Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-10037

TV 2 får kritik for ikke at have overholdt aftale om gennemsyn

TV 2 bragte i foråret 2024 programserien ”Pigerne vi tabte” i tre udsendelser. I udsendelserne fulgte man tre unge piger, som havde været anbragt og fået støtte på grund af forskellige årsager. Fælles for de tre medvirkende var, at de var fyldt 18 år og havde søgt om at få den hjælp, som de hidtil havde modtaget, forlænget – såkaldt efterværn. Programserien havde fokus på, hvad efterværn eller manglende tildeling af efterværn havde af konsekvenser for de medvirkende. En af de medvirkende samt dennes ene forælder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt den medvirkendekontrakt, som parterne forud for deltagelsen havde underskrevet. Af denne kontrakt fremgik det, at de medvirkende havde ret til at se de færdigklippede programmer i god tid før offentliggørelsen. Forælderen til den medvirkende havde ikke set de færdigklippede programmer i fuld længde, og nævnet fandt derfor grundlag for at udtale kritik af TV 2 for ikke at overholde medvirkendekontraktens aftale herom. Klagerne havde endvidere blandt andet klaget over, at TV 2 havde udnyttet en særligt sårbar person med svær psykisk sygdom, utilstrækkelig anonymisering, og at udsendelsen gav en forvansket fremstilling af de faktiske omstændigheder, herunder ved at udelade væsentlige informationer. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik for så vidt angik klagernes øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-10196

Kritik af Økonomisk Ugebrev for utilstrækkelig forelæggelse

Økonomisk Ugebrev bragte i juni 2024 en analyse, der omtalte forholdene omkring en investeringsfond, som et selskab havde stiftet. Det omtalte selskab klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt beskyldninger, som ikke var forelagt tilstrækkeligt. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt sådanne beskyldninger, herunder mistanke om en pyramide-lignende forretningsmodel, som ikke var blevet forelagt, og kritiserede derfor mediet for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2023-03950

B.T. får kritik for indslag om retssag

B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2022-80-0921

Ikke kritik af TV2 Nord for at bringe optagelser

TV2 Nord bragte i oktober måned et indslag i en række nyhedsudsendelser om åbningen af en ny uddannelse. Der blev i den forbindelse vist optagelser fra et undervisningslokale. En person, der var til stede og med på optagelserne, klagede til Pressenævnet over, at TV2 Nord havde filmet ham på trods af, at han havde frabedt sig at være med på optagelserne. Da der mellem parterne var uenighed om, hvilken aftale der var indgået, kunne Pressenævnet ikke tage stilling til, om aftalen var tilsidesat. Nævnet fandt imidlertid, at klager på optagelserne ikke kunne identificeres for en bredere kreds og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0942

Ikke kritik af overskrift i Fyens Stiftstidende

Fyens Stiftstidende bragte i december 2022 en artikel om en tøjforretning, som var i færd med at flytte lokaler. De to ejere af tøjforretningen klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklens overskrift, som ifølge klagerne gav indtryk af, at forretningen var ved at lukke. Fyens Stiftstidende ændrede, samme dag som artiklen blev udgivet, artiklens overskrift, idet avisen anerkendte, at den første formulering af overskriften kunne give en fejlagtig opfattelse af butikkens situation, hvis man ikke læste hele artiklen. Fyens Stiftstidende fastholdt dog, at den oprindelige formulering af overskriften havde dækning i artiklen. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt mediet ved publiceringen af artiklen havde valgt en overskrift, der ikke kunne have været med til at give en fejlagtig opfattelse af forretningens situation. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af den overskrift, som Fyens Stiftstidende først havde valgt at bringe.

Sagsnummer: 2022-80-0903

DR får ikke kritik for redigering af radioudsendelse

DR bragte i august måned en udsendelse, der tegnede et portræt af en politiker. Under udsendelsen var der gæster i studiet, og der blev afspillet et lydklip med et interview med en talsperson fra en forening, der kritiserede politikeren. Foreningen klagede herefter til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde tilsidesat aftalen om præmisserne for interviewet, og at DR havde redigeret i interviewet på en måde, så væsentlige dele var udeladt. Nævnet kunne ikke tage stilling til, hvilken aftale, der var indgået mellem parterne, og fandt herudover, at redigeringen af interviewet lå inden for redigeringsretten. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0919

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at bringe interview

Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober måned en artikel, der indeholdt et interview med en person, som gennem en årrække var blevet chikaneret af en tidligere kursist på den højskole, hvor den interviewede person var ansat. Den tidligere kursist var for mere end seks år siden blevet bortvist fra et kursus. Det fremgik af artiklen, at den tidligere kursist også havde chikaneret en lang række andre personer med tilknytning til højskolen. Den interviewede person berettede i artiklen bl.a. om, hvordan han var blevet chikaneret, og hvilke konsekvenser chikanen havde haft, herunder at den tidligere kursist havde fået et tilhold mod at kontakte ham og andre personer med tilknytning til højskolen. Den tidligere kursist, hvis navn ikke fremgik af artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at han havde chikaneret folk med tilknytning til højskolen, og at han havde skabt mange problemer. Den tidligere kursist klagede også over, at artiklen ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det var ubestridt, at den tidligere kursist bl.a. havde et tilhold mod den interviewede person samt et organisationstilhold over for højskolen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at artiklen ikke var blevet forelagt for den tidligere kursist. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningerne om den tidligere kursist, som fremgik af artiklen, ikke – i en bredere kreds – kunne tjene til identificering af ham.

Sagsnummer: 2022-80-0869

Kritik for at bringe citat

Fredericia Dagblad bragte i juni måned en artikel om etablering af indkørsler i forbindelse med opførelsen af et nyt villakvarter. Et forslag gik på at etablere veje på tredjemands grund, og avisen kontaktede derfor ejeren af grunden. Selv om ejeren modsatte sig brugen af citat, indeholder artiklen et citat fra ejeren. Ejeren klagede til Pressenævnet. Nævnet fandt, at Fredericia Dagblad ikke havde godtgjort, at der forelå en aftale om, at ejeren ville citeres i artiklen, og udtalte kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0742

Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik  

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2021-80-0699

Århus Stiftstidende får kritik for artikel om arvestrid

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Århus Stiftstidende en arvestrid. Artiklen var baseret på oplysninger fra en afdød kvindes datter. Datteren havde i flere år ikke haft kontakt til sin mor, og skifteretten udlagde boet til den afdøde kvindes niece. Af artiklen fremgik blandt andet, at datteren følte sig snydt af niecen, som blev beskyldt for at skjule værdier blandt andet en arv efter afdødes fætter. Den pågældende fætter havde imidlertid ingen arvinger. Den omtalte niece selv og på vegne af sine afdøde bedsteforældre klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Århus Stiftstidende havde anvendt billeder af dem, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for at bringe den krænkende og udokumenterede påstand om niecen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2021-80-0622

Imam får ret til genmæle i Berlingske

I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2021-80-0633

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af læge

Ekstra Bladet bragte i april 2021 en artikel med omtale af en læge, der på de sociale medier havde reklameret for attester, der kan undtage personer for test af Covid-19, og en mulig politianmeldelse i den forbindelse. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som Ekstra Bladet ikke havde berigtiget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på oplysningerne om lægens reklamation for fritagelsesattesterne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at den mulige politianmeldelse som udgangspunkt ikke burde omtales, men da beskyldningen relaterede sig til erhvervsmæssigt virke i forbindelse med forhold af offentlig interesse, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærkede, at lægen havde kommenteret oplysningerne i omtalen, herunder afvist beskyldningerne om en mulig politianmeldelse.

Sagsnummer: 2020-80-0576

Ej kritik af NORDJYSKE for kritiske artikler om privat parkeringsselskab

NORDJYSKE bragte i august 2020 fire artikler, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab. Der blev i artiklerne rettet både generel og konkret kritik mod parkeringsselskabet for måden hvorpå, parkeringsselskabet forvalter reglerne for parkering på de parkeringspladser, selskabet kontrollerer. Parkeringsselskabet klagede til Pressenævnet over artiklerne. Selskabet klagede navnlig over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE i sagen. Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på, at NORDJYSKE inden offentliggørelsen af artiklerne havde givet parkeringsselskabet mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik, hvilket selskabet havde afslået.

Sagsnummer: 2021-80-0599

Ikke kritik af Frihedens Stemme for at gengive oplysninger fra Facebook

I to artikler fra januar måned gengav Frihedens Stemme oplysninger, som en person havde delt på forskellige måder på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet over, at Frihedens Stemme ikke havde indhentet hendes samtykke til at gengive indholdet af hendes Facebook-opslag i artiklerne. Pressenævnet fandt, at Frihedens Stemme havde omtalt personens Facebook-aktivitet på en ikke krænkende måde. Da personen samtidig ikke var identificerbar ud fra artiklerne, udtalte nævnet ikke kritik af Frihedens Stemme.

Sagsnummer: 2020-80-0565

TV 2 får ikke kritik for udsendelse om retssag

TV 2 bragte i juni 2020 en udsendelse om debatten og de deraf følgende konsekvenser efter byrettens afgørelse i en retssag, hvor den tiltalte var frifundet for tiltale om voldtægt. Udsendelsen indeholdt blandt andet interviewoptagelser af parterne i sagen, herunder også et konfrontationsinterview mellem dem. Forud for offentliggørelsen af udsendelsen meddelte den forurettede i sagen over for TV 2, at hun ønskede at trække sit samtykke til medvirken tilbage, hvilket TV 2 ikke imødekom. Den forurettede klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 undlod at efterkomme hendes ønske om at tilbagekalde sit samtykke. Nævnt fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 i tilstrækkeligt omfang havde gjort den forurettede opmærksom på, hvad udsendelsen ville omhandle, herunder udsendelsens vinkel, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet hende i udsigt, og at præmissen for udsendelsen således efter nævnets opfattelse ikke ændrede sig undervejs.

Sagsnummer: 2020-80-0549

Ekstra Bladet får ikke kritik for kritisk omtale af ædelstensfirma

I en artikel bragt i september 2020 omtalte Ekstra Bladet en efterforskning om mulig svindel mod et ædelstensfirmas direktør og bestyrelsesformand. Ædelstensfirmaet og direktøren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet har anvendt billeder af ædelstensfirmaets direktør, bestyrelsesformand og finansdirektør, uden at de havde givet samtykke hertil, og at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at anvendelsen af billederne, som efter det oplyste var offentliggjort i erhvervsmæssig sammenhæng på ædelstensfirmaets hjemmeside, i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kunne anses for at indebære en krænkelse af deres privatliv, ligesom billederne ikke fremstod forvansket. Det var ikke muligt for nævnet at tage stilling til klagepunktet om korrekt information, men nævnet bemærkede, at det fremgik af artiklen, at der efter direktørens oplysninger ikke var rejst nogen sigtelse, ligesom det fremgik, at Anklagemyndigheden i Tyskland understregede, at der endnu ikke var rejst sigtelser.