Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2024-10037

TV 2 får kritik for ikke at have overholdt aftale om gennemsyn

TV 2 bragte i foråret 2024 programserien ”Pigerne vi tabte” i tre udsendelser. I udsendelserne fulgte man tre unge piger, som havde været anbragt og fået støtte på grund af forskellige årsager. Fælles for de tre medvirkende var, at de var fyldt 18 år og havde søgt om at få den hjælp, som de hidtil havde modtaget, forlænget – såkaldt efterværn. Programserien havde fokus på, hvad efterværn eller manglende tildeling af efterværn havde af konsekvenser for de medvirkende. En af de medvirkende samt dennes ene forælder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt den medvirkendekontrakt, som parterne forud for deltagelsen havde underskrevet. Af denne kontrakt fremgik det, at de medvirkende havde ret til at se de færdigklippede programmer i god tid før offentliggørelsen. Forælderen til den medvirkende havde ikke set de færdigklippede programmer i fuld længde, og nævnet fandt derfor grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke at overholde medvirkendekontraktens aftale herom. Klagerne havde endvidere blandt andet klaget over, at TV 2 havde udnyttet en særligt sårbar person med svær psykisk sygdom, utilstrækkelig anonymisering, og at udsendelsen gav en forvansket fremstilling af de faktiske omstændigheder, herunder ved at udelade væsentlige informationer. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik for så vidt angik klagernes øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-09158

DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

Sagsnummer: 2022-80-0871

TV 2 får ikke kritik for vinkling af udsendelse og artikel

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel, som handlede om de såkaldte ”beneficial owner”-sager. I udsendelsen og artiklen bragte TV 2 kritisk omtale af en dansk forretningsmand, som havde grundlagt og solgt en it-virksomhed, og af hans far, som på et senere tidspunkt overtog direktørposten i selskabet. Den omtalte forretningsmand og hans far klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at SKAT anlagde sag mod forretningsmanden, at TV 2 havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at det fremgik klart af omtalen, at der endnu ikke er afsagt dom.

Sagsnummer: 2022-80-0868

DR får kritik for at bringe udsendelser uden informeret samtykke

DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner. Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag. De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”. Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.

Sagsnummer: 2022-80-0887

Frihedens Stemme får kritik for omtale af mindreårig

Frihedens Stemme bragte i juli måned en artikel om en mindreårig, der var fremkommet med nogle ytringer af racistisk karakter. Frihedens Stemme omtalte episoden og bragte billeder af den mindreårige uden forældrenes samtykke. Forældrene til den mindreårige klagede herefter til Pressenævnet over, at omtalen var krænkende for deres barns privatliv, og at Frihedens Stemme havde afvist at slette de krænkende oplysninger og billedet. Pressenævnet kritiserede Frihedens Stemme for at bringe private oplysninger uden det fornødne samtykke og for at have afvist at slette artiklens oplysninger og billeder af den mindreårige klager.

Sagsnummer: 2022-80-0799

24syv får kritik for kritisk kunstudsendelse med forkert præmis

I november 2021 omtalte 24syv (daværende Radio Loud) i en udsendelse af kulturprogrammet ”BABYLON”, at en kunstner havde modtaget et legat fra Statens Kunstfond samtidig med, at hun stillede op som kandidat til kommunalvalget, som blev afholdt dagen efter udsendelsens offentliggørelse. Kunstneren, som medvirkede live i udsendelsen, klagede til Pressenævnet. Nævnet udtalte kritik af 24syv for ikke at have oplyst kunstneren nok om udsendelsens reelle indhold og omfang, inden hun besluttede sig for at medvirke. Nævnet kritiserede også 24syv for, at det af udsendelsen fremstod som et faktum, at Statens Kunstfond aktivt havde støttet kunstnerens valgkampagne, selvom dette ikke var korrekt.

Sagsnummer: 2021-80-0735

TV 2 får ikke kritik for udsendelse om demensplejehjem

TV 2 bragte i september 2021 en udsendelse om et friplejehjem for mennesker med svær demens. I udsendelsen følger man en række af beboerne med demens i forskellige hverdagssituationer, hvor de optrådte uslørede. En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde krænket de medvirkende plejehjemsbeboeres privatliv ved at have filmet dem og bragt optagelserne, selv om de ikke var i stand til at give et informeret samtykke til deres medvirken. Personen er ikke selv omtalt eller afbildet i udsendelsen. Henset til den samfundsmæssige interesse i at afdække den presseetiske grænse for, i hvilke situationer et medie kan vise uslørede optagelser af demente personer i en udsendelse, fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen over udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne af beboerne ikke viste personlige og intime forhold af en sådan karakter, at optagelserne ikke kunne offentliggøres med samtykke fra beboerne, som havde svækkede kognitive funktioner, og fra eventuelle værger og pårørende. Nævnet fandt på denne baggrund, at TV 2 ud fra en presseetisk betragtning havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for de medvirkende beboere i forbindelse med udsendelsen.

Sagsnummer: 2019-80-0437

POV International får kritik for artikel om tvangsfjernelse

Point of View International bragte i november 2019 en artikel på deres netavis, der omhandlede tvangsfjernelse af et barn og Haagerkonventionens anvendelse i den forbindelse. En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt oplysninger, der krænker hendes privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse, samt over, at POV International ikke imødekom hendes ønske om sletning af artiklen. Uanset personen ikke var nævnt ved navn i artiklen, fandt nævnet på grund af de anvendte benævnelser i sammenhæng med de konkrete oplysningers karakter, at POV International ikke var berettiget til at bringe oplysningerne uden personens samtykke. Nævnet udtalte endvidere kritik af POV International for at bringe oplysningerne uden at give personen mulighed for at komme til orde i forbindelse med offentliggørelsen. Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere POV Internationals afvisning af at slette artiklen, da personens navn ikke fremgår af artiklen, og da POV International efterfølgende har ændret benævnelserne i omtalen.

Sagsnummer: 2019-80-0243

Medvirkende i en udsendelse var ikke oplyst nok om det reelle indhold

Lederen af en religiøs bevægelse klagede til Pressenævnet over en dokumentar, som han havde medvirket i på TV 2. Lederen klagede over, at dokumentaren ikke havde det indhold, han havde aftalt med TV 2, og at han først blev opmærksom på dokumentarens reelle indhold, da den blev offentliggjort. Lederen klagede også over, at TV 2 i dokumentaren havde fremstillet ham og hans bevægelse på en misvisende måde. Pressenævnet fandt, at TV 2 ikke havde oplyst lederen af den religiøse bevægelse nok om dokumentarens reelle indhold, og nævnet udtalte kritik. Nævnet fandt herudover ikke anledning til at udtale kritik af dokumentaren.

Sagsnummer: 2018-80-0169

Politiken får ikke kritik for interviews med unge om alkoholvaner

Tre unge klagede over Politikens fremstilling af dem i forbindelse med interviews om alkoholvaner. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den måde, Politiken fremstillede de unges udtalelser på eller af manglende forelæggelse, og lagde blandt andet vægt på, at de unge frivilligt havde stillet op til interview og fotografering. Den ene af de unge var under 18 år på tidspunktet for interviewet. Nævnet fandt ikke, at den mindreårige klagers udtalelser var af en sådan belastende karakter, at forældremyndighedsindehaverens tilladelse burde have været indhentet.

Sagsnummer: 2018-80-0157

Ikke kritik af Radio24syv for at gøre udsendelse tilgængelig som podcast

En person medvirkede i programmet Nattevagten, som sendes live på Radio24syv fra midnat til kl. 03.00. Personen klagede til Pressenævnet over, at hun ved sin henvendelse til Radio24syv ikke var blevet oplyst om, at udsendelsen efterfølgende ville blive gjort tilgængelig som podcast på Radio24syvs hjemmeside, og at hun ikke havde givet gyldigt samtykke hertil.
Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at personen frivilligt havde medvirket i live-udsendelsen, og at hun i den forbindelse var klar over i hvilken sammenhæng, hendes udtalelser ville indgå, og at udsendelsen ville blive offentliggjort. Idet det må forventes, at et radioprogram bliver optaget og vil kunne bringes i mediet på senere tidspunkter, fandt nævnet, at personen stiltiende havde givet samtykke til, at udsendelsen med udtalelserne kunne bringes efterfølgende i mediet i en sammenhæng svarende til den i live-udsendelsen – i dette tilfælde som podcast.

Sagsnummer: 2018-80-0144

Weekendavisen får kritik for artikel om journalists folkeskoletid

Weekendavisen bragte i juni måned en artikel om en journalists skolegang og byudviklingen på Vesterbro. I artiklen blev der gengivet et møde, som journalisten havde haft med sine klassekammerater fra folkeskoletiden. I artiklen var indsat et klassebillede fra den omtalte folkeskoleklasse. En person, som var med til det omtalte møde, og som fremgik af artiklen og klassebilledet, klagede til Pressenævnet. Nævnet kritiserede Weekendavisen for ikke at have indhentet samtykke forud for brugen af klassebilledet samt for manglende forelæggelse af artiklens oplysninger vedrørende klageren.

Sagsnummer: 2018-80-0117

TV 2 får kritik for artikel om et dating-program med nøgne deltagere

TV 2 bragte på zulu.tv2.dk i marts måned en artikel vedrørende et dating-program med nøgne deltagere. I artiklen gav en makeup-artist tips til, hvordan man få sit ansigt til at stå skarpere.

Makeup-artisten klagede til Pressenævnet over artiklen, fordi hun ikke havde været klar over, at hendes udtalelser indgik i en artikel, der omtalte et dating-program med nøgne deltagere. Pressenævnet udtalte kritik af TV 2 for ikke at sikre sig, at makeup-artisten var klar over den sammenhæng, hendes udtalelser indgik i. Nævnet udtalte endvidere kritik af TV 2 for at have afvist at anonymisere makeup-artisten i artiklen.