Herning Folkeblad bragte i januar en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt om forholdet til hendes mor. Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne. Nævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende. Nævnet udtalte herefter kritik.

Fagbladet 3F bragte i november 2023 to artikler med kritisk omtale af en forretningsmands økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans virksomhed samt omtale af hans private bilsamling. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og private oplysninger om hans dispositioner og bilsamling. Nævnet fandt, at omtalen ikke gav læserne et ukorrekt indtryk af sagen og lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne stammede fra. Nævnet fandt endvidere, at oplysningen om forretningsmandens bilsamling var offentligt kendt og relevant i sammenhængen. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Fyens Stiftstidende omtalte i november 2023 en nabostrid om etableringen af en tagterrasse. Avisen omtalte i den forbindelse, at terrassen var ulovlig, og at naboerne var generede af den aktivitet, der foregik på terrassen. Ejeren af den omtalte terrasse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at omtalen krænkede privatlivets fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kernen i kritikken, ligesom han også var kommet til orde i omtalen.

I oktober 2023 bragte Fyns Amts Avis to artikler med omtale og billeder af et hus, der var oversvømmet som følge af en stormflod. En af ejerne af huset klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde krænket hendes privatliv ved at bringe artiklerne uden hendes samtykke, og at mediet havde afvist hendes anmodning om sletning af den digitale udgave af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis for at bringe og afvise sletning af omtalen, idet omtalen og billederne ikke kunne anses for krænkende for klagerens privatliv, ligesom der ikke var tale om oplysninger, der var særlig belastende for klager.

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person var blevet dømt for hæleri og fund af hælervarer i hans lagerrum. Den omtalte person, som ikke var navngivet i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Sjællandske Nyheders angivelse af personens alder, køn og bynavnet for det omtalte lagerrum, ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den dømte person.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Information en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Redox en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

Sjællandske Medier omtalte i to artikler i oktober 2023 en nabokonflikt. Mediet havde tidligere omtalt konflikten og i den forbindelse bragt et billede af klager fra en demonstration, som han havde afholdt. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt billedet igen i forbindelse med omtalen. Pressenævnet fandt, at anvendelsen af billedet i sammenhængen med omtalen ikke udgjorde en tilsidesættelse af god presseskik.

Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel. Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen. I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte Netavisen Gribskov et jordforbedringsprojekt, herunder bekymringer for en mulig jordforurening i området. Til artiklen var indsat en video, hvor en formand for det lokale vandværk talte med en lastbilchauffør, som fragtede jord til området. Lastbilchaufføren var sløret i videoen. Lastbilchaufføren klagede til Pressenævnet over, at Netavisen Gribskov havde bragt optagelser af ham, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de anvendte optagelser ikke viste forhold, der var egnede til at krænke lastbilchaufførens privatliv, og at optagelserne af lastbilchaufføren, der vises kortvarigt, ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans arbejde som lastbilchauffør, der fragtede jord til den omtalte mark.

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over manglende afindeksering eller anonymisering af en artikel bragt af Vejle Amts Folkeblad i maj 2020. Artiklen omtalte klagers afskedigelse fra en større uddannelsesinstitution, og Vejle Amts Folkeblad havde afvist klagers anmodning om at anonymisere hende eller afindeksere artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Vejle Amts Folkeblads afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at klager – selv om hun ikke havde været øverste leder af uddannelsesinstitutionen – havde haft en fremtrædende og offentlig rolle, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en almen interesse.

JydskeVestkysten bragte i juli en artikel om en retssag mod en mand, som var tiltalt for handel med narko. Den tiltalte havde tilknytning til et værested i en navngiven by, og artiklen var ledsaget af et billede fra indvielsen af det omtalte værested, hvor blandt andet et lokalt band spillede. To af bandets medlemmer klagede til Pressenævnet over brugen af billedet, som de mente var krænkende og misvisende, da indholdet af artiklen og billedet ikke havde noget med hinanden at gøre. Pressenævnet fandt, at valget af billedet lå inden for redaktørens redigeringsret, og at brugen derfor ikke udgjorde en krænkelse efter de presseetiske regler. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af billedteksten, at personerne på billedet ikke havde noget at gøre med den retssag, som artiklen omhandlede, og at der var tale om et arkivfoto.

Sjællandske medier omtalte i oktober måned en nabokonflikt, hvor en nabo til en nyanlagt minigolfbane var utilfreds med etableringen af denne. Mediet omtalte i den forbindelse, at den utilfredse nabo havde fået et tilhold. Naboen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde bragt personfølsomme oplysninger om ham ved at omtale tilholdet. Nævnet fandt, at omtalen ikke i den konkrete sammenhæng var krænkende. Nævnet lagde vægt på, at forholdene omkring nabokonflikten havde offentlig interesse, og at naboens handlinger havde været omtalt offentligt.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i en række artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.