Berlingske omtalte i februar måned i en artikelserie en række sager om overgreb i den katolske kirke i Danmark. I artiklerne var en række præster nævnt ved navn. En af de nævnte præster klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt hans navn, billede af ham samt oplysninger om, hvor han boede. Pågældende klagede også over, at det af en underrubrik fremgik, at en navngiven kilde var blevet misbrugt. Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken og lagde vægt på, at der var tale om en påstand fra en part, der blev præsenteret som en faktisk oplysning, der ikke var dækning for, da den omtalte sag ikke havde medført nogle strafferetlige sanktioner. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik i af de øvrige klagepunkter.
Se og Hør får kritik for omtale af politianmeldelse og manglende forelæggelse
29/08/2023I en artikel bragt i marts 2023 omtalte Se og Hør, at politiet i Sverige kulegravede, at en politiker blandt andet havde ført hetz mod en folkegruppe. Der var i artiklen indsat et billede af politikeren, hvor det fremgik af billedteksten, at han var blevet politianmeldt i Danmark. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, at Se og Hør havde omtalt politianmeldelsen, som vedrørte en anden sag, og at Se og Hør ikke havde forelagt oplysningen for ham. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at omtale politianmeldelsen og for den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af nabokonflikt
25/08/2023Sjællandske Medier omtalte i maj måned indvielsen af en minigolfbane og en nabos utilfredshed med dette. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at omtalen havde karakter af personlig hetz mod ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning af omtalen, og at mediets valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte ikke kritik.
Ikke kritik af IT Watch for omtale af registrering af selskab
25/08/2023IT Watch omtalte i april måned, at en af stifterne bag et selskab, der var under tvangsopløsning, havde startet en ny virksomhed. Den pågældende klagede til Pressenævnet over, at omtalen ikke var korrekt, da hun ikke havde oprettet et nyt selskab. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og lagde vægt på, at det omtalte selskab er stiftet af et holdingselskab, som klageren er medejer af. Nævnet udtalte ikke kritik.
Omtale af happening lå inden for redigeringsretten
25/08/2023Redox omtalte i februar måned en kunstnerisk happening, der blev gennemført i København. Redox omtalte i den forbindelse personen, der stod bag den omtalte happening, som højreradikal, men oplyste ikke titlen på værket. Den pågældende klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at han er højreradikal, og at Redox ikke omtalt værket ved dets titel. Pressenævnet fandt, at betegnelsen ”højreradikal” fremstod som mediets subjektive vurdering på baggrund af klagers handlinger under den omtalte happening. Nævnet fandt herudover også, at undladelsen af at omtale titlen på værket lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Podimo får ikke kritik for podcastudsendelse
25/08/2023Podimo bragte i februar en udsendelse i en programserie, hvor to komikere ringer sammen. I den påklagede udsendelse indgik en samtale, hvor den ene komiker fortalte om en oplevelse, hvor han var blevet kontaktet af en person, som arbejdede for et firma, der solgte hundefoder. Komikeren fortalte blandt andet, at den pågældende person havde henvendt sig til ham et utal af gange for at tilbyde ham gratis hundefoder, og at han havde forsøgt at ignorere det. Komikeren fortalte endvidere, at hundefoderet, som han endte med at takke ja til, havde gjort hans hund syg. Personen, som havde taget kontakt til komikeren, klagede til Pressenævnet over, at komikeren havde fortalt en usand historie, som var krænkende for personen. Pressenævnet fandt, at den påklagede udsendelse fremstod som et program med satiriske elementer, og at de oplysninger, som fremgik af udsendelsen, ikke havde en sådan karakter, at de kunne anses for at udgøre en krænkelse af klagers privatliv. Pressenævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at klager ikke var nævnt ved navn, ligesom de øvrige oplysninger, der indgik i udsendelse ikke for en bredere kreds kunne tjene til identificering af klager.
Forening får ret til genmæle i Weekendavisen
25/08/2023Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.
Berlingske får kritik for skadelig omtale og utilstrækkelig rettelse
24/08/2023Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk. Professoren udtalte i artiklen, at en anden person havde deltaget i denne kunstaktion. Denne person klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde bragt ukorrekt og skadelig omtale af klager, ligesom nævnet fandt, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske.
NORDJYSKE får kritik for bringe ukorrekte oplysninger
23/08/2023NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021. Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op. Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode. NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen. Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.
Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.
Medier får ikke kritik for omtale af politiker
03/07/2023I artikler bragt i marts 2023 omtalte B.T., Ekstra Bladet, Berlingske, Politiken, Se og Hør og Viborg Stifts Folkeblad, at en politiker var blevet udelukket fra at indrejse i Storbritannien på grund af planer om koranafbrænding i en britisk by. I artiklerne omtales politikeren som ”aktivist”, og det fremgik i fem af artiklerne, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet at have ført hetz mod en folkegruppe. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som ”aktivist”, og at det var ukorrekt, at han var blevet sigtet i Sverige, idet han alene var ”misstänkt”.
Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at benævnelsen ”aktivist” fremstod som mediernes vurdering på baggrund af politikerens handlinger og politiske aktiviteter, herunder demonstrationer i det offentlige rum. I forhold til oplysningen om sigtelsen fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt sagens stadie havde været gengivet mere præcist. Henset til de processuelle rettigheder, som en ”misstänkt” har adgang til efter svensk ret, og at oplysningen ikke kunne anses for at være tilstrækkelig væsentlig i sammenhængen, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik.
Berlingske får kritik for skadelig omtale uden tilstrækkeligt grundlag
29/06/2023Berlingske bragte i januar artikler om en smykkevirksomhed og ejeren af virksomheden, som blandt andet indeholdt omtale af, at ejeren af virksomheden angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design. Ejeren af smykkevirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske i artiklerne uden dokumentation havde fremsat denne alvorlige påstand, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at Berlingske ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe den kritiske omtale af, at smykkevirksomheden og dennes ejer angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design og udtalte på denne baggrund kritik. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
EjendomsWatch får ikke kritik for artikelserie om udviklingsdirektør
29/06/2023EjendomsWatch bragte i perioden fra november 2022 til februar 2023 artikler med kritisk omtale af et privat ejendomsprojekt, som en udviklingsdirektør i en detailhandelskæde stod bag. Det fremgik blandt andet af artiklerne, at nuværende og tidligere ansatte i detailhandelskæden og forretningspartnere havde arbejdet for udviklingsdirektøren på projektet sideløbende med deres arbejde for detailhandelskæden. Den omtalte udviklingsdirektør og detailhandelskæden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at EjendomsWatch havde udeladt den relevante og væsentlige oplysning, at detailhandelskæden var indforstået med at stille medarbejderressourcer til rådighed for udviklingsdirektørens private ejendomsprojekter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik en mulig interessekonflikt i detailhandelskædens ejendomsafdeling, at det i artiklerne korrekt var gengivet, at flere personer og selskaber med relation til detailkoncernen havde arbejdet for udviklingsdirektøren på hans projekt, og at omtalen ikke kunne anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af, at detailhandelskæden ikke havde modtaget vederlag fra udviklingsdirektøren for dette arbejde.
Kritik for manglende forelæggelse af citathistorie
27/06/2023IT Watch bragte i februar måned en artikel om et selskab, der var under tvangsopløsning. I artiklen var henvist til omtale af sagen fra andre medier, og det var i den forbindelse gengivet, at der havde været beskyldninger mod selskabet om kunder, der ikke fandtes. Selskabet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at denne beskyldning ikke var blevet forelagt for selskabet. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af faktisk karakter mod selskabet, som burde være blevet forelagt. Nævnet kritiserede på den baggrund den manglende forelæggelse af de konkrete beskyldninger om manglende kunder.
24syv får kritik for fiktivt interview
27/06/202324syv bragte i januar en udsendelse, der drejede sig om en navngiven journalist, som selv var gæst i udsendelsen. I udsendelsen bragte 24syv et indslag, hvor værterne angiveligt ringede op til gæstens ekskones nye kæreste med det formål at få gæsten til at undskylde over for den nye kæreste. Personen, som angiveligt var den nye kæreste til gæstens ekskone, var en fiktiv karakter, som fortalte, at gæsten ikke var der nok for gæsten og dennes ekskones fælles barn, og at den nye kæreste derfor var blevet far for barnet.
Gæstens ekskone, hendes kæreste og hendes søn klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekt information, som krænkede privatlivets fred for dem, og at der i udsendelsen ikke blev taget fornødent hensyn til sønnen.
Pressenævnet var enig med klagerne og kritiserede 24syv for at have bragt indslaget, som indeholdt ukorrekt information, der kunne krænke privatlivets fred, og som ikke havde offentlig interesse.
Kritik af Frihedsbrevet for citathistorie
27/06/2023Frihedsbrevet omtalte i januar måned forvaltningen af en organisation, der bekæmper madspild. Organisationen klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at overskriften var misvisende, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at foreningen gang på gang havde indsendt dokumentation for sent til Indsamlingsnævnet, og at Frihedsbrevet ikke havde forelagt indholdet af en citathistorie. Pressenævnet fandt, at overskriften var misvisende, at der ikke var tilstrækkelig dækning i omtalen af indsendelse af dokumentation, og at beskyldningerne i en citathistorie burde være blevet forelagt for organisationen og udtalte kritik.
Kritik for omtale af Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge
27/06/2023Frederiksborg Amts Avis bragte i februar måned en artikel om Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge. Det blev i artiklen omtalt, at embedsmændene i kommunen havde advaret en direktør i kommunen om problemer ved aftalen, og at direktøren havde ignoreret advarsler om ulovligheder fra både embedsværket og Kammeradvokaten. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at kommunen ikke havde fået forelagt beskyldningerne. Frederiksborg Amts Avis havde i forbindelse med sagen erkendt flere af klagepunkterne. Pressenævnet fandt, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved omtalen og udtalte kritik.
Ikke kritik af Sjællandske Medier for at omtale demonstration
23/06/2023Sjællandske Medier bragte i april måned en artikel om en demonstration, som var arrangeret af en nabo til en nyopført minigolfbane, fordi naboen var utilfreds med, at kommunen havde givet tilladelse til etableringen. Den omtalte nabo klagede over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at politiet havde været forbi demonstrationen to gange, og at der i artiklen var bragt et billede af ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen. Nævnet fandt herudover, at billedet af klager ikke krænkede hans privatliv, og lagde vægt på, at billedet var taget på et offentligt tilgængeligt sted, og at det var klager selv, der havde anmeldt demonstrationen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
24syv får kritik for brug af lydoptagelse
01/06/202324syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.
DR får ikke kritik for børneudsendelse om folketingsvalg
31/05/2023DR bragte i november 2022 en udsendelse i programmet Ultra Nyt om betydningen af forskellige ord og begreber relateret til folketingsvalg. I udsendelsen forklarede DR blandt andet begrebet ”sofavælger”, hvor der blev vist en række korte klip, herunder af en person, som sad i en sofa. Dette klip var oprindeligt optaget og vist i et nyhedsindslag i TV Avisen i 2011, hvor den viste person blev ukorrekt fremstillet som et eksempel på en sofavælger, der på grund af manglende engagement ikke ville stemme ved folketingsvalget. Personen på klippet klagede til Pressenævnet over, at DR havde brugt dette klip med ham i en ukorrekt og krænkende sammenhæng. Nævnet fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klippet, der kun blev vist kortvarigt i udsendelsen, ikke viste personen i en privat situation, ligesom personen ikke blev nævnt ved navn i udsendelsen eller i øvrigt blev omtalt nærmere i udsendelsen.
Redox får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
30/05/2023Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.