Sagsnummer: 2025-11460

TV 2 får ikke kritik for at omtale rederi som russisk eller russisk-ejet

TV 2 omtalte i juni 2025 en sag, hvor et større parti narko var blevet kastet overbord fra et køleskib og herefter samlet op af smuglere. Det blev i den forbindelse omtalt, at det rederi, det pågældende skib hørte under, var russisk, og at rederiet ”operererede” de omtalte skibe. Rederiet klagede til Pressenævnet over, at omtalen af rederiet som russisk ikke var korrekt, da der var tale om et svensk hjemmehørende selskab, der var ejet af et cypriotisk hjemmehørende selskab, og at omtalen af, at selskabet opererede skibene, ikke var korrekt og gav et misvisende indtryk af, at selskabet kunne have viden om eller være involveret i de kriminelle handlinger. Pressenævnet fandt, at omtalen havde tilstrækkelig dækning og lagde vægt på, at den person, der var registreret som eneejer af begge selskaber, havde russisk baggrund, og at det i omtalen var uddybet, hvem der ansatte mandskabet ombord på skibene, ligesom det fremgik tydeligt, at rederiet ikke blev beskyldt for at have en rolle i forbindelse med de kriminelle handlinger.

Sagsnummer: 2025-11698

Ikke kritik for mediets egen sammenfatning af tidligere imams holdning

Berlingske bragte i efteråret 2025 en artikel, som omhandlede en tidligere imams udtalelser i den offentlige debat om en aflysning af en U12-fodboldkampen mellem en jødisk klub og en anden klub. Den tidligere imam klagede til Pressenævnet over, at det var en ukorrekt gengivelse af hans synspunkter, når det af artiklen fremgik, at han mente, at jødiske børn skal frygte for protester, uro og hærværk. Han klagede endvidere over, at Berlingske ikke havde forelagt ham denne skadelig omtale inden offentliggørelsen, og at Berlingske ikke havde foretaget en behørig berigtigelse. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Berlingskes gengivelse i artiklen fremstod som Berlingskes egen sammenfattende fremstilling af den tidligere imams udtalelser i den offentlige debat om den aflyste fodboldkamp, og at Berlingske på offentliggørelsestidspunktet måtte anses for at have haft tilstrækkelig dækning for denne opsummering. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at Berlingske med brugen af ordet ”tilsyneladende” havde gjort det klart, at der ikke var tale om et direkte citat. Nævnet fandt endvidere, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig forelæggelse af den kritiske omtale for den tidligere imam, som ikke havde ønsket at udtale sig til artiklen, hvilket også var gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2025-11689

B.T. får kritik for ukorrekte rubrikker

B.T. bragte i efteråret 2025 en artikel om en debat mellem blandt andet B.T.s debatredaktør og en tidligere imam. Emnet for debatten var, at en U12-fodboldkamp mellem en jødisk fodboldklub og en anden københavnsk fodboldklub var blevet aflyst på grund af frygt for uro og demonstrationer.
Den tidligere imam klagede til Pressenævnet over, at B.T. bragte en ukorrekt henvisning på forsiden af bt.dk samt et opslag på B.T.s Facebook-side og over, at B.T. ikke havde berigtiget dette tilstrækkeligt. Af forsidehenvisningen på bt.dk fremgik: ”[TIDLIGERE] IMAM RASENDE I STUDIET: ’Jeg gider f*cking ikke!’ på bt.dk, mens Facebook-opslaget med henvisning til artiklen indeholdt et portrætbillede af den tidligere imam og teksten ”Bliver vred i heftig debat: ”Jeg gider det fucking ik’!”. Det fremgik af artiklen, at det var B.T.s debatredaktør, der havde fremsat den citerede udtalelse. Pressenævnet fandt, at forsidehenvisningen på bt.dk samt Facebook-opslaget klart efterlod læseren med et indtryk af, at det var den tidligere imam, der var fremkommet med den citerede udtalelse, og nævnet udtalte på denne baggrund kritik af disse forhold. Nævnet fandt efter en konkret vurdering ikke grundlag for at kritisere B.T. for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-11708

Radio IIII får kritik for ukorrekt og skadelig omtale

Radio IIII bragte i september 2025 et opslag på mediets Facebook- og Instagram-side, som omhandlede et interview med en tidligere imam, der havde udtalt sig om en aflysning af en U12-fodboldkamp mellem en jødisk klub og en anden københavnsk fodboldklub. Opslaget var ledsaget af et kortere videoklip fra interviewet. Forsidebilledet til videoklippet var et portrætbillede af den tidligere imam og henover billedet stod teksten: ”Det giver god mening af chikanere jødiske fodboldbørn”. Den tidligere imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at opslagene indeholdt en ukorrekt og skadelig gengivelse af hans udtalelse, idet han ikke havde givet udtryk for, at det gav ”god mening at chikanere jødiske fodboldbørn.” Han klagede endvidere over, at Radio IIIIs rettelse af opslagene var utilstrækkelig. Pressenævnet kritiserede Radio IIII for at bringe den ukorrekte samt skadelige og agtelsesforringende omtale, idet det var ubestridt, at den tidligere imam ikke var kommet med en sådan udtalelse. Nævnet kritiserede endvidere Radio IIII for utilstrækkelig berigtigelse, idet mediet ikke havde bragt en særskilt nyhed herom.

Sagsnummer: 2025-06209

Podimo får kritik for manglende forelæggelse

Podimo bragte i foråret 2025 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, hvor en kendt journalist blev dømt for stalking og identitetstyveri. I indslaget blev det blandt andet omtalt på hvilken måde, journalisten havde udsat den forurettede for stalking og identitetstyveri, ligesom journalistens forklaring i retten vedrørende en sms-besked fra forurettede til journalistens ægtefælle blev debatteret. Det fremgik af udsendelsen, at journalisten havde forklaret, at sms-beskeden blandt andet indeholdt et tilbud til journalistens ægtefælle om at indtage coke. Journalisten og hendes ægtefælle klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at det ikke fremgik af udsendelsen, at journalisten i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået tilbuddet om at indtage coke, samt at denne omtale ikke var blevet forelagt for ægtefællen. Pressenævnet fandt, at Podimo – uanset programmets karakter og de videre rammer for frisprog samt det forhold, at der var tale om en direkte udsendelse – burde have forelagt gengivelsen af journalistens forklaring vedrørende sms-beskeden for ægtefællen inden offentliggørelse. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at det i udsendelsen ikke samtidig blev gengivet, at journalisten i retten tillige forklarede, at hendes ægtefælle afslog tilbuddet om at indtage coke, samt at det fremgik tydeligt af den påklagede udsendelses titel og programomtalen, at udsendelsen ville omtale retsmødet i sagen mod journalisten, herunder ”detaljer” fra hendes ægtefælles affære, og at den påklagede udsendelse blev bragt to dage efter retsmødet og domfældelsen i byretten. Endvidere lagde nævnet vægt på, at der var tale om en gengivelse af en forklaring, der indeholdt oplysninger, som vedrørte andre end de personer, der afgav forklaring i retten. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige påklagede forhold.

Sagsnummer: 2025-12425

Hvidovre Nyt får ikke kritik for artikel om oplæsning af Hvidovre Avis

Hvidovre Nyt bragte i oktober 2025 en artikel, hvoraf det fremgik, at en række byrådspolitikere havde besluttet, at der det følgende år skulle afsættes 100.000 kr. til indspilning af en cd-rom med oplæsning af Hvidovre Avis. I artiklen blev en byrådspolitiker nævnt ved navn, samtidig med at det fremgik, at hun leverede artikler til Hvidovre Avis. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, idet hun ikke længere leverede artikler til Hvidovre Avis. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet fandt, at Hvidovre Nyt på offentliggørelsestidspunktet havde tilstrækkelig dækning for at skrive, at byrådspolitikeren leverede artikler til Hvidovre Avis, og nævnet bemærkede i den forbindelse, at formuleringen efterfølgende var blevet rettet.

Sagsnummer: 2025-06118

Weekendavisen får kritik for manglende deklarering af kilde og udeladelse af oplysning

Weekendavisen bragte i foråret 2025 en række artikler med omtale og kritik af to navngivne professorers forskning i vacciner. Af Weekendavisens dækning fremgik det blandt andet, at professorerne ikke havde offentliggjort de endelige resultater vedrørende dødelighed i et lodtrækningsstudie af en vaccine, og at en række fagkilder fandt den manglende publicering problematisk. Weekendavisens omtale handlede også om baggrunden for lukningen af et forskningscenter samt de to professorers videnskabelige fortolknings- og publiceringspraksis, som flere fagkilder var kritiske over for. De to professorer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt, misvisende og skadelig omtale, at Weekendavisen ikke havde udvist fornøden kildekritik, og at Weekendavisen havde undladt at omtale forhold, som var centrale for det samlede billede, herunder en redegørelse fra Praksisudvalget på SDU, som i det væsentligste omhandlede de forhold, som Weekendavisen havde behandlet i mediets dækning af klagerne og deres forskning.
Pressenævnet fandt grundlag for at kritisere Weekendavisen for ikke i tilstrækkeligt omfang at have deklareret en af fagkildernes mulige personlige og skadevoldende hensigt og for ikke at omtale Praksisudvalget på SDUs redegørelse om klagernes forskning. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-11107

Berlingske får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I en artikel bragt i september 2025 omtalte Berlingske en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Berlingske forløbet op til selskabets konkurs samt den videre drift af koncernen, hvori selskabet var moderselskab. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at … Læs Mere

Sagsnummer: 2025-14363, 2025-14365, 2025-14733, 2025-14743, 2025-14745, 2025-14747, 2025-14748, 2025-14749, 2025-14750, 2025-14751, 2025-14839, 2025-14841, 2025-14842, 2025-14843, 2025-14844, 2025-14868, 2025-15308, 2025-15332, 2025-15333, 2025-15334, 2025-15335 og 2026-01839

Medier får ikke kritik for artikler om injuriesag 

En række medier bragte i december 2025 artikler baseret på et Ritzau-telegram med omtale af en sag om ærekrænkelse, som en person havde anlagt mod en journalist, der blev frifundet ved retten. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at medierne havde udeladt væsentlige oplysninger i artiklerne, og at artiklerne indeholdt vildledende oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at medierne korrekt havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at gengivelserne i artiklerne af parternes påstande klart fremstod som mediernes sammenfatninger på baggrund af oplysninger fra retsdokumenterne i sagen.

Sagsnummer: 2025-08844

Ikke kritik af Zetland for at offentliggøre oplysninger fra interview

Zetland bragte i juli 2025 omtale af en navngiven person, og i den forbindelse blev omtalt en række andre personer, som havde kendskab til pågældende. En af disse personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Zetland havde bragt oplysninger fra en telefonsamtale med ham, selv om han havde trukket sit samtykke til medvirken tilbage. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Zetland for at offentliggøre og omtale interviewet og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var tale om skjulte optagelser, og at pågældende gennem hele samtalen havde været bekendt med, at han udtalte sig til en journalist.

Sagsnummer: 2025-11279

Ingeniøren får ikke kritik for omtale af konkurs

I en artikel fra september 2025 omtalte Ingeniøren en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet forud for selskabets konkurs og den videre drift af koncernen, hvori selskabet indgik. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt krænkende oplysninger, der ikke var forelagt i tilstrækkelig grad og i rimelig tid. Nævnet fandt, at Ingeniøren i tilstrækkelig grad og i rimelig tid gjorde klagerne bekendt med kritikpunkterne i artiklen, idet mediets henvendelse havde en karakter, der for klagerne burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid og uden dokumentation, samt at klagerne ikke udbad sig yderligere svartid. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10751

Weekendavisens forelæggelsesbestræbelser var tilstrækkelige

I september 2025 bragte Weekendavisen kritisk omtale af karaktergivningen på en række gymnasier og omtalte i den forbindelse, at en navngiven rektor fra et gymnasium havde pålagt underviserne at give eleverne højere karakterer. Den omtalte rektor klagede til Pressenævnet over, at hun ikke havde fået forelagt beskyldningerne i artiklen. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen havde dokumenteret, at avisen forud for offentliggørelsen ved at have forsøgt at komme i kontakt med den omtalte rektor via sms og telefonopkald havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at avisen havde anvendt de kontaktoplysninger, de tidligere havde anvendt i kommunikationen med den omtalte rektor.

Sagsnummer: 2025-11120

Politiken får ikke kritik for omtale af værk i kunstanmeldelse

Politiken bragte i juli 2025 en anmeldelse af en fotoudstilling. Anmelderen beskrev i anmeldelsen et af de udstillede fotografiske værker og oplyste i den forbindelse, at det var ham, der optrådte i forgrunden på værket. En person klagede til Pressenævnet over, at anmeldelsen indeholdt ukorrekt information, idet det ikke var anmelderen, der optrådte på det omtalte fotografi, men derimod ham. Pressenævnet kunne ikke bevismæssigt tage stilling til, hvem der var på det omtalte fotografi, og fandt på den baggrund ikke anledning til at kritisere Politiken. Nævnet bemærkede endvidere, at der ud fra en presseetisk vurdering var tale om en oplysning, der i sammenhængen var mindre væsentlig, og at Politiken efterfølgende bragte en tilføjelse om, at der var uenighed om, hvem der optrådte på det omtalte værk.

Sagsnummer: 2025-09197

Ikke kritik af Information for omtale af strid mellem forskere

Information omtalte i juni 2025 i en overskrift på forsiden af avisen, at en forskers værk var ”fri fantasi”. Den pågældende forsker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke fremgik klart, at beskyldningen ”fri fantasi” var taget fra et debatindlæg, skrevet af to andre forskere, og at han ikke var blevet forelagt, at avisen ville omtale hans værk som ”fri fantasi”. Pressenævnet fandt, det for læseren var tydeligt, at der var tale om en uenighed blandt forskere og fandt herudover, at den omtalte forsker havde fået forelagt kritikken tilstrækkeligt, ligesom han havde fået mulighed for at komme til orde.

Sagsnummer: 2025-11281

Ingeniøren får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I en artikel fra september 2025 omtalte Ingeniøren en navngiven iværksætter og hendes selskab, som blev erklæret konkurs i efteråret 2025. I artiklen gennemgik Ingeniøren forløbet op til selskabets konkurs, herunder de tvivlsspørgsmål, der opstod om selskabets teknologi. Iværksætteren, som var en af flere klageparter, klagede til Pressenævnet over, at Ingeniøren ikke havde givet dem mulighed for at kommentere en række skadelige oplysninger. Nævnet fandt, at Ingeniørens forelæggelse ikke indeholdt alle de omtalte skadelige beskyldninger og fandt, at forelæggelsen var utilstrækkelig. Nævnet udtalte derfor kritik.

Sagsnummer: 2025-10915

tvSyd får ikke kritik for omtale af straffedom

tvSyd omtalte i en artikel fra september 2025 en straffedom, hvor en far blev idømt en bøde på 1.000 kr. for at have overtrådt sit polititilhold i forhold til sin ekskæreste. Ekskæresten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklens overskrift gav et misvisende indtryk af, at faren var et offer. Pressenævnet fandt, at overskriften var udtryk for tvSyds sammenfatning af hændelsen og domfældelsen, som ikke kunne anses for at give et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-09145

TV 2 Kosmopol får ikke kritik for artikel om hændelser ved slagterbutik

TV 2 Kosmopol bragte i juli sidste år en artikel med omtale af, at en slagterbutik var blevet udsat for flere tilfælde af hærværk. I artiklen indgik endvidere et billede af ordene ”Stop drab”, som var blevet påmalet fortovet foran slagterbutikken. Af billedteksten til dette billede fremgik ”Her ses seneste hærværk mod slagterbutikken”. Vegan Activism Denmark, som stod bag påmalingen af fortovet, udtalte i artiklen, at de havde stået bag demonstrationer og kridttegninger foran slagterbutikken, men afviste at stå bag al hærværk rettet mod butikken. Vegan Activism Denmarks klagede til Pressenævnet over, at billedet af påmalingen af ordene ”Stop drab” på fortovet foran den omtalte slagterbutik den 11. juni 2025 i artiklen blev beskrevet som hærværk, samt at der i relation til omtalen af hændelsen som hærværk også blev linket til et opslag med et videoklip af episoden på Vegan Activism Denmarks Facebook-side. Foreningen henviste navnlig til, at der var anvendt såkaldt kridtspray til påmalingen af fortovet, og at dette udgør en lovlig form for aktivisme.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere den konkrete omtale af fortovsmalingen som hærværk i forhold til episoden den 11. juni 2025. Nævnet lagde navnlig vægt på, at indehaveren af slagterbutikken havde omtalt den pågældende hændelse som hærværk, og at TV 2 Kosmopol havde forelagt Vegan Activism Denmark kritikken af protestaktionerne, og at deres kommentar – hvori de oplyste, at de havde stået bag kridttegninger og demonstrationer foran slagterbutikken, men klart afviste at have begået hærværk – var gengivet i artiklen.

Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-06231

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i marts 2025 en lederartikel, som kommenterede en dom, hvor en journalist var blevet dømt for stalking og identitetsmisbrug. I lederartiklen var det blandt andet omtalt, at den dømte under retssagen ikke havde angret.
Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekt information, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som skribentens vurdering af det samlede billede af sagen og ikke som faktuelle oplysninger.

Sagsnummer: 2025-09697

B.T får kritik for utilstrækkelig forelæggelse

I august 2025 omtalte B.T. en forening, der havde modtaget offentlige midler, og i den forbindelse omtalte en politiker foreningen som ”venstreekstrem”. Foreningen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger, som ikke var blevet forelagt for foreningen.
B.T. havde forud for offentliggørelsen fremsendt tre mails til foreningen. Foreningen oplyste, at disse ikke var kommet frem. Pressenævnet fandt – henset til beskyldningernes karakter – at B.T. i den konkrete sag var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge beskyldningerne, og at B.T., da mediet ikke modtog svar på de mails, de havde sendt, burde have forsøgt at opnå kontakt på anden vis.