Politiken bragte i januar måned i en artikel og nyhedspodcast kritisk omtale af en dansk forretningsmand og hans selskab, der solgte klimakreditter for et forretningskoncept, som formidlede klimakreditter fra projekter, der skal reducere udledningen af CO2. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og nyhedspodcasten indeholder ukorrekte oplysninger, og at Politiken har krænket hans privatliv ved blandt andet at bringe et billede af ham og hans tidligere navn, uden at han har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at billedet ikke viste forretningsmanden i en krænkende situation, ligesom anvendelsen af hans tidligere navn ikke kan betragtes som krænkende.
A4 Nu (tidligere Avisen.dk) omtalte i artikler i februar og marts måned en afskedigelsessag, hvor et stort byggefirma blev beskyldt for uretmæssigt at have afskediget tre håndværkere. Byggefirmaet og en ledende medarbejder herfra klagede til Pressenævnet over artiklerne. Klagerne klagede blandt andet over, at A4 Nu i én af artiklerne havde offentliggjort en mail om sagen, som den ledende medarbejder havde sendt som intern orientering i byggefirmaet, og at den ledende medarbejders kontaktoplysninger hos byggefirmaet havde været synlige i artiklen. Pressenævnet fandt, at den omtalte sag havde offentlig interesse. Da den ledende medarbejders telefonnummer og mailadresse hurtigt var blevet fjernet fra artiklen, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.
To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.
TV ØST bragte i juli og august 2017 omtale vedrørende et kommunalt plejecenter. I omtalen, der var kritisk over for plejecenteret, blev der afspillet lydoptagelser, som en dement beboers pårørende havde foretaget på plejecenteret uden plejecenterets viden. Ansatte på plejecenteret klagede til Pressenævnet, idet det var de ansattes opfattelse, at det var i strid med god presseskik at bringe lydoptagelserne i indslagene. De ansatte klagede blandt andet også over, at TV ØST ikke havde været tilstrækkeligt kritiske over for den demente beboers pårørendes oplysninger.
Pressenævnet fandt, at afspilningen af de skjulte lydoptagelser var berettiget. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af indslagene.
En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold.
Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.
DR bragte udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, der omhandlede Dansk Folkepartis administration af de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles. I udsendelsen blev det omtalt, at EU-Parlamentarikeren havde anvendt blyantspenge til at aflønne sin assistent, ligesom assistenten i en mail var kommet med forslag til, hvorledes hun kunne modtage penge, uden at det blev registreret som løn.
Assistenten til EU-parlamentarikeren blev i udsendelsen nævnt ved navn og billede, ligesom assistentens taxivirksomhed blev nævnt ved navn. Assistenten klagede til Pressenævnet bl.a. over, at udsendelsen udgjorde en krænkelse af hendes privatliv.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at DR ikke havde krænket assistentens privatliv ved at omtale hendes identitet samt offentliggøre navnet på hendes taxivirksomhed. Nævnet lagde vægt på assistentens rolle ved i ovennævnte mail at have foreslået det, hun gjorde. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af DR.
DR bragte udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, der omhandlede Dansk Folkepartis administration af de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles. I udsendelsen blev det omtalt, at Teosofisk Sommerskole i 2016 besøgte Europa-Parlamentet, og at dette besøg udløste et EU-tilskud til rejsen på 2.000 kroner per deltager via en EU-parlamentarikers ”sponsorbilletter”. Efter sommerskolens afslutning blev overskuddet for turen fordelt mellem to private teosofiske foreninger.
En assistent til EU-parlamentarikeren blev i udsendelsen nævnt ved navn, ligesom der blev vist et klip med assistenten, hvor han udtalte sig om Teosofisk Sommerskole 2016. Udover at være assistent for EU-parlamentarikeren var han også formand for Teosofisk Forening og havde som rejseleder for Teosofisk Sommerskole 2016 stået for deling af overskuddet efter turen mellem de to private foreninger. Assistenten klagede til Pressenævnet bl.a. over, at udsendelsen udgjorde en krænkelse af hans privatliv.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at DR ikke havde krænket assistentens privatliv ved at nævne hans identitet. Nævnet lagde vægt på assistentens rolle som rejseleder og hans ansvar for delingen af overskuddet mellem de to private foreninger. Nævnet lagde også vægt på, at assistenten forud for udsendelsen havde været i dialog med journalisterne. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR.
En person havde lejet en lejlighed på Frederiksberg og fremlejet lejligheden til forskellige personer. TV 2 Lorry bragte en kritisk omtale af klagers fremlejevirksomhed, hvorefter fremlejeren klagede til Pressenævnet. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at TV 2 Lorry havde identificeret klager i omtalen. Efter en samlet vurdering udtalte nævnet heller ikke kritik af TV 2 Lorry for at henvende sig til klager på gaden og efterfølgende offentliggøre optagelsen. Et medie bør dog sædvanligvis acceptere, hvis en person afviser at medvirke ved en tv-optagelse. Nævnet udtalte heller ikke kritik af TV 2 Lorry for ikke at slette omtalen på tv2lorry.dk.
Den omtalte borgmester klagede over, at Nordjyske ikke havde været kritisk over for kilderne og ukritisk viderebragt påstande om borgmesterens selskabs fortjeneste ved et salg. Nævnet udtalte ikke kritik i sagen.
Pressenævnet kritiserer Frie Danskere for at omtale en plakat, hvor en redaktør var afbildet til teksten ”Skal dine børn udsættes for venstreradikal indoktrinering?” og en fotograf var afbildet “Kend din lokale FASCIST”. Frie Danskere gengav plakaten uden at kontrollere indholdet og uden at give klagerne rimelig tid til at svare.
En advokat klagede over, at Jyllands-Posten ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en ældre artikel fra 2000 med oplysninger om advokatens erhvervsmæssige forhold. Oplysningerne vedrører blandt andet afgørelser fra Advokatnævnet, og klager arbejder fortsat som advokat. Pressenævnet fandt herefter, at der ikke var grundlag for at slette eller anonymisere oplysningerne på jp.dk.
En forælder til en 16-årig klagede over, at Fyens Stiftstidende ikke ville anonymisere sønnens navn i en artikel fra januar 2017. Sønnen var i januar 2017 idømt to års ubetinget fængsel for voldtægt. Pressenævnet fandt på baggrund af kriminalitets karakter og sagens aktualitet hverken grund til at kritisere Fyens Stiftstidende for at nævne den 16-årige ved navn i artiklen eller for at afvise at anonymisere den dømte på fyens.dk.
Klageren havde navne- og adressebeskyttelse (hemmelig adresse) og klagede over, at hendes navn og boligforeningens navn fremgik af en artikel i Vejle Amts Folkeblad. I artiklen fortalte hun om en konflikt i sin boligforening. Nævnet lagde til grund, at klageren selv havde anmodet avisen om en omtale af forholdene i boligforeningen, og udtalte ikke kritik.
To advokater klagede over, at DR, TV 2 og Radio24syv havde bragt krænkende omtale om dem i relation til deres erhvervsudøvelse. Dertil var der klaget over valget af kilder og manglende forelæggelse. Kun den advokat, hvis navn Radio24syv havde nævnt, var klageberettiget i forhold til Radio24syvs omtale. Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen.
To advokater klagede over, at DR, TV 2 og Radio24syv havde bragt krænkende omtale af dem. Dertil var der klaget over valget af kilder og manglende forelæggelse. Begge advokater var klageberettiget i forhold til TV 2s omtale. Pressenævnet udtalte ikke kritik i sagen.