Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-06231

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i marts 2025 en lederartikel, som kommenterede en dom, hvor en journalist var blevet dømt for stalking og identitetsmisbrug. I lederartiklen var det blandt andet omtalt, at den dømte under retssagen ikke havde angret.
Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekt information, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som skribentens vurdering af det samlede billede af sagen og ikke som faktuelle oplysninger.

Sagsnummer: 2025-09697

B.T får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I august 2025 omtalte B.T. en forening, der havde modtaget offentlige midler, og i den forbindelse omtalte en politiker foreningen som ”venstreekstrem”. Foreningen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, som ikke var blevet forelagt for foreningen.
B.T. havde forud for offentliggørelsen fremsendt tre mails til foreningen. Foreningen oplyste, at disse ikke var kommet frem. Pressenævnet fandt – henset til beskyldningernes karakter – at B.T. i den konkrete sag var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge beskyldningerne, og at B.T., da mediet ikke modtog svar på de mails, de havde sendt, burde have forsøgt at opnå kontakt på anden vis.

Sagsnummer: 2025-09331

Ekstra Bladet får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger og for sen berigtigelse

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en forsideomtale og artikler med omtale af straffesagen mod en tidligere minister og salget af hans andelslejlighed. Det fremgik af artiklerne, at den tidligere minister havde ”scoret en millionformue” på sit lejlighedssalg, og at han var tiltalt for at have været i besiddelse af en sexdukke med detaljeret beskrivelse af udformningen af denne, som stammede fra Ekstra Bladets kilder, men ikke fremgik af anklageskriftet. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at Ekstra Bladet havde offentliggjort en telefonsamtale med ham. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe de ukorrekte oplysninger og ikke at berigtige oplysningerne, så snart mediet blev opmærksom på fejlene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-10957

Researchkollektivet Redox får ikke kritik for overskrift og billedbrug

Researchkollektivet Redox bragte i september 2025 en artikel med omtale af en video, hvor en person knækkede et socialistisk partis fane, med overskriften ”Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i Odense”. Personen klagede til Pressenævnet over artiklens overskrift, samt at Researchkollektivet Redox havde bragt to billeder af ham uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Researchkollektivet Redox’ vurdering på baggrund af personens tidligere tilknytning til det nazistiske miljø, der ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af, at han fortsat havde en relation til miljøet. Nævnet fandt endvidere, at anvendelsen af billederne ikke indebar en krænkelse af hans privatliv med henvisning til blandt andet, at billederne ikke viste ham i en krænkende situation. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10502

Ekstra Bladet får ikke kritik for overskrift

Ekstra Bladet bragte i september 2025 en artikel som en del af et tema og en artikelserie med overskriften ”Det pædofile Danmark”, hvori Ekstra Bladet satte fokus på straffesager i Danmark om blandt andet besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. I artiklen omtalte Ekstra Bladet straffesagen mod en tidligere minister og en række andre straffesager om besiddelse og deling af overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet over, at overskriften var ukorrekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet i artiklen korrekt havde gengivet udfaldet af straffedommen mod den tidligere minister, og at Ekstra Bladet havde refereret hans forklaring for retten.

Sagsnummer: 2025-09280

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en lederartikel om omfanget og håndteringen af sager om overgreb mod børn, herunder en straffesag mod en tidligere minister for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at udsagnene fremstod som journalistens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Sagsnummer: 2025-09078

Journalisten får ikke kritik for omtale af injuriesag

Fagbladet Journalisten omtalte i juli 2025 en byretsdom i en injuriesag. En journalist, der havde anlagt den omtalte injuriesag, klagede til Pressenævnet over, at beskyldningerne, der var omdrejningspunktet i sagen, var gentaget i artiklen, at status på ankesagen ikke var angivet korrekt, og at beskyldningerne mod ham ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at omtalen af status på ankesagen i den konkrete sammenhæng var en mindre væsentlig oplysning, og at omtalen ikke indeholdt nye oplysninger, der skulle forelægges. Nævnet bemærkede samtidig, at mediet havde forsøgt at indhente en kommentar fra den omtalte journalist, hvilket han afviste grundet ferie og ikke i øvrigt havde udbedt sig længere svartid.

Sagsnummer: 2025-10307

Politiken får ikke kritik for omtale af fratagelse af dansk statsborgerskab

Politiken bragte i august 2025 en artikel om politikeres indblanding i fratagelse af dansk statsborgerskab. Politiken omtalte i den forbindelse, at en navngiven person havde politianmeldt 16 personer for terrorbilligelse. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han havde anmeldt de pågældende personer på justitsministerens opfordring, og at mediet ikke havde forelagt ham denne oplysning. Nævnet fandt, at omtalen af anmeldelsen ikke i den konkrete sammenhæng kunne anses for væsentlig. Da omtalen endvidere ikke kunne anses for skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham, skulle Politiken ikke forelægge denne forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-06246

Se og Hør får ikke kritik for manglende forelæggelse

Se og Hør omtalte i marts 2025 en retssag, hvor en journalist var tiltalt i en sag om blandt andet identitetstyveri. I artiklen blev en kommunikationsrådgivers vurdering af den tiltaltes ægtefælles ageren omtalt. Den omtalte ægtefælle klagede til Pressenævnet over, at Se og Hør ikke havde forelagt kommunikationsrådgiverens udtalelser for ham. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges, og udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10065

Se og Hør får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

I august 2025 bragte Se og Hør to forsidehenvisninger og en artikel med omtale af et Facebook-opslag, hvor en navngiven person havde beskrevet en episode, efter at hendes søn havde lavet dørfis. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at forsidehenvisningerne og artiklens overskrift indeholdt ukorrekt og krænkende information samt skabte et misvisende billede af episoden. Nævnet fandt, at formuleringerne var udtryk for Se og Hørs vurderinger af, hvordan personen havde udtrykt sig i Facebook-opslaget, og at formuleringerne havde tilstrækkelig dækning i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-06233 og 2025-06235

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge. For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

Sagsnummer: 2025-10162

B.T. får ikke kritik for redigering af citat

B.T. bragte i august 2025 en artikel med omtale af en demonstration, som en fagforening var medarrangør af. B.T. havde i artiklen bragt en historikers citater fra en DR-artikel med samme omtale. Historikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. havde bragt hans citater ude af kontekst, og at det fejlagtigt fremstod som om, at han advarede om en ”farlig strategi”, og at han havde udtalt, at fagforeningen burde ”træde varsomt”. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at B.T. ved redigeringen af historikerens citater og det indledende afsnit havde overskredet rammerne for redigering. Nævnet lagde vægt på blandt andet, at historikerens overordnede budskab og baggrunden for citaterne ikke fremstod forvanskede, og at det indledende afsnit fremstod som B.T.s sammenfatning af hans citater. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08665

Ikke kritik af Zetland for gengivelse af interview

Zetland omtalte i juli 2025, at en politiker i en bog havde takket en navngiven person. I den påklagede artikel undersøgte Zetland, hvem denne person var, og i den forbindelse blev en række andre personer, som havde kendskab til pågældende, omtalt. En af disse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Zetland havde bragt oplysninger fra en telefonsamtale med ham, uden at han havde samtykket til det. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Zetland for at offentliggøre og omtale interviewet og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tale om skjulte optagelser.

Sagsnummer: 2025-10392

B.T. får ikke kritik for svarfrist

I juli 2025 omtalte B.T. i en artikel, at to personer havde været udsat for hærværk, og at de omtalte personer havde en teori om, at det var nogen fra Researchkollektivet Redox eller den yderste venstrefløj, der stod bag hærværket. Researchkollektivet Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var forelagt i rimelig tid. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt en oplysning og udtalelser, der var beskyldninger af faktisk karakter mod Researchkollektivet Redox, som kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for Researchkollektivet Redox og derfor skulle forelægges. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at B.T. i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort Researchkollektivet Redox bekendt med kritikpunkterne og fik fornøden mulighed for at kommentere artiklens indhold. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10237

Journalisten får ikke kritik for at omtale en af Pressenævnets kendelser

I en artikel fra august 2025 omtalte Journalisten en af Pressenævnets kendelser. Journalisten angav i den forbindelse klagerens fulde navn. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens overskrift og brødtekst, samt at mediet havde bragt hans navn. Nævnet fandt, at artiklens overskrift og brødtekst fremstod som Journalistens sammenfatning af Pressenævnets afgørelse, og at der ikke var grundlag for at kritisere mediet for at bringe hans navn henset til sagens aktualitet, at der var tale om en sag af offentlig interesse om en offentligt kendt person, og at Journalistens omtale havde tilstrækkelig dækning i kendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-07520

Radio IIII får ikke kritik for omtale af forening og forperson

Radio IIII omtalte i sommeren 2025, at en Instagram-konto med memes blev bestyret af en person, der også var forperson i en forening, der blandt andet beskæftigede sig med adfærd på nettet, og der blev i omtalen rettet en kritik heraf. Foreningen og den omtalte forperson klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelserne indeholdt ukorrekt information om foreningen, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at både foreningen og forpersonen var blevet gjort tilstrækkelig bekendt med den kritik, der blev rejst i de påklagede udsendelser.

Sagsnummer: 2025-07492

DR får ikke kritik for omtale af forlag

I marts 2025 bragte DR en udsendelse med omtale af blandt andet en række forfattere og fotografers utilfredshed med et forlag. Forlaget og en medejer klagede til Pressenævnet over blandt andet DRs brug af en kilde, og at mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet kildernes udtalelser.
Pressenævnet fandt, at DR havde givet lytterne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed, og at DR ikke i den konkrete sammenhæng havde overskredet rammerne for mediets redigering ved at anvende kilden. Nævnet fandt endvidere, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort forlaget bekendt med kritikken, og at forlaget fik fornøden mulighed for at kommentere denne. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-13374

Ikke kritik for omtale af afgørelse fra Ankestyrelsen

TV MIDTVEST bragte i november 2025 en artikel, der omtalte, at Ankestyrelsen havde hjemvist en kommunes afgørelse i en sag om blandt andet hjemmetræning til et barn med cerebral parese på grund af alvorlige fejl i sagsbehandlingen. Det fremgik af artiklen, at Ankestyrelsen havde begrundet hjemvisningen med, at kommunen ikke havde inddraget barnet ved samtale eller indirekte kontakt for at sikre, at barnets holdninger og synspunkter blev inddraget i den samlede vurdering af sagen, ligesom det fremgik, at TV MIDTVEST havde forsøgt at få et interview med børne- og familiechefen i den omtalte kommune, men at han ikke ønskede at udtale sig med den begrundelse, at kommunen ikke udtaler sig i konkrete borgersager. Der indgik i artiklen et skriftligt svar fra kommunen. Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens oplysninger ikke var efterprøvet i tilstrækkeligt omfang, og at det ikke var præciseret i artiklen, hvori den alvorlige fejl i sagsbehandlingen bestod. Han klagede endvidere over, at omtalen af, at han ikke ønskede at udtale sig, var misvisende, idet han ikke havde udtalt dette til TV MIDTVEST. Pressenævnet fandt, at det fremgik klart af artiklen, hvilken alvorlig mangel Ankestyrelsen havde begrundet hjemvisningsafgørelsen med, og at mediet ved at forelægge Ankestyrelsens afgørelse for kommunens børne- og familiechef i tilstrækkeligt omfang havde efterprøvet artiklens oplysninger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediet for den konkrete redigering af artiklens afsnit om børne- og familiechefen.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.