Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-09331

Ekstra Bladet får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger og for sen berigtigelse

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en forsideomtale og artikler med omtale af straffesagen mod en tidligere minister og salget af hans andelslejlighed. Det fremgik af artiklerne, at den tidligere minister havde ”scoret en millionformue” på sit lejlighedssalg, og at han var tiltalt for at have været i besiddelse af en sexdukke med detaljeret beskrivelse af udformningen af denne, som stammede fra Ekstra Bladets kilder, men ikke fremgik af anklageskriftet. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at Ekstra Bladet havde offentliggjort en telefonsamtale med ham. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe de ukorrekte oplysninger og ikke at berigtige oplysningerne, så snart mediet blev opmærksom på fejlene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-10502

Ekstra Bladet får ikke kritik for overskrift

Ekstra Bladet bragte i september 2025 en artikel som en del af et tema og en artikelserie med overskriften ”Det pædofile Danmark”, hvori Ekstra Bladet satte fokus på straffesager i Danmark om blandt andet besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. I artiklen omtalte Ekstra Bladet straffesagen mod en tidligere minister og en række andre straffesager om besiddelse og deling af overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet over, at overskriften var ukorrekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet i artiklen korrekt havde gengivet udfaldet af straffedommen mod den tidligere minister, og at Ekstra Bladet havde refereret hans forklaring for retten.

Sagsnummer: 2025-09280

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en lederartikel om omfanget og håndteringen af sager om overgreb mod børn, herunder en straffesag mod en tidligere minister for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at udsagnene fremstod som journalistens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Sagsnummer: 2025-06233 og 2025-06235

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge. For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

Sagsnummer: 2025-10237

Journalisten får ikke kritik for at omtale en af Pressenævnets kendelser

I en artikel fra august 2025 omtalte Journalisten en af Pressenævnets kendelser. Journalisten angav i den forbindelse klagerens fulde navn. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens overskrift og brødtekst, samt at mediet havde bragt hans navn. Nævnet fandt, at artiklens overskrift og brødtekst fremstod som Journalistens sammenfatning af Pressenævnets afgørelse, og at der ikke var grundlag for at kritisere mediet for at bringe hans navn henset til sagens aktualitet, at der var tale om en sag af offentlig interesse om en offentligt kendt person, og at Journalistens omtale havde tilstrækkelig dækning i kendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-06221

Ekstra Bladet får kritik for konfrontationsoptagelse

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen indgik en optagelse af Ekstra Bladets konfrontation med journalisten og hendes ægtefælle, som skete i nærheden af deres bolig. Den omtalte journalist og hendes ægtefælle klagede til Pressenævnet over manglende forelæggelse, og at Ekstra Bladet havde bragt konfrontationsoptagelsen med dem. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladets måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Sagsnummer: 2025-06229

Ekstra Bladet får ikke kritik for citathistorie om straffesag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en citathistorie fra Ritzau, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen udtalte den forurettedes bistandsadvokat sig om konsekvenserne for ofre i sager om digital vold og krænkelser. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift var misvisende, idet overskriften, som blev bragt sammen med et billede af journalisten, henviste til, at forurettede havde modtaget hadefulde og krænkende beskeder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det tilstrækkelig klart fremgik af underrubrikken, der var placeret over billedet, at forurettede blev kontaktet af privatpersoner, og at det således var præciseret, at det var andre end journalisten, der var afsendere af de omtalte beskeder.

Sagsnummer: 2025-06223

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen gengav Ekstra Bladet en radioværts Facebook-opslag med kritik af journalisten og hendes Instagram-opslag om sagen. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne fra radioværten og dermed ikke havde fået mulighed for at komme til orde i sammenhængen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene fremstod som radioværtens subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2025-06218

Subjektive vurderinger skulle ikke forelægges

Ekstra Bladet omtalte i februar 2025, at en person, der blandt andet var kendt fra radio og TV, var blevet sigtet i en sag. Pågældende havde i den forbindelse lagt et opslag på Instagram, hvor hun kommenterede sagen. Ekstra Bladet bragte herefter en artikel, hvor en kommunikationsekspert kom med sin vurdering af pågældendes opslag. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke havde forelagt ekspertudtalelserne for hende. Nævnet fandt, at der var tale om subjektive vurderinger, der ikke havde en sådan faktisk karakter, at de skulle forelægges.

Sagsnummer: 2025-03921

EjendomsWatch får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

EjendomsWatch bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at EjendomsWatch havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af EjendomsWatch for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere EjendomsWatch.

Sagsnummer: 2025-03918

Nordjyske får kritik for at offentliggøre navnet på en mistænkt person og for at afvise anonymisering (Dissens)

Nordjyske bragte i februar 2025 en artikel med omtale af politiets ransagninger af en række adresser i tilknytning til blandt andre en nordjysk ejendomsudvikler, som var mistænkt for moms- og skatteunddragelse. På tidspunktet for artiklens offentliggørelse var der anmodet om navneforbud for den omtalte ejendomsudvikler. Der blev efter offentliggørelsen nedlagt navneforbud. Den omtalte ejendomsudvikler klagede til Pressenævnet over, at Nordjyske havde offentliggjort hans navn, og at mediet havde afvist hans anmodning om at anonymisere hans navn. Pressenævnet udtalte, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen. Nævnet (flertallet) fandt herefter anledning til at udtale kritik af Nordjyske for at have offentliggjort navnet på personen og undladt at opdatere artiklen efter navneforbuddet samt for ikke at have imødekommet personens anmodning om anonymisering. Et mindretal fandt på baggrund af personens fremtrædende rolle, historik og den forudgående dækning ikke grundlag for at kritisere Nordjyske.

Sagsnummer: 2025-06016

Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker. I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt. Det var ubestridt, at billedteksten var ukorrekt, og da Jyllands-Posten ikke havde berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen, udtalte Pressenævnet kritik.

Sagsnummer: 2025-05935

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet. Se og Hør bragte i den forbindelse en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at have berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen.

Sagsnummer: 2024-11958

Frihedsbrevet får kritik for kort svarfrist

I en artikel bragt i september 2024 omtalte Frihedsbrevet, at Københavns Kommune over en periode havde udbetalt mere end 1,1 milliarder kr. til en række selskaber og fonde, hvor en advokat var involveret i enten bestyrelsen eller direktionen. Den omtalte advokat og hans advokatselskab klagede til Pressenævnet blandt andet over, at advokaten ikke blev givet en rimelig frist til at svare på Frihedsbrevets forelæggelse, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist kritik over for deres kilde. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for forelæggelsen, som på grund af sagens omfang og kompleksitet ikke var mulig at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-03877

Ekstra Bladet får ikke kritik for forelæggelse

I en artikel bragt i februar 2025 omtalte Ekstra Bladet en partiformands udtalelse i et debatprogram om Ruslands fremmarch i Ukraine, som partiformanden var blevet kritiseret for at have fremsat. Den omtalte partiformand klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets forelæggelse var utilstrækkelig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at henvendelserne fra Ekstra Bladet til partiformanden og kommunikationschefen for partiet havde en karakter, som det burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation, og at Ekstra Bladet i artiklen havde gengivet partiformandens udsagn fremsat i debatprogrammet korrekt.

Sagsnummer: 2024-15739

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af forpagtningssag

Sjællandske Nyheder bragte i perioden fra september til november 2024 en række artikler med blandt andet kritisk omtale af et byrådsmedlems rolle i en sag om forpagtningen af en lokal hal. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt urigtige og skadelige oplysninger, der ikke var blevet efterprøvet. Nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne fremstod som Sjællandske Nyheders vurderinger og sammenfatninger af forløbet omkring forpagtningen af hallen, at byrådsmedlemmet var kommet til orde i artiklerne, og at hans udlægning af sagen var gengivet i sammenhæng med den øvrige omtale.