Sagsnummer: 2025-09280

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en lederartikel om omfanget og håndteringen af sager om overgreb mod børn, herunder en straffesag mod en tidligere minister for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at udsagnene fremstod som journalistens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Sagsnummer: 2024-07451

Ikke kritik af Fyns Amts Avis for lederartikel

Fyns Amts Avis bragte i maj 2024 en lederartikel med omtale af en lokalpolitisk sag om en omkonstituering i en kommune. Et af partierne bag omkonstitueringen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at lederartiklen indeholdt ukorrekt information og grove verbale udfald mod partiet. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, og at formuleringerne i lederartiklen lå inden for de videre rammer for frisprog i lederartikler, og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-08688

Information får ikke kritik for lederartikel om sanktionering af kunstnerisk aktivisme

Dagbladet Information bragte i juni 2024 en lederartikel, hvor skribenten forholdt sig til to kunstnere, der havde begået forskellige former for hærværk. Klager, som var omtalt i lederartiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at lederartiklen indeholdt urigtige og krænkende oplysninger om ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler. Nævnet fandt i forhold til mediets betegnelse af klager som ”højreradikal”, at udsagnet måtte ses som et udtryk for mediets subjektive vurdering af klagers politiske tilhørsforhold som følge af hans tidligere offentlige ageren.

Sagsnummer: 2024-05775

Kritik for utilstrækkelig forelæggelse af beskyldning i lederartikel

Bornholm.nu bragte i april måned en lederartikel, der beskyldte Rønne Havn for falsk regnskabsaflæggelse. Rønne Havn klagede til Pressenævnet over, at omtalen i lederartiklen indeholdt ukorrekt information, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at den alvorlige beskyldning om falsk regnskabsaflæggelse ikke var forelagt på en sådan måde, at Rønne Havn på til strækkelig vis havde mulighed for at få klarhed over, hvilke beskyldninger, der ville blive fremsat mod selskabet, ligesom forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik.

Sagsnummer: 2023-10153

Ikke kritik for manglende forelæggelse af reaktion på madanmeldelse

Skive Folkeblad omtalte i november 2023 en kritisk madanmeldelse om restaurationslivet i en by. Avisen bragte i den forbindelse en artikel, der omtalte kritiske reaktioner på anmeldelsen fra andre restauratører og en klumme, hvor chefredaktøren kommenterede anmeldelsen. Journalisten bag den omtalte madanmeldelse klagede til pressenævnet over, at omtalen indeholdt beskyldninger mod ham, som han ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra de andre restauratører fremstod som deres subjektive vurderinger, og at udtalelserne i sammenhængen ikke fremstod som beskyldninger af en sådan karakter, at der var tale om beskyldninger, der skulle forelægges. Pressenævnet fandt herudover, at klummen ikke overskred de vide rammer for frisprog og udtalte ikke kritik for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2021-80-0665

NORDJYSKE får ikke kritik for chefredaktørs kommentar til læserbrev

NORDJYSKE bragte i juni måned et læserbrev, som indeholdt kritik af NORDJYSKEs dækning af en sag, hvor en kommune blev beskyldt for at have flyttet en ældre kvinde på plejehjem mod kvindens vilje. I forlængelse af læserbrevet bragte NORDJYSKE en kommentar fra den ansvarshavende chefredaktør, som forsvarede avisens dækning af sagen. Den omtalte kommune klagede til Pressenævnet over chefredaktørens svar, som ifølge kommunen indeholdt en faktuelt forkert gengivelse af sagen. Pressenævnet fandt, at svaret med tilstrækkelig klarhed fremstod som chefredaktørens og NORDJYSKEs subjektive vurdering af den omtalte sag, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0525

Politiken får ikke kritik for kronik og debatindlæg

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde. Politiken bragte herefter i juli 2020 et debatindlæg om en skribents holdning til de retspolitiske forslag om ’frivillighed’ eller ’samtykke’ i de strafferetlige regler om voldtægt. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over blandt andet, at kronikken og debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, at hun ikke fik forelagt debatindlægget, og at hun ikke fik rimelig tid til at svare på kronikken. Kvinden klagede desuden over, at Politiken burde have udvist det fornødne hensyn til hende som offer for en forbrydelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken på tilstrækkelig vis har forelagt de fremsatte udsagn i kronikken for kvinden, og at Politiken bragte kvindens replik i forbindelse med selve kronikteksten. Nævnet udtrykte forståelse for, at kronikken indeholdt formuleringer, der af kvinden måtte opfattes som krænkende, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at Politiken ikke havde udvist det størst mulige hensyn over for kvinden.

Sagsnummer: 2020-80-0523

Politiken får ikke kritik for kronik

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”toneangivende redaktør på et kendt netmedies” ageren i den forbindelse. Den omtalte redaktør klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2020-80-0529

Politiken får ikke kritik for kronik

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”kommunikationsrådgivers” ageren i den forbindelse. Den omtalte kommunikationsrådgiver klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Sagsnummer: 2017-80-0061

Politiken får ikke kritik for skribents klumme trods groft sprogbrug

En person klagede over klummen ”Debat: Kulturmændenes pikkultur er på retur” bragt i den trykte udgave af Politiken og på politiken.dk under overskriften ”Status på #MeToo: Alfahannerne står sammen mod de frigide kællinger, der ikke forstår kunsten og det erotiske spil”. Klager blev i klummen bl.a. betegnet blandt ”alfahannerne, der skriver med pikken”. Selvom der var tale om groft sprogbrug, fandt nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i en klumme for at være overskredet, og da Politiken efterfølgende bragte Klagers modsvar, udtalte nævnet ikke kritik. Nævnet udtalte heller ikke kritik af Politikens redigering af klagers modsvar.