Kritik for utilstrækkelig forelæggelse af beskyldning i lederartikel
Bornholm.nu bragte i april måned en lederartikel, der beskyldte Rønne Havn for falsk regnskabsaflæggelse. Rønne Havn klagede til Pressenævnet over, at omtalen i lederartiklen indeholdt ukorrekt information, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt, at den alvorlige beskyldning om falsk regnskabsaflæggelse ikke var forelagt på en sådan måde, at Rønne Havn på til strækkelig vis havde mulighed for at få klarhed over, hvilke beskyldninger, der ville blive fremsat mod selskabet, ligesom forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik.