i forhold til disse må indrømmes en høj grad af frisprog.

Sagsnummer: 2024-13317

Ekstra Bladet får kritik for at udelade kommentar                

Ekstra Bladet bragte i september 2024 en video på Ekstra Bladets Instagram-profil og YouTube-kanal, som omhandlede prisen på en flaske kildevand i cafeen Espresso House på Rigshospitalet. Af videoerne fremgik det blandt andet, at Espresso House ikke ville besvare Ekstra Bladets henvendelser om emnet, selv om Espresso House flere dage inden offentliggørelsen af videoerne havde sendt en kommentar, hvor det blandt andet fremgik, at det var muligt at få et gratis glas vand ved at henvende sig i cafeens bar. Espresso House klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde udeladt deres kommentar. Ekstra Bladet anførte i sagen for nævnet blandt andet, at der var tale om satire, og at videoerne på grund af de vide rammer for satire derfor var i overensstemmelse med god presseskik.
Det var nævnets opfattelse, at videoerne indeholdt kritisk omtale af Espresso House, og at videoerne kunne efterlade seeren med det indtryk, at Espresso House ikke i det hele taget ville besvare Ekstra Bladet på deres henvendelse om emnet. Nævnet fandt på denne baggrund grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da udeladelsen af Espresso Houses kommentar var ukorrekt og skadelig, og at den ikke kunne anses for uvæsentlig for det samlede billede i omtalen.