Fyens Stiftstidende omtalte i november 2023 en nabostrid om etableringen af en tagterrasse. Avisen omtalte i den forbindelse, at terrassen var ulovlig, og at naboerne var generede af den aktivitet, der foregik på terrassen. Ejeren af den omtalte terrasse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at omtalen krænkede privatlivets fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kernen i kritikken, ligesom han også var kommet til orde i omtalen.

Sjællandske Medier bragte i april måned en artikel om en demonstration, som var arrangeret af en nabo til en nyopført minigolfbane, fordi naboen var utilfreds med, at kommunen havde givet tilladelse til etableringen. Den omtalte nabo klagede over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at politiet havde været forbi demonstrationen to gange, og at der i artiklen var bragt et billede af ham. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen. Nævnet fandt herudover, at billedet af klager ikke krænkede hans privatliv, og lagde vægt på, at billedet var taget på et offentligt tilgængeligt sted, og at det var klager selv, der havde anmeldt demonstrationen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X og en efterfølgende artikel, som handlede om de såkaldte ”beneficial owner”-sager. I udsendelsen og artiklen bragte TV 2 kritisk omtale af en dansk forretningsmand, som havde grundlagt og solgt en it-virksomhed, og af hans far, som på et senere tidspunkt overtog direktørposten i selskabet. Den omtalte forretningsmand og hans far klagede til Pressenævnet blandt andet over udsendelsens og artiklens vinkling. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at SKAT anlagde sag mod forretningsmanden, at TV 2 havde gengivet retssagen med angivelse af sagens parter og sagens tvist, og at det fremgik klart af omtalen, at der endnu ikke er afsagt dom.

Lokalavisen Favrskov bragte i juni måned en artikel om en nabokonflikt. En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen og et hertil bragt billede krænker hans privatliv, og at han ikke havde fået forelagt artiklens indhold forud for offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt avisen havde forsøgt at kontakte klageren. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klageren ikke var omtalt ved navn, og at det anvendte billede ikke viste forhold, der i sig selv kan anses for krænkende for ham. Nævnet lagde endvidere til grund, at avisen på flere forskellige måder havde forsøgt at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen.

JydskeVestkysten bragte i februar måned en række artikler om dårligt vedligeholdte ejendomme. Ejerne af ejendommene klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde udeladt væsentlige oplysninger i artiklerne, og at der var bragt billeder af deres private bolig. Pressenævnet fandt, at avisens valg og fravalg af informationer lå inden for redigeringsretten, og at anvendelsen af billederne af klagernes private ejendom ikke indebar en krænkelse af deres privatliv. Nævnet udtalte ikke kritik.

I november og december 2021 bragte B.T. en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter. Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel. Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

TV 2 bragte i april en udsendelse om en kvindes bortførelse af sin søn, som fandt sted kort tid efter, at kvinden blev dømt for som rugemor at have bedraget tre par. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt tilkendegivelser fra TV 2s journalister, som ikke var objektive, samt at TV 2 ikke havde foretaget en effektiv sløring af hendes hus. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som journalisternes vurderinger af kvindens ageren i forbindelse med den omtalte børnebortførelsessag, samt at kvindens husnummer, der umiddelbart ville kunne medføre identificering af hende, var sløret, ligesom oplysninger om husets nærmere placering ikke fremgik.

NORDJYSKE omtalte i sensommeren og efteråret 2020 i en række artikler en sag vedrørende en ældre kvindes flytning på plejehjem. I artiklerne blev kvindens bopælskommune beskyldt for, at flytningen og det efterfølgende ophold på plejehjem var sket mod kvindens vilje. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at det i visse af artiklerne fremstod som et faktum, at der var blevet anvendt tvang i forbindelse med kvindens flytning, fordi beskyldningen herom var uimodsagt i disse artikler. Dette til trods for, at både kommunen og politiet havde afvist beskyldningen, hvilket også havde fremgået af andre artikler i artikelserien.

Pressenævnet fandt, at der var tale om grove beskyldninger, hvorfor kommunens afvisning heraf burde have fremgået af de påklagede artikler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunens udtalelser havde fremgået af andre artikler i artikelserien, da artiklerne var blevet bragt med flere ugers mellemrum.

Pressenævnet fandt endvidere anledning til at behandle kommunens klage over fotos af kvinden, som var blevet bragt i artikelserien. Nævnet udtalte i den forbindelse kritik af NORDJYSKE for at have bragt fotos af kvinden, som viste hende i en privat og krænkende situation.

DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

I januar måned bragte Politiken en video som en del af Politikens artikelserie ”Klimabedraget”. I videoen, som omhandlede klimakompensation og oprettelsen af klimakreditter, blev der vist en række forskellige optagelser af blandt andet naturbilleder, herunder af en plantage og nogle personer, der opholdt sig på plantagen. En person klagede til Pressenævnet over, at videoen indeholdt optagelser af hans plantage og familie, som han ikke har givet samtykke til. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at optagelserne ikke viser forhold, der er egnede til at krænke personens privatliv, at optagelserne af plantagen vises kortvarigt, at familiemedlemmerne havde givet samtykke til optagelserne, der ikke viser familiemedlemmerne i en privat situation, men viser deres ageren som led i deres arbejde på plantagen, ligesom omtalen vedrører klimakompensation og brug af klimakreditter generelt.

I en artikel bragt i marts måned omtalte Frederiksborg Amts Avis villaejeres brug af plankeværk frem for hække omkring deres ejendomme. En person klagede til Pressenævnet over, at Frederiksborg Amts Avis havde bragt billeder af hans ejendom, som krænker hans privatliv, herunder at billederne blev bragt i sammenhæng med negativ omtale. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at billederne var taget på en offentligt tilgængelig vej, og at de ikke viser forhold, der er egnede til at krænke personens privatliv, ligesom omtalen vedrørte nye tilflyttere til villaområderne generelt.

TV 2 bragte et indslag optaget med skjult kamera, hvor en journalist fra TV 2 havde indfundet sig på området foran en persons hus i et forsøg på at få svar på nogle oplysninger om overførsler af store pengebeløb. Personen klagede til Pressenævnet over, at TV 2 bragte indslaget, selvom hun havde modsat sig dette. Nævnet fandt, at oplysningen om overførsler af store pengebeløb har offentlig interesse, men nævnet fandt imidlertid ikke, at oplysningerne, som blev tilvejebragt via de skjulte optagelser, havde bragt sådanne nye oplysninger til sagen, at TV 2 havde dokumenteret, at det var berettiget til at bringe dem uden samtykke. Nævnet udtalte derfor kritik af TV 2.

En ejendomsmægler klagede over artiklen ”Små lokale mæglere sælger færre boliger”, der omhandlede salget af privatboliger på Bornholm i 2017. Artiklen var ledsaget af et billede af ejendomsmæglerens butiksfacade. Ejendomsmægleren, som også sælger erhvervsejendomme, klagede over, at det fremgik af billedteksten, at virksomheden var gået tilbage, selvom virksomheden havde oplevet økonomisk fremgang i 2017. Mægleren klagede også over, at Bornholm.nu havde bragt billedet af deres butiksfacade uden først at få samtykke hertil.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da det fremgik tilstrækkeligt tydeligt af artiklen, at den omhandlede salg af privatboliger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at Bornholm.nu havde bragt billedet af ejendomsmægleren uden samtykke, da billedet ikke var krænkende for mægleren.

I en artikel vedrørende personer, der var rejst til udlandet med skattegæld, oplyste TV 2 følgende:
”Advokaten Jeffrey Peter Galmond valgte ifølge SKAT at flytte alle sine aktiver fra Danmark til Schweiz, da han anede, at en skattekontrol var undervejs. En påstand som Jeffrey Peter Galmond dog senere har bestredet”

Pressenævnet har kritiseret TV 2 for ikke at gøre det klart for læserne af artiklen, at der alene var tale om et synspunkt fra SKAT fra en tidligere afsagt kendelse, og at landsretten ikke udtrykkeligt tog stilling til synspunktet i sin begrundelse. Nævnet gav videre klageren ret til at få bragt et genmæle.

Klagen vedrørte tillige spørgsmålet om offentliggørelse af billeder af klager og luftfotos af hans ejendom.

Pressenævnet kritiserer TV 2 for at bringe en krænkende og meget skadelig omtale af et håndværkerfirma i udsendelsen ”Danmark mod Østeuropa”. Firmaet klagede til Pressenævnet over omtalen.

Firmaet havde indvilliget i at lade sig optage til kamera til brug for en udsendelse, men var ikke tilstrækkeligt oplyst om udsendelsens fokus. Håndværksfirmaet kunne herefter ikke anses for at have givet samtykke til offentliggørelse af optagelserne, og optagelserne havde heller ikke en sådan almen interesse, at de kunne bringes uden samtykke. Nævnet udtalte kritik af TV 2 for offentliggørelsen af optagelserne. Nævnet udtalte videre kritik af TV 2 for ikke at afindeksere omtalen på TV 2s digitale platforme.

Klagerne havde rettet henvendelse til Ekstra Bladet og anmodet avisen omtale en tvist om en elregning. I den forbindelse havde klagerne stillet op til fotografering i hjemmet og udtalt sig om deres børn og deres fysiske og psykiske helbredsforhold. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale familiens forhold på avisens forskellige platforme.

Avisen omtalte uenigheder mellem to naboer. Til artiklen var indsat et billede af klagernes ejendom og deres garage. Der var ingen personer på billederne, og det var ikke muligt at se ind ad vinduerne. Klagerne følte, at billedet og avisens omtale krænkede deres privatliv. Pressenævnet var uenigt og udtalte ikke kritik.

Ekstra Bladets folk klatrede over et hegn og ind på en ejendom i forbindelse med research til en artikel. Lejeren på ejendommen, en forretningsmands hustru, bad dem gå. Ekstra Bladet filmede besøget og offentliggjorde efterfølgende optagelsen.
I forbindelse med researchen til en anden artikel om forretningsmanden sendte Ekstra Bladet en mail kl. 14.56 og bad manden svare. Næste dag var artiklen trykt i avisen, selvom han ikke havde svaret.

I en artikel om, hvorvidt en læge overholder reglerne for ordinering af medicin, bringer Ekstra Bladet et billede af lægen i døren til et privat hjem. Da han ikke har givet samtykke samtidig med at han har afvist avisen, og da billedet ikke har en sådan offentlig interesse, at der var grund til at bringe billedet uden tilladelse, udtaler nævnet kritik af Ekstra Bladet.