19 Artikler med emneordet “Medieansvarslovens § 38”

Sagsnummer: 2020-80-0510

Berlingske får ikke kritik for at afslå genmæle

15-01-2021

En ungdomsbevægelse klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde afvist at bringe ungdomsbevægelsens genmæle. Ungdomsbevægelsen anførte, at Berlingskes artikel indeholdt ukorrekte oplysninger om bevægelsens politik. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske for at have afvist at bringe genmælet, idet ungdomsbevægelsen havde anmodet om genmæle for oplysninger, der ikke fremgår af Berlingskes artikel. Nævnet fandt videre, at oplysningerne i artiklen fremstår som Berlingskes fortolkning og vurdering af ungdomsbevægelsens politik og ikke som faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2019-80-0399

Ej kritik af Berlingske for at redigere debatindlæg og afslå genmæle

03-06-2020

En forsker klagede til Pressenævnet over Berlingskes håndtering af hans debatindlæg og anmodning om genmæle. Forskeren klagede over, at Berlingske har redigeret i hans debatindlæg vedrørende en artikel, der blev bragt i Berlinske primo september 2019. Forskeren klagede desuden over, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæle vedrørende en anden artikel, der blev bragt ultimo september 2019. Begge artikler er en del af en række af debatindlæg. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have bragt klagers debatindlæg i redigeret form og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager forud for hans debatindlæg blev bragt, var i dialog med Berlingske om redigeringen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at bringe klagers genmæle, idet klages genmæletekst ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2019-80-0379

Kommunikationschef får ret til genmæle i Berlingske

03-04-2020

I artikler bragt i august 2019 omtalte Berlingske Konkurrencerådets afgørelse om, at en ambulancevirksomhed misbrugte sin dominerende stilling til at ekskludere en konkurrerende ambulancevirksomhed, herunder en tidligere kommunikationschefs rolle. Berlingske oplyste i den forbindelse, at kommunikationschefen ”bidrog til ulovlighederne”. Den omtalte kommunikationschef klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske bragte redaktionelle bemærkninger i umiddelbar forbindelse med hans genmæle, samt at der ikke var sket forelæggelse i rimelig tid. Pressenævnet fandt grundlag for at give kommunikationschefen genmæle i forhold til oplysningen om, at han bidrog til ulovlighederne”. Nævnet lagde vægt på, at oplysningen har karakter af en faktisk oplysning, som ikke af Berlingske var dokumenteret som utvivlsomt rigtig, og som var egnet til at påføre kommunikationschefen skade af betydning, samt at det af Berlingske bragte indlæg ikke opfyldte kravene i medieansvarsloven til et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at give kommunikationschefen genmæle over for de øvrige oplysninger. Nævnet udtalte endvidere kritik af den korte svarfrist i forbindelse med forelæggelsen.

Sagsnummer: 2019-80-0340

DR får ikke kritik for kritisk omtale af tidligere elitechef

20-12-2019

I en artiklen og et nyhedsindslag bragt i maj måned omtalte DR trænermetoderne på svømmelandsholdet, herunder offentlige vejninger og nedladende træneradfærd, og at den tidligere elitechef i en årrække var advaret om trænermetoderne, men undlod at agere. Den omtalte tidligere elitechef klagede til Pressenævnet over, at der i nyhedsindslaget blev bragt en ukorrekt gengivelse af hans svar til DR, samt at han ikke forud for offentliggørelsen fik forelagt den konkrete kritik mod ham med angivelse af kildernes navne. Elitechefen klagede desuden over DRs afvisning af at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, elitechefen har fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom elitechefens afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklen og nyhedsindslaget. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme elitechefens anmodning om genmæle.

Sagsnummer: 2019-80-0268

Radio24syv får ikke kritik for indslag om smykkefirma

13-09-2019

Et smykkefirma klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv under et indslag i radioprogrammet ”Det, vi taler om” havde bragt ukorrekte og udokumenterede oplysninger om smykkefirmaets fraflytning fra et lejemål. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at Radio24syv inden offentliggørelsen loyalt havde oplyst smykkefirmaets direktør om indholdet af den forestående udsendelse og givet direktøren lejlighed til at forholde sig til fremsatte beskyldninger, hvorefter direktørens svar herpå loyalt var blevet gengivet i udsendelsen.

Sagsnummer: 2018-80-0173

Ungdomsbevægelse får ikke genmæle over for debatudsendelse på Radio24syv

25-02-2019

I et indslag bragt i august 2018 i debatprogrammet Rushys Roulette fremsatte værten og to paneldeltagere kritiske udtalelser om en indvandrerkritisk ungdomsbevægelse. Ungdomsbevægelsen klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv havde afvist bevægelsens anmodning om genmæle over for de kritiske udtalelser, som efter bevægelsens opfattelse var faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt, at de påklagede udtalelser fremstod som værtens og paneldeltagernes subjektive vurderinger, og der var derfor ikke grundlag for genmæle.

Sagsnummer: 2018-80-0077

Weekendavisen får kritik for manglende forelæggelse vedr. familiefond

13-09-2018

To personer (mor og søn) klagede over artiklen ”Det bliver ikke i familien” bragt af Weekendavisen. Artiklen omhandlede især den ene af klagerne, herunder dennes uenigheder med sine søskende om den anden klagers (moderens) formue. Der blev klaget over flere udsagn i artiklen samt manglende forelæggelse. I artiklen blev det blandt andet omtalt, at den ene klagers søskende havde klaget til Civilstyrelsen over hans administration af en familiefond, og at de i den forbindelse beskyldte ham for at sammenblande egne og fondens økonomiske forhold. Pressenævnet kritiserede Weekendavisen for ikke at give den omtalte klager mulighed for at komme med sine bemærkninger til sine søskendes beskyldning mod ham.

Sagsnummer: 2018-80-0081

Fond får ret til genmæle i Kristeligt Dagblad

10-08-2018

Kristeligt Dagblad omtalte i artikler i oktober og november 2017, at en fond var etableret af en religiøs bevægelse, og at fonden fortsat havde forbindelser hertil. Fonden ønskede genmæle over for disse oplysninger. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at give fonden genmæle i forhold til oplysningen om, at den fortsat havde forbindelser til bevægelsen. Da nævnet ikke fandt det dokumenteret som utvivlsomt korrekt, at fonden som juridisk person var etableret af den religiøse bevægelse, gav nævnet fonden ret til genmæle i forhold til denne oplysning.

Sagsnummer: 2017-80-0029

SE og HØR får ikke kritik for omtale af Forbrugerklagenævnets afgørelse

21-11-2017

JEWLSCPH ApS og firmaets kreative direktør klagede blandt andet over, at SE og HØR omtalte en afgørelse fra Forbrugerklagenævnet, hvor forbrugeren fik ret til at hæve købet af en ring fra JEWLSCPH ApS, fordi ringen havde en ringere kvalitet og værdi end man måtte forvente i forhold til forbrugerens købspris. Pressenævnet fandt, at det ikke var en krænkelse af klagers privatliv at nævne en afgørelse vedrørende klagers erhvervsmæssige virke. Nævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre.

Sagsnummer: 2017-80-0008

JydskeVestkysten får kritik for udokumenterede beskyldninger i ”notatsag”

01-11-2017

JydskeVestkysten skrev i april måned, at et ”Privat firma førte hånden for kommunen” og ”Direktør i firma førte kommunal notat-hånd”.
Det private firma, Commocean A/S, og direktøren klagede til Pressenævnet.

Notatet var kommunens svar vedrørende forbrug af kommunikationsfirmaer. Både direktøren i det private firma og kommunaldirektøren afviste, at Commocean eller direktøren skulle have skrevet notatet for kommunen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkystens beskyldninger om, at firmaet havde skrevet kommunens notat, var udokumenterede. Nævnet udtalte kritik af, at avisen ikke indhentede klagernes kommentarer forud for avisens omtale, så svarene på angrebene kunne have fremgået i sammenhæng med beskyldningerne.

JydskeVestkysten bragte dagen efter en forsideartikel med klagernes synspunkter og bragte to dage efter en rettelse på en tilsvarende placering i lokalsektionen som den påklagede artikel. Pressenævnet fandt herefter, at JydskeVestkystens læserne fik den fornøden mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet pålagde derfor ikke JydskeVestkysten at offentliggøre nævnets kritik.

Sagsnummer: 2017-80-0010

Medlembladet Vandposten omtalte udfaldet af en dom korrekt

31-10-2017

Ejeren af en udlejningsejendom klagede over Vandpostens omtale. Ejeren havde forud for omtalen fået medhold i en sag anlagt mod et vandværk. Vandposten mente, at dommen var forkert og omtalte dommen. Vandposten mente, at dommen var forkert, og at der ikke var tale om ”en ny retstilstand”. Nævnet fandt som udgangspunkt ejeren berettiget til et genmæle over for Vandpostens udsagn om retstilstanden. Da udfaldet af dommen imidlertid fremgik af artiklen, ville et genmæle være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. Pressenævnet pålagde derfor ikke offentliggørelse.

Sagsnummer: 2017-80-0003

Afgørelse vedrørende journalisters inhabilitet

05-10-2017

Dagbladet Holstebro-Struer omtalte koncerten ”Struer Går Live”. Den journalist, der dækkede koncerten, var selv medarrangør af en anden koncert samme dag. Arrangøren af ”Struer Går Live” klagede.

Pressenævnet finder, at journalisten, der også arrangerede koncerter, kunne have en interesse i, hvordan klager og arrangementet ”Struer Går Live” blev omtalt.

Under hensyn til oplysningerne i sagen var der dog ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at journalisten var inhabil. På den baggrund og da Pressenævnets behandling af klagen ikke gav anledning til kritik, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at journalistens interesse var afgørende for indholdet af artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 17-70-01064

JydskeVestkysten kritiseres for ikke at indhente en kommentar til kommunens økonomi fra den afskedigede økonomichef

06-03-2017

JydskeVestkysten omtalte i oktober 2016 afskedigelsen af en kommunes økonomichef. Her afviste økonomichefen at udtale sig. I december omtalte JydskeVestkysten kommunens seneste gennemgang af økonomien. Den afskedigede økonomichef blev beskyldt for ”regnefejl” i forbindelse med sit arbejde hos kommunen. Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten for ikke at indhente den tidligere økonomichefs kommentar til de nye oplysninger.

Sagsnummer: 16-70-01057

METROSAG 2: Berlingske kritiseres for at bringe udokumenterede beskyldninger om indblanding i organiseret narkotikahandel

01-02-2017

En række medier omtalte, at fagforeningen 3F havde politianmeldt nogle entreprenører på metrobyggeriet i København og på letbanen i Århus. Metroselskaberne CMT og Salini, der ikke var politianmeldt, klagede over omtalen. Pressenævnet kritiserer Berlingske for at bringe udokumenterede beskyldninger mod selskaberne, uden at selskaberne fik mulighed for at udtale sig.