Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-06233 og 2025-06235

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge. For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

Sagsnummer: 2025-05180

TV 2 får ikke kritik for brug af optagelse af gardere

TV 2 bragte i foråret 2025 en udsendelse om brug af stoffer i livgarden. I udsendelsen indgik flere klip af gardere i forskellige arbejdssituationer. To tidligere gardere klagede til Pressenævnet over, at de ikke havde samtykket til offentliggørelsen af en kort optagelse, hvor de som en del af en større gruppe gardere iført uniform stod i geled. Klagerne henviste til, at de med optagelsen blev associeret til udsendelsens tema om brug af stoffer i livgarden. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 for at have bragt optagelserne uden at have indhentet klagernes samtykke. Nævnet fandt, at udsendelsen havde klar offentlig interesse og lagde ved afgørelsen blandt andet vægt på, at optagelserne ikke viste klagerne i en privat situation, men som led i deres daværende arbejde som gardere, og at billedet ikke viste klagerne i en krænkende situation. Nævnet lagde også vægt på, at udsendelsen ikke gav konkret indtryk af, at de konkrete personer på billedet havde noget at gøre med det emne, som udsendelsen omhandlede, og at klagerne indgik i en optagelse, hvor der fremgik mere end 10 gardere, og at de ikke kunne anses for at have en fremhævet eller i øvrigt fremtrædende position på billedet.

Sagsnummer: 2025-00716

DR får ikke kritik for at afvise sletning og anonymisering

DR bragte i januar 2024 en artikel om, at der havde været uroligheder i forbindelse med demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste noget postyr mellem nogle demonstranter, hvor en person hev et skilt ud af hænderne på en anden demonstrant. Personen, der havde taget skiltet fra den anden person, klagede herefter til Pressenævnet over, at DR havde afvist at anonymisere eller slette artiklen, hvori videoen indgik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere DR for at afvise at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, og at det, der blev vist på optagelsen, ikke var af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt belastende eller krænkende for klager. Endelig lagde nævnet vægt på, at klager offentligt havde tilkendegivet i et debatindlæg med ham som afsender, at han var den person, der ses tage skiltet fra en anden demonstrant i videooptagelsen.

Sagsnummer: 2024-16654

Weekendavisen får ikke kritik for redigering af omtale

Weekendavisen bragte i december 2024 en artikel, der omhandlede et monument af en russisk forfatter opført på en dansk kirkegård. Monumentet var opført med henvisning til, at den russiske forfatter havde besøgt en dansk forfatters gravsted på samme kirkegård. Artiklens omdrejningspunkt var navnlig, hvorvidt historien om, at den russiske forfatter havde besøgt den danske forfatters gravsted, var opfundet af to navngivne personer, som var henholdsvis skuespiller og historiker. I artiklen fremgik det blandt andet, at Weekendavisen havde forelagt skuespilleren samt historikeren spørgsmål om, hvorvidt den russiske stat havde ydet nogen form for økonomisk støtte til fejringen af 200-året for den russiske forfatter, som de havde arrangeret. Det fremgik af artiklen, at de ikke havde ønsket at udtale sig til mediet. De to navngivne personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det var ukorrekt, når det af artiklen fremgik, at de ikke havde ønsket at udtale sig, idet de forud for artiklens offentliggørelse havde oplyst Weekendavisen om, at de ikke modtog økonomiske midler fra den russiske stat til fejringen af 200-året for den russiske forfatter, og at de heller ikke havde søgt om det. Pressenævnet fandt, at artiklen samlet set indeholdt oplysninger, som kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne, og at Weekendavisen i tilstrækkeligt omfang havde forelagt denne kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere redaktørens valg og fravalg af informationer i relation til omtalen af, at de ikke havde ønsket at udtale sig. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at klagerne forud for artiklens offentliggørelse var blevet forelagt det citerede spørgsmål, og at det var ubestridt, at klagerne over for Weekendavisens chefredaktør havde oplyst, at de ikke tillod mediet at benytte deres svar.

Sagsnummer: 2024-12505

TV 2 får kritik for redigering af programserie om døgninstitution

TV 2 bragte i foråret 2024 en programserie, som omhandlede forholdene på en kommunalt ejet døgninstitution. I programserien fortalte blandt andet flere tidligere anbragte og tidligere ansatte om voldsomme fysiske magtanvendelser. Programserien indeholdt kritik af ledelsen på døgninstitutionen, som ifølge nogle tidligere ansatte havde opfordret til magtanvendelser mod de anbragte unge, ligesom programserien indeholdt beskyldninger om blandt andet hårdhændet og ulovlig adfærd fra en tidligere institutionsleder. Den ved navn omtalte tidligere institutionsleder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelserne indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet i tilstrækkelig grad, at TV 2 ikke havde udvist den fornødne kildekritik over for de medvirkende, og at TV 2 havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt blandt andet, at TV 2 i relation til omtalen af en række konkrete magtanvendelsestilfælde havde overskredet rammerne for redigering. TV 2 havde endvidere præsenteret seeren for en definition af magtanvendelsesbegrebet, som nævnet – navnlig i sammenhæng med omtalen af det samlede antal magtanvendelser – fandt fremstod misvisende. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af TV 2 for at udelade en række væsentlige oplysninger, som gav et ikke retvisende indtryk af det samlede billede. For så vidt angår de øvrige klagepunkter fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at kritisere TV 2 for at have afvist klagers genmæle, da det ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Sagsnummer: 2024-13308

Frihedsbrevet får ikke kritik for podcastserie om tilholdssag

Frihedsbrevet bragte i sommeren 2024 en podcastserie, som omhandlede en person, der var blevet bortvist fra et kursus på en højskole, og som herefter havde chikaneret en række personer med tilknytning til højskolen. Den bortviste kursist blev i 2022 idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold, som han havde fået i forbindelse med konflikten om højskolekurset. I podcastserien indgik interviews med den bortviste kursist samt en række andre personer med tilknytning til konflikten, herunder med kritisk omtale af den bortviste kursists adfærd.
Den bortviste kursist klagede til Pressenævnet blandt andet over, at podcastserien indeholdt en række ukorrekte og krænkende oplysninger, og at han ikke var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt, at klager var blevet forelagt de centrale dele af den kritik, der blev fremsat af klager i podcastserien, og at klager ved Frihedsbrevets opsummering af klagers svar på forelæggelse, som fremgik i slutningen af hver episode, var kommet tilstrækkeligt til orde. Nævnet udtalte heller ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2024-16300

Redox får kritik for alvorlig beskyldning og for at afvise anonymisering

Redox bragte i december 2024 en artikel, hvoraf det fremgik, at en navngiven person, der havde været aktiv i fanmiljøet omkring en større dansk fodboldklub, også havde tilknytning til højreekstreme og nynazistiske miljøer. I artiklen blev den navngivne person blandt andet omtalt som en aktiv del af miljøet omkring Active Club, som ifølge artiklens oplysninger er en ny international organisationsform for højreekstremister. Den navngivne person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende påstande, da han ikke var en aktiv del af et højreekstremistisk eller nynazistisk netværk eller miljø. Han klagede ligeledes over, at Redox havde afvist at slette eller anonymisere hans navn i artiklen samt billederne af ham.
Pressenævnet fandt, at Redox på baggrund af sagens oplysninger og de oplysninger, som fremgik af artiklen, ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at offentliggøre den alvorlige beskyldning. Nævnet fandt endvidere, at det ville være rimeligt at hindre tilgængeligheden af artiklen ved at anonymisere klager og sløre ham på de offentliggjorte billeder. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

Sagsnummer: 2024-14612

Fyns Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse

Fyns Amts Avis bragte i november 2024 en reportage, som omhandlede en pendlers oplevelser af togdriften mellem Svendborg og Odense. Pendleren rejste i artiklen blandt andet kritik af kommunikationen med selskabet, som har ansvar for togdriften på den omtalte strækning. Det fremgik i den forbindelse, at kommunikationen var sket med selskabets kommunikationschef, som i artiklen var nævnt ved navn. Kommunikationschefen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de kritiske udtalelser. Pressenævnet udtalte kritik af Fyns Amts Avis for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2024-14050

TV2 Østjylland får kritik for ikke retvisende omtale

TV 2 Østjylland bragte i oktober 2024 en artikel, som omhandlede lukningen af et botilbud. Af artiklen fremgik det blandt andet, at det var Socialstyrelsens opfattelse, at botilbuddets direktør havde forsøgt at ”nedtysse” en mulig sag om seksuel krænkelse. Af tilsynsrapporten, som mediet henviste til som grundlag for omtalen, fremgik det imidlertid, at dette var en beboers opfattelse. Direktøren klagede til Pressenævnet over, at artiklens fremstilling af sagen var ukorrekt. Pressenævnet kritiserede TV 2 Østjylland for at have bragt ikke retvisende information om Socialtilsynets opfattelse af direktørens adfærd, idet artiklens omtale ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Sagsnummer: 2023-05809

Netavisen Pio får ikke kritik for omtale af politiker

I en artikel bragt i august 2023 omtalte Netavisen Pio, at en politiker havde et ”omrejsende cirkus af koranafbrændere”. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at oplysningen var ukorrekt og agtelsesforringende, hvorfor den burde være forelagt ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Netavisen Pio. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet var udtryk for mediets subjektive vurdering af klagerens handlinger og aktiviteter, og at udsagnet ikke ud fra en almindelig sproglig forståelse havde en sådan faktisk karakter, at der burde ske forelæggelse.

Sagsnummer: 2023-04809

Ekstra Bladet får ikke kritik for overskrifter og vinkling

Ekstra Bladet bragte i den trykte udgave af avisen flere artikler, hvor en tidligere deltager fra et datingprogram blev interviewet i anledning af sin nye bogudgivelse. Den tidligere datingprogram-deltager klagede til Pressenævnet navnlig over forsidehenvisningerne til artiklerne samt artiklernes overskrifter og vinkling, som hun mente var krænkende for hende. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager havde haft artiklerne – hvor de i overskriften anvendte citater indgik – til gennemsyn, og at klager efter det oplyste ikke havde haft kommentarer til disse citater. Nævnet lagde også vægt på, at klagers budskab fra interviewet efter en samlet vurdering ikke fremstod forvansket, ligesom nævnet lagde vægt på, at der ikke forud for artiklernes udgivelse var indgået aftale om, at klager skulle godkende den endelige version af de påklagede artikler, herunder disse artiklers overskrifter eller eventuelle forsidehenvisninger. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2023-05374, 2023-05272, 2023-05435, 2023-05440 og 2023-05441

Medier får ikke kritik for omtale af en højesteretsdom om tortgodtgørelse

I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.

Sagsnummer: 2023-04996

Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for lederartikel

Vejle Amts Folkeblad bragte i august 2023 en lederartikel om en politisk aftale om etableringen af et udslusningsfængsel, herunder et byrådsmedlems udtalelser i den forbindelse. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen ikke var objektiv og indeholdt fordømmelse af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som chefredaktørens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Sagsnummer: 2023-03950

B.T. får kritik for indslag om retssag

B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2022-80-0945

B.T. får kritik for formuleringen ”kendt svindler”

B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0930

Ikke kritik af Kontant-udsendelse på DR

DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2022-80-0912

Ikke kritik for at bringe optagelser fra demonstration

TV 2 Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry) bragte i september en artikel om, at der havde været optøjer i forbindelse med en demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste en større gruppe mennesker, der højlydt tilråbte en person på et ikke dansk sprog. Personen, der blev tilråbt, klagede herefter til Pressenævnet over, at TV 2 Kosmopol havde bragt videoen af ham, som han fandt var krænkende, og at TV 2 Kosmopol havde afvist at slette videoen. Nævnte fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at bringe optagelserne uden klagers samtykke. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, at det havde offentlig interesse at vise, hvordan demonstrationen forløb, og at den konflikt, som klager havde haft med andre tilstedeværende ved demonstrationen, ikke havde været af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt krænkende for klager. Nævnet fandt heller grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at afvise at slette artiklen.

Sagsnummer: 2022-80-0895

Alvorlig kritik for at bringe særdeles krænkende påstande uden grundlag

Dkdox.tv bragte i august 2022 to udsendelser, som navnlig drejede sig om kritik af en forenings regnskab. I udsendelserne blev der fremsat en række udtalelser om foreningen og et medlem af foreningens bestyrelse. Disse klagede begge efterfølgende til Pressenævnet over, at programmerne indeholdt påstande om pædofili og mandatsvig i forhold til klagerne samt manglende genmæle. Pressenævnet fandt, at omtalen var særdeles skadelig og krænkende for foreningen samt det omtalte bestyrelsesmedlem, og at dkdox.tv ikke havde dokumenteret at have grundlag for at offentliggøre de særdeles krænkende og skadelige oplysninger. Nævnet udtalte på denne baggrund alvorlig kritik af dkdox.tv for at bringe de påklagede udsendelser. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give foreningen og det omtalte bestyrelsesmedlem delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige.

Sagsnummer: 2022-80-0926

Frederiksborg Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse

Frederiksborg Amts Avis bragte i oktober to artikler om en navngiven hund, der angiveligt havde angrebet flere hunde i lokalområdet. Den ene artikel indeholdt en række udtalelser fra navngivne personer, som bl.a. berettede om, hvordan hunden havde angrebet deres hunde, at mange mennesker efter sigende var bange for hunden, og at ejeren burde ”få styr på” hunden. Ejeren af den navngivne hund, som også selv blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde forelagt artiklens oplysninger og beretninger for ham. Pressenævnet fandt, at Frederiksborg Amts Avis burde havde forelagt artiklens indhold for hundens ejer og udtalte derfor kritik. Nævnet udtalte endvidere kritik for ikke at have berigtiget en ukorrekt oplysning rettidigt, idet avisen første bragte en berigtigelse fire dage efter, at avisen var blevet bekendt med fejlen.