14 Artikler med emneordet “Korrekt, faktisk oplysning”

Sagsnummer: 2020-80-0478

Berlingske får ikke kritik efter berigtigelse kort efter offentliggørelse

23-09-2020

Berlingske bragte i marts 2020 omtale af, at en politisk demonstration havde fundet sted foran en muslimsk barnebegravelse. Lidt over en time efter offentliggørelsen modtog Berlingske en indsigelse fra en person om, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om, at personen havde været til stede ved den pågældende demonstration. Berlingske bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Personen klagede til Pressenævnet over de ukorrekte oplysninger, og at der ikke var bragt et genmæle. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at personen var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, var egnet til at være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at Berlingske bragte den ukorrekte oplysning. Nævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på den korte tid, der forløb, fra personen rettede henvendelse til Berlingske, til rettelsen blev bragt. Nævnet fandt derudover ikke, at personen var berettiget til at få bragt et genmæle, allerede fordi Berlingske havde bragt en rettelse, som tilnærmelsesvis lignede det genmæle, personen havde formuleret.

Sagsnummer: 2020-80-0476

B.T. får ikke kritik for kritisk artikel om bosteder

20-08-2020

B.T. bragte i marts 2020 omtale af en bostedskæde og dennes økonomi og kritiserede, at størstedelen af budgettet gik til vikarer fremfor fast personale. Direktøren for bostedskæden klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, samt at B.T. afviste at bringe et genmæle. Det var bestridt af parterne, om beregningerne i artiklen var faktuelt korrekte, herunder om det er en korrekt oplysning, at under halvdelen af bostedernes personaleomkostninger i 2018 blev brugt til at lønne fast personale. Nævnet udtalte ikke kritik af B.T. og lagde blandt andet vægt på, at omtalen og beregningerne i artiklen fremstod som B.T.s vurdering af de gennemgåede regnskaber, samt at B.T havde citeret Socialtilsynet for, at der ikke var grundlag for bekymringer. Nævnet bemærkede imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at B.T. havde refereret direktørens kommentar til B.T. om, at han ikke var enig i B.T.s beregninger.

Sagsnummer: 2019-80-0399

Ej kritik af Berlingske for at redigere debatindlæg og afslå genmæle

03-06-2020

En forsker klagede til Pressenævnet over Berlingskes håndtering af hans debatindlæg og anmodning om genmæle. Forskeren klagede over, at Berlingske har redigeret i hans debatindlæg vedrørende en artikel, der blev bragt i Berlinske primo september 2019. Forskeren klagede desuden over, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæle vedrørende en anden artikel, der blev bragt ultimo september 2019. Begge artikler er en del af en række af debatindlæg. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have bragt klagers debatindlæg i redigeret form og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager forud for hans debatindlæg blev bragt, var i dialog med Berlingske om redigeringen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at bringe klagers genmæle, idet klages genmæletekst ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2019-80-0395

Ej kritik af medlemsblad for ikke at bringe genmæle

06-04-2020

En person klagede til Pressenævnet over, at Dansk Perfin Samlerklub havde bragt oplysninger om ham i en artikel i medlemsbladet Perfin Posten. Personen klagede over, at Dansk Perfin Samlerklub havde afvist at bringe hans genmæle. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Dansk Perfin Samlerklub for at have afvist at bringe genmælet, idet de faktiske oplysninger, personen ønskede genmæle over for, ikke var egnet til at påføre ham skade af betydning.

Sagsnummer: 2019-80-0379

Kommunikationschef får ret til genmæle i Berlingske

03-04-2020

I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.

Sagsnummer: 2019-80-0268

Radio24syv får ikke kritik for indslag om smykkefirma

13-09-2019

Et smykkefirma klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv under et indslag i radioprogrammet ”Det, vi taler om” havde bragt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om smykkefirmaets fraflytning fra et lejemål. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Radio24syv inden offentliggørelsen loyalt havde oplyst smykkefirmaets direktør om indholdet af den forestående udsendelse og givet direktøren lejlighed til at forholde sig til fremsatte beskyldninger, hvorefter direktørens svar herpå loyalt var blevet gengivet i udsendelsen.

Sagsnummer: 2018-80-0207

Berlingske får ikke kritik for kritisk artikel om caféejer

20-06-2019

Berlingske bragte i august 2018 en artikel om ejeren af flere caféer i København. Der blev i artiklen fremsat beskyldninger fra tidligere medarbejdere om, at der foregår sort aflønning på caféerne, og at medarbejderne bliver overvåget gennem caféernes overvågningskameraer. Caféejeren klagede til Pressenævnet over artiklens indhold og over Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser.

Sagsnummer: 2018-80-0153

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af sigtelser ved demonstration

21-12-2018

En person klagede på egne vegne og på vegne af et parti over artiklen ”Demonstration i Vollsmose: Seks anholdt for racisme”. Personen mente, at Fyens Stiftstidende bragte oplysninger, der gør det muligt at identificere ham i en straffesag. Klagen angik også spørgsmålet om ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes omtale ikke førte til identifikation af personen, og at mediet kort tid efter offentliggørelsen af artiklen af egen drift ændrede en forkert beskrivelse af de faktiske omstændigheder, der var bragt på baggrund af oplysninger fra Fyns Politi. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende

Sagsnummer: 2018-80-0081

Fond får ret til genmæle i Kristeligt Dagblad

10-08-2018

Kristeligt Dagblad omtalte i artikler i oktober og november 2017, at en fond var etableret af en religiøs bevægelse, og at fonden fortsat havde forbindelser hertil. Fonden ønskede genmæle over for disse oplysninger. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at give fonden genmæle i forhold til oplysningen om, at den fortsat havde forbindelser til bevægelsen. Da nævnet ikke fandt det dokumenteret som utvivlsomt korrekt, at fonden som juridisk person var etableret af den religiøse bevægelse, gav nævnet fonden ret til genmæle i forhold til denne oplysning.

Sagsnummer: 2017-80-0035

Tidligere bestyrelsesmedlemmer får ret til genmæle i Bornholms Tidende

21-03-2018

Bornholms Tidende omtalte i oktober 2017 Ejendomsfonden Grennessminde Bornholms konkurs og i den forbindelse en af Erhvervsstyrelsens pålagt afgift på 3.000 kroner til tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer i fonden. Afgiften blev pålagt, fordi fondsregnskabet for 2015 blev indsendt for sent. En advokat klagede blandt andet på vegne af de tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer i Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm over, at Bornholms Tidendes omtale ukorrekt kunne give indtryk af, at afgifterne ikke var betalt.

Pressenævnet lagde på baggrund af sagens oplysninger til grund, at afgifterne var betalt. Bornholm Tidende havde forud for artiklerne rettet henvendelse til en offentlig myndighed, Erhvervsstyrelsen, der må vurderes som en troværdig kilde.

I forhold til god presseskik udtalte nævnet derfor ikke kritik, da Bornholms Tidende på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse havde rimelig grund til at antage, at afgifterne ikke var betalt. På grund af den forkerte information var klagerne imidlertid berettigede til at få bragt et genmæle. De andre forhold i klagen, herunder den efterfølgende omtale af klagen til Pressenævnet, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere.

Sagsnummer: 13-70-00580 (Afgjort sammen med 13-70-00530)

Rene vandprøver ikke omtalt

01-05-2014

BT var i artiklen ”Kommune blæser på drikkevand” kritisk over for en kommune, der ville give ejeren af en grusgrav lov til at grave, selv om grusgraven ligger oven på en vandlomme. Kommunens vandprøver påviste imidlertid ikke forurening af grundvandet. Det skrev BT ikke i artiklen, ligesom ejeren heller ikke fik mulighed for at komme til orde.