Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.

B.T. bragte i december 2021 en artikelserie, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab, herunder en række parkanters oplevelser med opkrævning af kontrolafgifter. Selskabet klagede til Pressenævnet og henviste til, at B.T. havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række ukorrekte oplysninger, der var egnet til at påføre parkeringsselskabet økonomisk skade eller anden skade af betydning. Nævnet fandt, at B.T. ikke havde bragt faktuelt forkerte oplysninger, der kan berettige til at få et genmæle, og allerede af den grund udtalte nævnet ikke kritik af B.T.

DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse med kritisk omtale af en værkstedskæde, som beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til kunderne. I udsendelsen viste DR en række kundeoplevelser om dyre og unødvendige bilreparationer, og DR omtalte en værkstedstest på flere af værkstedskædens værksteder, som indgik i en retssag om værkstedskædens markedsføring. Ejerne af kæden klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om værkstedstesten, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at DR havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt blandt andet, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om de omtalte værkstedstests og udtalte kritik af DR for redigeringen og for at bringe ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte også kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt desuden grundlag for at give ejerne et genmæle over for en oplysning.

DR bragte i december 2020 en kritisk udsendelse om blandt andet markedsføringen af tre produkter til at bekæmpe coronavirus. Selskabet bag et af de omtalte produkter klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række faktuelt forkerte oplysninger om produktets virkning, som udsendelsen indeholdt. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR for at have afvist at bringe selskabets genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som vurderinger, og at oplysningerne af faktisk karakter, som ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, ikke var egnede til at påføre selskabet skade af betydning.

NORDJYSKE bragte i august 2020 fire artikler, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab. Der blev i artiklerne rettet både generel og konkret kritik mod parkeringsselskabet for måden hvorpå, parkeringsselskabet forvalter reglerne for parkering på de parkeringspladser, selskabet kontrollerer. Parkeringsselskabet klagede til Pressenævnet over artiklerne. Selskabet klagede navnlig over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE i sagen. Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på, at NORDJYSKE inden offentliggørelsen af artiklerne havde givet parkeringsselskabet mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik, hvilket selskabet havde afslået.

En partileder klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale af partiets demonstration. Personen klagede over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet afviste at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen fremstod som mediets subjektive vurdering, samt at de upræcise oplysninger ikke var væsentlige i sammenhængen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af mediet for at afvise at bringe et genmæle.

Berlingske bragte i marts 2020 omtale af, at en politisk demonstration havde fundet sted foran en muslimsk barnebegravelse. Lidt over en time efter offentliggørelsen modtog Berlingske en indsigelse fra en person om, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om, at personen havde været til stede ved den pågældende demonstration. Berlingske bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Personen klagede til Pressenævnet over de ukorrekte oplysninger, og at der ikke var bragt et genmæle. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at personen var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, var egnet til at være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at Berlingske bragte den ukorrekte oplysning. Nævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på den korte tid, der forløb, fra personen rettede henvendelse til Berlingske, til rettelsen blev bragt. Nævnet fandt derudover ikke, at personen var berettiget til at få bragt et genmæle, allerede fordi Berlingske havde bragt en rettelse, som tilnærmelsesvis lignede det genmæle, personen havde formuleret.

B.T. bragte i marts 2020 omtale af en bostedskæde og dennes økonomi og kritiserede, at størstedelen af budgettet gik til vikarer fremfor fast personale. Direktøren for bostedskæden klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, samt at B.T. afviste at bringe et genmæle. Det var bestridt af parterne, om beregningerne i artiklen var faktuelt korrekte, herunder om det er en korrekt oplysning, at under halvdelen af bostedernes personaleomkostninger i 2018 blev brugt til at lønne fast personale. Nævnet udtalte ikke kritik af B.T. og lagde blandt andet vægt på, at omtalen og beregningerne i artiklen fremstod som B.T.s vurdering af de gennemgåede regnskaber, samt at B.T havde citeret Socialtilsynet for, at der ikke var grundlag for bekymringer. Nævnet bemærkede imidlertid, at det havde været hensigtsmæssigt, at B.T. havde refereret direktørens kommentar til B.T. om, at han ikke var enig i B.T.s beregninger.

En forsker klagede til Pressenævnet over Berlingskes håndtering af hans debatindlæg og anmodning om genmæle. Forskeren klagede over, at Berlingske har redigeret i hans debatindlæg vedrørende en artikel, der blev bragt i Berlinske primo september 2019. Forskeren klagede desuden over, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæle vedrørende en anden artikel, der blev bragt ultimo september 2019. Begge artikler er en del af en række af debatindlæg. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have bragt klagers debatindlæg i redigeret form og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager forud for hans debatindlæg blev bragt, var i dialog med Berlingske om redigeringen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at bringe klagers genmæle, idet klages genmæletekst ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

En person klagede til Pressenævnet over, at Dansk Perfin Samlerklub havde bragt oplysninger om ham i en artikel i medlemsbladet Perfin Posten. Personen klagede over, at Dansk Perfin Samlerklub havde afvist at bringe hans genmæle. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Dansk Perfin Samlerklub for at have afvist at bringe genmælet, idet de faktiske oplysninger, personen ønskede genmæle over for, ikke var egnet til at påføre ham skade af betydning.

I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.

Et smykkefirma klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv under et indslag i radioprogrammet ”Det, vi taler om” havde bragt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om smykkefirmaets fraflytning fra et lejemål. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Radio24syv inden offentliggørelsen loyalt havde oplyst smykkefirmaets direktør om indholdet af den forestående udsendelse og givet direktøren lejlighed til at forholde sig til fremsatte beskyldninger, hvorefter direktørens svar herpå loyalt var blevet gengivet i udsendelsen.

Berlingske bragte i august 2018 en artikel om ejeren af flere caféer i København. Der blev i artiklen fremsat beskyldninger fra tidligere medarbejdere om, at der foregår sort aflønning på caféerne, og at medarbejderne bliver overvåget gennem caféernes overvågningskameraer. Caféejeren klagede til Pressenævnet over artiklens indhold og over Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser.

En person klagede på egne vegne og på vegne af et parti over artiklen ”Demonstration i Vollsmose: Seks anholdt for racisme”. Personen mente, at Fyens Stiftstidende bragte oplysninger, der gør det muligt at identificere ham i en straffesag. Klagen angik også spørgsmålet om ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes omtale ikke førte til identifikation af personen, og at mediet kort tid efter offentliggørelsen af artiklen af egen drift ændrede en forkert beskrivelse af de faktiske omstændigheder, der var bragt på baggrund af oplysninger fra Fyns Politi. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende

Kristeligt Dagblad omtalte i artikler i oktober og november 2017, at en fond var etableret af en religiøs bevægelse, og at fonden fortsat havde forbindelser hertil. Fonden ønskede genmæle over for disse oplysninger. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at give fonden genmæle i forhold til oplysningen om, at den fortsat havde forbindelser til bevægelsen. Da nævnet ikke fandt det dokumenteret som utvivlsomt korrekt, at fonden som juridisk person var etableret af den religiøse bevægelse, gav nævnet fonden ret til genmæle i forhold til denne oplysning.

Bornholms Tidende omtalte i oktober 2017 Ejendomsfonden Grennessminde Bornholms konkurs og i den forbindelse en af Erhvervsstyrelsens pålagt afgift på 3.000 kroner til tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer i fonden. Afgiften blev pålagt, fordi fondsregnskabet for 2015 blev indsendt for sent. En advokat klagede blandt andet på vegne af de tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer i Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm over, at Bornholms Tidendes omtale ukorrekt kunne give indtryk af, at afgifterne ikke var betalt.

Pressenævnet lagde på baggrund af sagens oplysninger til grund, at afgifterne var betalt. Bornholm Tidende havde forud for artiklerne rettet henvendelse til en offentlig myndighed, Erhvervsstyrelsen, der må vurderes som en troværdig kilde.

I forhold til god presseskik udtalte nævnet derfor ikke kritik, da Bornholms Tidende på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse havde rimelig grund til at antage, at afgifterne ikke var betalt. På grund af den forkerte information var klagerne imidlertid berettigede til at få bragt et genmæle. De andre forhold i klagen, herunder den efterfølgende omtale af klagen til Pressenævnet, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere.

BT var i artiklen ”Kommune blæser på drikkevand” kritisk over for en kommune, der ville give ejeren af en grusgrav lov til at grave, selv om grusgraven ligger oven på en vandlomme. Kommunens vandprøver påviste imidlertid ikke forurening af grundvandet. Det skrev BT ikke i artiklen, ligesom ejeren heller ikke fik mulighed for at komme til orde.