Sagsnummer: 2026-05118

Klage over DRs handlemåde afvises

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke havde offentliggjort omtale på baggrund af hans henvendelse til mediet vedrørende lovovertrædelser begået af statslige myndigheder. Pressenævnets formand afviste klagen som åbenbart grundløs, da der ikke forelå en offentliggjort omtale, som Pressenævnet efter deres tillagte kompetence kunne tage stilling til, om DRs handlemåde måtte være i overensstemmelse med god presseskik, og da DR havde handlet inden for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-05456

Klage over Berlingskes handlemåde afvises

En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske havde undladt at publicere en artikel, som omhandlede personens oplevelser med grænseoverskridende adfærd i flere brancher, efter at avisens journalist havde forelagt artiklen for de implicerede parter. Klager gjorde i den forbindelse gældende, at Berlingske havde lovet klager, at artiklen ville blive publiceret uanset, hvad de implicerede parter ville svare. Klager henviste i den forbindelse til, at klager aldrig ville have tilladt Berlingske at henvende sig til de pågældende kritiserede parter, hvis klager havde vidst, at der på nogen måde var tvivl om, hvorvidt artiklen ville blive offentliggjort. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at Berlingske – uanset hvad forelæggelsen måtte resultere i – havde forpligtet sig til at bringe artiklen. Da der ikke var sket offentliggørelse, og da Berlingske havde handlet inden for mediets redigeringsret, afviste nævnet sagen som åbenbart grundløs.

Sagsnummer: 2025-07053

Kritik for at bringe billede af badende kvinde uden udtrykkeligt samtykke

Sjællandske Nyheder bragte i maj 2025 en forsidehenvisning til en artikel om indvielsen af en badebro i den trykte udgave af Sjællandske Slagelse. Forsidehenvisningen var ledsaget af et billede fra indvielsen, hvis primære fokus var en badende kvinde iført bikini på vej op af vandet. Kvinden på billedet klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde bragt billedet uden hendes samtykke. Forsidehenvisningen udgjorde omtrent halvdelen af forsidens redaktionelle indhold.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af den konkrete situation, at Sjællandske Nyheder burde have fået et udtrykkeligt samtykke fra kvinden til at bringe det påklagede billede på forsiden af avisen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig lagt vægt på billedets karakter, herunder beskæringen og proportionerne af billedet på forsiden, hvorefter det alene var kvinden i bikini, der var det primære fokus på billedet, ligesom billedet i meget begrænset omfang måtte anses for at illustrere begivenheden om indvielsen af badebroen.

Sagsnummer: 2025-03949

Ikke kritik af Politiken for omtale af Grønlandsk podcast

Politiken omtalte i to artikler i februar 2025, at et medie, der blandt andet i en podcast havde delt indhold op til det grønlandske valg, ikke oplyste, hvem der stod bag mediet, og hvad formålet var. I omtalen var også nævnt, hvor en af podcastværterne var ansat. Den omtalte podcastvært klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Politiken havde krænket hendes privatliv ved at omtale, hvor hun var ansat til daglig samt indhente en kommentar fra hendes arbejdsplads. Pressenævnet fandt, at omtalen ikke udgjorde en krænkelse af den omtaltes privatliv, og at der i øvrigt ikke var anledning til at kritisere mediets handlemåde, herunder at mediet havde kontaktet pågældendes arbejdsplads.

Sagsnummer: 2025-00671

Ikke kritik af Berlingske for omtale af udsagn fremsat i offentlig debat

Berlingske omtalte i november 2024, at en forsker i en offentlig debat havde udtalt sig om den klimamæssige belastning ved brugen af ”private jets” og sabotage heraf. Forskeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at udtalelserne var sat ind i en misvisende sammenhæng, samt mediets redigering. Pressenævnet fandt, at Berlingskes redigering ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet lagde vægt på, at angreb og svar var bragt på en sådan måde, at forskeren fik lejlighed til at besvare beskyldningerne i sammenhængen.

Sagsnummer: 2025-02270

Frederiksborg Amts Avis får ikke kritik for omtale af kommunalbestyrelsesmøde

I januar måned bragte Frederiksborg Amts Avis en artikel om et kommunalbestyrelsesmøde, hvor et medlem beskyldte et andet medlem for at have kaldt ham manipulerende, uhæderlig og vulgær. Det andet medlem klagede til Pressenævnet over blandt andet, at han ikke havde fået mulighed for at kommentere artiklens indhold. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende og derfor som udgangspunkt skulle forelægges. Nævnet fandt imidlertid, at Frederiksborg Amts Avis i den konkrete situation ikke havde overtrådt god presseskik ved ikke at forelægge beskyldningerne og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af artiklen, hvem der havde fremsat beskyldningerne, der var offentligt tilgængelige, og at hans afvisning af beskyldningerne var gengivet. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-12423

Ekstra Bladet får kritik for at bringe skadelig påstand

Ekstra Bladet bragte i september 2024 en video på Ekstra Bladets hjemmeside, som omhandlede prisen på en flaske kildevand i cafeen Espresso House på Rigshospitalet. I videoen udtalte en af de forbipasserende personer, som blev interviewet af Ekstra Bladets journalist, at vandet i vandposterne på Rigshospitalet var så rustent, at han ville fraråde folk at drikke det. Rigshospitalet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det fremgår af videoen, at vandet på Rigshospitalet er rustent, hvilket er ukorrekt og skadeligt for hospitalet. Rigshospitalet klagede endvidere over, at Ekstra Bladet havde foretaget billedoptagelser uden for to af Rigshospitalets indgange, hvor der efter Rigshospitalets egne interne regler ikke måtte ske billedoptagelser, uden at der var indhentet tilladelse fra Rigshospitalet. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at der ikke var grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have foretaget optagelser på Rigshospitalets udendørsområde og lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var foretaget på et område, der som udgangspunkt måtte anses for offentligt tilgængeligt, og optagelsernes indhold og karakter, herunder at de anvendte optagelser ikke viste forhold, der var egnede til at krænke de medvirkendes eller andre forbipasserendes privatliv. For så vidt angik klagen over udtalelserne om vandkvaliteten på Rigshospitalet fandt nævnet, at der var tale om skadelig information, som var uden dækning i de foreliggende faktiske oplysninger, og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2024-10710

B.T. får ikke kritik for artikelserie om plejehjem

B.T. bragte i august 2024 en artikelserie om forholdene på et plejehjem. Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde vægt på, at forstanderen havde fået forelagt de konkrete beskyldninger, at hun havde fået mulighed for at kommentere på en lang række citater, og at kilderne var præsenteret på en sådan måde, at læserne kunne vurdere deres troværdighed. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-10196

Kritik af Økonomisk Ugebrev for utilstrækkelig forelæggelse

Økonomisk Ugebrev bragte i juni 2024 en analyse, der omtalte forholdene omkring en investeringsfond, som et selskab havde stiftet. Det omtalte selskab klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt beskyldninger, som ikke var forelagt tilstrækkeligt. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt sådanne beskyldninger, herunder mistanke om en pyramide-lignende forretningsmodel, som ikke var blevet forelagt, og kritiserede derfor mediet for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-09517

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for redigeringen af debatindlægs overskrifter

Sjællandske Nyheder bragte i juli 2024 to debatindlæg, hvori to byrådsmedlemmer hver især forholdt sig til en afstemning under et byrådsmøde. Ved byrådsmødet skulle byrådets medlemmer blandt andet tage stilling til, om kommunen skulle være medrejser på en fredningssag sammen med Dansk Naturfredningsforening. Det ene byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde redigeret overskrifterne på de to debatindlæg, så substansen af hans indlæg fremstod forvansket. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders redigering af debatindlæggene var i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens redigeringsret

Sagsnummer: 2024-05779

Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af nødhjælpsorganisation

Kristeligt Dagblad omtalte i april 2024, at nødhjælp til Gaza, indsamlet af private indsamlere, kunne havne hos Hamas. I artiklen blev blandt andet en navngiven mindre dansk NGO og dennes samarbejdspartnere omtalt. NGOen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om NGOens samarbejdspartnere, selv om organisationen forinden havde oplyst journalisten om, hvem NGOen havde samarbejde med. Nævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen og lagde blandt andet vægt på, at organisationen på sin hjemmeside havde oplyst om en samarbejdspartner, og at journalisten på forespørgsel ikke kunne få yderligere oplysninger om den omtalte samarbejdspartner.

Sagsnummer: 2023-04265

Ikke kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for bl.a. brug af kilder

Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i april 2023 en artikel, der indeholdt kritisk omtale af en forskningsartikel, som var blevet bragt i et udenlandsk tidsskrift. De tre forfattere til den omtalte forskningsartikel klagede over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at angreb og svar ikke var bragt i sammenhængen, idet klagernes svar var bragt i en selvstændig artikel. Pressenævnet fandt, at de påklagede formuleringer i artiklen fremstod som mediets opsummerende subjektive vurderinger, og at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed. Pressenævnet fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere redigeringen.

Sagsnummer: 2023-04118

Politiken får ikke kritik for omtale af forening

I artikler bragt i april og maj 2023 omtalte Politiken en forenings projekt om monitorering og videns-opbygning om overlevere af drabsforsøg, som der var planlagt at blive udmøntet et tilskud på finansloven til. Det fremgik af omtalen, at projektet ifølge foreningens oplysninger skulle ske i samarbejde med flere politikredse, men at Politiken havde fået oplyst, at politiet ikke havde hørt om eller godkendt projektet. Direktøren for foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken havde udeladt oplysninger og bevidst havde brugt oplysninger i en upræcis sammenhæng, og at der forelå en interessekonflikt, idet journalisten afdækkede viden om partnerdrab for Politiken og for nyligt havde udgivet en bog om selvsamme emne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at foreningen blev forelagt kritikken, at foreningens synspunkter var gengivet i artiklerne, og at journalistens arbejde med partnerdrab og hendes bogudgivelse tidligere er blevet omtalt i Politiken.

Sagsnummer: 2023-04259

Sustain Report får ikke kritik for brug af kilde

Sustain Report omtalte i to artikler i maj 2023 en virksomhed og dennes arbejde med klimatiltag inden for hotelbranchen. I artiklerne kritiserede en kilde virksomheden. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik ved at bruge en kilde, der var konkurrent til virksomheden. Pressenævnet fandt, at mediet havde givet læseren tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed og fandt ikke anledning til at udtale kritik.

Sagsnummer: 2023-04564

Berlingske får kritik for ikke at overholde aftale om gennemsyn

Berlingske bragte i maj en artikel, som blandt andet indeholdt et interview med en tidligere gymnasielærer om en sag, der vedrørte beskyldninger om krænkelser og ledelsessvigt. Den tidligere gymnasielærer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde fået den endelige version af artiklen til gennemsyn inden offentliggørelse. Nævnet fandt, at Berlingske i den konkrete situation havde givet den tidligere gymnasielærer en berettiget forventning om, at han ville få den endelige version af artiklen til gennemsyn inden offentliggørelse og udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-80-0983

Ekstra Bladet får kritik for at bringe interview med forvaringsdømt hooligan-leder

Ekstra Bladet bragte i januar 2023 en artikel om retssagen mod en tidligere hooligan-leder, som i byretten blev idømt forvaring for blandt andet talrige seksualforbrydelser. Artiklen indeholdt et interview med den indsatte hooligan-leder, der på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen sad varetægtsfængslet, og som udtalte sig om sin verserende ankesag. Ekstra Bladet havde inden interviewet med den indsatte fået afslag fra kriminalforsorgen på at interviewe ham med henvisning til, at anklagemyndigheden havde udtalt sig imod den indsattes kontakt til medierne på daværende tidspunkt på grund af risiko for vidnepåvirkning.
Direktoratet for Kriminalforsorgen klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets interview med den omtalte indsatte og offentliggørelsen af interviewet, herunder særligt hensynet til ofrene i sagen, samt det daværende hensyn til en verserende straffesag.
Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for ikke at have udvist størst muligt hensyn til ofrene i den omtalte straffesag ved at have offentliggjort den indsattes udtalelser med risiko for vidnepåvirkning samt for handlemåden i forbindelse med interviewet.

Sagsnummer: 2022-80-0908

DR får kritik for redigering af citat

DR bragte i september 2022 et indslag i radioprogrammet P1 Morgen om to elevers utilfredshed med et undervisningsforløb i idræt på deres gymnasium, hvor eleverne blandt andet blev bedt om at veje sig. Undervisningsforløbet blev gennemført med afsæt i en lærebog om idræt. I indslaget udtalte radioværten, at en af bogens forfattere havde sendt et skriftligt svar til DR om, at det kræver viden og selvindsigt at kunne tage oplyste, reflekterede, aktive livsvalg, og at man blandt andet kan få den viden ved at måle og veje sig selv. Det omtalte forlag til lærebogen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DRs dækning var ensidig, og at DR havde manipuleret et citat fra forlaget i indslaget. Pressenævnet fandt, at DRs redigering af citatet fik citatet til at fremstå forvansket i indslaget i forhold til forlagets synspunkt, og at DR over for lytterne gav et misvisende indtryk af forlagets svar på kritikken, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2022-80-0868

DR får kritik for at bringe udsendelser uden informeret samtykke

DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner. Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag. De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”. Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.

Sagsnummer: 2022-80-0884

Ude og Hjemme får ikke kritik for vinkling af artikel

En person medvirkede i en artikel i Ude og Hjemme om sit liv, herunder om sin opvækst. Inden offentliggørelsen fik personen artiklen til gennemsyn. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens vinkling, som ifølge hende var en ”offer-fremstilling”, og at hun ikke fik artiklens overskrift til gennemsyn inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklen ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger, og at personens budskab fra interviewet ikke fremstod forvansket i artiklen. Endvidere fandt nævnet det ikke dokumenteret, at parternes aftale om gennemsyn ligeledes indebar en ret til at få artiklens overskrift til gennemsyn, og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0844

Ikke kritik af Kontant-udsendelse på DR

DR bragte i januar 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en kommissionssælgers håndtering af handler med brugte biler. Kommissionssælgeren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt forkert information, der ikke var blevet efterprøvet, og at redigeringen af programmet stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at omtalen havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at præsentationen og omtalen af forløbet lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet lagde herudover også vægt på, at kommissionssælgeren havde fået mulighed for at forholde sig til kritikken.