Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

NORDJYSKE bragte i september 2022 en artikel om en børnechefs fratrædelse, herunder hendes rolle i en række belastende børne- og familiesager. Det fremgik af artiklen, at der i kølvandet på en omtalt familiesag blev lavet en kritisk redegørelse fra en konsulentvirksomhed, som indeholdt en kraftig kritik af børnechefen. Denne sammenkobling var ikke korrekt. NORDJYSKE rettede artiklen og bragte en rettelse ved en opdatering af artiklen. Børnechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at NORDJYSKE havde foretaget en ukorrekt sammenkobling mellem familiesagen og redegørelsen, at NORDJYSKE ikke havde forelagt artiklens indhold for hende, og at NORDJYSKE havde udvist manglende kildekritik. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde foretaget en utilstrækkelig rettelse og forelæggelse, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, og idet NORDJYSKE ikke havde forelagt børnechefen de konkrete oplysninger om de belastende børne- og familiesager, og nævnet udtalte kritik af NORDJYSKE. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

TV-Kalundborg bragte i januar måned to artikler om udskiftningen af medlemmer i et menighedsråd. I den ene artikel var et tidligere citat fra et af medlemmerne genanvendt. Personen, der var citeret, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet havde genanvendt hendes citat, at artiklerne indeholdte ukorrekt information, at mediet ikke havde forelagt beskyldninger i artiklerne for hende, samt at hendes navn var bragt uden hendes samtykke. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i artiklerne ikke i presseetisk forstand udgjorde beskyldninger, der skulle forelægges, og fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere brugen af citatet. Nævnet fandt herudover ikke, at omtalen af klager ved navn udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

JydskeVestkysten bragte i januar måned et læserbrev, der indeholdt nogle beskyldninger af faktisk karakter mod avisen. Avisen besvarede disse i en kommentar til læserbrevet. Skribenten bag læserbrevet klagede til Pressenævnet over, at der var bragt en kommentar med ukorrekte oplysninger til læserbrevet. Pressenævnet fandt, at kommentaren tydeligt var angivet som chefredaktørens konkrete svar på de beskyldninger, der var fremsat i læserbrevet, og at det lå inden for mediets redigeringsret at bringe en kommentar i forlængelse af læserbrevet.

Frihedsbrevet bragte i december 2022 en artikel om en lokalradio, der fik inddraget deres sendetilladelse. Frihedsbrevet omtalte i den forbindelse en straffesag mod en af de personer, der stod bag radioen. Et bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at mediet havde optaget en telefonsamtale med hende og anvendt indholdet i artiklen, selv om hun ikke havde indvilget i at deltage i et interview. Pressenævnet fandt, at omtalen havde dækning i faktiske forhold, herunder i en afgørelse fra Radio og tv-nævnet og i en straffedom, og udtalte derfor ikke kritik. Nævnet kritiserede heller ikke brugen af lydoptagelsen.

TV 2 bragte i april 2022 en udsendelse i Station 2, som handlede om, hvor de våben, der bliver brugt i skudepisoder i Danmark, kommer fra. I udsendelsen omtalte TV 2 en våbenmekaniker, som blev idømt 7½ års fængsel for at have ombygget og solgt våben. Våbenmekanikeren havde på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse anket dommen til frifindelse. Den omtalte våbenmekaniker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde omtalt straffesagen mod ham og nævnt hans fulde navn, og at der i udsendelsen blev vist et billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold, at billedet af våbenmekanikeren ikke viste ham i en privat eller en krænkende situation, og at det fremgik af udsendelsen, at han på stedet ankede dommen til frifindelse.

Sjællandske omtalte i to artikler i november 2022, at en række lejere kritiserede forholdene i et privatejet ejendomsselskab. Ejendomsselskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, da avisen blev gjort opmærksom på de faktuelle fejl, samt over, at avisen ikke havde forelagt de konkrete beskyldninger, der fremgik af artiklen. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som ejendomsselskabet ikke var blevet forelagt, og udtalte kritik af Sjællandske for utilstrækkelig forelæggelse og for sen berigtigelse af de faktuelle fejl.

I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.

Ugeavisen Lolland omtalte i november 2022 en ældre borgers dødsfald. Af forsideomtalen fremgik det, at borgeren var blevet slået ihjel, og af artiklen fremgik det, at dødsfaldet skyldtes manglende kompetencer hos plejepersonalet. Lolland Kommune klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forsideomtalen var misvisende, og at de pårørendes subjektive vurderinger var præsenteret som faktiske oplysninger. Nævnet kritiserede avisen for at bringe misvisende forsideomtale og for ikke at gøre det tilstrækkelig klart, hvad der var subjektive vurderinger.

I artikler bragt i august 2022 omtalte Politiken, at en kunsthal ikke fulgte forvaltningslovens principper om inhabilitet i en kommende udstilling, idet kurator på udstillingen var søster til en af de udstillende kunstnere. En af artiklerne, der blev bragt både trykt og online, havde ved publiceringen overskriften ”Eksperter slår fast: Berømt kunsthal følger ikke loven, som direktøren ellers påstår”. Kunsthallens direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, samt over artiklernes overskrift, som hun mente var misvisende og groft krænkende. Pressenævnet fandt, at overskriften kunne efterlade læserne med det indtryk, at kunsthallen havde begået lovbrud, som ikke havde ikke dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik af DR for overskriftens misvisende formulering. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.

Fyens Stiftstidende bragte i december 2022 en artikel om en tøjforretning, som var i færd med at flytte lokaler. De to ejere af tøjforretningen klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens overskrift, som ifølge klagerne gav indtryk af, at forretningen var ved at lukke. Fyens Stiftstidende ændrede, samme dag som artiklen blev udgivet, artiklens overskrift, idet avisen anerkendte, at den første formulering af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læste hele artiklen. Fyens Stiftstidende fastholdt dog, at den oprindelige formulering af overskriften havde dækning i artiklen. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af forretningens situation. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først havde valgt at bringe.

I en artikel bragt i maj 2022 gengav TV2 Nord et interview med en kommunaldirektør om antallet af uoverensstemmelser mellem naboer i kommunen og de ressourcemæssige forbrug forbundet med behandlingen af disse sager. I artiklen omtalte TV2 Nord også en udsendelse bragt på TV 2 om et ægtepar, som bliver udsat for chikane og stalking. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at TV2 Nord havde foretaget en sammenkobling mellem hendes sager og kommunen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at omtalen gav et retvisende billede af den chikane, som kvinden har været udsat for, og at kommunaldirektørens udtalelser i artiklen klart fremstod som hans generelle vurderinger.

I en artikel bragt i november 2022 omtalte Folketidende et parkeringsselskabs fremgangsmåde i forbindelse med udstedelse af kontrolafgifter ved automatisk nummerpladegenkendelse. Det fremgik af artiklen, at en chefkonsulent fra en interesseorganisation vurderede, at fremgangsmåden ikke var i overensstemmelse med loven. Det omtale parkeringsselskab klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udtalelserne fremstod som chefkonsulentens faglige vurdering, og at parkeringsselskabets svar fremgik af artiklen.

Dkdox.tv bragte i august 2022 to udsendelser, som navnlig drejede sig om kritik af en forenings regnskab. I udsendelserne blev der fremsat en række udtalelser om foreningen og et medlem af foreningens bestyrelse. Disse klagede begge efterfølgende til Pressenævnet over, at programmerne indeholdt påstande om pædofili og mandatsvig i forhold til klagerne samt manglende genmæle. Pressenævnet fandt, at omtalen var særdeles skadelig og krænkende for foreningen samt det omtalte bestyrelsesmedlem, og at dkdox.tv ikke havde dokumenteret at have grundlag for at offentliggøre de særdeles krænkende og skadelige oplysninger. Nævnet udtalte på denne baggrund alvorlig kritik af dkdox.tv for at bringe de påklagede udsendelser. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give foreningen og det omtalte bestyrelsesmedlem delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige.

Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.

TV 2 bragte i maj 2022 en udsendelse og artikel om et ægtepar, som bliver udsat for chikane og stalking. Udsendelsen indeholder blandt andet interviewoptagelser af ægteparret og beboere i området, samt parrets egne videooptagelser. Parret havde inden offentliggørelse af udsendelsen underskrevet en ”medvirkendekontrakt”, hvor der blev aftalt ret til gennemsyn. Det omtalte par klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt aftalen om medvirken med dem, idet de ikke fik udsendelsen til gennemsyn inden offentliggørelsen, og at en kommende principiel retssag skulle indgå i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at parret havde fået rimelig tid og fornøden mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen forud for offentliggørelsen, og at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at parret ville få udsendelsen til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for parret til at betinge, at offentliggørelsen af udsendelsen skulle afvente en afgørelse i parrets retssag.

DR bragte i september 2022 et indslag i radioprogrammet P1 Morgen om to elevers utilfredshed med et undervisningsforløb i idræt på deres gymnasium, hvor eleverne blandt andet blev bedt om at veje sig. Undervisningsforløbet blev gennemført med afsæt i en lærebog om idræt. I indslaget udtalte radioværten, at en af bogens forfattere havde sendt et skriftligt svar til DR om, at det kræver viden og selvindsigt at kunne tage oplyste, reflekterede, aktive livsvalg, og at man blandt andet kan få den viden ved at måle og veje sig selv. Det omtalte forlag til lærebogen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DRs dækning var ensidig, og at DR havde manipuleret et citat fra forlaget i indslaget. Pressenævnet fandt, at DRs redigering af citatet fik citatet til at fremstå forvansket i indslaget i forhold til forlagets synspunkt, og at DR over for lytterne gav et misvisende indtryk af forlagets svar på kritikken, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

DR bragte i august måned en udsendelse, der tegnede et portræt af en politiker. Under udsendelsen var der gæster i studiet, og der blev afspillet et lydklip med et interview med en talsperson fra en forening, der kritiserede politikeren. Foreningen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde tilsidesat aftalen om præmisserne for interviewet, og at DR havde redigeret i interviewet på en måde, så væsentlige dele var udeladt. Nævnet kunne ikke tage stilling til, hvilken aftale, der var indgået mellem parterne, og fandt herudover, at redigeringen af interviewet lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.