Vejle Amts Folkeblad bragte i august 2023 en lederartikel om en politisk aftale om etableringen af et udslusningsfængsel, herunder et byrådsmedlems udtalelser i den forbindelse. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen ikke var objektiv og indeholdt fordømmelse af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som chefredaktørens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Politiken bragte i foråret 2023 en mediekommentar om skribentens holdning til blandt andet de etablerede nyhedsmediers manglende interesse for kritikken af en dokumentarserie. Den omtalte virksomhed, som havde produceret dokumentarserien, klagede til Pressenævnet over, at kommentaren indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en kommentar.

Ekstra Bladet bragte i sommeren 2021 en række artikler, hvori der blev rejst kritik af en psykolog for vedkommendes arbejde med at foretage såkaldte forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. Psykologen klagede til Pressenævnet over en række forhold i forbindelse med artiklerne. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Berlingske bragte i september måned et debatindlæg, som blandt andet indeholdt nogle faktiske oplysninger om, hvad en forsker havde udtalt i en tv-udsendelse. Oplysningerne var ikke gengivet korrekt. Uanset, at Berlingske havde rettet og beklaget dette, udtalte Pressenævnet kritik af Berlingske for ikke at have kontrolleret oplysningerne, inden de blev bragt i debatindlægget.

Weekendavisen bragte i maj måned en artikel med en analyse om investeringer i grøn energi. Det var ikke fremhævet, at der var tale om en analyse. Et selskab, der var omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen ikke var deklareret som en analyse, at den indeholdt faktuelt forkerte oplysninger, og at indholdet derfor burde være blevet forelagt for selskabet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at det generelt er hensigtsmæssigt, at indhold deklareres tydeligt. Pressenævnet fandt dog, at det fremgik tilstrækkelig tydeligt af indholdet, at skribenten kom med sin personlige, subjektive analyse i artiklen. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af, at indholdet ikke var forelagt for selskabet inden offentliggørelsen.

NORDJYSKE omtalte i sensommeren og efteråret 2020 i en række artikler en sag vedrørende en ældre kvindes flytning på plejehjem. I artiklerne blev kvindens bopælskommune beskyldt for, at flytningen og det efterfølgende ophold på plejehjem var sket mod kvindens vilje. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at det i visse af artiklerne fremstod som et faktum, at der var blevet anvendt tvang i forbindelse med kvindens flytning, fordi beskyldningen herom var uimodsagt i disse artikler. Dette til trods for, at både kommunen og politiet havde afvist beskyldningen, hvilket også havde fremgået af andre artikler i artikelserien.

Pressenævnet fandt, at der var tale om grove beskyldninger, hvorfor kommunens afvisning heraf burde have fremgået af de påklagede artikler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunens udtalelser havde fremgået af andre artikler i artikelserien, da artiklerne var blevet bragt med flere ugers mellemrum.

Pressenævnet fandt endvidere anledning til at behandle kommunens klage over fotos af kvinden, som var blevet bragt i artikelserien. Nævnet udtalte i den forbindelse kritik af NORDJYSKE for at have bragt fotos af kvinden, som viste hende i en privat og krænkende situation.

Jyllands-Posten bragte i oktober 2020 en artikelserie, som omtalte følgerne af flere forsikringsselskabers konkurs. Det fremgik af artikelserien, at forsikringsselskabernes konkurser havde medført store tab, som grundet den nuværende lovgivning risikerer i sidste ende at skulle dækkes af private, danske forsikringstagere. I artikelserien rettede flere kilder kritik mod ledelsen af navnlig ét konkursramt forsikringsselskab. Det fremgik også, at kurator havde indstillet tre af dette forsikringsselskabs bestyrelsesmedlemmer til at blive idømt konkurskarantæne. Artikelserien blev efterfulgt af en kommentar fra Jyllands-Postens chefredaktør, som udtalte sig kritisk om det pågældende forsikringsselskabs ledelse og om den nuværende lovgivning på området.

Ét af bestyrelsesmedlemmerne fra det konkursramte forsikringsselskab klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten i chefredaktørens kommentar havde bragt ukorrekte oplysninger og nedsættende udsagn, der udgjorde et angreb på hans personlige anseelse. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i kommentaren havde dækning i den forudgående artikelserie, som personen ikke havde klaget over. Da kommentaren samtidig ikke overskred de vide rammer for frisprog i lederartikler og debatindlæg, udtalte nævnet ikke kritik.

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt skadelige og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at oplysningerne udgør et angreb på hendes personlige anseelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at (omtalens karakter) ikke kan indebære en krænkelse af personen privatliv.

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til forløbet efter en retssag, herunder blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg.

Ekstra Bladet bragte i juni 2020 et debatindlæg om skribentens holdning til det retspolitiske forslag om en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse med udgangspunkt i en retssag, samt blandt andet en persons ageren i debatten i forbindelse med frifindelsen af den tiltalte i den omtalte retssag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som hun ikke blev forelagt, og at Ekstra Bladet har bragt et billede af hende, uden at hun har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at billedet ikke viste personen i en krænkende situation, ligesom personen selv har omtalt sagen.

En person klagede til Pressenævnet over en kommentar, der var indsat i forlængelse af hendes debatindlæg i Villabyerne. Personen klagede over, at kommentaren indeholdt ukorrekt information, som hun ikke havde fået forelagt forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den påklagede formulering og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at formuleringen klart fremstår som en subjektiv vurdering, der ikke ikke er egnet til at være skadelig eller krænkende for klager. På den baggrund fandt nævnet heller ikke anledning til udtale kritik af den manglende forelæggelse.

Politiken bragte i juni 2020 en kronik om kronikørens oplevelse af forløbet forud for og efter at være blevet frifundet for tiltalen om voldtægt af en kvinde, herunder blandt andet en ”anden involveret tidligere vens” ageren i den forbindelse. Den omtalte tidligere ven klagede til Pressenævnet over, at kronikken indeholdt løgnagtige og krænkende påstande, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som kronikørens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i kronik, og at personens navn ikke på noget tidspunkt i kronikken blev nævnt.

Lokalavisen Solrød bragte i november 2019 en artikel og en lederartikel med omtale af et borgermøde, der var blevet afholdt for at diskutere opførelsen af et transportcenter. I lederartiklen var der fremsat udsagn om, at en teknisk chef i en kommune i forbindelse med sit hverv ”lyver” og er ”løgnagtig”. Den omtalte tekniske chef og kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen og lederartiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen i artiklen, navnlig da omtalen fremstod som Lokalavisen Solrøds vurdering af de faktiske forhold. Nævnet fandt imidlertid grundlag for at udtale kritik for manglende forelæggelse af lederartiklen, idet udsagnene i denne fremstod som faktiske oplysninger, der kan være krænkende og skadelige for klagerne. Beskyldningerne burde derfor have været forelagt forud for lederartiklens offentliggørelse.

En chefpolitiinspektør klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde bragt en kritisk lederartikel om chefpolitiinspektørens rolle om at sikre tryghed. Chefpolitiinspektøren klagede over, at lederartiklen indeholdt krænkende og skadelige oplysninger, manglende forelæggelse, samt at B.T. havde selekteret og fordrejet chefpolitiinspektørens udsagn fra et interview. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. Nævnet lagde vægt på, at lederartiklen klart fremstod som B.T.s subjektive holdning, og at de vide rammer for frisprog i en lederartikel ikke var overskredet.

Lørdagsavisen Køge bragte i en lederartikel i august 2018 kritiske kommentarer til en persons læserbreve i andre lokale aviser. Personen klagede til Pressenævnet over lederartiklen. Pressenævnet fandt, at indholdet af lederartiklen overordnet fremstod som skribentens subjektive vurderinger, som ikke overskred de vide rammer for frisprog i lederartikler. Nævnet fandt dog, at ét af lederartiklens udsagn fremstod som en faktisk oplysning, som kunne være skadelig og krænkende for klageren. Nævnet udtalte kritik af Lørdagsavisen Køge for ikke at have givet klageren mulighed for at forholde sig til den i udsagnet indeholdte beskyldning inden offentliggørelsen.

Tre unge klagede over Politikens fremstilling af dem i forbindelse med interviews om alkoholvaner. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den måde, Politiken fremstillede de unges udtalelser på eller af manglende forelæggelse, og lagde blandt andet vægt på, at de unge frivilligt havde stillet op til interview og fotografering. Den ene af de unge var under 18 år på tidspunktet for interviewet. Nævnet fandt ikke, at den mindreårige klagers udtalelser var af en sådan belastende karakter, at forældremyndighedsindehaverens tilladelse burde have været indhentet.

Sundhedspolitisk Tidsskrift udsendte i en periode fra marts 2017 til februar 2018 flere kritiske artikler om en professor. Professoren klagede til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.

Under Pressenævnssagen erkendte Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet havde bragt faktuelt forkerte oplysninger i nogle af artiklerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i den anledning en berigtigelse på sin hjemmeside. Pressenævnet fandt, at den foretagne berigtigelse var utilstrækkelig, og nævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en enkelt af artiklerne unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende professoren, samt for ikke at have forelagt kritiske udsagn for professoren forud for offentliggørelsen af en anden af de påklagede artikler.

Pressenævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift.

Dagbladet Arbejderen udtalte sig kritisk om en virksomhed i avisens lederartikel ”Ikke styr på en skid”. Virksomheden klagede over lederartiklens skadelige og krænkende udsagn. Pressenævnet fandt, at lederartiklen klart fremstod som Dagbladet Arbejderens subjektive holdning. Til trods for stærkt sprogbrug fandt nævnet ikke, at de vide rammer for frisprog i en lederartikel var overskredet og udtalte således ikke kritik af Dagbladet Arbejderen.

En person klagede over en kommentar bragt i Weekendavisen, hvori chefredaktøren udtalte sig kritisk om personens ageren ved deltagelse i den offentlige debat om omskæring. Personen klagede blandt andet over, at kommentaren udgjorde et angreb på hans personlige anseelse, og at han burde have fået mulighed for at kommentere disse angreb, inden kommentaren blev offentliggjort. Pressenævnet fandt, at kommentaren klart fremstod som chefredaktørens subjektive vurdering af klageren. Dertil fandt nævnet, at klageren selv havde anvendt et kontant sprog i debatten. Efter en samlet vurdering fandt nævnet herefter, at de vide rammer for frisprog i en kommentar ikke var overskredet.

En person klagede over Horsens Postens klumme ”JØRGENS HJØRNE”, hvori redaktøren tilkendegav sin holdning om personens forretningsmodel og den, ifølge redaktøren, mangelfulde lovgivning på området. Personen klagede blandt andet over, at hans privatliv var krænket og over, at klummen overskred de vide rammer for frisprog. Pressenævnet fandt, at personens privatliv ikke var krænket, da personen forud for klummen selv havde udtalt sig til medierne om sin forretningsmodel. Dertil fandt nævnet, at de påklagede udsagn som f.eks. ”selskabstømmeren” klart fremstod satirisk i sammenhængen, selv om de isoleret set var uhensigtsmæssige at anvende, da personen var tiltalt i en straffesag på tidspunktet på omtalen. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at de vide rammer for frisprog i en klumme ikke var overskredet.