Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

Vejle Amts Folkeblad omtalte i juli 2023, at en højskoleforstander var blevet stævnet af en tidligere elev. Den tidligere elev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke havde ladet ham komme til orde i artiklen, og at avisen havde afsløret ham som kilde til omtalen. Nævnet fandt, at omtalen af sagen ikke overskred mediets redigeringsret, og at den omtaltes synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person selv havde sendt en kopi af den omtalte stævning til mediet, og at der ikke var indgået en aftale om, at han skulle være anonym i artiklen.

Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i august 2023, at en kommune havde politianmeldt to personer for chikane. De to personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke ville fremlægge dokumentation for den omtalte politianmeldelse. Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side fandt Pressenævnet, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen.

Ekstra Bladet bragte i august 2023 en citathistorie fra et lokalmedie, der omtalte en politianmeldelse af to borgere. De to borgere klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde bragt historien uden at kontrollere, om oplysningerne var korrekte. Pressenævnet fandt, at oplysningen om politianmeldelsen kom fra en troværdig kilde, og at den således var tilstrækkeligt solidt underbygget. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklen havde gengivet klagernes kommentar til den omtalte politianmeldelse, og at de to klagere således var kommet til orde i citathistorien.

TV 2 Øst bragte i april 2022 på tveast.dk en artikel, der omtalte, at en navngiven direktør for et botilbud var blevet bortvist fra sin stilling og politianmeldt af botilbuddets bestyrelse, som mistænkte direktøren for at have haft ulovlig omgang med offentlige midler. Politiet valgte efterfølgende at indstille efterforskningen af den omtalte direktør, da politiet ikke fandt grundlag for at fortsætte efterforskningen. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet over TV 2 Østs afvisning af at slette eller anonymisere artiklen fra 2022 med henvisning til, at politiet havde indstillet efterforskningen, og at artiklen påvirkede hans professionelle virke.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 Øst for ikke at imødekomme klagerens anmodning om at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet lagde navnlig vægt på, at den omtalte direktør havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for en virksomhed, der har udført opgaver på vegne af offentlige myndigheder, samt at oplysningerne havde væsentlig interesse for offentligheden. Nævnet bemærkede endvidere, at artiklen var opdateret med oplysninger om, at politiet havde indstillet efterforskningen, og at den omtalte direktør ikke var tiltalt eller dømt i sagen.

Berlingske omtalte i februar måned i en artikelserie en række sager om overgreb i den katolske kirke i Danmark. I artiklerne var en række præster nævnt ved navn. En af de nævnte præster klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt hans navn, billede af ham samt oplysninger om, hvor han boede. Pågældende klagede også over, at det af en underrubrik fremgik, at en navngiven kilde var blevet misbrugt. Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken og lagde vægt på, at der var tale om en påstand fra en part, der blev præsenteret som en faktisk oplysning, der ikke var dækning for, da den omtalte sag ikke havde medført nogle strafferetlige sanktioner. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik i af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i marts 2023 omtalte Se og Hør, at politiet i Sverige kulegravede, at en politiker blandt andet havde ført hetz mod en folkegruppe. Der var i artiklen indsat et billede af politikeren, hvor det fremgik af billedteksten, at han var blevet politianmeldt i Danmark. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, at Se og Hør havde omtalt politianmeldelsen, som vedrørte en anden sag, og at Se og Hør ikke havde forelagt oplysningen for ham. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at omtale politianmeldelsen og for den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober måned en artikel, der indeholdt et interview med en person, som gennem en årrække var blevet chikaneret af en tidligere kursist på den højskole, hvor den interviewede person var ansat. Den tidligere kursist var for mere end seks år siden blevet bortvist fra et kursus. Det fremgik af artiklen, at den tidligere kursist også havde chikaneret en lang række andre personer med tilknytning til højskolen. Den interviewede person berettede i artiklen bl.a. om, hvordan han var blevet chikaneret, og hvilke konsekvenser chikanen havde haft, herunder at den tidligere kursist havde fået et tilhold mod at kontakte ham og andre personer med tilknytning til højskolen. Den tidligere kursist, hvis navn ikke fremgik af artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at han havde chikaneret folk med tilknytning til højskolen, og at han havde skabt mange problemer. Den tidligere kursist klagede også over, at artiklen ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det var ubestridt, at den tidligere kursist bl.a. havde et tilhold mod den interviewede person samt et organisationstilhold over for højskolen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at artiklen ikke var blevet forelagt for den tidligere kursist. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningerne om den tidligere kursist, som fremgik af artiklen, ikke – i en bredere kreds – kunne tjene til identificering af ham.

DR bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018. Den omtalte kilde blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR havde bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning, at DR ikke have omtalt forholdet om tyveri, og at DR havde indsat opfølgninger i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagernes afslutning.

Jyllands-Posten bragte i november 2018 et fødselsdagsportræt af en departementschef. I den forbindelse omtalte Jyllands-Posten blandt andet et læk fra ministeriet til Politiken, som ifølge omtalen stammede fra ”en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt”. Den omtalte medarbejder blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

Fagbladet Journalisten bragte i maj 2021 en artikel om Pressenævnets kendelse i en sag mod Berlingske, som fik kritik for at afvise at bringe omtale af en påtaleopgivelse. Sagen omhandlede en artikelserie om en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at Journalisten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Journalisten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.

TV 2 bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde bragt en begrænset omtale af politianmeldelsen for brud på tavshedspligten, og at TV 2 havde indsat en opfølgning i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagens afslutning. Da TV 2 ikke havde omtalt politianmeldelsen og den efterfølgende sigtelse for tyveri fandt nævnet, at TV 2s afvisning af at omtale frifindelsen for tyveri faldt inden for redaktørens redigeringsret.

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i september 2021 omtalte TV 2 et konsulentfirmas kritik af et byggefirmas opførelse af to parkeringskældre. Af omtalen fremgik også, at byggefirmaet var blevet politianmeldt af Københavns Kommune, fordi kommunen havde mistanke om, at der var blevet svindlet med fundamentet under et højhus. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet med henvisning til, at politianmeldelsen mod selskabet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet, og udtalte derfor ikke kritik.

I artikler bragt i september 2021 omtalte Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Horsens Folkeblad et ejendomsselskabs køb af byggeretter i København. Af omtalen fremgik også, at selskabet købte byggeretterne af byggefirma, som var under mistanke for at have svindlet med betonen i fundamentet under et højhus, og som blev efterforsket af politiet for dokumentfalsk i forbindelse med svindlen. Det omtalte byggefirma klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, og at politianmeldelsen mod byggefirmaet var blevet omtalt i en ukorrekt sammenhæng, idet selskabet var politianmeldt for ikke at overholde en tidsfrist. Nævnet fandt blandt andet, at omtalen i sammenhængen ikke kunne anses for at give et ukorrekt indtryk af politianmeldelsen mod byggefirmaet og udtalte ikke kritik.

I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i marts 2021 omtalte AdvokatWatch opløsningen af tre skatteadvokaters partnerskab i et advokatfirma, herunder at den ene advokatpartner havde politianmeldt en af partnerne. Den advokatpartner, som der var indgivet politianmeldelse mod, klagede til Pressenævnet over, at AdvokatWatch havde omtalt politianmeldelsen mod ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at anmeldelsen fandt sted i forbindelse med opløsningen partnerskabet, og at omtalen har klar almen interesse.

Ekstra Bladet bragte i april 2021 en artikel med omtale af en læge, der på de sociale medier havde reklameret for attester, der kan undtage personer for test af Covid-19, og en mulig politianmeldelse i den forbindelse. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som Ekstra Bladet ikke havde berigtiget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på oplysningerne om lægens reklamation for fritagelsesattesterne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at den mulige politianmeldelse som udgangspunkt ikke burde omtales, men da beskyldningen relaterede sig til erhvervsmæssigt virke i forbindelse med forhold af offentlig interesse, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærkede, at lægen havde kommenteret oplysningerne i omtalen, herunder afvist beskyldningerne om en mulig politianmeldelse.

Berlingske bragte i oktober 2018 en artikelserie, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Pressenævnet udtalte kritik af Berlingske for at afvise anmodningen om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske har bragt en omfattende dækning af de episoder, der førte til politianmeldelsen af den omtalte medarbejder for brud på tavshedspligten, og at omtalen særligt vedrørte dette forhold.