Sagsnummer: 2025-13374

Ikke kritik for omtale af afgørelse fra Ankestyrelsen

TV MIDTVEST bragte i november 2025 en artikel, der omtalte, at Ankestyrelsen havde hjemvist en kommunes afgørelse i en sag om blandt andet hjemmetræning til et barn med cerebral parese på grund af alvorlige fejl i sagsbehandlingen. Det fremgik af artiklen, at Ankestyrelsen havde begrundet hjemvisningen med, at kommunen ikke havde inddraget barnet ved samtale eller indirekte kontakt for at sikre, at barnets holdninger og synspunkter blev inddraget i den samlede vurdering af sagen, ligesom det fremgik, at TV MIDTVEST havde forsøgt at få et interview med børne- og familiechefen i den omtalte kommune, men at han ikke ønskede at udtale sig med den begrundelse, at kommunen ikke udtaler sig i konkrete borgersager. Der indgik i artiklen et skriftligt svar fra kommunen. Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens oplysninger ikke var efterprøvet i tilstrækkeligt omfang, og at det ikke var præciseret i artiklen, hvori den alvorlige fejl i sagsbehandlingen bestod. Han klagede endvidere over, at omtalen af, at han ikke ønskede at udtale sig, var misvisende, idet han ikke havde udtalt dette til TV MIDTVEST. Pressenævnet fandt, at det fremgik klart af artiklen, hvilken alvorlig mangel Ankestyrelsen havde begrundet hjemvisningsafgørelsen med, og at mediet ved at forelægge Ankestyrelsens afgørelse for kommunens børne- og familiechef i tilstrækkeligt omfang havde efterprøvet artiklens oplysninger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediet for den konkrete redigering af artiklens afsnit om børne- og familiechefen.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-03303

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet omtalte i to artikler og i en podcast-episode i februar 2025, at en færdselsbetjent fra flere sider var blevet beskyldt for at fremprovokere hastighedsforseelser. Den omtalte betjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen krænkede hans privatliv. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt den pågældende færdselsbetjent ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt navnet. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet nævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet for krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-05541

Ej kritik for omtale grundet forældres stiltiende samtykke

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn, som ikke havde været i direkte dialog med mediet om artiklen, klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne, og at mediet – ved at publicere den første artikel på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at JydskeVestkysten havde haft en berettiget forventning om, at det andet barns mor svarede på vegne af klagers forældre, og at der således på vegne af klagers forældre forelå samtykke til at bringe omtalen. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på korrespondancen mellem mediet og det andet omtalte barns mor samt klagers fars adfærd ved afslutningen af det fysiske interview med børnene. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort artiklen på flere af mediets platforme på sociale medier, idet barnet – ved forældrenes samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at historien også måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2025-05540

Ej kritik for omtale af to børns øjenvidneberetning

JydskeVestkysten bragte i april en artikel, hvor to børn berettede om, at de havde siddet halvanden time i et træ af frygt for en ulv. Af artiklen fremgik endvidere billeder, som børnene havde taget, samt en video af dyret og et video-interview med de to børn. Mediet havde forud for offentliggørelsen løbende korrespondance med det ene barns mor om artiklen. Få dage efter artiklen med de to børns øjenvidneberetning bragte JydskeVestkysten endnu en artikel, hvor to eksperter afviste, at der var tale om en ulv. Forældrene til det ene barn klagede på vegne af det omtalte barn til Pressenævnet blandt andet over, at der ikke forelå tilstrækkeligt samtykke til at offentliggøre artiklerne med billeder og video, og at mediet – ved at publicere artiklen på mediets platforme på sociale medier – ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn over for barnet. Det fremgik af sagen, at mediets omtale havde medført voldsomme reaktioner over for børnene.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, herunder navnlig af korrespondancen mellem mediet og barnets mor, at JydskeVestkysten havde en berettiget forventning om, at barnets mor havde givet samtykke til offentliggørelsen af artiklen med billeder og video. For så vidt angik offentliggørelsen på sociale medier bemærkede nævnet generelt, at det er nævnets opfattelse, at der over for børn, der medvirker i medieindhold, kan være et særligt hensyn til at oplyse om, hvilke platforme et medie påtænker at offentliggøre indholdet på. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sammenhæng ikke grundlag for at udtale kritik af mediet for at have offentliggjort omtalen på sociale medier, idet barnet – ved sin mors samtykke til offentliggørelsen af artiklen trykt og online – måtte anses for at have givet stiltiende samtykke til, at omtalen måtte mangfoldiggøres på samtlige af mediets platforme, herunder sociale medier.

Sagsnummer: 2024-13821

Kritik af DR for at bringe affotograferede dokumenter med uslørede navne

DR omtalte i programmet Kontant en rækker sager, hvor arvinger havde klaget over advokaternes salær i forbindelse med skifte. I udsendelsen medvirkede blandt andet en enke i et af de omtalte boer. I programmet blev blandt andet boets størrelse, at der var uenigheder i familien, samt familiens navn omtalt. Tre øvrige arvinger i boet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at der i udsendelsen fremgik affotograferede dokumenter med deres navne på, som krænkede deres privatliv. DR havde over for klagerne oplyst, at der var tale om en fejl, og havde efterfølgende sløret navnene. Pressenævnet fandt, at DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe navnene uslørede i en situation, hvor der ikke forelå samtykke. Under henvisning til sagens forløb pålagde Pressenævnet ikke DR at offentliggøre kritikken.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2025-03979

Kritik for omtale af politianmeldelse og bortvisning

Fyens Stiftstidende omtalte i marts måned lukningen af en slagterbutik, og at en medarbejder i den forbindelse var blevet politianmeldt og bortvist. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt omtalen med navn og billede af ham. Pressenævnet fandt, at omtalen af lukningen var af offentlig interesse, men nævnet fandt samtidig, at omtalen af, at medarbejderen skulle være politianmeldt og bortvist, ikke var underbygget i en sådan grad, at den konkrete omtale med navns nævnelse og billede kunne veje tungere end hensynet til pågældende.

Sagsnummer: 2024-16300

Redox får kritik for alvorlig beskyldning og for at afvise anonymisering

Redox bragte i december 2024 en artikel, hvoraf det fremgik, at en navngiven person, der havde været aktiv i fanmiljøet omkring en større dansk fodboldklub, også havde tilknytning til højreekstreme og nynazistiske miljøer. I artiklen blev den navngivne person blandt andet omtalt som en aktiv del af miljøet omkring Active Club, som ifølge artiklens oplysninger er en ny international organisationsform for højreekstremister. Den navngivne person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende påstande, da han ikke var en aktiv del af et højreekstremistisk eller nynazistisk netværk eller miljø. Han klagede ligeledes over, at Redox havde afvist at slette eller anonymisere hans navn i artiklen samt billederne af ham.
Pressenævnet fandt, at Redox på baggrund af sagens oplysninger og de oplysninger, som fremgik af artiklen, ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre den alvorlige beskyldning. Nævnet fandt endvidere, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at anonymisere klager og sløre ham på de offentliggjorte billeder. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

Sagsnummer: 2024-11179

Ikke kritik af 16 artikler bragt af Viborg Stifts Folkeblad

Viborg Stifts Folkeblad omtalte i en række artikler bragt i juni og juli måned 2024 forholdene på en uddannelsesinstitution, hvor en leder var fratrådt. Den pågældende leder klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at mediet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at få en kommentar fra den omtalte leder. Nævnet lagde vægt på, at mediet havde forsøgt at få kontakt til hende via flere kanaler, herunder et brev sendt med fysisk post, ligesom det i de påklagede artikler løbende var fremhævet, at mediet havde forsøgt at få en kommentar fra den omtalte tidligere leder.

Sagsnummer: 2024-10710

B.T. får ikke kritik for artikelserie om plejehjem

B.T. bragte i august 2024 en artikelserie om forholdene på et plejehjem. Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde vægt på, at forstanderen havde fået forelagt de konkrete beskyldninger, at hun havde fået mulighed for at kommentere på en lang række citater, og at kilderne var præsenteret på en sådan måde, at læserne kunne vurdere deres troværdighed. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2024-08692

Radio4 får ikke kritik for omtale af politiker

Radio4 omtalte i en radioudsendelse i juli 2024, at en lokalpolitiker havde haft rod i nogle bilag, da han for år tilbage havde haft en chefstilling som embedsmand i kommunen. Den omtalte lokalpolitiker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde omtalt ham ved navn, da sagen om bilagene ikke havde noget med hans politiske virke at gøre, men derimod omhandlede hans stilling som embedsmand. Pressenævnet fandt, at den omtalte politiker i kraft af sit virke som folkevalgt politiker måtte tåle en mere kritisk omtale af sin person og sine handlinger og fandt, at hensynet til hans privatliv ikke oversteg den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale.

Sagsnummer: 2023-11353

Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af politianmeldelse

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

Sagsnummer: 2023-80-0957

Ikke kritik for genanvendelse af citat eller for manglende forelæggelse

TV-Kalundborg bragte i januar måned to artikler om udskiftningen af medlemmer i et menighedsråd. I den ene artikel var et tidligere citat fra et af medlemmerne genanvendt. Personen, der var citeret, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet havde genanvendt hendes citat, at artiklerne indeholdte ukorrekt information, at mediet ikke havde forelagt beskyldninger i artiklerne for hende, samt at hendes navn var bragt uden hendes samtykke. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i artiklerne ikke i presseetisk forstand udgjorde beskyldninger, der skulle forelægges, og fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere brugen af citatet. Nævnet fandt herudover ikke, at omtalen af klager ved navn udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

Sagsnummer: 2022-80-0945

B.T. får kritik for formuleringen ”kendt svindler”

B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0928

Børn & Bøger får ikke kritik for manglende forelæggelse

Tidsskriftet Børn & Bøger bragte i november 2022 en artikel, der omtalte et dansk-iransk projekt om børnelitteratur. En person, der var med i projektet, klagede til Pressenævnet over, at hun som omtalt i artiklen ikke havde fået forelagt indholdet, og at artiklen havde haft skadelige virkninger og sikkerhedsmæssige konsekvenser for projektet og de involverede. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholdt beskyldninger, der i presseetisk forstand var skadelige eller krænkende og fandt endvidere, at artiklen fremstod som skribentens subjektive vurdering af samarbejdet. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0926

Frederiksborg Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse

Frederiksborg Amts Avis bragte i oktober to artikler om en navngiven hund, der angiveligt havde angrebet flere hunde i lokalområdet. Den ene artikel indeholdt en række udtalelser fra navngivne personer, som bl.a. berettede om, hvordan hunden havde angrebet deres hunde, at mange mennesker efter sigende var bange for hunden, og at ejeren burde ”få styr på” hunden. Ejeren af den navngivne hund, som også selv blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde forelagt artiklens oplysninger og beretninger for ham. Pressenævnet fandt, at Frederiksborg Amts Avis burde havde forelagt artiklens indhold for hundens ejer og udtalte derfor kritik. Nævnet udtalte endvidere kritik for ikke at have berigtiget en ukorrekt oplysning rettidigt, idet avisen første bragte en berigtigelse fire dage efter, at avisen var blevet bekendt med fejlen.

Sagsnummer: 2022-80-0835

Fagbladet Journalisten får ikke kritik for at omtale en persons navn

Fagbladet Journalisten bragte i marts 2022 en artikel om en persons anmodninger til en række medier om anonymisering eller afindeksering af artikler om ham samt Pressenævnets kendelser herom. Fagbladet Journalisten angav i den forbindelse personens fulde navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fagbladet Journalisten havde nævnt hans navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, men bemærkede, at det er nævnets opfattelse, at en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering eller en klage til Pressenævnet som udgangspunkt ikke bør medføre en fornyet offentliggørelse i medierne af de tidligere offentliggjorte oplysninger, som sagen drejer sig om. Nævnet lagde vægt på sagernes aktualitet, at der var tale om sager af offentlig interesse, og at Fagbladet Journalisten i artiklen korrekt havde beskrevet de faktiske forhold.

Sagsnummer: 2021-80-0766

B.T. får ikke kritik for kritisk artikelserie om konkursramt krisecenter

I november og december 2021 bragte B.T. en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter. Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel. Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.