Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-09331

Ekstra Bladet får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger og for sen berigtigelse

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en forsideomtale og artikler med omtale af straffesagen mod en tidligere minister og salget af hans andelslejlighed. Det fremgik af artiklerne, at den tidligere minister havde ”scoret en millionformue” på sit lejlighedssalg, og at han var tiltalt for at have været i besiddelse af en sexdukke med detaljeret beskrivelse af udformningen af denne, som stammede fra Ekstra Bladets kilder, men ikke fremgik af anklageskriftet. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at Ekstra Bladet havde offentliggjort en telefonsamtale med ham. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe de ukorrekte oplysninger og ikke at berigtige oplysningerne, så snart mediet blev opmærksom på fejlene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-10957

Researchkollektivet Redox får ikke kritik for overskrift og billedbrug

Researchkollektivet Redox bragte i september 2025 en artikel med omtale af en video, hvor en person knækkede et socialistisk partis fane, med overskriften ”Kendt fra nazimiljøet: Knækkede socialisters fane i Odense”. Personen klagede til Pressenævnet over artiklens overskrift, samt at Researchkollektivet Redox havde bragt to billeder af ham uden hans samtykke. Pressenævnet fandt, at overskriftens formulering fremstod som Researchkollektivet Redox’ vurdering på baggrund af personens tidligere tilknytning til det nazistiske miljø, der ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af, at han fortsat havde en relation til miljøet. Nævnet fandt endvidere, at anvendelsen af billederne ikke indebar en krænkelse af hans privatliv med henvisning til blandt andet, at billederne ikke viste ham i en krænkende situation. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10502

Ekstra Bladet får ikke kritik for overskrift

Ekstra Bladet bragte i september 2025 en artikel som en del af et tema og en artikelserie med overskriften ”Det pædofile Danmark”, hvori Ekstra Bladet satte fokus på straffesager i Danmark om blandt andet besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. I artiklen omtalte Ekstra Bladet straffesagen mod en tidligere minister og en række andre straffesager om besiddelse og deling af overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet over, at overskriften var ukorrekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet i artiklen korrekt havde gengivet udfaldet af straffedommen mod den tidligere minister, og at Ekstra Bladet havde refereret hans forklaring for retten.

Sagsnummer: 2025-09280

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en lederartikel om omfanget og håndteringen af sager om overgreb mod børn, herunder en straffesag mod en tidligere minister for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at udsagnene fremstod som journalistens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Sagsnummer: 2025-10065

Se og Hør får ikke kritik for omtale af Facebook-opslag

I august 2025 bragte Se og Hør to forsidehenvisninger og en artikel med omtale af et Facebook-opslag, hvor en navngiven person havde beskrevet en episode, efter at hendes søn havde lavet dørfis. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at forsidehenvisningerne og artiklens overskrift indeholdt ukorrekt og krænkende information samt skabte et misvisende billede af episoden. Nævnet fandt, at formuleringerne var udtryk for Se og Hørs vurderinger af, hvordan personen havde udtrykt sig i Facebook-opslaget, og at formuleringerne havde tilstrækkelig dækning i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10237

Journalisten får ikke kritik for at omtale en af Pressenævnets kendelser

I en artikel fra august 2025 omtalte Journalisten en af Pressenævnets kendelser. Journalisten angav i den forbindelse klagerens fulde navn. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens overskrift og brødtekst, samt at mediet havde bragt hans navn. Nævnet fandt, at artiklens overskrift og brødtekst fremstod som Journalistens sammenfatning af Pressenævnets afgørelse, og at der ikke var grundlag for at kritisere mediet for at bringe hans navn henset til sagens aktualitet, at der var tale om en sag af offentlig interesse om en offentligt kendt person, og at Journalistens omtale havde tilstrækkelig dækning i kendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08870

Kritik for misvisende omtale og utilstrækkelig berigtigelse

TV MIDTVEST bragte i 2024 en artikel og et nyhedsindslag med omtale af en kommunes sagsbehandling vedrørende en sag om et barn med cerebral parese, hvis familie havde søgt om hjemmetræning samt tabt arbejdsfortjeneste. Af artiklen fremgik det blandt andet, at familien havde sendt en ansøgning til kommunen om hjemmetræning i 2023, og at familien havde ventet 15 måneder på at få svar på denne ansøgning, hvilket ikke stemte overens med kommunens oplysninger om en sagsbehandlingstid på maksimalt seks måneder. Det fremgik ligeledes, at børne-og familiechefen i kommunen ikke ville udtale sig om sagen. TV MIDTVEST opdaterede efter henvendelse fra børne-og familiechefen artiklen med oplysning om, at familien ”rettede henvendelse” til kommunen i juni 2023, og at børne-og familiechefen ”ikke kan gå ind i konkret sag”.
Børne- og familiechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og misvisende information om sagsbehandlingstiden i kommunen, samt at artiklens oplysning om, at han ikke ville udtale sig om sagen, var ukorrekt. Han klagede også over, at TV MIDTVESTs berigtigelse af omtalen var utilstrækkelig, idet artiklen alene var opdateret, hvorved læsere af artiklen ikke kunne antages at blive bekendt med rettelserne.
Pressenævnet fandt, at det forhold, at børne- og ungechefen som følge af reglerne om tavshedspligt var afskåret fra at kommentere oplysninger om konkrete forhold i sagen, skærpede mediets forpligtelse til at referere de faktiske forhold i sagen præcist. Nævnet fandt herefter grundlag for at kritisere TV MIDTVEST for at bringe misvisende omtale om ansøgningstidspunktet og sagsbehandlingstiden, idet det ikke fremgik af den påklagede omtale, at sagsbehandlingstiden blev regnet fra indgivelse af en officiel ansøgning, og uden at angive, at det var familiens opfattelse, at de med deres henvendelse i 2023 allerede havde ansøgt om hjemmetræning/tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet kritiserede endvidere TV MIDTVEST for utilstrækkelig berigtigelse.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-08562

Fyens Stiftstidende får kritik for betegnelsen ”cateringssvindler”

Fyens Stiftstidende bragte i juli 2025 en artikel med omtale af en navngiven person, der var tiltalt for bedrageri, og hvordan politiet håndterer sådanne sager. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han i artiklens overskrift var omtalt som ”cateringsvindler”, selv om han aldrig var blevet tiltalt eller dømt for bedrageri i forbindelse med hans cateringvirksomhed. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes anvendelse af betegnelsen ”cateringsvindler”, som det var bragt i sammenhæng med citatet ”det er ikke slaraffenland for kriminelle”, ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2025-04751

Radio IIII får ikke kritik for podcastserie om botilbud

Radio IIII bragte i januar til marts 2025 en podcastserie og en række radioindslag om en ung kvinde, som døde efter at have pådraget sig ætsningsskader på sit bosted. I omtalen medvirkede en række fagkilder, tidligere medarbejdere på botilbuddet og forældrene til den unge kvinde, som blandt andet kritiserede botilbuddets håndtering af kvindens tilskadekomst på botilbuddet og efterforskningen i sagen. Direktøren for det omtalte botilbud klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i den samlede omtale havde dækning i de faktiske forhold og de fremsatte vurderinger, at Radio IIII forud for offentliggørelsen i vidt omfang og i rimelig tid gjorde direktøren bekendt med kritikpunkterne, og at hans afvisning af kritikken og hans synspunkter eller afvisning af at svare var gengivet i omtalen.

Sagsnummer: 2025-08874

B.T. får ikke kritik for overskrift

I juli 2025 bragte B.T. en artikel med omtale af en person, som var flygtet til Danmark som følge af krig i hjemlandet, og hvordan han var blevet integreret blandt andet ved at lære sproget og studere til læge i den periode, og at han ønskede som læge at ”betale tilbage” til det danske samfund. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklens overskrift gav et misvisende indtryk af, at han aldrig ville tage tilbage til sit hjemland. Pressenævnet fandt, at artiklens overskrift fremstod som B.T.s sammenfatning af hans interview med mediet og ikke gav et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-05251

Ikke kritik for omtale af en persons tilknytning til privat bosteds-kæde

Frihedsbrevet bragte i foråret 2025 en artikel, som omtalte en tilknytning mellem en person og en kritiseret privat bostedskæde, som havde en kontroversiel ejerkreds med blandt andet en tidligere islamisk ekstremist iblandt. Personen, der blev knyttet til bostedskæden, var i offentligheden kendt fra en dokumentarserie, som viste, hvordan blandt andet rockere og bandemedlemmer samarbejder med advokater og erhvervsfolk i forbindelse med blandt andet hvidvask og skattesnyd.
Af den påklagede artikel, der kritisk omtalte blandt andet selskabskonstruktionen bag den omtalte bostedskæde, fremgik det, at hun som led i ansættelsen hos et revisionsfirma havde foretaget en ændring i bostedskædens CVR-oplysninger. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt misvisende omtale, som efterlod læseren med et indtryk af, at hun havde en tilknytning til ejerkredsen i selskabet, herunder at artiklens overskrift og billedbrug var misvisende. Nævnet fandt efter en samlet vurdering, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og lagde endvidere vægt på, at personen var blevet forelagt oplysningerne, og at det i artiklerne fremgik, at hun afviste ethvert kendskab til selskabet bag bostedskæden og dets ejere. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af artiklens overskrift eller billedbrug.

Sagsnummer: 2025-08493

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af tiltale

I juli 2025 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven person. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke i tilstrækkelig grad og i rimelig tid var blevet forelagt artiklens oplysninger, og at overskriften var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets henvendelse havde en karakter, der var mulig for ham at besvare uden længere forberedelsestid, at han ikke havde besvaret henvendelsen, og at den påklagede overskrift havde dækning i de faktiske forhold.

Sagsnummer: 2025-08624

Kritik af Ekstra Bladet for overskrift og manglende forelæggelse

Ekstra Bladet omtalte i maj 2025, at en navngiven person var ”Russisk agent”. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at omtalen ikke var korrekt, og at de beskyldninger, der blev rettet mod hende i artiklen, ikke var blevet forelagt for hende. Ekstra Bladet ændrede efterfølgende overskriften og underrubrikken og bragte en særskilt artikel, hvor Ekstra Bladet beklagede. Pressenævnet fandt, at Ekstra Bladet havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den misvisende overskrift samt ved ikke at efterprøve de grove beskyldninger. Henset til sagens forløb, herunder at Ekstra Bladet havde bragt en særskilt nyhed om rettelsen, pålagde nævnet ikke Ekstra Bladet at offentliggøre kritikken.

Sagsnummer: 2025-06229

Ekstra Bladet får ikke kritik for citathistorie om straffesag

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en citathistorie fra Ritzau, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen udtalte den forurettedes bistandsadvokat sig om konsekvenserne for ofre i sager om digital vold og krænkelser. Den omtalte journalist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens overskrift var misvisende, idet overskriften, som blev bragt sammen med et billede af journalisten, henviste til, at forurettede havde modtaget hadefulde og krænkende beskeder. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det tilstrækkelig klart fremgik af underrubrikken, der var placeret over billedet, at forurettede blev kontaktet af privatpersoner, og at det således var præciseret, at det var andre end journalisten, der var afsendere af de omtalte beskeder.

Sagsnummer: 2025-03303

Kritik af Ekstra Bladet for at omtale menig medarbejder ved navn (Dissens)

Ekstra Bladet omtalte i to artikler og i en podcast-episode i februar 2025, at en færdselsbetjent fra flere sider var blevet beskyldt for at fremprovokere hastighedsforseelser. Den omtalte betjent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen krænkede hans privatliv. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt den pågældende færdselsbetjent ved navn. De to øvrige nævnsmedlemmer fandt det ikke kritisabelt, at Ekstra Bladet havde bragt navnet. Da der var stemmelighed, var formandens stemme afgørende, og Pressenævnet nævnet udtalte herefter kritik af Ekstra Bladet for krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-08130

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af cateringfirma

Fyens Stiftstidende omtalte i en artikel i juni 2025 et cateringsfirmas manglende levering af mad til et bryllup. En af personerne bag cateringfirmaet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke i tilstrækkelig grad eller i rimelig tid var blevet forelagt artiklens oplysninger. Nævnet fandt, at Fyens Stiftstidende i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort klageren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at han havde fået fornøden mulighed for at kommentere disse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Fyens Stiftstidendes henvendelse havde en karakter, som det for klageren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at klageren måtte være vidende om, at mediet havde en snarlig offentliggørelse henset til den forudgående korrespondance.

Sagsnummer: 2025-06397

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af cateringfirma

Fyens Stiftstidende bragte i maj 2025 tre artikler med kritisk omtale af et cateringsfirma. Personerne bag cateringsfirmaet klagede til Pressenævnet over, at artiklerne blandt andet indeholder ukorrekt og krænkende information, som de ikke i tilstrækkelig grad var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende og lagde i den forbindelse vægt på, at der var dækning for omtalen, og at Fyens Stiftstidende i tilstrækkelig grad havde forelagt artiklernes oplysninger for dem.

Sagsnummer: 2025-06106

Fyens Stiftstidende får kritik for omtale af straffesag

I en artikel bragt i maj 2025 omtalte Fyens Stiftstidende en straffesag, hvor en person i byretten blev idømt en fængselsstraf for seksuelt overgreb mod sin steddatter. I artiklen havde Fyens Stiftstidende gengivet detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet. Den omtalte steddatter klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke havde udvist hensyn til hende som offeret i den omtalte straffesag. Pressenævnet kritiserede Fyens Stiftstidende for ved at have gengivet de detaljerede beskrivelser af forholdene fra anklageskriftet ikke at have udvist størst muligt hensyn til offeret i den omtalte straffesag. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det er nævnets opfattelse, at medier bør overveje særlig varsomhed ved ordvalget i omtale af straffesager om seksuelle overgreb mod børn. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.