Sagsnummer: 2024-15124

Forsamlingshus Nyt får ikke kritik for at afvise genmæle

Medlemsbladet Forsamlingshus Nyt bragte i august 2024 en artikel, hvor en formand for en landsdelsforening for forsamlingshuse beskrev en konflikt med et unavngiven bestyrelsesmedlem. Det pågældende bestyrelsesmedlem klagede til Pressenævnet over, at Forsamlingshus Nyt havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Forsamlingshus Nyt for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde vægt på, at genmæleteksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til de af Forsamlingshus Nyt offentliggjorte oplysninger, og at teksten ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-07807

TV 2 får ikke kritik for at afslå genmæle

TV 2 bragte i maj og juni programserien ”Den sorte svane”, hvor der i to af udsendelserne indgik omtale af en persons tidligere virke som talsmand for en rockergruppering. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i genmæleteksten ikke var klart angivet hvilke faktiske oplysninger, der ønskes genmæle overfor, og at teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til omtalen af personen i TV 2s programserie.

Sagsnummer: 2023-80-0995

Dkdox.tv får kritik for ikke at efterleve pålæg om at bringe kritik

Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af dkdox.tv i en sag, hvor en person og en forening blandt andet havde klaget over, at dkdox.tv havde bragt interview med personer, som kritiserede foreningens økonomi, ligesom Pressenævnet pålagde dkdox.tv at offentliggøre et genmæle. Dkdox.tv anmodede efterfølgende om genoptagelse, hvilket Pressenævnet afviste. Herefter bragte dkdox.tv nævnets kritik med kommenterende tilføjelser og afviste samtidig at bringe genmælet. Den omtalte person og foreningen klagede herefter til Pressenævnet over, at dkdox.tv ikke havde bragt genmælet, og nævnet konstaterede, at dkdox.tv havde bragt nævnets kritik med kommenterende tilføjelser. På den baggrund udtalte nævnet kritik af dkdox.tv for ikke at have efterlevet nævnets pålæg i klagesagen og pålagde samtidig dkdox.tv at offentliggøre den ved kendelse pålagte kritik i klagesagen.

Sagsnummer: 2022-80-0895

Alvorlig kritik for at bringe særdeles krænkende påstande uden grundlag

Dkdox.tv bragte i august 2022 to udsendelser, som navnlig drejede sig om kritik af en forenings regnskab. I udsendelserne blev der fremsat en række udtalelser om foreningen og et medlem af foreningens bestyrelse. Disse klagede begge efterfølgende til Pressenævnet over, at programmerne indeholdt påstande om pædofili og mandatsvig i forhold til klagerne samt manglende genmæle. Pressenævnet fandt, at omtalen var særdeles skadelig og krænkende for foreningen samt det omtalte bestyrelsesmedlem, og at dkdox.tv ikke havde dokumenteret at have grundlag for at offentliggøre de særdeles krænkende og skadelige oplysninger. Nævnet udtalte på denne baggrund alvorlig kritik af dkdox.tv for at bringe de påklagede udsendelser. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give foreningen og det omtalte bestyrelsesmedlem delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige.

Sagsnummer: 2021-80-0739

Altinget får ikke kritik for at ændre kronik efter offentliggørelse

Altinget bragte i efteråret en kronik, hvori skribenten rettede kritik mod et afsluttet forskningsprojekt. Efter kronikkens offentliggørelse valgte Altinget at slette et udsagn i kronikken og tilføje en note i forlængelse af kronikken, hvor den foretagne rettelse blev forklaret. Skribenten klagede til Pressenævnet over Altingets ændring af hans kronik. Pressenævnet fandt, at Altinget havde handlet inden for redaktørens redigeringsret, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0741

TV 2 får ikke kritik for brug af lydoptagelse

TV 2 bragte i august 2021 en udsendelse om en drabssag fra 2002, hvori blandt andet datteren af gerningspersonen gav et interview. I udsendelsen ringede journalisten til en advokat, som havde skrevet til TV 2, at han repræsenterede blandt andet datteren af gerningspersonen, og at hun ikke ønskede at deltage i udsendelsen, hvilket ikke var tilfældet. Journalisten konfronterede advokaten om klientrepræsentationen. Den omtalte advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde anvendt en båndet telefonsamtale med ham uden hans samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at journalisten ved samtalen præsenterede sig og oplyste, at hun ringede fra TV 2, at optagelsen ikke vedrørte advokatens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som advokat, samt at der efter nævnets opfattelse ikke var tale om en skjult lydoptagelse.

Sagsnummer: 2021-80-0600

DR får ikke kritik for at afslå genmæle

DR bragte i december 2020 en kritisk udsendelse om blandt andet markedsføringen af tre produkter til at bekæmpe coronavirus. Selskabet bag et af de omtalte produkter klagede til Pressenævnet og henviste til, at DR havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række faktuelt forkerte oplysninger om produktets virkning, som udsendelsen indeholdt. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR for at have afvist at bringe selskabets genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som vurderinger, og at oplysningerne af faktisk karakter, som ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, ikke var egnede til at påføre selskabet skade af betydning.

Sagsnummer: 2020-80-0576

Ej kritik af NORDJYSKE for kritiske artikler om privat parkeringsselskab

NORDJYSKE bragte i august 2020 fire artikler, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab. Der blev i artiklerne rettet både generel og konkret kritik mod parkeringsselskabet for måden hvorpå, parkeringsselskabet forvalter reglerne for parkering på de parkeringspladser, selskabet kontrollerer. Parkeringsselskabet klagede til Pressenævnet over artiklerne. Selskabet klagede navnlig over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE i sagen. Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på, at NORDJYSKE inden offentliggørelsen af artiklerne havde givet parkeringsselskabet mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik, hvilket selskabet havde afslået.

Sagsnummer: 2020-80-0586

Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af overfald under demonstration

En partileder klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale af partiets demonstration. Personen klagede over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet afviste at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen fremstod som mediets subjektive vurdering, samt at de upræcise oplysninger ikke var væsentlige i sammenhængen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af mediet for at afvise at bringe et genmæle.

Sagsnummer: 2020-80-0510

Berlingske får ikke kritik for at afslå genmæle

En ungdomsbevægelse klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at bringe ungdomsbevægelsens genmæle. Ungdomsbevægelsen anførte, at Berlingskes artikel indeholdt ukorrekte oplysninger om bevægelsens politik. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske for at have afvist at bringe genmælet, idet ungdomsbevægelsen havde anmodet om genmæle for oplysninger, der ikke fremgår af Berlingskes artikel. Nævnet fandt videre, at oplysningerne i artiklen fremstår som Berlingskes fortolkning og vurdering af ungdomsbevægelsens politik og ikke som faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2019-80-0399

Ej kritik af Berlingske for at redigere debatindlæg og afslå genmæle

En forsker klagede til Pressenævnet over Berlingskes håndtering af hans debatindlæg og anmodning om genmæle. Forskeren klagede over, at Berlingske har redigeret i hans debatindlæg vedrørende en artikel, der blev bragt i Berlinske primo september 2019. Forskeren klagede desuden over, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæle vedrørende en anden artikel, der blev bragt ultimo september 2019. Begge artikler er en del af en række af debatindlæg. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have bragt klagers debatindlæg i redigeret form og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager forud for hans debatindlæg blev bragt, var i dialog med Berlingske om redigeringen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at bringe klagers genmæle, idet klages genmæletekst ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2019-80-0379

Kommunikationschef får ret til genmæle i Berlingske

I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.

Sagsnummer: 2019-80-0340

DR får ikke kritik for kritisk omtale af tidligere elitechef

I en artiklen og et nyhedsindslag bragt i maj måned omtalte DR trænermetoderne på svømmelandsholdet, herunder offentlige vejninger og nedladende træneradfærd, og at den tidligere elitechef i en årrække var advaret om trænermetoderne, men undlod at agere. Den omtalte tidligere elitechef klagede til Pressenævnet over, at der i nyhedsindslaget blev bragt en ukorrekt gengivelse af hans svar til DR, samt at han ikke forud for offentliggørelsen fik forelagt den konkrete kritik mod ham med angivelse af kildernes navne. Elitechefen klagede desuden over DRs afvisning af at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, elitechefen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom elitechefens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen og nyhedsindslaget. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme elitechefens anmodning om genmæle.

Sagsnummer: 2019-80-0268

Radio24syv får ikke kritik for indslag om smykkefirma

Et smykkefirma klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv under et indslag i radioprogrammet ”Det, vi taler om” havde bragt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om smykkefirmaets fraflytning fra et lejemål. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Radio24syv inden offentliggørelsen loyalt havde oplyst smykkefirmaets direktør om indholdet af den forestående udsendelse og givet direktøren lejlighed til at forholde sig til fremsatte beskyldninger, hvorefter direktørens svar herpå loyalt var blevet gengivet i udsendelsen.

Sagsnummer: 2018-80-0173

Ungdomsbevægelse får ikke genmæle over for debatudsendelse på Radio24syv

I et indslag bragt i august 2018 i debatprogrammet Rushys Roulette fremsatte værten og to paneldeltagere kritiske udtalelser om en indvandrerkritisk ungdomsbevægelse. Ungdomsbevægelsen klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv havde afvist bevægelsens anmodning om genmæle over for de kritiske udtalelser, som efter bevægelsens opfattelse var faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt, at de påklagede udtalelser fremstod som værtens og paneldeltagernes subjektive vurderinger, og der var derfor ikke grundlag for genmæle.

Sagsnummer: 2018-80-0077

Weekendavisen får kritik for manglende forelæggelse vedr. familiefond

To personer (mor og søn) klagede over artiklen ”Det bliver ikke i familien” bragt af Weekendavisen. Artiklen omhandlede især den ene af klagerne, herunder dennes uenigheder med sine søskende om den anden klagers (moderens) formue. Der blev klaget over flere udsagn i artiklen samt manglende forelæggelse. I artiklen blev det blandt andet omtalt, at den ene klagers søskende havde klaget til Civilstyrelsen over hans administration af en familiefond, og at de i den forbindelse beskyldte ham for at sammenblande egne og fondens økonomiske forhold. Pressenævnet kritiserede Weekendavisen for ikke at give den omtalte klager mulighed for at komme med sine bemærkninger til sine søskendes beskyldning mod ham.

Sagsnummer: 2018-80-0081

Fond får ret til genmæle i Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad omtalte i artikler i oktober og november 2017, at en fond var etableret af en religiøs bevægelse, og at fonden fortsat havde forbindelser hertil. Fonden ønskede genmæle over for disse oplysninger. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at give fonden genmæle i forhold til oplysningen om, at den fortsat havde forbindelser til bevægelsen. Da nævnet ikke fandt det dokumenteret som utvivlsomt korrekt, at fonden som juridisk person var etableret af den religiøse bevægelse, gav nævnet fonden ret til genmæle i forhold til denne oplysning.

Sagsnummer: 2017-80-0029

SE og HØR får ikke kritik for omtale af Forbrugerklagenævnets afgørelse

JEWLSCPH ApS og firmaets kreative direktør klagede blandt andet over, at SE og HØR omtalte en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren fik ret til at hæve købet af en ring fra JEWLSCPH ApS, fordi ringen havde en ringere kvalitet og værdi end man måtte forvente i forhold til forbrugerens købspris. Pressenævnet fandt, at det ikke var en krænkelse af klagers privatliv at nævne en afgørelse vedrørende klagers erhvervsmæssige virke. Nævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Sagsnummer: 2017-80-0008

JydskeVestkysten får kritik for udokumenterede beskyldninger i ”notatsag”

JydskeVestkysten skrev i april måned, at et ”Privat firma førte hånden for kommunen” og ”Direktør i firma førte kommunal notat-hånd”.
Det private firma, Commocean A/S, og direktøren klagede til Pressenævnet.

Notatet var kommunens svar vedrørende forbrug af kommunikationsfirmaer. Både direktøren i det private firma og kommunaldirektøren afviste, at Commocean eller direktøren skulle have skrevet notatet for kommunen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkystens beskyldninger om, at firmaet havde skrevet kommunens notat, var udokumenterede. Nævnet udtalte kritik af, at avisen ikke indhentede klagernes kommentarer forud for avisens omtale, så svarene på angrebene kunne have fremgået i sammenhæng med beskyldningerne.

JydskeVestkysten bragte dagen efter en forsideartikel med klagernes synspunkter og bragte to dage efter en rettelse på en tilsvarende placering i lokalsektionen som den påklagede artikel. Pressenævnet fandt herefter, at JydskeVestkystens læserne fik den fornøden mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet pålagde derfor ikke JydskeVestkysten at offentliggøre nævnets kritik.

Sagsnummer: 2017-80-0010

Medlembladet Vandposten omtalte udfaldet af en dom korrekt

Ejeren af en udlejningsejendom klagede over Vandpostens omtale. Ejeren havde forud for omtalen fået medhold i en sag anlagt mod et vandværk. Vandposten mente, at dommen var forkert og omtalte dommen. Vandposten mente, at dommen var forkert, og at der ikke var tale om ”en ny retstilstand”. Nævnet fandt som udgangspunkt ejeren berettiget til et genmæle over for Vandpostens udsagn om retstilstanden. Da udfaldet af dommen imidlertid fremgik af artiklen, ville et genmæle være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. Pressenævnet pålagde derfor ikke offentliggørelse.