En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i en række artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ekstra Bladet får kritik for at linke til kritiseret artikel
30/11/2023I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om konkurs
27/11/2023Ekstra Bladet bragte i perioden fra april til juni 2023 en artikelserie med kritisk omtale af en tidligere direktørs økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans selskab, herunder omtale af usædvanligt høje lønudbetalinger fra selskabet til direktøren og hans hustru. Den omtalte direktør og hans hustru klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling samt over Ekstra Bladets brug af en lydoptagelse med direktøren. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, at direktøren var blevet forelagt kritikken, og at hans synspunkter var gengivet i artikelserien. Nævnet lagde også vægt på, at direktøren var bekendt med, at han talte med en journalist, og at optagelsen ikke vedrørte direktørens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som tidligere direktør for det konkursramte selskab.
JydskeVestkysten får ikke kritik for billedbrug
23/11/2023JydskeVestkysten bragte i maj en artikel, som omhandlede et par, der fraflyttede en navngiven by, og som omtalte, at deres byhus skulle sælges. I den forbindelse fremgik der af artiklen flere billeder fra byhuset, som var taget af det ejendomsmæglerfirma, som havde ejendommen til salg. Byhuset var på tidspunktet for artiklen lejet ud, og lejeren af byhuset klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten uden hendes samtykke havde offentliggjort billeder fra boligen. Nævnet fandt, at billederne fra lejerens bolig ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred og lagde i den forbindelse vægt på, at der ikke indgik personer på de påklagede billeder, og at indholdet af disse billeder ikke kunne anses for at være krænkende for lejeren.
KøbenhavnLIV får ikke kritik for omtale af regnskab
23/11/2023KøbenhavnLIV bragte i juni en artikel, som omtalte en virksomheds regnskab, herunder at virksomheden havde haft underskud i 2022. Artiklen var autogenereret af en tekstrobot på baggrund af offentligt tilgængelige selskabsoplysninger fra Erhvervsstyrelsen. Ejeren af virksomheden klagede over, at mediet havde bragt artiklen, og at mediet havde afvist klagers anmodning om at slette artiklen. Pressenævnet fandt, at KøbenhavnLIV ikke havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om virksomhedens regnskab er offentligt tilgængelige, hvorfor offentliggørelsen heraf ikke var krænkende i presseetisk forstand. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere KøbenhavnLIV for ikke at have imødekommet klagers anmodning om at slette artiklen.
B.T. får kritik for indslag om retssag
23/11/2023B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
B.T. får ikke kritik for udtalelser i underholdningsprogram
27/10/2023B.T. bragte i januar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om” om blandt andet en af paneldeltagernes historie om to unavngivne tidligere veninder i forbindelse med et anonymt brev, der var blevet afleveret på paneldeltagerens adresse, og en sms-besked, hun havde modtaget. En af de tidligere veninder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde krænket hendes privatliv, og at B.T. havde bragt en række ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere den tidligere veninde i en bredere kreds, og at omtalen fremstod som paneldeltagerens subjektive oplevelse og vurdering af forløbet omkring modtagelsen et anonymt brev.
Folkeskolen får kritik for at bringe ukorrekt information
27/10/2023Folkeskolen bragte i april måned en artikel om en skole, hvor en række ansatte var blevet opsagt. En af de i artiklen omtalte unavngivne ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som leder var blevet afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked. Folkeskolen havde erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad. Pressenævnet kritiserede Folkeskolen for at have bragt den ukorrekte oplysning.
Fredericia Dagblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel
25/10/2023En person klagede til Pressenævnet over, at Fredericia Dagblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede personens oplevelser med at udøve parkour. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Dagblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.
Horsens Folkeblad får ikke kritik for at afvise anonymisering af artikel
25/10/2023En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2015, som omhandlede personens oplevelser med at yde livreddende førstehjælp ved en trafikulykke på motorvejen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.
TV 2 Øst får ikke kritik for at afvise sletning og anonymisering
25/10/2023TV 2 Øst bragte i april 2022 på tveast.dk en artikel, der omtalte, at en navngiven direktør for et botilbud var blevet bortvist fra sin stilling og politianmeldt af botilbuddets bestyrelse, som mistænkte direktøren for at have haft ulovlig omgang med offentlige midler. Politiet valgte efterfølgende at indstille efterforskningen af den omtalte direktør, da politiet ikke fandt grundlag for at fortsætte efterforskningen. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet over TV 2 Østs afvisning af at slette eller anonymisere artiklen fra 2022 med henvisning til, at politiet havde indstillet efterforskningen, og at artiklen påvirkede hans professionelle virke.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere TV 2 Øst for ikke at imødekomme klagerens anmodning om at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet lagde navnlig vægt på, at den omtalte direktør havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for en virksomhed, der har udført opgaver på vegne af offentlige myndigheder, samt at oplysningerne havde væsentlig interesse for offentligheden. Nævnet bemærkede endvidere, at artiklen var opdateret med oplysninger om, at politiet havde indstillet efterforskningen, og at den omtalte direktør ikke var tiltalt eller dømt i sagen.
B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger
13/10/2023B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.
Ikke kritik af JydskeVestkysten for at bringe billede
09/10/2023JydskeVestkysten omtalte i april et møde mellem en gårdejer og kommunen, repræsenteret ved borgmesteren og en række embedsmænd. Gårdejeren havde selv rettet henvendelse til avisen og fortalt om mødet, og under mødet havde han oplyst avisen om, at han ikke ville med på et billede. Avisen bragte et billede fra mødet, hvor pågældende stod med ryggen til sammen med borgmesteren og embedsmændene. Gårdejeren klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Nævnet fandt, at billedet ikke i presseetisk forstand udgjorde en krænkelse af privatlivets fred, ligesom nævnet ikke fandt grundlag for at fastslå, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at avisen ikke skulle bringe et billede fra mødet, hvor han var fotograferet bagfra på et offentligt sted.
Kritik af B.T. for misvisende overskrift og manglende forelæggelse
04/10/2023B.T. bragte i april måned en artikel om PETs seneste trusselsvurdering og vurderingen af indirekte trusler fra det, der blev omtalt som antimyndighedsekstremisme. B.T. kædede trusselsvurderingen sammen med en offentlig debattør med mange følgere, der havde udtalt sig kritisk om blandt andet corona-håndteringen og krigen i Ukraine. Debattøren klagede til Pressenævnet over omtalen, herunder at avisen i overskriften havde skrevet, at myndighederne mente, at hun kunne være en mulig trussel, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. B.T. havde på eget initiativ ændret overskriften og berigtiget artiklen efter henvendelse fra klager. Pressenævnet fandt, at B.T. havde tilsidesat god presseskik ved at bringe en misvisende overskrift og ikke at have forelagt debattøren de konkrete beskyldninger.
DR får kritik for utilstrækkelig sløring og manglende forelæggelse
05/09/2023I en artikel samt radio- og nyhedsindslag bragt i januar omtalte DR udfordringerne med det manglende efterværn til kvinder, som forlader et krisecenter efter endt ophold. I omtalen medvirkede en kvinde, som havde været på krisecenter, og som fortalte, at hun i et tidligere forhold var blevet udsat for blandt andet psykisk vold. Kvindens stemme var ikke sløret i indslagene. Kvindens forhenværende partner klagede til Pressenævnet over, at han er identificerbar i DRs omtale, som krænker hans privatliv, at DR ikke havde forelagt beskyldningen for ham, og at DR havde bragt en ensidig skildring af sagen. Pressenævnet kritiserede DR for den utilstrækkelige sløring og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Berlingske for formulering af underrubrik
01/09/2023Berlingske omtalte i februar måned i en artikelserie en række sager om overgreb i den katolske kirke i Danmark. I artiklerne var en række præster nævnt ved navn. En af de nævnte præster klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt hans navn, billede af ham samt oplysninger om, hvor han boede. Pågældende klagede også over, at det af en underrubrik fremgik, at en navngiven kilde var blevet misbrugt. Pressenævnet fandt, at der ikke var dækning for formuleringen i underrubrikken og lagde vægt på, at der var tale om en påstand fra en part, der blev præsenteret som en faktisk oplysning, der ikke var dækning for, da den omtalte sag ikke havde medført nogle strafferetlige sanktioner. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik i af de øvrige klagepunkter.
Se og Hør får kritik for omtale af politianmeldelse og manglende forelæggelse
29/08/2023I en artikel bragt i marts 2023 omtalte Se og Hør, at politiet i Sverige kulegravede, at en politiker blandt andet havde ført hetz mod en folkegruppe. Der var i artiklen indsat et billede af politikeren, hvor det fremgik af billedteksten, at han var blevet politianmeldt i Danmark. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, at Se og Hør havde omtalt politianmeldelsen, som vedrørte en anden sag, og at Se og Hør ikke havde forelagt oplysningen for ham. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at omtale politianmeldelsen og for den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Podimo får ikke kritik for podcastudsendelse
25/08/2023Podimo bragte i februar en udsendelse i en programserie, hvor to komikere ringer sammen. I den påklagede udsendelse indgik en samtale, hvor den ene komiker fortalte om en oplevelse, hvor han var blevet kontaktet af en person, som arbejdede for et firma, der solgte hundefoder. Komikeren fortalte blandt andet, at den pågældende person havde henvendt sig til ham et utal af gange for at tilbyde ham gratis hundefoder, og at han havde forsøgt at ignorere det. Komikeren fortalte endvidere, at hundefoderet, som han endte med at takke ja til, havde gjort hans hund syg. Personen, som havde taget kontakt til komikeren, klagede til Pressenævnet over, at komikeren havde fortalt en usand historie, som var krænkende for personen. Pressenævnet fandt, at den påklagede udsendelse fremstod som et program med satiriske elementer, og at de oplysninger, som fremgik af udsendelsen, ikke havde en sådan karakter, at de kunne anses for at udgøre en krænkelse af klagers privatliv. Pressenævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at klager ikke var nævnt ved navn, ligesom de øvrige oplysninger, der indgik i udsendelse ikke for en bredere kreds kunne tjene til identificering af klager.
NORDJYSKE får kritik for bringe ukorrekte oplysninger
23/08/2023NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021. Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op. Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode. NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen. Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.
Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.
24syv får kritik for fiktivt interview
27/06/202324syv bragte i januar en udsendelse, der drejede sig om en navngiven journalist, som selv var gæst i udsendelsen. I udsendelsen bragte 24syv et indslag, hvor værterne angiveligt ringede op til gæstens ekskones nye kæreste med det formål at få gæsten til at undskylde over for den nye kæreste. Personen, som angiveligt var den nye kæreste til gæstens ekskone, var en fiktiv karakter, som fortalte, at gæsten ikke var der nok for gæsten og dennes ekskones fælles barn, og at den nye kæreste derfor var blevet far for barnet.
Gæstens ekskone, hendes kæreste og hendes søn klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekt information, som krænkede privatlivets fred for dem, og at der i udsendelsen ikke blev taget fornødent hensyn til sønnen.
Pressenævnet var enig med klagerne og kritiserede 24syv for at have bragt indslaget, som indeholdt ukorrekt information, der kunne krænke privatlivets fred, og som ikke havde offentlig interesse.