I en artikel bragt i december 2023 omtalte Information en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Redox en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.

B.T. bragte i april måned en artikel om PETs seneste trusselsvurdering og vurderingen af indirekte trusler fra det, der blev omtalt som antimyndighedsekstremisme. B.T. kædede trusselsvurderingen sammen med en offentlig debattør med mange følgere, der havde udtalt sig kritisk om blandt andet corona-håndteringen og krigen i Ukraine. Debattøren klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at avisen i overskriften havde skrevet, at myndighederne mente, at hun kunne være en mulig trussel, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. B.T. havde på eget initiativ ændret overskriften og berigtiget artiklen efter henvendelse fra klager. Pressenævnet fandt, at B.T. havde tilsidesat god presseskik ved at bringe en misvisende overskrift og ikke at have forelagt debattøren de konkrete beskyldninger.

Berlingske omtalte i februar måned i en artikelserie en række sager om overgreb i den katolske kirke i Danmark. I artiklerne var en række præster nævnt ved navn. En af de nævnte præster klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt hans navn, billede af ham samt oplysninger om, hvor han boede. Pågældende klagede også over, at det af en underrubrik fremgik, at en navngiven kilde var blevet misbrugt. Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken og lagde vægt på, at der var tale om en påstand fra en part, der blev præsenteret som en faktisk oplysning, der ikke var dækning for, da den omtalte sag ikke havde medført nogle strafferetlige sanktioner. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik i af de øvrige klagepunkter.

TV-Kalundborg bragte i januar måned to artikler om udskiftningen af medlemmer i et menighedsråd. I den ene artikel var et tidligere citat fra et af medlemmerne genanvendt. Personen, der var citeret, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet havde genanvendt hendes citat, at artiklerne indeholdte ukorrekt information, at mediet ikke havde forelagt beskyldninger i artiklerne for hende, samt at hendes navn var bragt uden hendes samtykke. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i artiklerne ikke i presseetisk forstand udgjorde beskyldninger, der skulle forelægges, og fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere brugen af citatet. Nævnet fandt herudover ikke, at omtalen af klager ved navn udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

I en artikel bragt i november 2022 omtalte Frihedens Stemme en kendt musikers død. Forældrene til den afdøde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedens Stemme havde krænket privatlivets fred ved at offentliggøre deres søns død, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt, at oplysningen om dødsfaldet som udgangspunkt hører under privatlivets fred, men fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at afdøde var en offentlig kendt musiker, at oplysningen om dødsfaldet stammede fra en offentlig myndighed og var faktisk korrekt, at videregivelse af denne oplysning i sammenhængen ikke kunne anses for krænkende, og at artiklen blev offentliggjort fire dage efter dødsfaldet.

Fyens Stiftstidende bragte i november en artikel, der omtalte en sag om, at et kulturhus uretmæssigt havde delt billeder fra et overvågningskamera for at opklare en forbrydelse, der var begået mod kulturhuset. Avisen bragte sammen med omtalen et billede af kulturhusets formand og kulturchef. Formanden klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde valgt et arkivbillede, der var taget i en anden sammenhæng, og hvor de to personer så ud til at more sig, og som ikke havde nogen sammenhæng med den omtalte alvorlige sag. Presenævnet fandt, at billedet i sammenhæng med artiklen ikke udgjorde en krænkelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at arkivbilledet af formanden og kulturchefen var taget i en arbejdssituation. Nævnet udtalte ikke kritik.

Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.

Frihedens Stemme bragte i juli måned en artikel om en mindreårig, der var fremkommet med nogle ytringer af racistisk karakter. Frihedens Stemme omtalte i den forbindelse moren til den mindreårige. Moren klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt oplysninger om hende, der krænkede hendes privatliv. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Frihedens Stemme for at bringe oplysningerne og lagde vægt på karakteren af oplysningerne, samt at disse var offentligt tilgængelige.

Netavisen Pio bragte i maj 2022 et debatindlæg om skribentens holdning til kunstnerisk aktivisme samt en persons kunstneriske virke og happenings i den forbindelse. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at et udsagn klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at brugen af anførselstegn omkring et ord lå inden for rammerne af redaktørens redigeringsret.

Ekstra Bladet bragte i april måned en artikel om, at et byråd havde afholdt et introseminar på et hotel, og at byrådet i den forbindelse havde indkøbt alkohol for et betydeligt beløb. Til artiklen var bragt et billede af tre politikere fra et parti. De tre politikere klagede til Pressenævnet over, at billedet af dem rettede en særlig kritik mod dem. Pressenævnet fandt, at brugen af billedet kunne efterlade læseren med det indtryk, at omtalen alene eller i særlig grad angik de tre klagere. Nævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet for at bruge billedet i den misvisende og krænkende sammenhæng.

Ugebladet Hørsholm bragte i januar 2022 en klumme om ekskluderingen af et medlem fra et lokalparti, herunder partiets gruppeformands og formands ageren i den forbindelse. Den omtalte gruppeformand og formand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at klummen indeholdt krænkende oplysninger, som de ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering , der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en klumme.

I forlængelse af, at en kendt politiker i efteråret 2021 annoncerede, at han var blevet gift med en kvinde, hvis identitet, han ikke ønskede at afsløre, bragte flere medier få dage efter brylluppet omtale af kvinden. I artiklerne, som hverken indeholdt politikerens ægtefælles navn eller billede, omtalte medierne, hvordan politikerens ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder havde optrådt frivilligt i medierne. Ægtefællen havde bl.a. udtalt sig flere gange til medierne om sit forhold til en drabsdømt person.

Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne og anførte bl.a., at medierne med artiklerne havde krænket hans privatlivs fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklerne. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at omtalen af to offentlige personers ægteskab var af offentlig interesse, og at politikeren selv havde inviteret pressen til at overvære brylluppet, og at han derfor måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hans ægtefælle.

Den Uafhængige bragte i en live-udsendelse en omtale af en happening i forbindelse med en kunstudstilling, som en dansk kunstner havde deltaget i. I forbindelse med omtalen kom studieværten ind på andre af kunstnerens tidligere kunstværker og omtalte i den forbindelse kunstneren som et ”vanvidsmenneske”.
Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at Den Uafhængige i udsendelsen havde betegnet ham som et ”vanvidsmenneske” uden at have givet ham mulighed for at forholde sig hertil. Pressenævnet fandt, at udsagnet i sammenhængen fremstod som en satirisk vurdering og kommentar til de af kunstnerens kunstinstallationer, som blev omtalt i udsendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af den manglende forelæggelse.

Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.