Sagsnummer: 2025-06243

Se og Hør får kritik for redigering og forsidehenvisning

Se og Hør bragte sidste år på mediets hjemmeside en liveblog fra et retsmøde vedrørende en sag, hvor en kendt journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug, samt en forsidehenvisning til sagen i den trykte version af Se og Hør.
Af livebloggen fremgik det blandt andet, at den tiltalte journalist under sin forklaring i retten henviste til, at baggrunden for hendes adfærd over for forurettede var, at hun havde opdaget, at hendes ægtefælle havde været hende utro med forurettede. I den forbindelse blev det i livebloggen refereret, at journalisten henviste til, at hun på sin ægtefælles telefon havde set en besked fra forurettede til journalistens ægtefælle, hvor ægtefællen blev inviteret til at komme og tage coke mellem forurettedes bryster.
Journalistens ægtefælle klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør – ved at udelade centrale oplysninger – havde bragt misvisende oplysninger i livebloggen fra retsmødet, og at han ikke havde fået disse forelagt. Han henviste i den forbindelse navnlig til, at Se og Hør ikke i livebloggen havde oplyst, at den tiltalte journalist i retten også havde forklaret, at hendes ægtefælle havde afslået at tage stoffer. Nævnet fandt, at den påklagede omtale indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt skulle forelægges for klager. Pressenævnet udtalte herefter, at kravet om forelæggelse må anses for at være illusorisk under formatet ”liveblogging” fra retsmøder, og at mediet på denne baggrund skal skærpe opmærksomheden på, at der ikke om udenforstående bringes oplysninger, der ikke er væsentlige for dækningen af retssagen, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, og som ellers ville skulle forelægges inden offentliggørelse. På denne baggrund fandt nævnet grundlag for at kritisere Se og Hør for at have overskredet rammerne for redigering ved at bringe den skadelige og krænkende omtale af klager fra retsmødet. Nævnet udtalte endvidere kritik af Se og Hør for forsidehenvisningen.

Sagsnummer: 2025-09331

Ekstra Bladet får kritik for at bringe ukorrekte oplysninger og for sen berigtigelse

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en forsideomtale og artikler med omtale af straffesagen mod en tidligere minister og salget af hans andelslejlighed. Det fremgik af artiklerne, at den tidligere minister havde ”scoret en millionformue” på sit lejlighedssalg, og at han var tiltalt for at have været i besiddelse af en sexdukke med detaljeret beskrivelse af udformningen af denne, som stammede fra Ekstra Bladets kilder, men ikke fremgik af anklageskriftet. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, og at Ekstra Bladet havde offentliggjort en telefonsamtale med ham. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at bringe de ukorrekte oplysninger og ikke at berigtige oplysningerne, så snart mediet blev opmærksom på fejlene. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Sagsnummer: 2025-10502

Ekstra Bladet får ikke kritik for overskrift

Ekstra Bladet bragte i september 2025 en artikel som en del af et tema og en artikelserie med overskriften ”Det pædofile Danmark”, hvori Ekstra Bladet satte fokus på straffesager i Danmark om blandt andet besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. I artiklen omtalte Ekstra Bladet straffesagen mod en tidligere minister og en række andre straffesager om besiddelse og deling af overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet over, at overskriften var ukorrekt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Ekstra Bladet i artiklen korrekt havde gengivet udfaldet af straffedommen mod den tidligere minister, og at Ekstra Bladet havde refereret hans forklaring for retten.

Sagsnummer: 2025-09280

Ekstra Bladet får ikke kritik for lederartikel

Ekstra Bladet bragte i august 2025 en lederartikel om omfanget og håndteringen af sager om overgreb mod børn, herunder en straffesag mod en tidligere minister for besiddelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet blandt andet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at udsagnene fremstod som journalistens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.

Sagsnummer: 2025-06233 og 2025-06235

Ikke kritik for podcasts om kendt journalists tiltale og dom for stalking

Ekstra Bladet bragte – i afsnit af podcastserien ”Bare mellem os”, hvor en studievært og gæster debatterer historier, der primært drejer sig om ”sladder” og kendte mennesker – omtale af en tiltale mod en kendt journalist for stalking og identitetstyveri og i et efterfølgende afsnit omtale af dommen i sagen, hvor journalisten blev kendt skyldig. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at begge afsnit i podcastserien indeholdt ukorrekt information, som burde have været forelagt hende forud for offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet, da flere af de påklagede forhold klart fremstod som de medvirkendes subjektive vurdering på baggrund af sagens oplysninger, som mediet derfor ikke var forpligtet til at forelægge. For så vidt angik de øvrige oplysninger af faktisk karakter fandt nævnet efter en samlet vurdering heller ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var tale om et underholdningsprogram med videre rammer for frisprog, og at den påklagede omtale – selv om den ikke måtte være helt nøjagtig – ikke i den konkrete sammenhæng overtrådte rammerne for frisprog.

Sagsnummer: 2025-09942

NORDJYSKE får ikke kritik for at omtale og bringe billede af privat bolig

NORDJYSKE bragte i august 2025 en artikel med omtale af et botilbuds økonomiske dispositioner, herunder at en af stifternes sønner var ansat som ekstern konsulent hos botilbuddet og havde udlejet sin private bil og et kontor i hans private bolig til botilbuddet. Der var i artiklen bragt et billede af sønnens hus og indkørsel samt tre biler, der holdt på gårdspladsen. Sønnen klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde omtalt og bragt et billede af hans private bolig. Nævnet fandt, at omtalen og anvendelsen af billedet ikke indebar en krænkelse af sønnens privatliv og lagde i den forbindelse vægt på, at billedet ikke viste forhold, der var egnet til at krænke hans privatliv, at omtalen vedrørte hans erhvervsmæssige virke, hvor han havde udlejet sin private bil og et kontor i hans private bolig til botilbuddet, samt at omtalen havde almen interesse. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-10237

Journalisten får ikke kritik for at omtale en af Pressenævnets kendelser

I en artikel fra august 2025 omtalte Journalisten en af Pressenævnets kendelser. Journalisten angav i den forbindelse klagerens fulde navn. Personen klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens overskrift og brødtekst, samt at mediet havde bragt hans navn. Nævnet fandt, at artiklens overskrift og brødtekst fremstod som Journalistens sammenfatning af Pressenævnets afgørelse, og at der ikke var grundlag for at kritisere mediet for at bringe hans navn henset til sagens aktualitet, at der var tale om en sag af offentlig interesse om en offentligt kendt person, og at Journalistens omtale havde tilstrækkelig dækning i kendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08564

Nordjyske får ikke kritik for omtale af bortvist direktør

Nordjyske bragte i juli 2025 en række artikler og opslag med kritisk omtale af en bortvist direktør for en grossistvirksomhed. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over Nordjyskes vinkling, og at han ikke havde haft mulighed for at kommentere sagen, idet han var involveret i en fortrolig voldgiftssag. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i omtalen havde dækning i de faktiske forhold, at det klart fremgik af omtalen, hvor oplysningerne stammede fra, og at direktørens afvisning af kritikken fremgik tydeligt af omtalen. Det forhold, at direktøren måtte være underlagt tavshedspligt i relation til nogle af de spørgsmål, som Nordjyske stillede i forbindelse med forelæggelsen, og dermed som udgangspunkt måtte anses for at have været afskåret fra at kunne udtale sig om disse konkrete forhold i sagen, medførte efter nævnets opfattelse ikke, at det kunne lægges til grund, at direktøren i det hele var afskåret fra at kommentere sagen.

Sagsnummer: 2025-09936

Sjællandske Nyheder får ikke kritik for omtale af nabokonflikt

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2025 en voldsepisode omkring en minigolfbane. Sammen med omtalen var bragt et billede af en nabo til minigolfbanen, der ikke var en del af den omtalte voldsepisode. Af overskriften fremgik det, at en kvinde var sigtet for vold. Naboen klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham var bragt i en misvisende sammenhæng. Pressenævnet fandt, at det var tydeligt for læserne, at det var en kvinde og ikke manden på det bragte billede, der var sigtet i sagen, og udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-08562

Fyens Stiftstidende får kritik for betegnelsen ”cateringssvindler”

Fyens Stiftstidende bragte i juli 2025 en artikel med omtale af en navngiven person, der var tiltalt for bedrageri, og hvordan politiet håndterer sådanne sager. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han i artiklens overskrift var omtalt som ”cateringsvindler”, selv om han aldrig var blevet tiltalt eller dømt for bedrageri i forbindelse med hans cateringvirksomhed. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidendes anvendelse af betegnelsen ”cateringsvindler”, som det var bragt i sammenhæng med citatet ”det er ikke slaraffenland for kriminelle”, ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Sagsnummer: 2025-06029

Kritik af Kontrast for ikke at udvise hensyn til offer

Kontrast bragte i to artikler i april 2025 omtale af en straffesag, hvor en person var blevet dømt for blandt andet voldtægt og udvist af Danmark. I artiklerne blev der rettet en række beskyldninger mod den tidligere partner til den dømte. Begge var anonymiserede i omtalen. Begge de omtalte var benævnt ved pseudonym. Den omtalte tidligere partner klagede til Pressenævnet over, at Kontrast ikke havde udvist hensyn til hende som forurettet i den omtalte straffesag, og at artiklerne indeholdt grove beskyldninger, hun ikke var blevet forelagt. Pressenævnet kritiserede Kontrast for ikke at have udvist størst muligt hensyn til klager og for uden forelæggelse at bringe omtalen med krænkende beskyldninger uden et tilstrækkeligt faktuelt grundlag.

Sagsnummer: 2025-06242

Se og Hør får kritik for misvisende overskrift

Se og Hør bragte sidste år en artikel om, hvordan en række kendte personer på forskellig vis havde oplevet at blive stalket igennem deres karriere og liv i offentligheden. Artiklen, som blev bragt på seoghoer.dk, havde på forsiden af mediets hjemmeside overskriften ”De blev også stalket” og var ledsaget af et portrætfoto af en person, som på tidspunktet for artiklens offentliggørelse var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug over for én person. Den portrætterede person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskriften i sammenhæng med billedet af hende gav indtryk af, at hun havde stalket flere personer, hvilket var misvisende.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Se og Hør med formuleringen af overskriften i sammenhæng med billedet på forsiden af seoghoer.dk havde overskredet rammerne for mediets redigeringsret.

Sagsnummer: 2025-08385

Shitstormdoktor får ikke kritik for omtale af anholdelse i dokumentar

I juni 2025 bragte Shitstormdoktor en artikel med omtale af blandt andet en optagelse af en anholdelse bragt i en DR-dokumentar. Personen, der blev anholdt, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen var krænkende og burde være forelagt ham. Pressenævnet fandt, at omtalen fremstod som journalistens subjektive vurdering af anholdelsen og DRs redigeringsret, og at omtalen ikke indeholdt beskyldninger rettet mod personen, der kunne anses for skadelige, krænkende eller agtelsesforringende og dermed skulle forelægges personen forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-09202

Kritik for manglende forelæggelse

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2025 en nabokonflikt mellem en nabo til en minigolfbane og minigolfbanens ejer. Det blev i den forbindelse omtalt, at der var rejst tiltale mod naboen til minigolfbanen for blandt andet chikane rettet mod Minigolfparken og dennes ansatte. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Sjællandske Nyheder ikke havde forelagt beskyldningerne mod ham forud for offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for manglende forelæggelse.

Sagsnummer: 2025-08493

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af tiltale

I juli 2025 bragte Fyens Stiftstidende en artikel med omtale af en tiltale mod en navngiven person. Den tiltalte klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke i tilstrækkelig grad og i rimelig tid var blevet forelagt artiklens oplysninger, og at overskriften var misvisende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at mediets henvendelse havde en karakter, der var mulig for ham at besvare uden længere forberedelsestid, at han ikke havde besvaret henvendelsen, og at den påklagede overskrift havde dækning i de faktiske forhold.

Sagsnummer: 2025-08482

TV 2 Kosmopol får ikke kritik for nyhedsudsendelse

I juli 2025 bragte TV 2 Kosmopol en nyhedsudsendelse med omtale af trafikken omkring en isbutik. I udsendelsen bragte mediet en optagelse med en ordudveksling mellem en lokal beboer og en mand, hvis ægtefælle var ved at parkere deres bil. Ægtefællerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 Kosmopol havde bragt optagelsen uden deres samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af TV 2 Kosmopol for at bringe optagelsen uden deres samtykke og lagde blandt andet vægt på, at optagelsen havde offentlig interesse, at mandens ansigt var sløret, og at der i øvrigt ikke fremgik oplysninger, der kunne tjene til identifikation af klagerne.

Sagsnummer: 2025-08783

B.T. får kritik for brug af billede uden samtykke

B.T. bragte i juli 2025 en artikel med kritisk omtale af den demografiske fordeling i danske grundskoler, som har en høj andel af elever med ikke-vestlig herkomst. Som illustration til artiklen havde B.T. brugt et billede af to mindreårige elever i et klasselokale. B.T. havde efterfølgende fjernet billedet fra artiklen. Den ene af de to elever klagede til Pressenævnet over, at B.T. havde brugt billedet af ham i en krænkende sammenhæng og uden forældresamtykke. Pressenævnet kritiserede B.T. for brugen af billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng og uden at have indhentet samtykke hertil.

Sagsnummer: 2025-08189

Fyens Stiftstidende får ikke kritik for omtale af et cateringfirma

Fyens Stiftstidende omtalte i en artikel i juni 2025 et cateringfirmas manglende levering af mad til flere kunder. En af personerne bag cateringfirmaet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen var misvisende og indeholdt oplysninger, som han ikke i tilstrækkelig grad eller i rimelig tid var blevet forelagt. Nævnet fandt, at Fyens Stiftstidende i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid havde gjort klageren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at Fyens Stiftstidendes valg og fravalg af informationer lå inden for mediets redigeringsret. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at artiklen var baseret på kundernes udtalelser, som mediet havde efterprøvet ved forelæggelse for klageren. Nævnet udtalte ikke kritik.

Sagsnummer: 2025-06215 og 2025-06238

Medier får ikke kritik for at bringe navn fra tilståelsessag

Ekstra Bladet og Se og Hør bragte i begyndelsen af 2025 omtale af, at en navngiven journalist var tiltalt for stalking og identitetsmisbrug. Journalisten klagede til Pressenævnet over, at der var sket utilstrækkelig forelæggelse, og at medierne havde bragt hendes navn, selv om medierne var blevet gjort bekendt med, at hendes advokat før offentliggørelsen af artiklerne havde anmodet om at få nedlagt navneforbud i sagen.
Pressenævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der som udgangspunkt påhviler medier en selvstændig presseetisk forpligtelse til ikke at offentliggøre oplysninger, der er egnet til at identificere en sigtet eller tiltalt person, når mediet er bekendt med, at der er anmodet om navneforbud i straffesagen, men fandt efter en samlet vurdering af de konkrete omstændigheder, at medierne ikke havde tilsidesat god presseskik ved at bringe journalistens navn. Nævnet lagde i den forbindelse navnlig vægt på sagens karakter og offentlige interesse, herunder at der var tale om en tilståelsessag, hvorefter journalisten forud for retsmødet havde erkendt de faktiske forhold i sagen, samt at journalisten, som var en offentlig kendt person, tidligere havde været vært for en landsdækkende udsendelse om identitetstyveri.

Sagsnummer: 2025-06221

Ekstra Bladet får kritik for konfrontationsoptagelse

Ekstra Bladet bragte i februar 2025 en artikel, som handlede om sigtelserne mod en journalist for stalking og identitetsmisbrug. I artiklen indgik en optagelse af Ekstra Bladets konfrontation med journalisten og hendes ægtefælle, som skete i nærheden af deres bolig. Den omtalte journalist og hendes ægtefælle klagede til Pressenævnet over manglende forelæggelse, og at Ekstra Bladet havde bragt konfrontationsoptagelsen med dem. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladets måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.