Sagsnummer: 2025-06016

Jyllands-Posten får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven politiker. I den forbindelse bragte Jyllands-Posten et billede af politikeren efterfulgt af en billedtekst, hvoraf fremgik, at politikeren på billedet blev tilbageholdt af politiet. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at billedteksten var ukorrekt. Det var ubestridt, at billedteksten var ukorrekt, og da Jyllands-Posten ikke havde berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen, udtalte Pressenævnet kritik.

Sagsnummer: 2025-05935

Se og Hør får kritik for at bringe ukorrekt oplysning og for sen berigtigelse

Se og Hør bragte i maj 2025 en artikel med omtale af en fængselsdømt mands kærlighedsliv i fængslet. Se og Hør bragte i den forbindelse en oplysning om, at den fængselsdømte havde været gift med en navngiven politikers ekskone. Politikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at oplysningen var ukorrekt, og at Se og Hør ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at have bragt den ukorrekte oplysning og for ikke at have berigtiget oplysningen, så snart mediet blev bekendt med fejlen.

Sagsnummer: 2025-03877

Ekstra Bladet får ikke kritik for forelæggelse

I en artikel bragt i februar 2025 omtalte Ekstra Bladet en partiformands udtalelse i et debatprogram om Ruslands fremmarch i Ukraine, som partiformanden var blevet kritiseret for at have fremsat. Den omtalte partiformand klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets forelæggelse var utilstrækkelig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at henvendelserne fra Ekstra Bladet til partiformanden og kommunikationschefen for partiet havde en karakter, som det burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid og uden at blive ledsaget af dokumentation, og at Ekstra Bladet i artiklen havde gengivet partiformandens udsagn fremsat i debatprogrammet korrekt.

Sagsnummer: 2024-15739

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af forpagtningssag

Sjællandske Nyheder bragte i perioden fra september til november 2024 en række artikler med blandt andet kritisk omtale af et byrådsmedlems rolle i en sag om forpagtningen af en lokal hal. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt urigtige og skadelige oplysninger, der ikke var blevet efterprøvet. Nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne fremstod som Sjællandske Nyheders vurderinger og sammenfatninger af forløbet omkring forpagtningen af hallen, at byrådsmedlemmet var kommet til orde i artiklerne, og at hans udlægning af sagen var gengivet i sammenhæng med den øvrige omtale.

Sagsnummer: 2025-00346

Sjællandske Nyheder får kritik for ukorrekt oplysning og manglende berigtigelse

I artikler bragt i december 2024 omtalte Sjællandske et byrådsmedlems partiskifte og rolle i en sag om forpagtningen af en lokal hal. Det fremgik af en af artiklerne, at byrådsmedlemmet ”sad med ved bordet, da hans datter og svigersøn fik en forpagteraftale til 0 kroner”. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet blandt andet over, at oplysningen var ukorrekt, idet han ikke deltog i det bestyrelsesmøde, hvor forpagtningsaftalen blev godkendt, og at Sjællandske Nyheder ikke havde berigtiget oplysningen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at have bragt den ukorrekt oplysning og for den manglende berigtigelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-07170

Berlingske får ikke kritik i egen drift-sag

Pressenævnet besluttede af egen drift at tage Berlingskes artikel ”Tidligere minister tiltalt for besiddelse af billeder og videoer med overgreb på børn” op til behandling med henblik på at fastslå, om god presseskik er tilsidesat. Nævnets begrundelse for at tage sagen op var, at det fremgår af artiklen, at tiltalte er ”en tidligere fremtrædende minister og nuværende topchef i det private erhvervsliv”, at han ”i en lang årrække [var] medlem af Folketinget og bestred her flere tunge poster”, at han ”for år tilbage valgte at indstille sin politiske karriere”, og at han ”siden har […] haft en topstilling i det private erhvervsliv og har jævnligt deltaget i den offentlige debat om diverse aktuelle emner”.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på den foreliggende sags helt særlige karakter, herunder indholdet af tiltalen, tiltaltes samlede rolle og betydning i det danske samfund og den væsentlige og velbegrundede offentlige interesse, der dermed måtte antages at være for sagen. Nævnet lagde herudover vægt på, at en anden retsstilling end den anførte ville indebære, at en tiltalt kunne forhindre omtale af sin person alene ved at begære navneforbud – herunder i tilfælde, hvor det måtte antages, at betingelserne for navneforbud ikke er opfyldt, og at begæringen derfor ikke ville blive imødekommet af retten.

Sagsnummer: 2024-08692

Radio4 får ikke kritik for omtale af politiker

Radio4 omtalte i en radioudsendelse i juli 2024, at en lokalpolitiker havde haft rod i nogle bilag, da han for år tilbage havde haft en chefstilling som embedsmand i kommunen. Den omtalte lokalpolitiker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde omtalt ham ved navn, da sagen om bilagene ikke havde noget med hans politiske virke at gøre, men derimod omhandlede hans stilling som embedsmand. Pressenævnet fandt, at den omtalte politiker i kraft af sit virke som folkevalgt politiker måtte tåle en mere kritisk omtale af sin person og sine handlinger og fandt, at hensynet til hans privatliv ikke oversteg den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale.

Sagsnummer: 2023-11126

Information får ikke kritik for omtale af politikers bogindkøb

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Information en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

Sagsnummer: 2023-10649

Redox får ikke kritik for omtale af politikers bogindkøb

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Redox en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

Sagsnummer: 2023-11353

Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af politianmeldelse

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

Sagsnummer: 2022-80-0932

Ikke kritik af Fyens Stiftstidende for valg af billede

Fyens Stiftstidende bragte i november en artikel, der omtalte en sag om, at et kulturhus uretmæssigt havde delt billeder fra et overvågningskamera for at opklare en forbrydelse, der var begået mod kulturhuset. Avisen bragte sammen med omtalen et billede af kulturhusets formand og kulturchef. Formanden klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde valgt et arkivbillede, der var taget i en anden sammenhæng, og hvor de to personer så ud til at more sig, og som ikke havde nogen sammenhæng med den omtalte alvorlige sag. Presenævnet fandt, at billedet i sammenhæng med artiklen ikke udgjorde en krænkelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at arkivbilledet af formanden og kulturchefen var taget i en arbejdssituation. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2022-80-0782

Ugebladet Hørsholm får ikke kritik for omtale af lokalpolitikere

Ugebladet Hørsholm bragte i januar 2022 en klumme om ekskluderingen af et medlem fra et lokalparti, herunder partiets gruppeformands og formands ageren i den forbindelse. Den omtalte gruppeformand og formand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at klummen indeholdt krænkende oplysninger, som de ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering , der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en klumme.

Sagsnummer: 2021-80-0754, 2021-80-0755, 2021-80-0756, 2021-80-0757 og 2021-80-0758

Medier måtte gerne bringe omtale af politikers ægtefælle

I forlængelse af, at en kendt politiker i efteråret 2021 annoncerede, at han var blevet gift med en kvinde, hvis identitet, han ikke ønskede at afsløre, bragte flere medier få dage efter brylluppet omtale af kvinden. I artiklerne, som hverken indeholdt politikerens ægtefælles navn eller billede, omtalte medierne, hvordan politikerens ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder havde optrådt frivilligt i medierne. Ægtefællen havde bl.a. udtalt sig flere gange til medierne om sit forhold til en drabsdømt person.

Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne og anførte bl.a., at medierne med artiklerne havde krænket hans privatlivs fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklerne. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at omtalen af to offentlige personers ægteskab var af offentlig interesse, og at politikeren selv havde inviteret pressen til at overvære brylluppet, og at han derfor måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hans ægtefælle.

Sagsnummer: 2021-80-0700

Vejle Amts Folkeblad havde foretaget behørig forelæggelse

Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.

Sagsnummer: 2020-80-0572

Kritik af Politikens gengivelse af krænkende Facebook-opslag

Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.

Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.

Sagsnummer: 2020-80-0571

Ikke kritik af Jyllands-Posten for omtale af anklager om krænkelser

Jyllands-Posten omtalte i artikler i oktober 2020, at flere kvinder anklagede en højtstående politiker for seksuelle krænkelser.
Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten på flere punkter havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklerne. Klagen angik Jyllands-Postens handlemåde forud for artiklernes offentliggørelse, avisens brug af anonyme kilder, samt at forelæggelsen efter klagerens opfattelse havde været utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Jyllands-Postens artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2020-80-0478

Berlingske får ikke kritik efter berigtigelse kort efter offentliggørelse

Berlingske bragte i marts 2020 omtale af, at en politisk demonstration havde fundet sted foran en muslimsk barnebegravelse. Lidt over en time efter offentliggørelsen modtog Berlingske en indsigelse fra en person om, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om, at personen havde været til stede ved den pågældende demonstration. Berlingske bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Personen klagede til Pressenævnet over de ukorrekte oplysninger, og at der ikke var bragt et genmæle. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at personen var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, var egnet til at være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at Berlingske bragte den ukorrekte oplysning. Nævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på den korte tid, der forløb, fra personen rettede henvendelse til Berlingske, til rettelsen blev bragt. Nævnet fandt derudover ikke, at personen var berettiget til at få bragt et genmæle, allerede fordi Berlingske havde bragt en rettelse, som tilnærmelsesvis lignede det genmæle, personen havde formuleret.

Sagsnummer: 2019-80-0400

Lokalavisen Solrød får kritik for beskyldninger i lederartikel

Lokalavisen Solrød bragte i november 2019 en artikel og en lederartikel med omtale af et borgermøde, der var blevet afholdt for at diskutere opførelsen af et transportcenter. I lederartiklen var der fremsat udsagn om, at en teknisk chef i en kommune i forbindelse med sit hverv ”lyver” og er ”løgnagtig”. Den omtalte tekniske chef og kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen og lederartiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen i artiklen, navnlig da omtalen fremstod som Lokalavisen Solrøds vurdering af de faktiske forhold. Nævnet fandt imidlertid grundlag for at udtale kritik for manglende forelæggelse af lederartiklen, idet udsagnene i denne fremstod som faktiske oplysninger, der kan være krænkende og skadelige for klagerne. Beskyldningerne burde derfor have været forelagt forud for lederartiklens offentliggørelse.